Danmark har et ansvar for afviste asylansøgeres data

En afghansk politibetjent får scannet sit fingeraftryk i Kabul, Afghanistan.
Foto: Tech. Sgt. Carmen Cheney, Wikimedia Commons,
Johanne Rübner Hansen
Charlotte Aagaard

Husk at dele
Branche
Foto: Tech. Sgt. Carmen Cheney, Wikimedia Commons,
Når en asylansøger afvises i Europa og sendes tilbage til deres hjemland, så sendes deres biometriske data ofte med, hvilket risikerer at udsætte flygtninge for yderligere risici, hvis oplysningerne falder i de forkerte hænder. Den praksis bør genovervejes, siger eksperter.
Johanne Rübner Hansen
Charlotte Aagaard

Når de danske myndigheder sender afviste asylansøgere tilbage til deres hjemlande og derved udleverer indsamlet biometrisk data til lande, der ikke har samme databeskyttelse som EU, så risikerer flygtningene at blive udsat for fare.

I 2017 hjemsendte Danmark således 58 afviste asylansøgere til Afghanistan, 74 asylansøgere til Irak og 57 til Iran, viser en opgørelse fra Rigspolitiet.

Danmark må gerne dele biometrisk data for afviste asylansøgere med tredjelande, hvis datasikkerheden er på samme niveau som i EU eller der på anden måde kan stilles garanti. Myndighederne i de europæiske lande skal gennem såkaldte konsekvensanalyser for tredjelandet vurdere, hvorvidt det er sikkert at udlevere biometrisk data. Danwatch har bedt om indsigt i konsekvensanalyser for et antal tredjelande, men har ikke fået svar.

Lande som Afghanistan er problematiske, forklarer ekspert i persondatabeskyttelse, Birgitte Kofod.

“Det er helt klart, at Afghanistan ikke er et sikkert tredjeland - og Afghanistan står slet ikke på EU’s positivliste”, siger Kofod.

Undtagelser for sikkerhed

Når det på trods af reglerne alligevel kan lade sig at gøre at sende data til usikre lande som Afghanistan, Somalia og Libyen er det, fordi GDPR-reglerne indeholder en række vigtige undtagelser. F.eks. må man dele følsom data, hvis det sker “af hensyn til vigtige samfundsinteresser”.

“Hvis afviste asylansøgere bliver forfulgt efter ankomst til hjemlandet, som resultat af deling af biometrisk data, så bør det have konsekvenser for Danmarks og EU’s praksis af hjemsendelse af afviste asylansøgere”.

Ann-Charlotte Nygård, afdelingschef i EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder

“Selvom der er nogle undtagelser i GDPR-reglerne, skal myndighederne først afveje fordele og ulemper samt kunne dokumentere, at det er nødvendigt at dele data med andre lande. Desuden skal de bevise, at de har beskyttet den udsendte asylsøger bedst muligt,” siger Birgitte Kofod.

Praksis bør genovervejes

Der er endnu ikke kendte tilfælde af hjemsendte asylansøgere, som er kommet i problemer på grund af deling af biometrisk data. Men ifølge eksperterne er der grund til at være opmærksom på, at der kan være fremtidige konsekvenser af EUs og dermed også Danmarks praksis med at dele personfølsom data med usikre lande.

“De danske myndigheder er i risikovurderingen nødt til at tage højde for, at der kan være en risiko for, at oprørsgrupper får adgang til biometrisk udstyr eller officielle databaser”, siger Birgitte Kofod.

“Danmark har et ansvar, hvis de biometrisk data bliver misbrugt eller falder i hænderne på f.eks. oprørsgrupper som Taliban eller al-Shabaab, fordi vi har sendt data til et tredjeland uden at sikre os, at databeskyttelsen er i orden”.

Ann-Charlotte Nygård, der er afdelingschef i EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder, anbefaler at den nuværende praksis bør ændres, såfremt der kommer eksempler på, at de hjemvendte asylansøgeres sikkerhed sættes i fare.

“Hvis afviste asylansøgere bliver forfulgt efter ankomst til hjemlandet, som resultat af deling af biometrisk data, så bør det have konsekvenser for Danmarks og EU’s praksis af hjemsendelse af afviste asylansøgere”, siger hun.

Hun får opbakning fra Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i migration og flygtningeret ved Københavns Universitet:

“Hvis oprørsgrupper, som Taliban eller al-Shabaab, bruger biometri til at identificere folk, så er der konkrete hensyn at tage i vurderingen af en asylsag”.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Branche

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch’ fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Seneste nyheder
All articles loaded
No more articles to load
Fik du læst
All articles loaded
No more articles to load