Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

EU-domstolen annullerer EU og Marokkos lukrative handelsaftaler

Marokkos har i årevis tjent stort på europæisk fiskeri ud for det besatte Vestsaharas kystlinje. Nu har EU-domstolen annulleret handelsaftalen, der gjorde det muligt, fordi den ikke anerkender Vestsaharas folk.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Asser Rothe
Asser Rothe
Journalist

Onsdag den 29. kom den Europæiske Unions domstol (EU-domstolen) med en dom, der har skabt glæde i Vestsahara.  Domstolens afgørelse annullerer handelsaftaler mellem EU og Marokko, som i mere end 45 år har besat Vestsahara. Handelsaftalerne omhandler landbrug og fiskeri, og fiskeriaftalen har i praksis inkluderet fiskeri ud for Vestsaharas kyst, hvilket har været en værdifuld ressource for Marokko.

Marokko har besat Vestsahara siden Spanien trak sig fra deres gamle koloni i 1975, og betragter officielt området som en del af det marokkanske kongerige. Et standpunkt som USA ratificerede under Donald Trump. FN betegner i dag Vestsahara som det eneste ikke-selvstyrende (red. koloniserede) land tilbage i Afrika.

Det er Vestsaharas uafhængighedsbevægelse Polisario, der har udfordret handelsaftalen med EU på det grundlag, at den ikke anerkender Vestsaharas krav på selvbestemmelse og dermed ikke bør være gældende.

Befolkningen i et område, hvis ressourcer udvindes ved en handelsaftale, skal ifølge international lov godkende aftalen, for at den kan træde i kraft. Det er ikke blevet håndhævet i Vestsahara, fordi EU og Marokko ikke har fået samtykke eller medhold fra Sahrawierne, Vestsaharas befolkning, da aftalen blev indgået. 

Derfor annullerer domstolen nu aftalerne

Polisarios EU-repræsentant, Oubi Bachir, hylder domstolens afgørelse på twitter og kalder det en historisk sejr.

Margrete Auken, der sidder i den grønne gruppe i Europaparlamentet for SF, hilser også afgørelsen velkommen.

“Det er en meget klar og vigtig dom, og det er et godt redskab for os at få”, siger hun.

“Det er helt på linje med det, vi har insisteret på i lang tid i den Grønne Gruppe”.

Danwatch har tidligere kunnet fortælle om danske forbindelser til europæisk (primært spansk) fiskeri ved Vestsaharas kyststrækning, og hvordan dansk import er med til at opretholde Marokkos besættelse af det ressourcerige område.

Ikke første gang

Det er ikke første gang EU-domstolen dømmer europæisk fiskeri ud for Vestsaharas kyst ulovligt. Blandt andet i 2016 og i 2018 er domstolen kommet med kendelser, der sagde at Marokkansk/Europæisk fiskeri ikke må foregå i Vestsaharas områder. 

Disse domme har dog ikke stoppet fiskeriet – tværtimod. EU har endda indgået en ny fiskeriaftale med Marokko i 2019. Det er den aftale, domstolen nu har annulleret. 

Når det er opsigtsvækkende, hvad domstolen fastslog denne gang, så er det fordi, at den faktisk annullerer aftalerne frem for som tidligere blot at markere, hvad der ligger inden for aftalens rammer, og hvad der ikke gør.

For Margrete Auken er sejren dog ikke hjemme endnu, “Der er ingen tvivl om, at det bliver svært at få de lande, der er umiddelbart påvirket af det, til at respektere det”. 

Hun mener ikke at dommen nødvendigvis vil betyde, at der bliver grebet direkte ind over for europæisk fiskeri ud for Vestsahara.

Det fremgår af dommen, at 2019-aftalen ikke træder ud af kraft øjeblikkeligt, men at de nuværende forhold “for en vis periode” vil fortsætte, for at EU kan se sine forpligtelser til ende.

Overgangsperioden muliggør også, at både EU og Marokko kan anke sagen.

Marokkos udenrigsminister Nasser Bourita og EU’s udenrigschef Josep Borrell har i en fælles udmelding tilkendegivet, at de vil arbejde for at sikre fortsat og stabile handelsbetingelser mellem de to parter.

På Europakommissionens hjemmeside fremgår det, at EU er Marokkos største handelspartner, og ikke mindst den største udenlandske investor i landet. Marokko er tillige EU’s største handelspartner i det såkaldte “southern neighborhood”, der tæller en række nordafrikanske og mellemøstlige lande. Marokko er desuden regionens næststørste modtager af EU-støtte til håndtering af migration.

EU grænsevagt

Marokkos besættelse af Vestsahara kom også på dagsordenen i sommer, og fik EU’s opmærksomhed. 

Brahim Ghali, lederen af uafhængighedsbevægelsen Polisario, blev behandlet for Covid-19 på et spansk hospital, hvilket ikke faldt i god jord hos de marokkanske myndigheder. Marokko reagerede ved at give ca. 10.000 migranter (heraf 2000 uledsagede børn) frit lejde over grænsen til den spanske enklave Ceuta, som ligger på den nordafrikanske kyst med grænse til Marokko.

Margrete Auken mener også migrationen er et væsentligt element i relationen til EU. 

“Det migrant-pres, Marokko lige viste de kunne ligge på Spanien, det gør indtryk”

Hun sammenligner strategien med hvad man har set i Tyrkiet og Libyen og siger, “Det er et stærkt våben Marokko har over for Europa, når man ser hvordan Europa reagerer på det her”.

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Hjælp os med at forbinde dig til verden …​

Danwatch holder dig opdateret på, hvordan Danmark er forbundet til de mest sårbare mennesker i verden. Vi holder øje med de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under, og vi holder øje med, hvad danske virksomheder laver i udlandet.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Samtidig mener vi ikke, at vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.