Er menneskerettigheds- og miljøkrænkelser prisen for den grønne omstilling?

Den øgede efterspørgsel efter mineraler, der er nødvendig for overgangen væk fra fossile brændstoffer, har ofte alvorlige konsekvenser for menneskerettigheder og miljøet. Det viser en ny rapport.

Bassiner med vand i Atacama ørkenen drænes for at udvinde litium fra vandet. Det gør at oprindelige folk i området ikke har adgang til rent vand. Foto: Pablo Rojas Madariaga

Angreb på menneskerettighedsforkæmpere, forurenet vand og brud på ytringsfrihed – det er nogle af de problemer, der i stigende grad er knyttet til udvindingen af de mineraler, der er afgørende for den grønne omstilling.

Det viser en ny rapport udgivet af Business and Human Rights Resource Center (BHRRC), en global NGO, der beskæftiger sig med menneskerettighedskrænkelser og virksomhedsansvar.

Organisationen har indsamlet data om anklager om miljø- og menneskerettighedskrænkelser mod mineselskaber, der udvinder mineraler, der skal bruges til den grønne omstilling. Det er mineraler som kobolt, kobber, litium, mangan, nikkel eller zink. 

Mellem 2010 og 2021 har der været ikke mindre end 495 anklager mod mineselskaber omhandlende krænkelser af miljø- og menneskerettigheder. 

Der er specielt tre områder, hvor rapporten viser, at det er påfaldende mange krænkelser: angreb på menneskerettighedsforkæmpere, vandforurening og brud på ytringsfrihed. 

Jessie Cato, der er programchef for naturressourcer hos BHRRC, understreger, at virksomheder må tage et opgør med de tendenser, man ser udvikle sig nu, fordi det er essentielt for den grønne omstilling. Hvis de ikke gør det, kan modstanden blive en drivkraft for lokalsamfundet, siger hun.

“Det sidste, man vil er, at de krænkende praksisser, der historisk har understøttet denne sektor, får lov til at fortsætte”, siger Jessie Cato.

Øgning i efterspørgsel efter mineraler

Den grønne omstilling kommer til at kræve en drastisk øgning i udvindingen af mineraler.

Ifølge IEA, en international organisation, der arbejder for at fremme alternative energikilder, vil efterspørgslen efter kobolt, nikkel, kobber og litium, være seksdoblet inden 2040. Og det bekræftes af Verdensbanken, der vurderer, at efterspørgslen efter grafit, litium og kobolt vil vokse med 500 procent frem til 2050.

Det er mineraler, der bruges i blandt andet elbiler, batterier, solcellepaneler og vindmøller. Altså de teknologier, der er helt essentielle for at møde Parisaftalens mål om nedsættelse af CO2 udledningen.

Men den øgede efterspørgsel efter mineraler, der er nødvendig for overgangen væk fra fossile brændstoffer, har alvorlige konsekvenser for menneskerettigheder og miljøet. 

Det viser rapporten fra BHRRC. De lancerede sin “mineral tracker” i 2019, og har nu opdateret trackeren med information fra 2021. 

Organisationen har indsamlet information om de mange sager, der har været mod mineselskaber knyttet til mineralerne der er essentielle for den grønne omstilling siden 2010.

Alene i 2021 viser BHRRC’s rapport, at der var 61 nye anklager. Anklagerne dækker alt fra miljøpåvirkninger, til krænkelser af retten til fredelige demonstrationer til anklager om vold og drab.

“Minedrift har altid været drevet af behovet for råstoffer og ønsket om profit”, siger Jessie Cato til Danwatch.

“Vi er nødt til at ændre denne model. Det kan ikke være profit frem for alt andet, vi kan ikke udvinde for enhver pris”, fortsætter hun.

Mennesker og miljø på frontlinjen

Selvom problemerne med minedrift er velkendte, er der ikke meget, der tyder på, at mineselskaberne har ændret praksis.

“Det, vi har set over tid, er ikke en ændring i typerne af anklager, men hellere en fortsættelse og forstærkelse af, hvad de største risici er”, forklarer Jessie Cato. 

Den næststørste kategori i mineral trackeren er anklager om miljøpåvirkninger, hvoraf de fleste sager handler om vandforurening og vandmangel. Det viser sig nemlig, at mange lokalsamfund i nærheden af minerne mister deres adgang til kritiske vandforsyninger. 

Det er for eksempel sket i Chile, hvor den oprindelige befolkningsgruppe Colla i den nordlige del af landet, ikke længere har adgang til rent vand på grund af litiumudvinding i Atacama, der dræner områdets i forvejen knappe vandressourcer.

Men størstedelen af de anklager, der er blevet rettet mod mineselskaber siden 2010 handler om menneskerettighedskrænkelser, både i de lokalsamfund hvor minedriften foregår, over for civilsamfundsorganisationer og deres ledere. 

Faktisk handler mere end hver tredje anklage mod mineselskaber mellem 2010 og 2021 om angreb på menneskerettighedsforkæmpere. 

“De mange angreb på menneskerettighedsforkæmpere burde få en til at stoppe op. Er det acceptabelt at en tredjedel af de anklager vi ser, handler om overgreb på aktivister? Det er jo mennesker, der kun prøver at beskytte deres land, deres rettigheder, deres hjem?,” siger Jessie Cato.

Til hvilken pris?

De anklager, der er samlet i mineral trackeren viser også, at der i mange tilfælde er stor modstand mod minedrift i lokalsamfundene. 

Det er modstand der kan blive drivkraft for konflikt – konflikt mellem lokalsamfund og virksomheder, mellem lokalsamfund og regeringer.

Dette mener Jessie Cato bliver et symbol på prisen for udvinding, “men er det prisen værd?” spørger hun.

Og den lokale modstand kan også få konsekvenser for den grønne omstilling, advarer Jessie Cato.

“Hvis virksomheder ikke kan få den sociale accept til at drive deres miner, så vil der komme flere protester, flere strejker, flere blokader. Og dette betyder mindre produktion”, forklarer hun.

“Det kan betyde, at vi ikke kan få adgang til de mineraler, vi har brug for til de grønne teknologier og det kan true tempoet i den grønne omstilling.”

Jessie Cato har et bud på, hvad der skal til for at den grønne omstilling kan ske på en hensigtsmæssig måde:

  • Man må sikre det frie og informerede samtykke fra dem, der vil blive påvirket af minedriften, inden operationerne går i gang
  • Det er essentielt, at eksisterende national lovgivning omkring miljøbeskyttelse implementeres og håndhæves
  • Virksomheder må blive klar over og overholde deres menneskerettighedsforpligtelser under FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv

“Vi må se den grønne omstilling som en mulighed for at bevæge os væk fra den måde, som minedrift har fungeret på indtil nu”, mener hun.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram