Det danske rederi Christiania Shipping har de seneste år været tilbagevendende leverandører af tanklast – olie, gas og kemikalier – til det besatte Vestsahara.
Alene mellem april 2025 og april 2026 er skibe fra rederiet anløbet havnen i byen Laayoune otte gange.
Det viser et udtræk fra skibsovervågningsplatformen MarineTraffic, som Danwatch har foretaget.
Vestsahara i det nordvestlige hjørne af Afrika har siden 1975 været annekteret af Marokko, og hverken Danmark, EU eller FN anerkender marokkanernes suverænitet over territoriet.
Da Danwatch for nylig kunne fortælle, at Fredericia-rederiet Ocean7 havde et skib på vej til Laayoune, vurderede eksperter, at rederier, der forsyner Marokko i Vestsahara bidrager til en folkeretsstridig besættelse.
Nu rettes kritikken også mod Christiania Shipping.
“Marokko ville ikke kunne drive deres besættelse af Vestsahara, hvis virksomheder som Christiania Shipping ikke forsynede dem med energi”, siger Erik Hagen, der er forperson for Støttekomitéen for Vestsahara og aktiv i Western Sahara Resource Watch, en pro-saharawisk organisation, der holder øje med, hvordan internationale virksomheder bidrager til Marokkos magtudøvelse i Vestsahara.
Erik Hagen har fulgt skibstrafikken i og omkring Vestsahara siden 2002 og har længe haft Christiania Shipping på radaren. Støttekomitéen for Vestsahara har siden 2023 flere gange henvendt sig til selskabet med opfordringer om at stoppe sejladserne til Vestsahara.
“Det øger graden af meddelagtighed i den ulovlige besættelse, at de har sejlet til territoriet igen og igen. Trods vores henvendelser har vi aldrig hørt fra dem, og det indikerer jo, at de er fuldstændig ligeglade med deres samfundsansvar”, siger han.
Christiania Shipping har heller ikke svaret på Danwatchs gentagne henvendelser.
De skriver i deres egne retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, at de vedkender sig det ansvar, der følger med at drive en international virksomhed.
Her lyder det blandt andet, at rederiet vil være “ lydhør over for lokale skikke, men samtidig ikke acceptere nogen krænkelse af grundlæggende menneske- og demokratiske rettigheder eller af vores egne forretningsprincipper”.
Om Vestsahara
- Striden om Vestsahara brød ud i kølvandet på Spaniens tilbagetrækning fra området i 1975. Marokko krævede straks kontrol med ørkenområdet, der er på størrelse med Storbritannien, men lokalbefolkningen modsatte sig og indledte en væbnet kamp anført af selvstændighedsbevægelsen Polisario.
- I flere år lå parterne i krig med hinanden, inden FN trådte ind i konflikten og fik forhandlet en våbenhvile på plads i 1991. Siden har det været aftalt, at en folkeafstemning skulle afgøre hvem, der skulle have magten over Vestsahara, men 35 år senere er den stadig ikke blevet afholdt.
Marokko mener, at de har historisk ret over Vestsahara, der råder over særdeles attraktive naturressourcer. Men det afviser både Polisario og et flertal af FN’s medlemmer, herunder Danmark. - Derfor har internationale virksomheders aktiviteter i Vestsahara i årevis været genstand for massiv kritik.
Til hvis fordel?
Danske virksomheders aktiviteter i Vestsahara er en speget affære.
Selvom Marokkos annektering af Vestsahara er i strid med folkeretten, er det ikke ulovligt for virksomheder at have aktiviteter på territoriet, slog eksperter fast over for Danwatch ved den lejlighed.
“Men det styrker selvfølgelig Marokkos position i Vestsahara, at omverdenen vil handle med dem på territoriet. Og derfor bør omverdenen afstå herfra”, siger folkeretsekspert og professor emeritus på Syddansk Universitet, Frederik Harhoff.
At det ikke i sig selv er i strid med folkeretten at drive forretninger i Vestsahara, betyder heller ikke, at virksomheder ikke skal udvise særlige hensyn på territoriet.
I 2002 fastslog FN-advokater, at virksomheder, der opererer i Vestsahara, skal have lokalbefolkningens accept og være til deres gavn. I 2016 besluttede Folketinget herhjemme, at danske virksomheder skal “udvise særlig agtpågivenhed”, når de engagerer sig i Vestsahara og sikre, at deres kommercielle aktiviteter ikke skader lokalbefolkningen. Også EU’s handelsaftale med Marokko indeholder denne type formuleringer.
“Levering af energi vil formentlig alt andet lige være en fordel for Vestsaharas befolkning, men selvfølgelig også for Marokko”, siger Frederik Harhoff.
Det er Erik Hagen fra Western Sahara Resource Watch dog ikke enig i. Han afviser, at Christiania Shippings gasleverancer til Vestsahara kommer den saharawiske befolkning til gavn.
“Vestsaharas selvbestemmelsesret er helt principel. Man kan ikke bare antage, at leverancerne kommer saharawierne til gavn. Man må spørge deres repræsentanter, om dette er noget, de ønsker, og det har Christiania Shipping med garanti ikke gjort, for det ville Marokko aldrig tillade”, siger han.
Derudover skal man tage højde for, at mange af de mennesker, der bor i Vestsahara og ville kunne få gavn af gassen, slet ikke er saharawier, påpeger Erik Hagen.
“Saharawierne bor i høj grad i flygtningelejre, mens byområderne er beboet af marokkanske bosættere. Hvis den marokkanske majoritetsbefolkning nyder fordel af Christiania Shipping, er det kun en ulempe for lokalbefolkningen”, siger han.
Danwatch har forgæves spurgt Christiania Shipping, hvordan de sikrer sig, at deres fragt til Vestsahara lever op til deres forpligtelser over for sahrawiernes selvbestemmelsesret.
Det anslås, at i alt 173.000 saharawier lever i flygtningelejre i Tindouf i Algeriet.
Ejer: Vi opfylder vores kontrakter
Christiania Shipping blev grundlagt som Herning Shipping, men skiftede navn til sit nuværende efter, at den kendte norske skibsreder-familie, Eitzen-familien, i 2018 opkøbte selskabet.
I dag ejer Eitzen-familien majoriteten af Christiania Shipping, der sammen med syv andre virksomheder udgør Eitzen Groups maritime portefølje. Rederiet, der har hovedkontor i København, driver en flåde af 50 kemikalietankskibe.
Bestyrelsesformand i Christiania Shipping, Axel C. Eitzen, har én gang tidligere udtalt sig om selskabets fragt til Vestsahara.
“Vest-Sahara ligger midt i vores hovedtradingområde. Vi udfører transporter, som vores befragtere, primært olieselskaber, pålægger os i henhold til de kontrakter, vi har indgået”, sagde han til den norske avis, Finansavisen, i 2023.
Danwatch ville gerne have spurgt Christiania Shipping, hvordan de sikrer sig, at deres fragt til Vestsahara lever op til det saharawiske folks selvbestemmelsesret, og hvad de siger til kritikken af, at de bidrager til opretholdelsen af Marokkos ulovlige besættelse af territoriet.
Mandag, den 4. maj, ankom et skib fra rederiet igen til Vestsahara, denne gang til havnen i byen Dakhla.
