28. oktober 2022

Arla vil gøre mælk grønt, men fortsætter med at bruge sort foder

Med en ny kampagne vil Arla vise, at de vil gøre mælk bæredygtigt. Men samtidig kan deres landmænd fortsat bruge foder, der bidrager til rydning af regnskov.

Foto: Flyingfabi/Flickr & Matthias Zomer/Pexels

Midt i valgkampens ophedede debatter om, hvor grønt dansk landbrug er, stempler Arla ind med en ny kampagne. 

Under sloganet “Mælk er mere end mælk” vil Arla overbevise danskerne om, at mejerigiganten går forrest i den grønne omstilling, og at danskerne kan drikke mælk med god og grøn samvittighed.

Men ifølge eksperter gør Arla ikke nok. Deres forsøg på at blive grønne gennem forskning og innovation er lappeløsninger. Hvis danskernes mælkeforbrug virkelig skal være bæredygtigt er der kun en vej frem, fortæller Aske Skovmand Bosselmann, professor ved Københavns Universitet.

“Vi bør slet ikke drikke så meget mælk, som vi gør nu, og det bør være dyrere, så vi kun køber det nødvendige. Den mængde mælk er ikke en del af en bæredygtig kost,” siger han.

Det er en kommentar, der taler direkte ind i valgets debat om landbruget:

Må klimaafgifter i landbruget påvirke prisen, så det bliver dyrere for danskerne at drikke mælk og spise kødsovs. Eller skal teknologiske fix gøre dansk landbrug grønnere?

Selvom Arla har anerkendt, at mælk nok vil blive dyrere i fremtiden, foretrækker de den sidste løsning. Men her er der problemer med, hvad køerne skal spise, siger eksperter.

Afskovningsfrit foder

Arlas mælkekampagne kommer i hælene på mejerigigantens nye klimaplan, som skal motivere deres mælkebønder til at blive mere bæredygtige.

Arlas klimaplan bygger på et sindrigt pointsystem. Jo, mere klimaeffektiv en landmand er, jo flere point kan han score, og jo større tillæg kan han få per liter mælk. Arla har sat 3,7 milliarder af til planen, og det lyder alt sammen rigtig godt.

Men klimaplanen er ikke ambitiøs nok, når man læser sig ned i detaljerne, mener professor ved Roskilde Universitet Henrik Haugaard-Nielsen. Problemerne opstår især, når man ser på, hvad køerne skal have at spise.

En af de ting, Arlas landmænd kan tjene point på, er at fodre deres dyr med bæredygtigt foder. Her har importen af soja til dyrefoder især været omdiskuteret.

Brugen af soja i det danske landbrug har stor betydning for klimaet. For langt størstedelen af de 1,7 millioner tons soja, vi hvert år importerer til Danmark, kommer fra Sydamerika. Her bidrager dyrkningen af den lille grønne bønne i mange tilfælde til rydning af regnskov

Så for at soja kan være bæredygtigt, skal man være sikker på, at det ikke bidrager til skovrydning. Det problem forsøger Arla at løse ved at belønne landmænd, som fodrer med certificeret, afskovningsfri soja.

”Arlas pointsystem belønner landmænd der ikke bidrager til afskovningen. Den
maksimale pointscore opnås enten ved at undlade at fodre med soja eller ved at
anvende afskovningsfri soja”, forklarer Hanne Bang Bligaard, bæredygtighedsdirektør i Arla Foods og tilføjer, at det er deres måde at give landmændene et incitament, der kan skabe en positiv forandring i det globale fødevaresystem.

Men Arla kommer ikke til at tvinge landmændene til at gå af den grønne sti. Det skal stadig være muligt at fodre med soja, der bidrager til rydning af regnskov. Det kompenserer Arla for ved at købe RTRS-kreditter, som støtter produktionen af certificeret soja andre steder i verden.

Hvad er RTRS-kreditter?

RTRS står for Standard for Responsible Soy Production, som tilbyder en kreditordning, der kan sammenlignes med de måske mere kendte CO2-kreditter.

Når Arla køber RTRS-kreditter, køber de ikke fysisk soja, men støtter en certificeret sojaproducent et sted i verden. Kreditterne skal kompensere for den soja i Arlas landmænds foder. der bidrager til skovrydning.

Brugen af certificeringer og kreditter har mødt kritik fra en lang række miljøorganisationer. Det er blevet afdækket, at det ikke altid virker. Organisationerne anbefaler i stedet, at danske landmænd helt stopper med at fodre med soja fra Sydamerika, hvis de vil være grønne.

Arla burde gå forrest

I modsætning til Arla har Thise valgt at stoppe med at bruge soja. Fra 1. oktober i år vil der ikke længere være soja i fodertrugene hos Thises landmænd. I stedet skal køerne spise for eksempel hestebønner, lupiner og ærter, der er dyrket i Danmark. 

Den vej ville Henrik Haugaard-Nielsen ønske, at Arla også gik. For ved at producere deres eget foder og få flere ærter og bønner ind i det danske landskab, kan landmændene også hjælpe den danske natur og forbedre deres egen jord. 

“Thise tager alvorligt fat og viser, at vi skal i en anden retning nu. I stedet for at blive ved med at importere soja kunne Arla udfase ligesom Thise og dermed øge presset på, at foderproducenter innoverer indenfor det her område,” siger han og tilføjer:

“Det pres kan aftage, i og med Arla har en mindre konfrontatorisk tilgang end Thise. Det er ærgerligt, for Arla er en meget stor og vigtig spiller.”

Arla forsvarer sig med, at de er et meget større mejeri end Thise, og de vil få brug for mere landbrugsjord, hvis de skal producere deres foder selv. Samtidig kræver hestebønner kræver mere plads end soja, tilføjer Arla:

”Og jord er en begrænsende faktor ikke kun i Danmark og Europa, men også globalt,” siger Hanne Bang Bligaard og fortsætter.

”Baseret på vores dialog med NGO´er og eksperter vurderer vi, at det mest ansvarlige er at
arbejde for en bæredygtig dyrkning af soja, fremfor helt at trække sig fra sojaen.”

Men det argument holder ifølge Henrik Haugaard-Nielsen ikke fuldstændig. For i Danmark kan vi omlægge produktionen på de marker, hvor der lige nu bliver produceret korn, raps og majs. Foder, der ikke har den samme mængde protein, men i stedet er fyldt med stivelse.

“Vi bruger langt det meste landbrugsareal til at dyrke stivelsesfoder, som man får en relativ lav pris for,” forklarer Henrik Haugaard Nielsen og tilføjer: 

“De nuværende gode muligheder for at sælge til meget høje priser, blandt andet på grund af krigen i Ukraine, er ikke retvisende for forventede priser fremadrettet. Vi har nogle af de mest frugtbare jorde i verden og kan omlægge produktionen og dyrke proteinfoder i høj kvalitet i stedet.”

Foder som korn, raps og majs udgør lige nu over 75% af det danske landbrugsareal. Ved at omlægge produktionen til ærter og hestebønner kan danske landmænd tjene både naturen og deres egen pengepung, siger Henrik Haugaard-Nielsen.

Flere artikler om /
Flere artikler om

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right