En af Europas største banker skal nu undersøges af OECD – Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling – i Holland for ikke at gøre nok for at mindske CO2 udledning fra deres investeringer og udlån.
Sagen er den første af sin slags i Holland, og organisationerne bag anklagen håber, at den kan bane vej for flere.
[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]
Ifølge de fire organisationer, som har indsendt klagen til OECD – Greenpeace, Oxfam, BankTrack og Friends of the Earth – har ING Bank overtrådt OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.
Organisationerne anklager ING Bank for hverken at rapportere om eller reducere den CO2-udledning, som kommer fra de projekter og virksomheder, som banken finansierer.
Blandt ING Banks kunder er blandt andet det russiske kulfirma Suek, som banken i 2016 lånte 121 millioner amerikanske dollar til. Samme år lånte de omtrent 300 millioner euro til det hollandske kul – og gasfirma Uniper.
Klagen går yderligere på, at banken ikke i tilstrækkelig grad har forpligtet sig og engageret sig i at bidrage til målene, som er fastsat i den internationale klimaaftale der blev indgået i Paris i 2015.
“Selvom ING rapporterer om sine egne drivhusgas-udledninger, rapporterer den ikke offentligt om sine indirekte udledninger gennem virksomheder og projekter verden over, og har ikke annonceret at ville gøre det”, står der i klagen.
Ifølge banken selv, er det netop dets finansiering, som har den største påvirkning på miljø og klima.
“ING har været klimaneutral siden 2007, men det er ikke nok at kigge indad – vi ved, at den største indvirkning ligger i vores finansiering”, skriver banken på sin hjemmeside.
De fire organisationer skal dog ikke forvente at tallene at vide for, hvor meget CO2 udledning, bankens investeringer fører med sig.
“Vi arbejder på det. Tidligere har vi lavet et pilot-projekt, som vi publicerede i vores årsrapport. Men, manglen på pålidelig og sammenlignelig data fra virksomheder, inklusiv vores kunder, gør dette ekstremt svært. Men vi ønsker at måle dette og også rapportere om det”, skriver pressemedarbejder Carolien van der Giessen til Danwatch.
“Det er bestemt noget, vi kigger på, men før vi er i stand til at sætte nogle målsætninger må vi først og fremmest have målinger,” skriver Carolien van der Giessen og henviser til, at der mangler en “pålidelig metodologi og data”.
“Vi er ikke enige, og der er ingen internationale banker, som er i stand til at skaffe den data og gennemsigtighed, som ngo’erne efterspørger. Men vi vil det samme. Derfor har vi udtalt, at klagen er unødvendig og forhastet.”
“Klagen er unødvendig, fordi vi stræber efter samme ting: at offentliggøre CO2 udledningen af vores portfolio. Forhastet, fordi der ikke er data eller metodologi, som muliggør det for banken. Vi leder internt og eksternt efter initiativer til at løse det.
Det er første gang, at den hollandske mæglings- og klageinstitution for brud på OECD’s retningslinjer for multinatonale virksomheder har accepteret at undersøge en sag vedrørende klimaforandringer.
De fire organisationer, som har indsendt klagen håber at sagen kan føre flere lignende sager med sig, hvor virksomheder holdes ansvarlige for klimapåvirkninger.
“Ingen virksomhed burde kunne slippe afsted med at finansiere klimadestruktion. Denne sag bør tjene til at accelerere den uundgåelige overgang fra fossile brændstoffer. For at være ansvarlig må virksomheder rapportere på udledninger og klima-risici, ellers vil de blive mødt af undersøgelser og retssager”, udtaler Kim Schoppink, kampagnearbejder i Greenpeace, i en fælles pressemeddelelse.
Mæglings- og klageinstitutionen, som i Holland hedder National Contact Point (NCP), vil i første omgang indkalde parterne til et dialogmøde. NCP kan ikke udstede bøder eller andre sanktioner.
Hvis NCP’s undersøgelse kommer frem til, at banken har overtrådt OECD’s retningslinjer, kan den lave et statement, som kan få konsekvenser. Det forklarer Joseph Wilde, som er rådgiver for NCP og koordinator for OECD Watch.
“Så kan den hollandske regering trække sin støtte fra banken, fjerne eksportkreditter eller udelukke dem fra offentlige indkøbsaftaler”, siger Joseph Wilde.