I juni sidste år udgav vi på Danwatch nyhedsbrevet “Mellem Trump, Netanyahu og Khamenei: Golfstaterne i en Bermudatrekant”.
Dengang havde Iran angrebet én golfstat. Siden lørdag har man fra Teheran affyret missiler og droner mod samtlige seks golflande, efter at USA og Israel i weekenden gik i krig med Iran.
Angrebet i juni var rettet mod en amerikansk militærbase i Doha, men denne gang er man også gået efter civil infrastruktur, som lufthavne, hoteller og havne.
Og selvom ayatollah Ali Khamenei nu er taget ud af den geopolitiske ligning, så er golfstaterne efterladt med valget om pest eller kolera: Skal man gå i krig, eller skal man se til, mens missilerne regner ned over Den Arabiske Halvø?
Det er et dilemma, golfstaterne ellers længe ihærdigt har forsøgt at undgå, i takt med at konflikten mellem Teheran og Washington er taget til.
Qatar og Oman har begge forsøgt at mægle mellem USA og Iran, og efter amerikanernes første angreb på Iran i weekenden, skrev Omans udenrigsminister Badr Albusaidi på det sociale medie X:
“Jeg er forfærdet. Aktive og seriøse forhandlinger er endnu engang blevet undermineret. Hverken USA’s interesser eller den globale freds sag er tjent med dette (…) Jeg opfordrer USA til ikke at blive yderligere involveret, dette er ikke jeres krig”.
Blot et døgn efter Albusaidis udmelding angreb Iran alligevel Omans Duqm-havn.
Saudi-Arabien har også forsøgt at deeskalere konflikten, og den 27. januar ringede den saudiske kronprins Mohammed bin Salman (MBS) til Irans præsident Masoud Pezeshkian.
Her lovede MBS, at Saudi-Arabien ikke vil tillade, at landets luftrum eller territorium bliver brugt til militære angreb mod Iran.
Fire anonyme kilder påstår dog over for Washington Post, at MBS hemmeligt skulle have opfordret USA’s præsident til at angribe Iran, men det betvivler flere eksperter med indsigt i Saudi-Arabien, og selv afviser den saudiske ambassade i Washington historien.
Fra saudisk side forsøger man også at nedtone de seneste dages angreb. Mens udenlandske medier kunne rapportere om et iransk angreb på Saudi-Arabiens Ras Tanura-olieraffinaderi mandag morgen, undlod de statskontrollerede saudiske medier at gå i breaking.
Mandag eftermiddag lød det fra Saudi-Arabiens indenrigsministerium, at dagligdagen fortsætter som normalt, og at folk på sociale medier skal stoppe med at dele rygter og falske videoer.
Spørgsmålet er, hvad golfstaterne har tænkt sig at gøre.
Skal de vende den anden kind til de mange iranske angreb og acceptere ødelæggelse af vigtig infrastruktur?
Eller skal de angribe Iran og dermed stille sig på USA og Israels side i krigen? Det vil næppe være en populær beslutning hverken blandt landenes befolkning eller i resten af den arabiske verden.
Døde mægler-ambitioner?
På trods af de diplomatiske tilnærmelser til Iran, så græder man formentlig tørre tårer de fleste steder på Den Arabiske Halvø over Khameneis død.
Det var trods alt ham, MBS i 2018 kaldte “Mellemøstens nye Hitler”.
Men når lande som Saudi-Arabien, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater alligevel har været forbeholdne over for amerikansk intervention, så skyldes det – udover civile tab – også de langsigtede konsekvenser, en regional krig vil have, hvilket de seneste dages angreb allerede har tydeliggjort.
Flere af landene har i de senere år satset benhårdt på at opbygge en turistindustri, hvor det netop har været den høje sikkerhed og velstand, der skulle lokke turister til.
Billeder af Dubais Fairmont-hotel i flammer efter et missilangreb er næppe noget, der får turister til at flokkes til emiratet.
Tusindvis af passagerer strandet i lufthavnene i Dubai og Doha kan muligvis også påvirke, hvor folk vælger at mellemlande, næste gang de skal ud at rejse.
For lande, der i høj grad satser på at afholde store kultur- og sportsbegivenheder, er eksplosionerne heller ikke ideelle.
På X spørger folk til fodboldikonet Cristiano Ronaldos sikkerhed i Saudi-Arabien, og i Qatar har man valgt at pause al fodbold blot få uger inden, landet skal afholde fodboldkampen Finalissima mellem Argentina og Spanien.
Særligt Saudi-Arabien og Emiraterne har de seneste år også satset benhårdt på AI- og teknologisektoren og forsøgt at få udenlandske virksomheder til at etablere sig i regionen.
En af de virksomheder, der er rykket til Emiraterne, er amerikanske Amazon. De meddelte mandag morgen, at de midlertidigt har lukket deres datacenter i landet, efter at en brand brød ud efter et iransk angreb tidligere på morgenen.
Danske virksomheder har de senere år øget deres tilstedeværelse i Saudi-Arabien og Emiraterne, og Danwatch har tidligere skrevet om, hvordan danske politikere også har været fortalere for øget samhandel.
Udover sektorerne, som golfstaterne forsøger at bygge op, så er flere af landene mandag også blevet ramt på deres nuværende økonomiske ‘motherlode’.
Saudi-Arabiens Ras Tanura-anlæg er det statsejet selskab Aramcos største olieraffiraderi, og ifølge Reuters blev det midlertidigt lukket som følge af et iransk droneangreb mandag morgen.
Samtidig valgte Qatar – også som følge af et angreb mandag – at indstille produktionen af flydende naturgas.
Qatar leverer omkring 20 procent af verdens flydende naturgas, og det vil potentielt også kunne ramme europæiske forbrugere.
Det er endnu for tidligt at sige, hvor meget de seneste dage kommer til at koste golfstaterne på længere sigt.
Golfstaternes samarbejdsråd (GCC) udsendte i morges en pressemeddelelse, hvori de skriver, at landene forbeholder sig retten til at svare igen på iranske angreb, men det er i skrivende stund uvist, om golfstaterne rent faktisk har tænkt sig at involvere sig i en krig, som blot vil forværre ovenstående konsekvenser.
Èn ting står dog allerede klart: Flere af golfstaterne har udtalte “mægler-ambitioner”, og for flere af landene er international diplomati et vigtigt element i deres udenrigspolitikker.
Men at golfstaterne skal kunne forhandle fred på plads mellem Rusland og Ukraine eller Israel og Gaza virker en anelse usandsynligt efter de seneste dage, når det end ikke er lykkedes dem at tale Iran fra at angribe dem på Den Arabiske Halvø.