EU vil passe på menneskerettigheder og natur med nye vigtige love. Nu har vi fået første udkast

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal se nærmere på et sæt nye love, der arbejdes på i EU. Der er god grund til at hænge på, for det er love, som kan få en stor betydning for naturen, klimaet, menneskerettighederne og … dig! 

Så lad os komme ud over stepperne.

EU vil revolutionere vores forbrug med nye love

I sidste uge landede der et lovforslag fra Europa-Kommissionen, der skal sikre, at produkter, som sælges i Europa, ikke medvirker til ulovlig skovrydning. Forslaget er det første af flere planlagte lovforslag, der vil give virksomheder et større ansvar for, at deres produkter ikke skader natur, klima eller menneskerettigheder. Lad os se lidt nærmere på forslaget.

Loven skal omfatte de produkter, som er skyld i meste skovrydning: kvæg, kakao, kaffe, palmeolie, soja og træ. Og den vil betyde, at hvis en europæisk bilproducent for eksempel bruger læder fra Paraguay, skal de sikre sig, at ingen af deres underleverandører rydder skov. Det kræver blandt andet, at bilproducenten sporer læderet tilbag til de gårde, hvor køerne har græsset og sikrer sig, at der ikke er blevet fældet regnskov for at gøre plads til dem. 

Det er et ret omfattende krav, der stiller virksomhederne i en helt ny situation. I dag strander mange sager om skovrydning, fordi virksomhederne ikke har styr på deres underleverandører, som ikke kan spore, hvor deres produkter kommer fra. Tag for eksempel sojabønner, der bruges i foder til nogle landbrugsdyr: Når sojabønner er blevet høstet, transporteres de til stor siloer, hvor de blandes med sojabønner fra andre farme. I nogle tilfælde når sojaen i gennem flere siloer, inden det ender i møller, hvor bønnerne igen blandes, inden de presses til olie, sojakager og sojaskrå.

“Den kæde, som sojaen gennemgår, er bare ekstremt kompliceret, og det gør det svært at spore den og sikre sig, at den ikke kommer fra afskovet land”, har Simon Bager, der er ph.d. fra UC Louvain tidligere sagt til Danwatch.

Den nye lov vil altså stille helt nye krav til virksomhedernes indsamling af information. På baggrund af informationen skal virksomhederne løbende vurdere risikoen for, at de medvirker til skovrydning. 

Denne risikovurdering kaldes due diligence. Direkte oversat betyder det rettidig omhu, men det er en af de fraser, hvor vi mangler en ordentlig dansk pendant. Udtrykket dækker over proces, hvor virksomhederne skal afdække, hvordan de f.eks. påvirker skovrydning,  herunder risikoen for at de medvirker til det. Opdager virksomheden problemer, skal der træffes de rette foranstaltninger, som skal kommunikeres til omverdenen og løbende måles.

Lykkes en virksomhed ikke med at leve op til de her krav, kan de ende med at få en bøde på op til fire procent af virksomhedens omsætning. 

Due diligence er vigtig, fordi meget af den nye lovgivning for menneskerettigheder og erhverv, der er på vej fra EU, bygger på de her principper. Det har altså potentialet til at ændre, hvordan dine produkter til. Hvad det får af betydning for dig, vil tiden vise. Lad os i mellemtiden se lidt nærmere på, hvad der ellers er på vej:

• Menneskerettigheder: Europa-Kommissionen har længe arbejdet på et lovforslag om due diligence, der fokuserer på menneskerettigheder. Lovforslaget, der egentlig skulle være klar, bliver hele tiden udsat. Bliver loven ambitiøs nok kan den ændre store ting i EU, skriver Euractiv. 
• Tvangsarbejde: For et par måneder siden lovede Europa-kommissionens formand Ursula von der Leyen, at EU ville tage et opgør med tvangsarbejde. Det er siden blevet betragtet som et kraftigt hint til Kina, hvor den muslimske minoritet uighurerne tvinges i arbejde. EU ved dog ikke helt, hvordan de vil gribe opgaven an. Enten skal der etableres et forbud mod at købe varer fra Xinjiang, ligesom det ses i USA, ellers skal det høre under den kommende due diligence-lov, skriver Politico.
• Investeringer: EU er også ved at udvikle et system, der skal sikre, at investeringer støtter den grønne omstilling. Den grønne taksonomi hedder systemet, og lige nu er det centrum for ophedede diskussioner. Det skyldes, at Frankrig har foreslået, at atomkraft og naturgas skal tælle som grønne investeringer, skriver Euractiv