Åbner i en ny fane
Investering24/08/2026

Efter afsløring: Nu advarer Danske Bank sine kunder om sorte investeringer

Efter Danwatch og TV 2's afsløring advarer Danske Bank nu kunderne om, at grønne fonde i “begrænsede tilfælde” kan investere indirekte i ekskluderede selskaber. Kritikere mener ikke, at ændringen løser det grundlæggende problem.
FILE PHOTO: Illustration shows Danske Bank logo
Efter henvendelse fra Danwatch og TV 2 har Danske Bank ændret i ordlyden for deres investeringsfonde, så det nu fremgår, at grønne investeringer reelt kan placeres i sorte selskaber.Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.

Frem til torsdag i sidste uge var det meget svært for Danske Banks kunder at gennemskue, at banken i flere tilfælde investerer i virksomheder, som den ellers ekskluderer af klimahensyn.

Men efter at Danwatch og TV 2 mandag afslørede, at Danmarks største bank sender millioner af kroner fra grønne fonde videre til andre fonde, der investerer i ekskluderede olieselskaber, har banken tilføjet nye oplysninger.

Nu får kunderne oplyst, at “Visse produkter, der investerer gennem underliggende fonde, kan i begrænsede tilfælde være indirekte investeret i udstedere, der ellers fremgår på listen”.

Ifølge Danske Bank er der tale om en “opdatering på eksklusionssiderne for at gøre det endnu mere tydeligt for investorerne”, oplyser banken i mail, hvor banken samtidig afviser, at den tidligere har kommunikeret misvisende. 

Opdateringen er ifølge Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver ved Mellemfolkeligt Samvirkes Center for Bæredygtig Finans, en klar tilståelse af, at kommunikationen hidtil har været mangelfuld. 

“Det vidner om, at Danske Bank selv erkender, at deres kommunikation til kunderne ikke har været tydelig nok,” siger hun. 

Tekst eksklusioner før
Tekst eksklusioner ny
Efter Danwatch og TV 2 henvendte sig til Danske Bank, har de ændret i teksten på deres hjemmeside.

Men Katrine Ehnhuus påpeger, at bankens nye kommunikation slet ikke løser det egentlige problem bag Danwatchs og TV 2’s afsløring.

Den dokumenterer, at mindst 46 af bankens 300 investeringsfonde sender penge videre til andre fonde, der investerer i olieselskaber, som den oprindelige fond har ekskluderet.

Danwatch har kortlagt over 230.000 unikke investeringer for mere end 4.500 milliarder kroner på tværs af 10 af de største forvaltere til private og professionelle i Danmark. Data er hentet fra offentlige kilder og fra forvalternes egne hjemmesider og er sammenkørt med finansielle informationer fra bl.a. Cbonds – en global finansiel dataplatform. 

Af de ti forvaltere var Danske Bank den eneste, der via fonde-i-fonde indirekte investerer i selskaber, der ellers er ekskluderet fra deres investeringsfonde.

Og de investeringer strider mod bankens egen klimaplan om at stoppe finansieringen af fossile selskaber, der udvider produktionen, mener Katrine Ehnhuus.  

“Enten må Danske Bank se at få lukket de problematiske smuthuller i deres politik, eller også må banken gå ud offentligt og erkende, at de ikke har gjort, som de lovede os alle sammen for to år siden – nemlig at sige farvel til de selskaber, der i stor stil fortsætter oliejagten,” siger hun. 

Heller ikke Forbrugerrådet Tænks cheføkonom, Morten Bruun, er imponeret. Han bider mærke i, at den nye tekst på hjemmesiden er en forbedring i forhold til tidligere. 

Men han kritiserer fortsat, at det for almindelige kunder er svært at gennemskue og forstå.

“Kunderne oplyses efter min vurdering stadig ikke tilstrækkeligt”, siger han og uddyber:

“Kunden skal først opdage, at der findes en undtagelse, og derefter klikke sig frem til den. Det er svært at lede efter en oplysning, man ikke ved findes. Når teksten er fundet, er den også meget vanskelig at forstå”, siger han.

Danske Bank har ikke ønsket at stille op til interview. Banken skrev i et skriftligt svar før afsløringen, at informationen til investorerne er tilstrækkelig. 

“Selv om vi vurderer, at investorkommunikationen er transparent, vil vi altid være åbne for forbedringer,” oplyser banken.

Blandt de ekskluderede selskaber, som kundernes penge indirekte ender i, er det mexicanske olieselskab Pemex, der står bag en række aktuelle olieudslip i Mexico, som Danwatch har dokumenteret.

Investeringerne mødte kritik fra flere fronter. 

“Et eller andet sted bliver man snydt,” udtalte Morten Bruun fra Forbrugerrådet, imens Andreas Rasche, Professor fra CBS, vurderede, at Danske Banks investeringspraksis har “risiko for udvanding af bæredygtighed.”

Finanstilsynet har ikke vurderet Danske Banks konkrete investeringer. Men tilsynet fastslår over for Danwatch og TV 2, at en fonds eksklusionsregler også gælder, når pengene investeres gennem andre fonde.

“Har en fond fastsat eksklusionskriterier, skal de kriterier overholdes, også når fonden investerer gennem andre fonde,” oplyser Rasmus Junggreen Lassen, kontorchef i Finanstilsynet, i en mail til Danwatch og TV 2.

FAKTA

Sådan flyder pengene til ekskluderede selskaber 

Danske Bank forvalter næsten 1.000 milliarder kroner og har millioner af kunder. Gennem brandet Danske Invest tilbyder banken mere end 300 forskellige investeringsfonde, som kunderne kan placere penge i. 

Banken benytter bl.a. en såkaldt fond-i-fond-investeringsstrategi. Det betyder, at en investeringsfond ikke kun investerer kundernes penge direkte i aktier og obligationer, men også investerer i andre investeringsfonde.

INFOGRAFIK Fond i fond

Sådan bliver fond-i-fond-investeringer sorte

  1. Fond 1 lover klimavenlige investeringer: Vi har IKKE penge i disse sorte selskaber.
  2. Fond 2 lover intet, og investerer frit i olie og gas.
  3. Fond 1 investerer i fond 2. 

Og dermed har den grønne fond 1 alligevel penge i de selskaber, de lover at holde sig langt fra.

Fra samme undersøgelse

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.