4. april 2014

Drab og børnearbejde bag dine wokrejer

Danskernes forbrug af varmtvandsrejer eksploderede i 90’erne. Men i kølvandet på den eftertragtede spise er både drab, børnearbejde, tvangsarbejde og ødelagte familier. Billedet: I Ecuador har vagthunde bidt flere lokale ihjel, da de ville samle skaldyr nær rejefarme.


I februar 2014-udgaven af Forbrugerrådet Tænk, dokumenterer DanWatch, at det koster både menneskeliv og miljøødelæggelser, når der bliver produceret store rejer til vores wokretter, sushi og grillspyd. DanWatch har været i Thailand og Ecuador, der er blandt de store rejeproducerende lande i det tropiske bælte, og undersøgt, hvilken pris mennesker og miljø betaler, for at vi kan sætte tænderne i de store rejer. I Ecuador er otte mennesker dræbt af rejefarmere, og i Samut Sakhon i Thailand, som DanWatch har besøgt, arbejder titusindevis af børn i op til 11 timer i træk med at rense rejer.

[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]

Danmark importerede 5300 tons varmtvandsrejer i 2012. Det svarer til, at hver dansker spiste knap ét kilo varmtvandsrejer eller 13 wok-retter med varmtvandsrejer – heraf var én af wokretterne med rejer fra Thailand eller Ecuador.

“De problemer, vi fortæller om i Thailand og Ecuador, illustrerer en tendens i hele rejeindustrien, hvor produktionen af varmtvandsrejer er præget af både menneskerettighedskrænkelser og massive ødelæggelser af miljøet”, siger direktør for DanWatch, Eva Hesse Lundström.Blandt andet har den svenske naturfredningsforening, ILO, FN, WWF og Greenpeace beskrevet de elendige arbejdsforhold og skader på miljøet i Bangladesh, Thailand, Vietnam og Kina.

Rejefarmere dræber og lemlæster lokale i Ecuador

Der sker en lang række krænkelser af menneskerettighederne, når varmtvandsrejerne bliver produceret. I Ecuador har rejefarmere invaderet en hel kystlinje, så befolkningen, der egentlig lever af at samle skaldyr og af fiskeri, ikke kan komme ud til kystområderne og fange deres mad. Kystområderne er blevet skærmet af med hegn med dræbende stærk strøm i, og hvis lokalbefolkningen nærmer sig, bliver den jaget væk af hunde eller skudt af vagter. Siden 90’erne er otte fiskere blevet dræbt og adskillige er blevet lemlæstet af rejefarmere i deres lokalområder.

En af DanWatch’s researchere besøgte familien Bazurto, hvor faren Heriberto, er blevet dræbt af stød, fordi han faldt ind i et elhegn, der spærrede for adgangen til kysten. Andre familier, som for eksempel den 26-årige mor til tre, Patricia Valencio, har mistet deres fædre og ægtemænd, fordi de blev skudt af vagter ved rejefarme eller bidt ihjel af vagthunde.

DanWatch talte også med William Jose Navarro, der viste os et røntgenbillede af sit hoved med to hagl i. Rejefarmerne siger, at de er nødt til at skyde på alle, der nærmer sig, fordi der er så mange pirater, der angriber dem og stjæler deres rejer.

I Ecuador har man også ryddet mangrove i et areal, der svarer til 100.000 fodboldbaner, og stort set alt det liv, der var i mangroven er forsvundet. Tidligere var mangroven den vigtigste fødekilde til en stor befolkningsgruppe.

I Thailand estimerer ILO, at titusindevis af børn arbejder med at rense rejer fra kl. fem morgen til kl. seks aften i regionen Samut Sakhon, der har den mest intensive rejeproduktion i landet. De yngste, som DanWatch talte med, startede som ni-årige med at stå og pille rejer i op til 13 timer. Udover børn, holdes rejeindustrien også kørende af migrantarbejdere fra Burma, der arbejder ulovligt under tvangsarbejdslignende forhold – de får tæsk og har ingen garanti for at få udbetalt deres løn – og mange skylder så mange penge, at de reelt ikke får løn udbetalt og ikke har mulighed for at slippe væk.

Staternes rolle

Thailand har love, der kan beskytte de mennesker, der arbejder i rejeindustrien, men de håndhæver dem ikke. DanWatch har bl.a. talt med Human Rigths Watch (HRW), der siger, at fiskeindustrien er dybt afhængig af de billige migrantarbejdere, som vil arbejde døgnet rundt, og at myndighederne derfor ikke griber ind. Ifølge HRW er der også forlydender om, at fabriksejerne bestikker sig til, at politiet ikke laver raids og afslører, at de har illegale arbejdere ansat.

I Ecuador giver staten rejefarmerne ekstraordinært lov til at bære våben. Staten beskytter hverken farmerne eller lokalbefolkningen eller hjælper befolkningen med at skaffe andet levebrød end de fisk og skaldyr, de plejede at leve af, da de havde adgang til kystområderne. Ifølge lokale menneskerettighedsorganisationer, griber myndighederne ikke ind over for den vold, som rejefarmerne udsætter lokalbefolkningerne for.

“Der er mange led i rejernes vej til vores spisebord, og derfor kan ansvaret for de tabte menneskeliv og det ødelagte miljø placeres flere steder: Hos den enkelte rejefarmer, der hyrer børn og illegal arbejdskraft – hos myndighederne i de rejeproducerende lande, der ikke griber ind – hos de danske supermarkeder, der forhandler varerne – og hos os forbrugere, der ukritisk køber dem,” forklarer DanWatch’s direktør, Eva Hesse Lundström.

Hvad kan vi, som forbrugere, gøre?

I vores naboland Sverige har flere supermarkeder og restauranter fjernet varmtvandsrejerne fra deres sortiment på grund af de store negative konsekvenser for mennesker og miljø, herunder Coop, Pizza Hut og Scandic. I Danmark vil Coop stille krav til producenterne om at behandle mennesker og miljø ordentligt, som en forudsætning for at handle med dem. Udfordringen er så at sikre, at kravene bliver indfriet.
En tredje mulighed, der nævnes af bl.a. miljøorganisationen WWF, er at vi i stedet spiser MSC-mærkede koldtvandsrejer fra Grønland, da de ikke forbundet med menneskerettigheds- og miljøproblemer på samme måde som varmtvandsrejerne. En bonus ved at vælge koldtvandsrejer er, at den kortere transporttid skåner miljøet.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down