To danske forhandlere af sprøjtemidler er blevet grebet på fersk gerning af Danwatch i at opfordre en landmand til at bruge et ukrudtsmiddel på et tidspunkt af året, hvor det er forbudt at bruge det.
Ukrudtsmidlet hedder Kerb 400 SC, og det er kun tilladt at bruge Kerb på markerne i november og december. Men da en landmand på Danwatch’s vegne i januar ringede til virksomheder, der sælger sprøjtemidler, opfordrede de ham til at bruge Kerb 400 SC på sine rapsmarker med det samme, men skrive falsk dato i sin journal, så det ikke kan blive opdaget af myndighederne.
Årsagen til, at det kun er tilladt at sprøjte med Kerb i en begrænset periode er for at minimere risikoen for, at at stoffer siver ned i grundvandet og kan ende i danskernes drikkevand. Ligesom det skal sikre, at der ikke er rester af sprøjtegift i de afgrøder, der ender i danskernes køkkener.
Danwatch har tidligere beskrevet, hvor svært det er at forhindre landmænd, gartnerier og andre jordbrugere i at bruge ulovlige sprøjtemidler.
Det var som et led i researchen til den historie, at Danwatch fik hjælp af en landmand til at ringe til en række forhandlere af sprøjtemidlerne for at undersøge, om de var villige til at sælge ulovlige midler. Sagen viser, hvor nemt det er at snyde, og hvor begrænset kontrollen er på området.
“Jeg må jo ikke sige sådan noget,” begynder en sælger fra ATR-landhandel, da han vejleder Danwatchs landmand i at bruge Kerb 400 sc til at komme af med den græs, der vokser op i landmandens rapsmark i forårsmånederne.
“Du må ikke bruge det efter den 31/12,” fortsætter sælgeren “Så hvis jeg nu var dig, så ville jeg nok have købt det hjem og skrive det som om, den er blevet sprøjtet ud i december måned.”
Da Danwatch ringer til direktøren for ATR-landhandel, Martin Lauridsen, for at konfrontere ham med, at en af hans sælgere har opfordret til at bryde loven, tager han afstand fra sælgerens råd.
“Vi indordner os under dansk lovgivning, derfor er jeg overrasket. Vi har ingen interesse i, at nogen skal omgå loven, så jeg forstår ikke, at det kan være sket,” siger Martin Lauridsen til Danwatch.
Da vi fremlægger vores dokumentation anerkender han, at hans medarbejder vejleder i lovbrud. Han fortæller, at det ikke er normal praksis, og at deres medarbejdere slet ikke fortæller kunderne, hvordan de kan anvende de sprøjtemidler, de vil købe.
”Der er nogle produkter, der har en godkendelse på, og det er ikke officiel politik, at man omgås den –, det har vi ingen interesse i. Og det vil jeg gøre klart for min sælger. Det er ikke en del af vores forretning at rådgive om sprøjteplanen.”
Du kan høre, hvad sælgeren fra ATR Landhandel sagde til os her:
Den anden sælger, der vejleder i at bryde loven, er fra virksomheden Lantmännen Agro. Her afviser den danske direktør for Läntmannen Agro, Thomas Lundgren, at hans medarbejder overhovedet har vejledt landmanden, men blot informeret om, hvilke muligheder der er.
Du kan høre, hvad Lantmännen Agros sælger sagde til os her:
Hvis man anvender et ukrudtsmiddel uden for den tilladte periode, anses det som ulovlig anvendelse. Miljøstyrelsen skriver i en mail, at de afgrænsede perioder, landmænd må sprøjte, er til for at begrænse rester af sprøjtemidler i spiselige afgrøder. Det skal altså sikre den almindelige dansker mod at få rester af pesticider i deres mad.
Overtrædelse af reglerne kan straffes med en bøde. Miljøstyrelsen har dog ikke villet forholde sig til den konkrete straf for anvendelse af Kerb 400 SC i raps i januar.
De to forhandlere vejleder ikke bare i ulovlig anvendelse af et sprøjtemiddel. De vejleder også i, hvordan landmanden kan skjule sin forbrydelse, ved at forfalske sin sprøjtejournal. Sprøjtejournalen er et register, hvor landmanden noterer hvilke midler han sprøjter på sine marker, hvornår han sprøjter og hvor meget. Journalen fungere både som overblik for ham selv og hans medarbejdere, og så indgår den i myndighedernes kontrol med sprøjtemidler.
Det er lovpligtigt at udfylde en sprøjtejournal, og hvis man skriver en falsk dato i sin sprøjtejournal, er det dokumentfalsk, og det er strafbart. Det er også strafbart at opfordre til at bryde loven, som de to sælgere gjorde. Det vurderer Lotte Helms, tidligere politianklager og ph.d.-stipendiat i strafferet.
“Hvis en anden opfordrer eller tilskynder til en forbrydelse, der herefter fuldbyrdes eller forsøges fuldbyrdet, så kan denne person straffes for medvirken efter straffelovens § 23. Begge dele skal selvfølgelig kunne bevises og begge dele kræver, at man har til hensigt at udføre ”forbrydelsen”, at man har forsæt. Straffen er bøde eller fængsel indtil 3 år,” siger Lotte Helms.
Alle professionelle brugere af sprøjtemidler skal føre en sprøjtejournal. Her skal de skrive, hvad de bruger, hvor og hvor meget. Det er en del af myndighedernes kontrol med brugen af pesticider.
Men myndighederne har ikke noget system til at tjekke, om det, der står i sprøjtejournalen, stemmer overens med virkeligheden. Da Danwatchs landmand spørger sælgeren fra ATR-landhandel, hvad han skal gøre, hvis der kommer kontrolbesøg, lyder svaret prompte:
“Jamen, hvor ofte arbejde de mellem klokken 04 og klokken 08 om morgenen”
“Det tror jeg ikke, du skal være nervøs for. At møde dem på markvejen,” tilføjer sælgeren og fortsætter:
“Men du er nødt til at skrive det ind i din bog, at du har gjort det den 24/12/2019”
Ifølge Thyge Nygaard, der er Landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, gør det sprøjtejournalen fuldstændig værdiløs som kontrolredskab, når myndighederne ikke kan tjekke den efter.
“Hvis landmændene ikke overholder en sprøjtefrist, så kan de bare skrive en anden dato. Det er kun ved fysisk kontrol, at man kan opspore ulovlig anvendelse”, siger Thyge Nygaard.
Han mener, at man bør stramme op ved, at landmændene får pligt til at føre sprøjtejournalen elektronisk.
“Ikke fordi det ikke kan manipuleres, men det ville kræve mere end bare at kunne skrive en anden dato i hånden,” siger Thyge Nygaard.
Fagmedarbejdere i både Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen bekræfter, at de som myndighed ikke kan tjekke, om det, landmanden skriver i sin sprøjtejournal, stemmer overens med virkeligheden.
“Det er klart, at når der er kontrol, og man står og kigger på sprøjtejournalen, så er det selvfølgelig et tillidsspørgsmål, at sprøjtejournalen er ført i overensstemmelse med det, der er sket på bedriften. Hvis man reelt skal tjekke, så skal man jo være derude på dagen og se, hvad er det der bliver brugt,” siger kontorchef i miljøstyrelsen, Maria Sommer Holtze.
Landbrugsstyrelsen tager hvert år på 750 kontrolbesøg hos danske landmænd, som der i alt er omkring 40.000 af. Derfor kan kun 1 % hvert år forvente kontrolbesøg.
Det er Miljøstyrelsen, der fører kontrol med forhandlere af sprøjtemidler. Ifølge Miljøstyrelsens opgørelse var der pr. 1. januar 2019 i alt ca. 220 forhandlere, der solgte pesticider til erhvervsmæssig anvendelse. I 2019 blev der gennemført kontroller hos 44 forhandlere af pesticider til erhvervsmæssig brug (grovvareforretninger og forhandlere af meget giftige midler), og fundet 8 overtrædelser.
Hør hele podcasten her:
[spreaker type=player resource=”show_id=4473578″ theme=”light” autoplay=”false” playlist=”show” cover=”https://d1bm3dmew779uf.cloudfront.net/cover/ac51841af5d7e22a67c7ea1e8e958dd3.jpg” width=”100%” height=”300px”]
Mie Obbekær