Ekspert frygter USA-exit skader menneskerettighederne

Amalie Linde

Journalist



Husk at dele
FN’s menneskerettighedsråd risikerer at miste gennemslagskraft uden USA, siger ekspert i menneskerettigheder Thomas Gammeltoft-Hansen. Han håber dog, at bruddet kan medføre positive reformer.
Amalie Linde

Journalist



USA har taget et dramatisk skridt, som vil påvirke, hvordan andre lande kigger på menneskerettighederne i fremtiden, slår Thomas Gammeltoft-Hansen, research direktør i Raoul Wallenberg Institut, fast efter at FN-ambassadør Nikki Haley tirsdag meddelte, at landet trækker sig fra FN’s menneskerettighedsråd (UNHRC).

“Det vil have en markant signaleffekt. Fordi det lige netop er USA, kan det få konsekvenser. Man kan frygte at det vil have en negativ effekt, fordi nogle lande vil tillægge rådet mindre betydning og se sig mere fri fra rådets arbejde”, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

FN’s Menneskerettighedsråd

UNHRC er et organ under FN og dets opgave er at fremme og beskytte menneskerettigheder og friheder for alle samt adressere og undersøge krænkelser af rettighederne. Rådet har også ansvar for at fremme menneskerettighedsuddannelser, yde rådgivning og teknisk bistand og hjælpe med kapacitetsopbygning – det vil sige at hjælpe stater med at opbygge og udvikle eksempelvis retssystemer.

Rådet skal bidrage med anbefalinger til FN’s Generalforsamling for at udvikle folkeretten og fremme den fulde gennemførelse af staternes menneskerettighedsforpligtelser.

Rådet har 47 medlemmer fordelt på 13 fra Afrika, 13 fra Asien, 6 fra Østeuropa, 8 fra Latinamerika og de caribiske stater og 7 fra Vesteuropa. Alle medlemmer skal vælges af et flertal af Generalforsamlingens medlemmer.

Rådet blev oprettet 15. marts 2006.

Kilde: Institut for Menneskerettigheder

FN’s Menneskerettighedsråd

UNHRC er et organ under FN og dets opgave er at fremme og beskytte menneskerettigheder og friheder for alle samt adressere og undersøge krænkelser af rettighederne. Rådet har også ansvar for at fremme menneskerettighedsuddannelser, yde rådgivning og teknisk bistand og hjælpe med kapacitetsopbygning – det vil sige at hjælpe stater med at opbygge og udvikle eksempelvis retssystemer.

Rådet skal bidrage med anbefalinger til FN’s Generalforsamling for at udvikle folkeretten og fremme den fulde gennemførelse af staternes menneskerettighedsforpligtelser.

Rådet har 47 medlemmer fordelt på 13 fra Afrika, 13 fra Asien, 6 fra Østeuropa, 8 fra Latinamerika og de caribiske stater og 7 fra Vesteuropa. Alle medlemmer skal vælges af et flertal af Generalforsamlingens medlemmer.

Rådet blev oprettet 15. marts 2006.

Kilde: Institut for Menneskerettigheder

En Brexit effekt?

Udover at kunne have negative konsekvenser, i og med rådet stækkes ved at miste et betydningsfuldt medlem, kan beslutningen også tilføje større sammenhold mellem de resterende lande, forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen,

Beslutningen om at træde ud af FN’s menneskerettighedsråd kan på nogle områder sammenlignes med Storbritanniens beslutning om at forlade EU.

“Effekten kan minde lidt om Brexit. Det er dramatisk, markant og væsentligt. Det fik andre lande til at rykke tættere sammen og satte gang i nødvendige diskussioner om arbejdet i Rådet. Det er nok det bedste, man kan håbe på.”

Udmelding er ingen overraskelse

Det er ikke første gang, at USA har kritiseret FNs menneskerettighedsinstitutioner, og derfor kommer udmeldingen og den øgede modstand ikke som en overraskelse for Thomas Gammeltoft-Hansen.

“Det falder ind i et mønster af at USA med Donald Trump i spidsen har trukket sig fra flere forskellige multilaterale aftaler. Hans politik harmonerer rigtig dårligt med denne form for multilaterale institutioner.”

USA har for nylig trukket sig fra klimaaftalen indgået i Paris i 2015 og har i maj 2018 indført en told på stål og aluminium på import af varer fra blandt andet Canada, EU og Mexico.

Modstanden skal også ses i et længere perspektiv end Trumps politik, forklarer han. Med mellemrum har USA ytret modstand mod menneskerettighedsinstitutione r helt tilbage fra den kolde krig, typisk i sammenhæng med at de selv har været udsat for kritik.

“De har ved flere lejligheder truet med at trække sig fra forskellige organer eller arbejde for helt at nedlægge dem”, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Rådet er ikke fejlfrit

Nikki Haley begrunder USA’s beslutning om at trække sig fra rådet med, at det ikke er sit “navn værdigt”. Haley kritiserer det for at være et tilflugtssted for medlemslande som Venezuela, Congo, Cuba, Iran og Rusland, som misbruger det til at undgå undersøgelser af staternes egne krænkelser og til at føre politiske dagsordner, USA er uenige i. Derudover kritiserer Haley rådet for at have et “disproportionalt fokus og en uendelig fjendtlighed over for Israel”.

“Alt for længe har rådet været en beskytter af menneskerettigheds-krænkere en sump af politisk forudindtagethed”, sagde Nikki Haley til pressemødet.

Har Nikki Haley en pointe i sin kritik af rådet?

“Jeg køber ikke argumentet om, at det kun er ‘de gode lande’ der må sidde med ved bordet - det er efterhånden en meget lille klub og ville næppe hjælpe i forhold til de lande hvor menneskerettighedsproblemerne er størst. Når det er sagt er der bestemt eksempler på at lande forsøger at bruge Rådet til at fremme bestemte og problematiske politiske dagsordener”, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Grundlæggende har magtbalancen ændret sig over årene og de førnævnte lande har fået mere indflydelse, påpeger Gammeltoft-Hansen, og landene tager en mere aktiv rolle, som de nogle gange udnytter.

“Rådet som institution er langt fra perfekt. Man kan håbe, det vil få andre lande til at rykke tættere sammen og at man kan tage fat i forhold til de steder, hvor der er reelle politiske problemer.”

Er det en god eller en dårlig dag for menneskerettighederne?

“Det er aldrig en god dag for menneskerettighederne, når et stort land eksplicit trækker sig fra så en af de vigtigste menneskerettighedsinstitutioner”.

Nikki Haley sagde på pressemødet at det er “krystalklart, at denne beslutning ikke er at flygte fra vores menneskerettighedsforpligtelser” og at USA vil arbejde videre for rettighederne uden for rådet.

Flere har dog beklaget beslutningen, blandt andet Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), som på Twitter skriver:

“Beklager USA's tilbagetrækning fra menneskerettighedsrådet. Rådet har brug for reformer. USA er en vigtig partner i dette og for at forsvare menneskerettigheder, frihed og demokrati. Jeg opmuntrer USA til fortsat at arbejde for at forbedre HRC og fremme og beskytte menneskerettighederne.”

Også FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad al-Hussein, har på Twitter beklaget beslutningen.

“I lyset af menneskerettighedernes tilstand i nutidens verden, burde USA optrappe deres indsats frem for at trække sig,” skrev han.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch’ fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Seneste nyheder
All articles loaded
No more articles to load
Fik du læst
All articles loaded
No more articles to load