Godt et år efter at de pink-klædte Margot Robbie og Ryan Gosling løb over lærredet i en umiddelbart perfekt Barbie-verden, er det endnu engang tid til at sætte Barbie-dukken i spotlightet.
Denne gang er det dog i en mindre glamourøs kontekst.
En ny rapport fra den uafhængige amerikanske organisation China Labor Watch viser, at den ikoniske dukke produceres under kummerlige kår på Chang’an Mattel, en fabrik i Dongguan i Kina.
Barbie-dukken, som har været et fast inventar i specielt pigeværelserne siden 1960’erne, er de senere år blevet udsat for meget kritik. Særligt for at bidrage til en fordrejning af kvindekroppens naturlige og mangfoldige udseende. Men nu kan endnu en skygge tilskrives legetøjsmastodonten Mattel, som står bag Barbie-universet.
Rapporten vidner om, at fabrikken krænker FN’s internationale regler for arbejdsforhold, lokale love om arbejdsrettigheder og Mattels egen leverandørkodeks. Og det på trods af, at China Labor Watch allerede i 2020 kunne forelægge Mattel samme fund fra en lignende undersøgelse.
Oplysninger gør et dybt indtryk hos flere danske pensionsselskaber, som ifølge Danwatch’ research i alt har 16,6 millioner kroner investeret i legetøjsvirksomheden.
Et “empowering” arbejdsklima
Barbie-universet “empower” børn og understøtter børns “fantasi, empati, selvudfoldelse med mere”, reklamerer Mattel med på deres hjemmeside. Bag teksten vises en pige med favnen fuld af barbiedukker og et stort smil på læben.
Reklamen står i skærende kontrast til det billede, som rapporten fra China Labor Watch tegner.
Rapporten er bygget på en to ugers lang afsløring af et arbejdsmiljø formet af mobning, overarbejde som overskrider lokale love, dårlige lønninger, sundheds- og sikkerhedsproblemer, blot for at nævne nogle. Bare i det tidsrum hvor fabrikken blev gransket, fandt to arbejdsulykker sted inden for én uge. To ulykker, som begge resulterede i, at medarbejderne fik dokumenteret knoglebrud i deres lægejournaler.
Og særligt de kvindelige medarbejdere er udsat i dette miljø, som også byder på seksuel chikane, kønssegregering og underrepræsentation af kvinder i lederpositioner. Læg dertil de manglende muligheder for at organisere sig i fagforeninger og manglen på arbejdstagerrepræsentation.
Alt sammen til en timeløn på mindre end 15 kroner.
Men det er altså kun, hvis du ikke tilhører en af de kinesiske minoritetsgrupper såsom uighurerne eller yi-folket, for i så fald bliver du slet ikke tilbudt en ansættelse ved fabrikken.
Og det på trods af, at Mattel allerede for fire år siden lovede at foretage en “gennemarbejdet undersøgelse” af de anklager, som China Labor Watch fremlagde efter en undersøgelse af selvsamme fabrik, som viste lignende problemer.
Således er der tale om klare overtrædelser af FN’s grundlæggende principper og rettigheder på arbejdsmarkedet, og dermed også af Mattels egne leverandørkodeks, hvor disse principper og rettigheder indgår.
Fra Mattel lyder det da også, at de påtager sig ansvaret for at sikre arbejdsforholdene – også blandt deres leverandører.
I en mail til Danwatch lyder det, at de bruger “betydelige ressourcer” på at sikre deres medarbejderes velbefindende. De skriver, at virksomheden gennemfører regelmæssige revisioner af deres produktionsfaciliteter “for at sikre, at standarderne for deres arbejdspladser overholdes”.
Hvorfor det på trods af “betydelige ressourcer” og regelmæssige revisioner ikke er lykkedes at sikre arbejdsforholdene, svarer virksomheden dog ikke på.
Investeringer i kummerligt arbejde
Også danske pensionspenge kan kobles til mastodonten.
Pensionsselskaberne Velliv, Lægernes Pension, PensionDanmark og Akademiker Pension har alle investeret i Mattel. Størst er tallet fra Velliv, som har otte millioner kroner investeret i virksomheden.
“Vi tager sager, som er forbundet med brud på arbejdstagerrettigheder, alvorligt”, lyder meldingen fra Vellivs pressechef, Mikkel Bro Petersen, i en mail til Danwatch.
“Generelt prioriterer vi dialog med henblik på forbedringer før en eventuel eksklusion”, siger pressechefen, som hæfter sig ved, at sagen er under behandling, og at de afventer svar på, om næste skridt er at ekskludere selskabet.
FAKTA
Læs pensionskasserne fulde svar
Hos Akademiker Pension, der har investeret 4,6 millioner kroner, siger ESG-chef, Troels Børrild, at man “er dybt bekymret” over endnu en rapport fra China Labor Watch vedrørende arbejdsvilkårene på Mattels fabrikker.
“Vi tager denne sag meget alvorligt og er i dialog med Mattel gennem vores dialogpartner.“
Produktionen fremadrettet
Hvordan de danske pensionsselskaber forholder sig til investeringerne i Mattel er en ting. En anden interessant ting er, hvilken betydning de nye oplysninger reelt vil få for produktionen af Barbie og Ken i fremtiden.
Professor ved Columbia Universitet Frances Negrón-Muntaner, som blandt andet beskæftiger sig med populærkultur, har ikke de store forventninger til, at der vil ske en ændring – i hvert fald, når hun retter blikket mod Barbies hjemland.
“Arbejdsforholdene for forskellige produkter bliver sjældent diskuteret i USA. Og endnu mindre er bekymringerne for arbejdsforholdene for arbejdstagere i andre lande”, lyder det fra professoren. Ifølge hende er landets forbrugere langt mere opmærksomme på, hvad et produkt koster.
Alligevel mener hun, at det er muligt, at det kan få en indvirkning.
“På trods af den nostalgi, som Barbie vækker, og Mattels markedsføringsmaskine, vil nogle forbrugere fravælge Barbie, hvis de forbinder produktet med seksuel chikane og andre former for misbrug”.
Det vil dog kræve en omfattende kampagne, for at det rækker til noget, skriver hun.
I Mattels svar til Danwatch nævner de ikke noget om at stoppe samarbejdet med Chang’an Mattel-fabrikken i Kina eller at ændre revisionerne for at sikre arbejdsvilkårene for fabriksarbejderne.
