Kontrollen med sprøjtemidler hos danske landmænd er så mangelfuld, at forhandlere af sprøjtemidler instruerer landmænd i at omgås loven, fordi det alligevel ikke bliver tjekket. Det har Danwatch afsløret i en artikel og podcast-serie.
Her instruerer professionelle forhandlere af sprøjtegift i at bruge sprøjtemidlet KERB 400 SC uden for de måneder, hvor det er tilladt, ved at skrive en falsk dato i den sprøjtejournal, hvor de skal notere, hvad de bruger af pesticider. Myndighederne kan alligevel ikke kontrollere, om det er rigtigt, fortæller forhandlerne.
Afsløringen fra Danwatch får nu en lang række af folketingets partier til at kræve en stramning af kontrollen:
“Jeg synes at det er dybt utilfredsstillende og mangelfuldt, at der er så få kontroller hos landmænd og gartnerier af brugen af sprøjtemidler. Vi har i Danmark en meget unik situation, hvor vi drikker det vand, vi henter direkte op fra undergrunden. Og derfor skal der være uhyggeligt godt styr på, hvad der sprøjtes med,” siger Mai Villadsen, der er miljøordfører for Enhedslisten.
“Det er jo fuldstændigt utilfredsstillende. Og jeg bliver ekstra bekymret når det viser sig, at nogle åbenbart instruerer nogle landmænd i, hvordan man kan undgå loven, så det er helt sikkert noget, som jeg vil bringe op over for miljøministeren. Det skal der rettes op på.”Den samme besked kommer fra flere af de politiske partier på tværs af det politiske spektrum.
“Vi Konservative ser med stor alvor på den snyd, I har kunne afdække, det er meget alvorligt. Når forhandlerne rådgiver om, hvordan man kan snyde, så spiller de hasard med vores rene, danske drikkevand. Det kan eller skal vi ikke acceptere,” siger Mette Abildgaard, miljøordfører for de Konservative.
Landmænd, der bruger sprøjtemidler, skal ifølge loven føre en sprøjtejournal. Sprøjtejournalen er et register, hvor landmanden noterer, hvilke midler han sprøjter på sine marker, hvornår han sprøjter og hvor meget.
Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen er de myndigheder, der skal kontrollere brugen af pesticider. Begge myndigheder bekræfter overfor Danwatch, at de ikke kan tjekke, om det, landmanden skriver i sin sprøjtejournal, stemmer overens med virkeligheden.
Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, mener, at sprøjtejournalen er værdiløs som kontrolredskab. Han mener i stedet, at man som en start, bør gøre det lovpligtigt for landmændene, at føre sprøjtejournalen elektronisk.
Det samme mener folketingsmedlem hos SF, Rasmus Nordqvist.
“Det er et kæmpe problem, vi skal håndtere. Det kræver både kontrol, hårdere sanktioner og øget digitalisering.” skriver han i et mailsvar til Danwatch.
Konservative foreslår også, at sprøjtejournalen digitaliseres:
“Vi ser gerne at sprøjtejournalen til en start gøres elektronisk, og deltager gerne i yderligere drøftelser om opstramninger med ministeren,” skriver klima- og miljøordfører Mette Abildgaard.
Landbrugsstyrelsen tager hvert år på 750 kontrolbesøg hos danske landmænd, som der i alt er omkring 40.000 af. Derfor kan kun 1 % hvert år forvente kontrolbesøg.
Mai Villadsen fra Enhedslisten mener, at der bør være langt flere kontroller hos landmænd og forhandlere.
“Vi lukker øjnene lige nu ved at have alt for få kontroller. Og jeg synes, at det er særligt beskæmmende, fordi at vi i Danmark er dybt afhængige af, at der kollektivt passes godt på vores drikkevand. Det her er jo et udtryk for, at man gør det stik modsatte,” fortæller Mai Villadsen.
Ifølge formand for Miljø- og Fødevareministeriet, René Christensen fra DF, er udfordringen ved det nuværende system, at det bygger meget på tillid. Og at de landmænd og forhandlere, der bryder loven, ødelægger det for resten af landbruget.
“Mit signal til landmænd og forhandlere, der snyder, er, at de graver et hul, hvor de gør det endnu sværere at være landmand. Derfor skal de landmænd, der gør det efter bogen, melde det, hvis de oplever, at andre snyder,” siger René Christensen.
Han oplyser, at der er muligheder som GPS-overvågning af sprøjtemidler, der noterer dato, mængde og sprøjtegift elektronisk, men at det er en dyr affære.
“GPS-overvågning er en stor byrde at pålægge landbruget. Der er mulighed for at få 100 procent kontrol med sprøjtegifte i Danmark. Derfor er min opfordring til landmænd og forhandlere, at de skal følge loven,” siger René Christensen.
Miljøminister for Socialdemokratiet, Lea Wermelin, har ikke svaret på Danwatch henvendelser angående, hvad hun mener om kontrollen med sprøjtemidler.
I et samråd i folketinget d.27 maj om import af ulovlige sprøjtemidler og manglende kontrol påpegede hun, at der er en kontrol hos landmændene:
“Og jeg vil ikke afvise at kigge videre på det.”
Miljøordfører for Socialdemokratiet, Mette Gjerskov fortæller til Danwatch, at Landbrugsstyrelsen foretager en risikobaseret kontrol af landbrugets anvendelse af sprøjtemidler, og meningen er, at kontrollen løbende skal målrettes yderligere, hvis det kan gøres på en måde, som er mere effektiv i at forhindre ulovlig anvendelse af sprøjtemidler.
Hun fortæller også, at der på baggrund af rigsrevisionens kritik af sprøjtemiddelområdet, er iværksat et internationalt gennemsyn, som skal gennemgå de tekniske kriterier for udtagelse af virksomheder til den risikobaserede kontrol af landbrugets anvendelse af sprøjtemidler.
“Det vi prøver at gøre med dette er, at myndighederne skal være bedre til at ramme de folk, der bryder loven. Men jeg vil også sige, at det er ikke realistisk, at der står en kontrollør fra ministeriet ude hos hver eneste landmand og forhandler af sprøjtegifte,” siger Mette Gjerskov.
Adspurgt til, hvorvidt regeringen vil se på at stramme kontrollen, er Mette Gjerskov ikke afvisende.
“Når resultaterne af det internationale gennemsyn foreligger, vil vi se på, om de giver anledning til at målrette og kvalificere kontrolområdet yderligere. Derudover skal vi lave en ny pesticidstrategi, hvor vi jo også skal se på kontrolområdet,” siger Mette Gjerskov.
Andreas Kaas Wium Pedersen