Åbner i en ny fane
04/04/2026Anmeldelse

Dokumentar: Hvid mand møder oprindeligt folk – hvem ejer historien?

En svensk journalists møde i 90’erne med en isoleret stamme i Amazonas bliver 30 år senere i 'Amazomania' til et tankevækkende opgør med den hvide mands moral – og spørgsmålet om, hvem der ejer historien.
Amazomania 2192x1233
Amazomania: Nathan Grossman / Sweden, Denmark & France / 2026 / Autlook Filmsales. Foto: CPH:DOX/presse
Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.

Da en svensk journalist i 1996 snører støvlerne, starter sin videooptagelser og bevæger sig ind i Amazonas’ tætte regnskov, er det med en naiv, næsten barnlig tro på, at vestlige opdagelsesrejsende i sig selv er en gave til hele menneskeheden.

Formålet med ekspeditionen var at etablere den første fredelige kontakt med Korubo-stammen og journalistik dokumentere den farefulde færd.  Et møde, som mange andre før ham har forsøgt, men aldrig gennemført. De betalte med deres liv.

Dokumentarfilmen Amazomania, af den svenske instruktør Nathan Grossman, er udviklet over flere årtier og bygget op om oprindelige og aldrig tidligere vist optagelser fra en ekspedition til samme sted i 1996, filmet af den svenske journalist Erling Söderström.

Filmen, der havde verdenspremiere på CPH:DOX 2026, Copenhagen International Documentary Film Festival, vandt FIPRESCI-prisen (Fédération Internationale de la Presse Cinématographique), der tildeles af anmeldere. Det er et klart signal om, at her er en vigtig og tankevækkende film. 

Kombinationen af optagelser fra 90’erne og instruktørens egne billeder og iagttagelser åbner for flere perspektiver. Det gør det muligt for Nathan Grossman at zoome ind på paradokset i den hvide mands ønske om at forstå og “civilisere” andre.  Det er den viden, vi i dag bruger til at kritisere netop det ønske, og det konfronterer vores syn på den koloniale arv.

Det, der dengang fremstod som opdagelse og vigtige eventyrlige ekspeditioner, præsenteres i filmen som komplicerede moralske spørgsmål om etik, ansvar, rettigheder og penge.

De rå optagelser af Erling Söderström fra 90’erne fremstår som fra en anden tid med helt andre moralske domme. Ved første øjekast ligner det, som de var, det første fredelige møde med Korubo-stammen, der træder frem fra skoven. Nøgne med spyd. Nysgerrige blikke. Missionen er lykkedes.

Men det er også en problematisk iscenesættelse, man som beskuer er vidne til. 

Amazomania (Official Trailer)

Korubo-stammen bliver aldrig den samme

Scenerne dokumenterer larm, støj, produkter, tøj og teknologi som var det et Hollywood studie, der flyttede ind i urskoven. Som seere kvæles man i krænkelsen.

Overgrebet var næppe hensigten dengang, men tre årtier har forandret både verden og det blik, beskuren ser optagelsene med.

Da Erling Söderström næsten 30 år senere vender tilbage til Korubo-stammen, er det ikke længere et møde med det ukendte eller den stamme, han tror holder af ham.  Han møder i stedet for konsekvenserne af det første møde mellem dem. Gennem nye optagelser fra en ny ekspedition genlæses det oprindelige møde i lyset af dets konsekvenser.

Det, der dengang var opdagelsesrejse og en udstrakt hånd, er nu en uafklaret konflikt. Stammen genkender ham, men opfatter ham som en tyv, der tog noget fra dem, og nu kræver de betaling.

I en helt central scene kræver Korubo-folket rettighederne til optagelserne. De kræver retten til deres billeder. De kræver penge.

Det, der tidligere blot var dokumentation for det første fredelige møde mellem den hvide mand og en isoleret stamme i Amazonas, er nu en livsvigtigt værdi for Korubo-folket. 

Nu kræver elektricitet, tøj og sygdomme, som mødet med den vestlige kultur bragte med sig, penge. Det er blevet en knap ressource. 

Erling Söderström har svært ved at forstå kravet og dens betydning for stammen og for sig selv. For ham er optagelserne hele hans eget journalistiske projekt, og det giver han ikke slip på.

Scenen samler filmens hovedpointe: Hvid mand møder oprindeligt folk – hvem tilhører historien egentlig?

Uden ekspeditionen i 1996 ville vi ikke have de billeder, som i dag gør det muligt at stille spørgsmål til os selv om etik, ansvar og rettigheder. 

Men netop fordi mødet fandt sted, er noget også gået tabt. Det er denne dobbelthed, dette paradoks, filmen insisterer på at fortælle som sin vigtige historie i den intense film. 

Morale: Erkendelse forudsætter en handling eller begivenhed. Og den viden, vi i dag baserer vores moralske ståsted på, er dannede handlinger, vi dengang ansås som rimelige, men nu betragter som problematiske. 

Filmen er en overbevisende fremstilling af den hvide mands byrde. 


Titel: Amazomania
Instruktør: Nathan Grossman
Producer: Cecilia Nessen
Kamera: Erling Söderström, Diego Lajst & Nathan Grossman
År: 2026
Distribution: Autlook Filmsales
Vinder af FIPRESCI-prisen på CPH.DOX

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.