Tung, sort mexicansk råolie flyder ud og efterlader en skinnende regnbuefarvet hinde på vandoverfladen. Olien forurener og kvæler mangroveskoven, dræber dyr og fisk mange kilometer ned ad floden – langt fra selve lækagen.
“Det, vi ser, er reelt et økologisk katastrofeområde”, siger Joel Martínez González, der leder en gruppe lokale fiskere ved lagunerne omkring floden Rio Colorado i det sydlige Veracruz i Mexico.
Danwatch er taget til Mexico for at følge et dansk pengespor, der ender her.
En kortlægning af Danske Banks godt 300 investeringsfonde viser, at banken flytter mere end en kvart milliard kroner fra bæredygtige fonde over i andre fonde, der investerer i olieselskaber – især det mexicanske statsejede olieselskab Pemex, som ejer den lækkende olierørledning, vi har besøgt.
Det sker, selvom banken, i sin egen klimapolitik, over for kunderne lover at holde sig langt væk og ekskludere den mexicanske oliegigant.
Danske Bank afviser, at de skulle investere i sortlistede selskaber, uden at kunderne ved det. Men de erkender samtidig, at op mod 1 procent af investeringerne i grønne fonde alligevel ender i virksomheder som Pemex, der ellers er ekskluderede.
“I nogle fond-i-fond-løsninger kan der forekomme en begrænset indirekte eksponering til selskaber, som ellers er omfattet af vores fossil fuel-relaterede eksklusioner. Det er ikke en skjult praksis, men en afgrænset undtagelse, som er beskrevet i fondenes materiale og rapportering”, skriver banken i en mail.
I delstaten Veracruz i Mexico, hvor den mexicanske oliegigants anlæg og ødelagte olierørledninger i årevis har forurenet floder og vådområder med tonsvis af råolie, ser Danwatch på første hånd, hvor de danske penge ender.
“Den rørledning, som vi ser her i dag, er fuldstændig nedslidt og forældet. Forureningen har påvirket os, og mine kolleger kommer ofte hjem uden at have fanget noget som helst,” fortæller Joel Martínez González om Nuevo Teapa–Tula rørledningen, som Danwatch sammen med ham og hans kolleger er taget ud for at se.
Video: Danwatch
Pemex ejer, ifølge data fra Global Energy Monitor, 5.587 kilometer operationelle olierørledninger. Men ingen nye rørledninger er under opførelse, og de utætte forbliver i drift.
Olierørledningen, der løber mere end 600 km gennem det sydlige Mexico, blev indviet i 1980, for 46 år siden, og ser da også meget slidt ud i det hårdt forurenede landskab.
Fiskerne sejler os et par timer op ad floden til oliekatastrofens udspring – lige der hvor olierørledningen lækker råolie direkte ud i naturen i et område på knap 3.400 hektar. Det svarer til mere end halvdelen af Fanø eller over 4.000 fodboldbaner.
Da vi ankommer fylder Joel Martínez González en plastikflaske med den sorte råolie, der frit flyder overalt langs den nedslidte olierørledning.
Video: Danwatch
Katastrofen har ødelagt mangroveskoven. Skoven har ellers præget området langs floden indtil for blot få år siden. Nu er mangroven helt væk.
“Alt sammen er dødt og forureningen har slået tusindvis af træer ihjel”, siger han og peger ud mod det åbne landskab.
Han fortæller, at han sammen med de andre lokale fiskere har forsøgt at plante nye træer for at genskabe mangroveskoven, der er essentiel for hele økosystemet i området.
Men langs floden er der ingen tegn på, at det lykkes fiskerne at genskabe mangroven.
Og det er der en god forklaring på, vurderer Kim Gustavson, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
Vi har vist ham de optagelser af olielækagen, som Danwatch har lavet fra Mexico. Han er en af Danmarks mest erfarne forskere i spild af kemikalier og olie i vandmiljøer.
“Det ser ekstremt ud,” siger han om billederne af lækagen og forklarer konsekvenserne.
“Olien blokerer mangrovens åndedræts-rødder, og selv små mængder olie kan dræbe hele skoven. En genopretning vil tage 20-30 år, og genplantning nytter ikke noget, hvis lækagerne fortsætter”, siger Kim Gustavson.
Video: Danwatch
“Det ville ikke ske i Europa”
Lækagen, Danwatch besøger, er langt fra den eneste. Tværtimod.
Siden oktober 2024 har myndighederne registreret hele 1.490 olieudslip og lækager fra Pemex’ olieanlæg overalt i Mexico, hvor olien transporteres. Det viser en aktindsigt som den spanske avis El Pais har fået.
“Det ville ikke ske i Europa. Hvis der går hul på en rørledning, så laver man den med det samme,” siger Kim Gustavson.
Forureningen fra den sivende olie fra rørledningen i Veracruz og de mange andre steder i Mexico er foregået samtidig med, at Danske Bank har investeret i olieselskabet.
En kortlægning, Danwatch har foretaget, viser at pengene blandt andet er hentet fra bankens kunder, der har investeret i bæredygtige fonde, der lover at fravælge Pemex og andre olieselskaber.
I båden tilbage fra lækagen fortæller Joel Martínez González, at hans fiskelaug har besluttet at stoppe med at fiske i syv måneder om året. I stedet for udsætter de fiskeyngel for at styrke fiskebestandene.
“Mange fiskearter kommer ikke længere for at yngle på grund af den kraftige forurening og de høje koncentrationer af benzen (et kemisk stof i olien, red.)”, siger han.
Inden vi går i land længere nede af floden, roder fiskerne med deres pagajer i flodbunden. Råoliens regnbuefarver kommer til syne i vandoverfladen og det er ikke blot lidt benzin i en vandpyt.
Det er giftig tunge råolie, som synker til bunds og bliver liggende i årevis.
“Det er et tyndt lag oliefilm på overfladen. Det kan blive der i årtier, og det er kritisk, fordi fugle, der lander i det, kan blive sølet ind i olie. Det samme gælder vegetationen og planterne”, forklarer Kim Gustavson om billederne.
Joel Martínez González viser Danwatch en liste, han har lavet over lækager i området siden 2019. Han bruger oversigten som dokumentation overfor Pemex og myndighederne.
“Vi har fremlagt vores krav over for Pemex. De skal stoppe olieudslippene, så forureningen ikke fortsætter. I tre-fire år har de sagt, at de vil gøre noget. Men løfterne er aldrig blevet opfyldt”, siger Joel Martínez González.
HVOR ER VI? Landsbyen Nacimiento Río Grande i det sydlige Veracruz, Las Choapas i Mexico.
HVAD ER DER SKET?Pemex borede d. 5 marts i år efter naturgas i området. Men boret ramte en gaslomme med højt tryk og eksploderede. I starten af juni var branden endnu ikke under kontrol.
Tre timers kørsel længere ind i Veracruz fører Danwatch til endnu en miljøkatastrofe, som Pemex har ansvaret for.
En fejlslagen boring efter naturgas har medført en gigantisk eksplosion i en brønd.
“Siden brønden eksploderede, har mange af vores børn og ældre haft kraftig hovedpine, kvalme og irritation i øjnene”, fortæller 57-årige Cruz Manuel Jiménez fra landsbyen Nacimiento Río Grande i det sydlige Veracruz nær byen Las Choapas.
Han fortæller om den dag i begyndelsen af marts, hvor en voldsom eksplosion brød stilheden i bjerglandsbyen. Da Danwatch besøger området tre måneder senere, brænder brønden stadig.
Video: Danwatch
Sekunder efter eksplosionen rejste en op mod 200 meter høj flamme sig fra bjergsiden, mens en mørk gassky steg til vejrs over landskabet.
Omkring to kilometer nede i undergrunden ramte boret en gaslomme med et ekstremt højt tryk, som udløste ulykken – et såkaldt blowout.
“Siden den 5. marts, hvor brønden eksploderede, har vi mærket en forandring. Beboerne i de byer, der ligger tæt på brønden, kan ikke sove. Vi kan ikke få ro om natten”, fortæller Cruz Manuel Jiménez om eksplosionsulykken.
Andre beboere i de berørte områder fortæller, at ingen ved særlig meget om de helbredsmæssige konsekvenser. Det er aldrig blevet undersøgt.
“Nogle gange spørger vi os selv om, hvornår Pemex stopper ilden og røgen. Hvordan vil de få det under kontrol”, siger Rodolfo Ovando Contreras.
Rodolfo Ovando Contreras bor i landsbyen Francisco Villa. Han fortæller om sort regn fra himlen, som ifølge ham lægger sig over området, især om natten.
“Det er som om, der regner olie ned over os om natten. Det forurener både planter og os mennesker. Dag efter dag får vi det dårligere”, siger Rodolfo Ovando Contreras.
“Vi er påvirket på alle områder. Både vores helbred og vores arbejde i landbruget. Vi lever af vores køer, der dør, og afgrøder, som ikke gror, som de plejer. Det er vores levevej”, siger han.
Beboernes fortællinger om ødelagt natur og landbrug understøttes af helt nye satellitbilleder fra den mexicanske miljøorganisation CartoCrítica.
De kortlægger miljøpåvirkninger fra blandt andet olie- og gasindustrien og deres analyse fra den 21 juli viser skader på vegetationen i et området.
Næsten halvdelen er vegetationen død i området, og omkring brønden er niveauet af det forurenende stof kvælstofdioxid målt til 20-25 procent over det normale niveau.
De lokale fortællinger om helbredsproblemer, forurening og skader på deres levegrundlag efter eksplosionen står i kontrast til Pemex’ officielle forklaringer.
Ifølge Pemex udgør episoden ikke en risiko for den omkringliggende befolkning. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Pemex oplyst, at ilden nu er under kontrol.
“Der er nu gået næsten tre måneder og situationen bliver stadig værre for os”, siger Cruz Manuel Jiménez, som har boet hele sit liv i området.
Han er bange for sit helbred og for konsekvenser af forureningen, der både kommer fra røgen fra ilden og er i vandet i floden.
“Vi ville gerne have, at nogen kom og undersøgte vandet i floden. Men olieselskabet Pemex siger bare, at der ikke er noget problem. Selv regeringen siger, at alt er under kontrol”, fortæller han.
HVOR ER VI?Strande, turistområder og kystbyer omkring Coatzacoalcos i Veracruz.
HVAD ER DER SKET?I marts 2026 lækkede mange tons råolie ud fra en af Pemex’ olierig i Den Mexicanske Golf. Olie og tjære ramte strande, laguner og vådområder.
Danwatchs rejse i Veracruz slutter på de store strande ud mod Den Mexicanske Golf.
I begyndelsen af marts slap store mængder råolie ud fra en af Pemex’ boreplatforme i Den Mexicanske Golf. Havet har ført olien ind mod kysten, hvor den ramte strande, laguner og vådområder omkring byen Coatzacoalcos.
Da Danwatch besøger området flere måneder senere, er der stadig synlige tjæreklumper og rester af olie på kysten. Lokale fiskere og beboere har i månedsvis forsøgt at rydde op.
I ugerne efter katastrofen benægtede Pemex, at råolien stammede fra en af selskabets boreplatforme på havet.
Men det gjorde den. Det afslørede blandt andet satellitbilleder, og det har haft store konsekvenser for mange mennesker langs kysten.
“Hurtig reaktion med oprydning og inddæmning er afgørende efter en ulykke i havet. Nedbrydning af olien tager årevis – især i næringsfattige områder i Den Mexicanske Golf”, forklarer Kim Gustavson.
Strandene i området var tidligere et populært sted for økoturisme, fiskeri og naturoplevelser. Men da Danwatch besøger området, er her øde.
Fiskerne er blevet på land, og deres garn ligger i bunker smurt ind i olie.
Turister tør ikke længere spise fisk eller skaldyr fra området.
Onésimo Cruz Martínez er 53 år og har fisket siden han var 17 år i vådområdet Jicalcal, som forbinder lagunerne i Veracruz med havet.
“Da olien og tjæren skyllede ind, gik der omkring en uge, før Pemex begyndte oprydningen,” siger Onésimo Cruz Martínez om den miljøkatastrofe, som i marts sendte tonsvis af beskidt råolie ind på østkysten ud til Den mexicanske Golf.
Han kritiserer Pemex – der får stillet millioner af kroner til rådighed af danske investorer – for ikke at kompensere ham og hans kollegaer.
“Selv hvis vi fanger lidt fisk, er der ingen, der vil købe dem. Folk er bange for, at fiskene er forurenede, og det er ikke kun én person, der lever af fiskeriet. Det gør hele lokalsamfundet”, siger Onésimo Cruz Martínez, der fortæller at han ingen erstatning har fået fra Pemex.
De mange nedslidte anlæg og manglende vedligeholdelse har ført til en række retssager. Eksperter og advokater mener, at Pemex ikke tager ansvar for konsekvenserne.
Miljøadvokat Ramón García fra menneskerettighedsorganisationen Bety Cariño står bag en række af retssagerne mod Pemex på vegne af berørte lokalsamfund i Veracruz.
“Det grundlæggende problem er manglende gennemsigtighed. De penge, som burde bruges på forebyggelse, bliver ikke brugt til det. Derfor spørger alle om det samme. Hvor er pengene?”, siger Ramón García i et interview med Danwatch.
Organiseret kamp for retfærdighed
Da Danwatch ankommer til restauranten, er der ingen gæster.
“Se, hvor mange borde jeg har, og jeg har kun én kunde. Jeg skal betale en tjener, en kok og pigen i baren. Med hvad? De bestilte en portion rejer og to sodavand. Det bliver ikke engang 800 pesos”, siger Jennifer Antonio Martínez.
Olieudslippet fra Den Mexicanske Golf i marts har tømt restauranterne og fjernet mange familiers vigtigste indtægtskilde. Turisterne tør ikke bade i havet eller spise fiskene fra områder.
Jennifer Antonio Martínez driver sammen med sin mor og tre tanter to fiskerestauranter ved kysten i Barillas nær den større by Coatzacoalcos.
Hun fortæller, at mange mennesker er afhængige af, at hendes og andres restauranter tjener penge.
“Når min restaurant er fuld, tjener kvinden, der sælger grillede majskolber, og ismanden også penge. Det hele hænger sammen som en kæde,” siger hun.
Hun er en af mange i området, der har skrevet under på erklæringer, som skal presse Pemex til at betale erstatninger.
Restauratørernes kamp for retfærdighed er organiseret af 48-årige Guadalupe Morales. Lige efter oliekatastrofen mødtes 300 beboere i området med repræsentanter for Pemex og underskrev en aftale.
“Vi bad Pemex om at tage ansvar for de skader, olieudslippet havde forårsaget, fordi udslippet ramte os meget hårdt. De underskrev et dokument, hvor de forpligtede sig til at give os økonomisk støtte. Men det har vi aldrig fået,” siger Guadalupe Morales imens hun viser en aftale med underskrift fra Pemex.
Ifølge aftalen, som Danwatch har en kopi af, skal Pemex betale erstatning og iværksætte oprydning på de strande og i de laguner, hvor olien er skyllet ind.
Desuden skal miljøkonsekvenserne undersøges, vandkvaliteten jævnligt måles, og der skal igangsættes en langsigtet plan for at genoprette økosystemet.
“Indtil i dag er der ikke sket noget. Ingen har fået hjælp”, siger Guadalupe Morales om aftalen med Pemex, der er underskrevet af olieselskabet d. 5. marts.
Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra Pemex, men de er ikke vendt tilbage med et svar.
