Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Soleventyrets skyggeside
- Utallige gange er der blevet dokumenteret en systematisk undertrykkelse af det muslimske folkeslag uighurerne i Xinjiang-provinsen i Kina.
- En del af undertrykkelsen sker gennem de statsstyrede arbejdsprogrammer, der forflytter uighurer fra deres hjem til store industrizoner. Fordi det er i praksis er umuligt at sige nej til programmerne, er der tale om tvangsarbejde.
- I 2021 kunne flere rapporter så dokumentere, at den kinesiske solcelleindustri også i stor stil får uighursk arbejdskraft gennem arbejdsprogrammerne i Xinjiang. Det sker i produktionen af de essentielle råmaterialer, der bruges i solceller.
- Energiselskaberne Better Energy og European Energy, der står bag nogle af de største danske solcelleparker, får deres solceller fremstillet af kinesiske selskaber, der benytter sig af tvangsarbejde i provinsen.
- De danske energiselskaber kan ikke garantere, at der ikke er uighursk tvangsarbejde bag deres solceller. Eksperter mener, at virksomhederne understøtter det kinesiske regimes undertrykkelse af uighurerne.
Qelbinur Sidik har et fast blik og fortæller uden omsvøb sin historie. Indimellem knækker stemmen, men så retter hun skuldrene:
“I marts 2017 blev jeg mod min vilje sendt til to interneringslejre i Xinjiang for at arbejde som lærer. I løbet af de næste mange måneder var jeg vidne til folkedrabet mod uighurerne”, siger Qelbinur Sidik.
Hun taler om Kinas kontroversielle Xinjiang-provins, hvor det kinesiske regime i en årrække er blevet beskyldt for en massiv undertrykkelse af etniske minoriteter som det muslimske mindretal uighurerne.
“Jeg så kvinder blive kørt til hospitalet, hvor de blev tvangssteriliseret. Ligesom jeg selv blev det”, siger Qelbinur Sidik.
I 2019 lykkedes det hende at flygte til Holland, men Kinas lange arme fulgte med:
“Jeg har mistet al kontakt til min familie, og min mand bad ud af det blå om en skilsmisse, efter jeg sagde nej til at arbejde for den kinesiske stat”, siger Qelbinur Sidik, hvis mand blev tilbage i Kina.
Ahmedjan Kasim og Enwer Memet kender også til prisen for at tale højt om situationen i Xinjiang.
“Jeg modtager en masse trusler, især på digitale platforme. Jeg har for eksempel oplevet, at falske profiler på sociale medier har skabt ondsindede løgne om mig for at skade mit ry”, siger Ahmedjan Kasim, der flygtede til Europa i 2015 som 15-årig. To år senere, i 2017, blev hans far interneret i en af Xinjiangs berygtede interneringslejre.
Ikke desto mindre fortsætter de alle tre deres kamp for uighurerne, og for et par uger siden førte den kamp dem til København. Her skulle de tale med brancheorganisationen Green Power Denmark, faciliteret af Institut for Menneskerettigheder, om risikoen for uighursk tvangsarbejde bag de solceller, Danmark importerer fra Kina.
Danwatch møder dem dagen inden deres snak med Green Power Denmark til et interview om, hvordan Kinas monopol på solceller påvirker deres landsmænd. Deres budskab til danske grønne energiselskaber er klart:
“Vi håber, at danske virksomheder, der importerer solceller fra Kina, stopper med det for at redde uighurerne. Kinesiske solceller strider mod europæiske normer, fordi de er lavet på tvangsarbejde”, lyder det i et fælles opråb.
De retter samtidig en kritik af EU og Danmark for at glemme deres værdier.
Hvem er Qelbinur Sidik?
Qelbinur Sidik tilhører Xinjiangs usbekiske mindretal og er tidligere folkeskolelærer i provinsen. I marts 2017 blev hun udskrevet til tvangsarbejde i to af Xinjiang interneringslejre for etniske minoriteter, hvor hun var vidne til systematisk tortur, udsultning og voldtægt af kvindelige fanger.
Det lykkedes hende at flygte til Holland i 2019, hvor hendes datter allerede boede. Siden har hun arbejdet for at udbrede viden om uighurernes situation.
Læs hele Qelbinur Sidik historie her.
Tvangsarbejde i Kinas solcelleindustri
Opråbet kommer på et tidspunkt, hvor Danmark har sat turbo på den grønne omstilling, og hvor flere og flere solcelleparker med kinesiske solceller tårner op i det danske landskab.
I en aktindsigt fra Energistyrelsen, som Danwatch har fået, fremgår det således, at knap 60 procent af de solcelleparker, der blev koblet til energinettet i 2023 og frem til nu, er lavet af netop kinesiske virksomheder. Der kan dog være tale om flere, da producenter på solcellerne ikke står angivet i 28 procent af anlæggene
Det er selvom, at den kinesiske regering de seneste år er blevet mødt af adskillige anklager om alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod etniske minoriteter i Xinjiang.
Udover oprettelsen af flere hundrede interneringslejre i provinsen, peger forskere samt FN på, at Kina også går målrettet efter minoriteterne gennem særlige arbejdsprogrammer.
Ifølge forskere er der tale om reel tvangsarbejde, fordi man ikke har mulighed for at sige nej tak til at deltage i programmerne, der forflytter dem fra deres hjem til store industrizoner. Afslår man, risikerer man at blive interneret.
Arbejdsprogrammerne bliver også anvendt i den kinesiske solcelleindustri. I en rapport fra 2021 lavet af Sheffield Hallam University i England lød konklusionen blandt andet, at næsten al kinesisk solcelleproduktion var eksponeret for tvangsarbejde.
Kinas tvangsarbejde når også helt til Danmark, har Danwatch og TV2 tidligere kunne fortælle. I 2022 knyttede medierne danske solcelleparker til kinesiske solcelleproducenter, hvis underleverandører dengang brugte de kontroversielle arbejdsprogrammer i Xinjiang.
Skuffet over Danmark
Hverken Qelbinur Sidik, Ahmedjan Kasim og Enwer Memet kender til nogen, der har arbejdet under tvang med produktionen af solceller, men de kender til Kinas undertrykkelse af uighurerne.
Mens Qelbinur Sidik har oplevet den på egen krop, har Ahmedjan Kasim og Enwer Memet familiemedlemmer, der enten er interneret, eller som de har mistet al kontakt til.
De er skuffede over den danske solcelleindustris forbindelser til Kinas undertrykkelse af Xinjangs minoriteter.
“Det er skræmmende at se, at europæiske virksomheder aktivt deltager i arbejdsprogrammerne”, siger Enwer Memet, der i dag bor i Holland og er direktør for Dutch Uyghur Human Rights Foundation, som arbejder for uighurernes rettigheder. “At mine naboers solpaneler sandsynligvis er lavet af mine familiemedlemmer, er en forfærdelig tanke”.
Han fortsætter:
“Der findes jo allerede en del rapporter om det her, hvor der står, at de kinesiske solcellevirksomheder er dybt involveret i alle aspekter af den uighurske undertrykkelse. Og man må gå ud fra, at europæiske virksomheder, herunder også de danske, læser og kender til dem. Alligevel fortsætter de med at handle fra Kina”, siger Enwer Memet,
Hvorfor tror I, det hænger sådan sammen?
“Måske vil de bare ikke gøre noget ved, ellers mangler de bare motivationen til at gøre noget ved det”.
Hvem er Enwer Memet?
Enwer Memet bor i dag i Holland, hvor han er direktør for ngo’en Dutch Uyghur Human Rights Foundation, som arbejder for uighurernes rettigheder.
Han forlod Kina i 2015, hvorefter han mistede al kontakt til sine familiemedlemmer, herunder sin mor, i 2017.
Brug for en historietime
Siden Ruslands invasion af Ukraine har EU’s ledere advaret mod igen at blive afhængige af autoritære stater, når det kommer til energi. I den forbindelse bliver solcelleindustrien ofte fremhævet.
Kina har i dag de facto monopol på verdens produktion af solceller. Det internationale energiagentur, IEA, estimerede eksempelvis i 2022, at over 80 procent af alle solceller kom fra det store land i øst og konkluderede samtidig, at Kina indenfor de næste par år vil sidde på næsten 95 procent af industrien.
Qelbinur Sidik Ahmedjan Kasim og Enwer Memet anerkender, at det er en svær situation.
“Vi er afhængige af Kina, og vi siger ikke, at man bare kan stoppe al handel og så stopper folkemordet på uighurene”, siger Ahmedjan Kasim, “men vi skal huske på, at Kina også har brug for at handle med os”.
Den gensidige afhængighed betyder, lyder det fra de flygtede uighurer, at man skal trække en rød linje over for Kina.
“Vi skal stå fast over for Kina og gøre det klart, at vi ikke vil handle med dem, hvis de bruger tvangsarbejde. Vi skal understrege, at det er her til og ikke længere”, siger Ahmedjan Kasim.
Hvem skal gøre det?
“Det skal først og fremmest politikerne, men også det europæiske – og altså danske – folk. Det er befolkningen, der stemmer, og de har dermed også magten til at sige stop”.
I den forbindelse understreger de alle tre behovet for at udbrede viden om uighurernes situation, som de mener mangler opmærksomhed.
“Før man kan finde en løsning, skal man anerkende problemet, ikke? Der er brug for en samtale om, hvad der sker med uighurerne i Kina, og det er blandt andet derfor, at vi nu er i Danmark for at snakke om den her problematik med branchen”, siger Ahmedjan Kasim.
“Mange har sikkert aldrig hørt eller set uighurerne, og så er det svært at forestille sig, hvad vi bliver udsat for. Men vores historie skal høres, så de forhåbentlig kan anerkende, at der er et problem og handle derefter”.
Hvem er Ahmedjan Kasim?
Ahmedjan Kasim var 15 år, da han i 2011 flygtede fra Xinjiang for at blive genforenet med sin mor, der boede i Europa på det tidspunkt.
Han har ligesom Enwer Memet mistet al kontakt til sine familiemedlemmer. I 2023 blev han informeret om, at hans far i 2017 blev dømt til at tilbringe 15 år i en interneringslejr.
I dag er han uighusk aktivist og udgav i 2022 bogen “The Uyghur Dream”, der beretter om, hvad der skete med ham og hans familie, da Kinas jerngreb om provinsen tog til.
“Blodenergi”
Generelt mener Qelbinur Sidik, Ahmedjan Kasim og Enwer Memet, at hverken EU eller Danmark gør nok for at stoppe importen af kinesiske solceller lavet på tvangsarbejde.
“Der er nogle positive skridt som EU’s nye lov om tvangsarbejde, men den træder først i kraft om tre år. Hvad skal der ske indtil da?”, spørger Ahmedjan Kasim med henvisning til EU’s såkaldte Forced Labour Ban, der forbyder produkter fremstillet af tvangsarbejdere at komme ind på EU’s indre marked. Loven blev vedtaget i år og træder i kraft i 2027.
Ahmedjan Kasim kæder den manglende handling sammen med, at EU ifølge ham ikke har taget klart afstand til Kinas behandling af uighurerne.
“Hverken EU eller Danmark har klart og tydeligt anerkendt, at der sker et folkedrab mod os. På den måde har de svigtet deres egne værdier”, siger han og uddyber:
“For at finde en løsning, skal man først afgøre med sig selv, hvilke værdier man gerne vil stå for og kæmpe for. Lige nu er europæiske værdier vage og fleksible, når det kommer til uighurerne. Og det er nok i virkeligheden det største problem”.
Alle tre mener derfor også, at vi lige nu i EU og Danmark ikke kan kalde det bæredygtig energi, når vi opstiller solceller efter solceller i vores landskaber. Primært fordi de solceller er baseret på tvangsarbejde langt væk fra Europa.
“Grøn energi er lig med bedre liv og en bedre fremtid. Men det gælder åbenbart ikke for uighurerne, og på den måde ofrer man lige nu os for den grønne omstilling. Det kalder jeg ikke grøn energi, det kalder jeg blodenergi”, siger Enwer Memet, der bakkes os op af de to andre.
Har udtrykt bekymring
Danwatch har spurgt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), hvordan han forholder sig til uighurernes situation i Kina, herunder om Danmark anerkender, at der er tale om et folkedrab. Vi har også forholdt ham kritikken af, hvorvidt der er tale om grøn energi.
Udenrigsministeriet svarer ikke på, om der sker et folkedrab i Xinjiang, men skriver i en mail, at Danmark flere gange har forholdt Kina anklagerne om menneskerettighedskrænkelser i provinsen.
”Danmark har gentagne gange både direkte over for Kina og i EU og FN udtrykt alvorlig bekymring over menneskerettighedskrænkelser, tvangsarbejde og systematiske overgreb på uighuerne og andre i Xinjiang”, skriver ministeriet.
De skriver også, at Danmark sammen med en række andre lande har rejst et beslutningsforslag i FN’s menneskerettighedsråd om behandling af Xinjiang-rapporten fra Højkommissæren for Menneskerettigheders kontor (OHCHR) “efter denne konkluderede, at der kunne være tale om internationale forbrydelser”.
Danmark har også i forbindelse med Kinas eksamination i FN’s menneskerettighedsråd opfordret Kina til øjeblikkeligt at gennemføre OHCHR’s anbefalinger i Xinjiang, mens man bakker om EU’s menneskerettighedssanktioner mod landet, fortsætter mailen.
“Samtidig støtter Danmark EU’s lovgivningsinitiativer om virksomheders ansvar ift. negativ indvirkning af deres aktiviteter på menneskerettighederne (due-diligence) generelt og imod produkter produceret ved tvangsarbejde specifikt”, afslutter ministeriet.
Fire mål
Tiden er ved at rinde ud. Alligevel finder Qelbinur Sidik, Ahmedjan Kasim og Enwer Memet tid til et afsluttende spørgsmål om, hvad de håber på at få ud af deres snak med Green Power Denmark. Qelbinur Sidik tager ordet:
“Jeg håber, at vores tur her til Danmark hjælper Green Power Denmark og beslutningstagere med at tage en beslutning, der gavner uighurerne”, siger Qelbinur Sidik, der oplister fire konkrete mål:
“Først skal vi stoppe med at importere solceller lavet på uighursk tvangsarbejde, for det andet skal vi fortælle danskerne, hvad der sker i Xinjiang, så de på et oplyst grundlag kan påvirke politikere til at boycutte produkter fra Kina, for det tredje beder vi Danmark og EU om at overveje at stoppe med at handle med Kina og sidst, at de skal anerkende, at der foregår et folkedrab i Kina”.
For Qelbinur Sidik handler det alt sammen om at indfri et endnu større mål på sigt.
“Jeg håber på frihed til uighurerne. At alle bliver løsladt og kan få lov til at leve et liv i frihed og selvstændighed. Indtil det sker vil jeg ligge vågen om natten”, siger hun.
