Mellem 937 og 4.733 kroner.
Det er prisen for ti milliliter af Novo Nordisks insulin, som sukkersygepatienter typisk skal bruge mellem fire og otte doser af hver måned. Og det er en af hovedforklaringerne på Novos rekordoverskud på hele 74,8 milliarder kroner, som netop er annonceret.
Ifølge nye undersøgelser er Novos pris på den billigste insulin næsten 100 gange højere, end den anslåede produktionspris.
Novos priser, der ellers bevogtes som en forretningshemmelighed, fremgår af en amerikansk kongresundersøgelse fra 2021, som Danwatch har gennemgået. Derfor kan vi for første gang fortælle om de ekstremt høje priser, det danske medicinalfirma tager for sin insulin i USA og dermed vise den enorme indtjening, som Novo Nordisk har på den livsvigtige medicin.
Flere internationale organisationer samt den amerikanske stat Californien advarer om, at de høje priser kan koste menneskeliv, fordi et voksende antal patienter ikke har råd til den livsvigtige medicin.
Og samtidig vurderer forskere, at insulinpriserne sagtens kunne være meget lavere uden at ødelægge Novos forretning.
Novos høje priser førte i midten af januar til, at Californien stævnede den danske medicinalgigant, to andre insulinproducenter og tre amerikanske grossistfirmaer for overtrædelse af den californiske konkurrencelovgivning.
Historien kort fortalt. Redigering: Signe Grundtvig Müller.
Ifølge sagsanlægget har Novo og de andre medicinalfirmaer aftalt de ekstremt høje insulinpriser med deres grossister. Og det er ulovligt ifølge californisk lov.
Christian Bergqvist, ekspert i konkurrenceret ved Københavns Universitet, vurderer, at anklagen mod den danske medicinalvirksomhed drejer sig om indirekte kartelvirksomhed.
“Den californiske statsanklager mener, at der er indgået konkurrencebegrænsende og ulovlige prisaftaler med en række grossistfirmaer. Og dermed indirekte mellem producenterne”, siger han.
Ud over ulovlige prisaftaler anklager den californiske stat også Novo og de to andre medicinalfirmaer for såkaldt kunstig prissætning.
Det er en praksis, hvor de tre firmaer hæver priserne igen og igen, uden at udgifterne til fremstilling af insulin eller anden prisstigninger kan forklare eller retfærdiggøre det.
Danwatch har forsøgt at få et interview med Novo Nordisks direktør Lars Fruergaard Jørgensen eller en anden ansvarlig for den store koncern, der sammen med Sanofi og Eli Lilly står for 90 procent af den globale insulinmarked.
Men hverken Lars Fruergaard Jørgensen eller andre chefer fra Novo, der er Danmarks største virksomhed, ønsker at stille op til et interview.
“Vi kan ikke kommentere på igangværende retssager,” lyder den kortfattede afvisning fra kommunikationschef Mette Kruse Danielsen.
Det er ikke første gang Novo er anklaget for kartelvirksomhed.
Det samme skete i 2017, hvor en gruppe patienter anlagde sag i den amerikanske stat Massachusetts, hvor Novo, Sanofi og Eli Lilly også blev anklaget for at indgå ulovlige aftaler.
I Massachusetts havde de tre medicinalgiganter angiveligt hævet prisen på insulin med 150 procent i løbet af fem år, samtidig med at de tilbød en række private sundhedsforsikringer at købe den samme insulin til langt lavere priser.
Sagen er siden blevet flyttet til New Jersey, oplyser Novo, men er endnu ikke afgjort.
Novos insulin og deres dominans på markedet har gjort dem til Danmarks største virksomhed.
Og der er ingen tvivl om, at Novos insulin er en rigtig god forretning. Det afslører Novos senestes årsregnskab, som netop er fremlagt.
Med et samlet salg på 177 milliarder kroner og et overskud på 74,8 milliarder har den danske medicinalvirksomhed sat ny rekord, både for omsætning og indtjening.
Selvom en del af successen stammer fra et nyt appetit-svækkende slankemiddel Ozempic, som er godkendt i USA og snart også må sælges herhjemme, er det også Novos mange insulinprodukter, der er årsag til succesen.
Præcis hvor meget Novo tjener på at sælge insuliner i USA er en velbevaret forretningshemmelighed, men ifølge Novos årsrapport sad den danske medicinalvirksomhed på 38 procent af det amerikanske marked i 2022.
USA er med andre ord et gigantisk marked for Novo. Og et marked i stadig vækst.
Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder har 37,3 millioner amerikanere sukkersyge. Det svarer til 11,3 procent af befolkningen. Og andre 40 procent af voksne over 18 år har forstadier til sukkersyge.
Når Danwatch nu kan løfte sløret for Novos prissætning i USA, skyldes det, at den amerikanske Kongres har haft held til at vriste salgspriserne ud af Novo Nordisk.
Det skete i forbindelse med en tværpolitisk undersøgelse gennemført af Senatets finansudvalg. Fordi der var tale om en officiel kongresundersøgelse, var Novo nødt til at aflevere sine prisoversigter, som efterfølgende er blevet offentliggjort på Senats-udvalgets hjemmeside. Prislisten kan ses her.
Prisoversigten indgår i de omkring 400 sider med oplysninger, som Novo afleverede til udvalget og viser, at Novo leverer 16 forskellige insulinprodukter til amerikanske opkøbere.
Man kan også se, at den billigste form for insulin, NovoLin, blev solgt til grossisterne for 937 kroner i 2016 og den dyreste type, Xultophy, blev solgt i 2019 for 4.733 kroner for ti milliliter. Det sidstnævnte er et blandingsprodukt, som både indeholder insulin og det appetitdæmpende medikament GLP-1.
Danwatch har bedt Novo bekræfte, at den prisliste, som firmaet har afleveret til Kongressen, viser den såkaldte listepris (Wholesale Acquisition Price (WAC), som betales af grossister og opkøbere uden rabatter eller særlige tilbud.
Men Novo har ikke ønsket at besvare spørgsmål om prislisten.
Derfor har vi i stedet bedt den britiske sundhedsforsker Dzintar Gotham gennemgå listen, og han bekræfter, at det er sådan, den skal forstås.
Det meget høje prisniveau bekræftes desuden af den amerikanske regerings database National Average Drug Acquisition Cost (NADAC). Det er den pris, som patienterne skal betale på apoteket, hvis de ikke har en sygeforsikring, som dækker.
Her fremgår det, at 10 milliliter NovoLin kostede 910 kroner i januar 2023 og den dyre Xultophy kostede 5.438 kroner for 10 milliliter.
De høje priser viser, at Novo har en meget stor fortjeneste på at sælge insulin i USA.
Det konkluderer Dzintar Gotham, der forsker i insulinpriser og arbejder som konsulent for blandt andre Verdenssundhedsorganisationen WHO.
For det er overraskende billigt at fremstille insulin. Det viser et stort studie, som han lavede sammen med flere andre forskere i 2018.
Studiet anslår, at det kan lade sig gøre at behandle en patient med såkaldt human insulin for mellem 495 og 915 kroner om året, afhængig af insulintypen. En pris som både omfatter de anslåede udgifter til indkøb af råstoffer og til produktion.
Og et nyt opdateret studie, som Dzintar Gotham er ved at færdiggøre sammen med sundhedsforsker Melissa Barker fra Harvard University i USA, viser stort set det samme.
Typisk skal diabetikere tage mellem fire og otte doser insulin om måneden. Til sammenligning, kræver Novo at deres grossister betaler minimum 44.976 kroner for et års behandling med fire månedlige doser af NovaLin.
Altså næsten 100 gange mere, end hvad det ifølge forskere koster at producere human insulin. Hvis man anvender det dyreste produkt, den analoge insulin, Xultophy og bruger mindst fire gange 10 milliliter om måneden ryger prisen helt op på 227.184 kroner om året.
Selv om medicinalfirmaerne også skal bruge penge på at forske og udvikle nye produkter, bliver den livsvigtige medicin solgt med meget store fortjenester, lyder de to forskeres konklusion.
“Billedet er helt entydigt. Novo og de andre producenter henter fortsat meget store fortjenester på insulin. Og det er slet ikke nødvendigt. Der er masser af plads til at sætte priserne ned og samtidig bevare en god forretning,” siger Dzintar Gotham.
Ifølge Californiens statsanklager Rob Bonta handler de høje insulinpriser imidlertid ikke kun om astronomiske sundhedsudgifter. Det handler også om, at Novos og de andre insulinproducenters aggressive prispolitik koster menneskeliv.
“I USA er insulin så dyrt, at mange sukkersygepatienter kæmper for at betale for det, selvom de har en sundhedsforsikring,” sagde han i forbindelse med sagsanlægget.
“Derfor er de nødt til at rationere brugen – nogle gange med dødelige konsekvenser.”
Molly Lepeska, projektleder i den internationale ngo Health Action International, der arbejder for at gøre medicin tilgængelig for alle uanset indkomst, mener Novo og de andre insulinproducenter handler meget uansvarligt, når de kræver så høje priser, at stadig flere patienter ikke kan betale for deres insulin.
“Novo udnytter systemet til skaffe sig ekstremt høj fortjenester på insulin,” siger hun.
og er enig med statsanklageren i, at Novos prispolitik kan have meget alvorlige konsekvenser.
“90 procent at diabetikerne i USA bruger såkaldt analog insulin fra bla. Novo og kan ikke bare skifte over til den billigere human insulin, du kan købe i Walmart-supermarkedskæden,” siger Molly Lepeska.
“Du kan godt skifte mærke, men ikke uden at konsultere din læge og få vejledning i, hvordan du skal bruge en anden type insulin. Hvis du bare bruger en ny type uden konsultation og vejledning, kan det være meget farligt”, siger hun.
Og hvis du slet ikke får din insulin, kan det koste dig livet.
Det er meget forskelligt, hvor meget insulin en diabetespatient har brug for.
Diabeteseksperter, som Danwatch har talt med, oplyser, at det typiske forbrug ligger mellem fire og otte hætteglas af ti milliliter om måneden.
Hvis man ikke får insulin nok, bliver dit blodsukker så højt, at dit blod bliver meget surt, dine celler dehydrerer, der dannes såkaldte ketonstoffer i kroppen og til sidst holder din krop op med at fungere. Det kaldes diabetisk syreforgiftning.
Ligesom Novos ledelse ikke vil kommentere beskyldningerne om ulovlige prisaftaler, har de heller ikke ønsket at stille op til interview om firmaets generelle prispolitik.
Men Katrine DiBona, chef for bæredygtighed hos Novo, skriver i en mail til Danwatch, at Novo godt er klar over, at de høje priser rammer blandt andet amerikanske sukkersygepatienter.
“Vi erkender, at det ikke kun er lav-og mellemindkomstlande, hvor det er en udfordring at betale for sundhed. I USA finder nogle sukkersygepatienter det stadig vanskeligere at betale for sundhedsbehandling, herunder vores diabetesmedicin”, skriver hun.
“At sikre adgang og overkommelige priser er et ansvar, vi deler med alle involverede i sundhedsvæsenet, og vi vil gøre vores til at opnå dette”.
Kommunikationschef Mette Kruse Danielsen fra Novos presseafdeling skriver, at Novo har en række rabatordninger, som kan anvendes af patienter, som har problemer med at betale for deres insulin.
Ifølge presseafdelingen gjorde mere end en million mennesker brug af en eller anden form for hjælp fra Novo Nordisk i 2021.
“Derudover tilbyder Novo en løsning hos Walmart, den største amerikanske indkøbskæde, hvor human insulin koster omkring 25 dollars per. hætteglas (10 milliliter). Og endelig er der cirka 100.000 patienter, som får gratis insulin fra Novo Nordisk hvert år”, skriver Mette Kruse Danielsen.
Hvor meget insulin, en patient skal have er individuelt. Ifølge Novo kan man klare sig med lidt mere end et hætteglas, andre kilder siger man typisk har brug for fire. Hvis man f.eks. anvender fire hætteglas om måneden, svarer det til en årlig udgift på mindst 8.256 kroner, hvis man køber sin insulin i Walmart.
Kritikere gør opmærksom på, at den type insulin, som Novo sælger via Walmart, er den såkaldte human insulin, som er en gammeldags type, der virker langsommere og i kortere tid end de moderne, analoge insuliner, som de fleste amerikanere anvender.
På sin hjemmeside bryster Novos sig at levere billig, human insulin til store dele af verdens fattige. Der er angiveligt 76 af verdens fattigste lande samt en række internationale organisationer, som kan købe denne type insulin til tre dollars for 10 milliliter, hvilket svarer til lidt over 20 kroner.
Danwatch har bedt Novo om en liste over, hvilke lande og organisationer der køber insulin til den pris og har efter artiklens deadline modtaget denne liste over lande, der kan købe til den pris.
Flere internationale organisationer, heriblandt Health Action international og Access to Medicine Foundation mener, at tre dollar-tilbuddet er utilstrækkeligt i forhold til behovet.
De mener, at det bør udvides til også at gælde de fattigste dele af befolkningen i de rigere dele af verden.
“Prisdifferentiering indenfor de enkelte lande er en meget interessant mulighed. Fordelen er, at producenterne stadig vil være i stand til at tjene penge på den del af befolkningen, som godt kan betale for deres insulin og til gengæld kan de så hjælpe dem, der har problemer med at skaffe pengene”, siger Molly Lepeska fra Health Action International.
Og samme holdning giver forskningschef Claudia Martinez fra Access to Medicine Foundation udtryk for.
“Vi opfordrer Novo til at overveje, hvordan betalingsevnen er for de forskellige patientgrupper, når de markedsfører deres insulin og sikre, at alle patienter har adgang til en medicin de kan betale”, siger Claudia Martinez.
Begge organisationer klager imidlertid over, at Novo er ekstremt lukkede om, hvem der reelt får gavn af deres tre dollar-tilbud.
“I øjeblikket er der ingen åbenhed og transparens på det her område”, siger Molly Lepeska.
Men kan det overhovedet lade sig gøre at differentiere priserne, så patienter med lav indtægt er sikret adgang til insulin.
Det mener den britiske forsker Dzintar Gotham absolut er muligt.
“Selvfølgelig kan lade sig gøre at sætte sådan et system op. Men det ville være langt nemmere, hvis medicinalfirmaerne bare satte prisen ned, så alle havde råd til at køber deres insulin”.
Denne artikel er opdateret den 13.2. 2023. En forkert oplysning om Novos insulinomsætning i USA i 2022 er fjernet. Derudover har Novo udleveret en liste over 76 lande, der kan modtage insulin til tre dollars for ti ml. Der er nu linket til listen i artiklen.
Charlotte Aagaard
