23. februar 2022

EU’s nye regler for virksomhedsansvar dækker kun de allerstørste danske virksomheder

Nogle få hundrede af Danmarks mere end 300.000 virksomheder vil være omfattet af EU’s kommende regler om virksomhedsansvar. Det fremgår af EU-Kommissionens udkast til nye regler. Amnesty efterlyser lovgivning, der omfatter alle virksomheder.

Slagterigiganten Danish Crown er én af de danske virksomheder, der bliver ramt af det nye forslag. Men de fleste danske virksomheder går fri på grund af en regel om omsætningens størrelse. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Hvis det står til EU-Kommissionen skal omkring 400 af Danmarks største virksomheder fremover kunne stilles til ansvar for deres negative påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Det fremgår af et udkast til nye EU-regler, som EU-Kommissionen har fremlagt. 

Ifølge forslaget, som blev fremlagt onsdag, skal alle europæiske virksomheder med mere end 500 ansatte og en omsætning over 150 millioner euro, hvilket svarer til cirka 1,1 milliard kroner fremover sikre sig, at hverken de selv eller deres faste leverandører skader menneskerettigheder eller miljø i forbindelse med deres aktiviteter – uanset om deres varer bliver produceret i Flensborg, i Frankrig eller på Filippinerne. 

Alle de største danske firmaer som Mærsk, Novo, Ørsted, Danish Crown og Salling Group bliver med garanti omfattet af de nye regler, men formentlig også en lang række mindre firmaer som f.eks. Terma, Stryhns eller Coolshop, hvis omsætning ligger lige over milliarden. 

Udkast til nye regler

  • EU-Kommissionens forslag til et direktiv om virksomhedsansvar forpligter de 27 medlemslande til at vedtage eller tilpasse deres egen lovgivning om virksomhedsansvar, sådan at både private og offentlige firmaer fremover forpligtes til at identificere, forebygge og afbøde menneskeretskrænkelser og overtrædelser af miljøstandarder i deres værdikæde. 
  • Ifølge Kommissionen omfatter  forslaget cirka 13.000 europæiske virksomheder samt cirka 4.000 udenlandske virksomheder.
  • Virksomheder, der ikke lever op til deres forpligtelser, skal kunne pålægges en bøde, hvis størrelse skal afhænge af virksomhedens omsætning. Det skal være muligt at sagsøge virksomheder, der ikke lever op til deres forpligtelser.
  • Virksomhedernes ansvar skal også omfatte væsentlige leverandører, som virksomhederne har et etableret forretningsmæssigt forhold til. 
  • Kommissionens skal nu forhandles med parlamentet og rådet, før det kan træde i kraft.

Derudover kommer reglerne også til at omfatte lidt mindre virksomheder, der er aktive i såkaldte risiko-brancher såsom tekstil, minedrift eller landbrug samt en række udenlandske virksomheder, som omsætter for mere end 40 millioner euro i EU.

Problematisk omfang

Hos Amnesty International er seniorrådgiver for menneskerettigheder og erhverv, Sanne Borges, meget tilfreds med, at EU nu endelig er klar til at lovgive om virksomheders ansvar for, hvad der foregår på deres fabrikker og hos deres leverandører ude i verden.

“Det er meget positivt, at det endelig bliver til noget med EU's lovgivning på det her område,” siger hun og kalder det ”et første skridt i den rigtige retning.”

Til gengæld er hun ikke begejstret for omfanget af lovgivningen.

“Det er meget problematisk, at EU-Kommissionens forslag kun omfatter mindre end en procent af de danske og europæiske virksomheder. Der er ganske vist tale om alle de største virksomheder, som har stor indflydelse på forholdene ude i verden, men ifølge FN’s vejledende Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv bør alle virksomheder være forpligtet til at sikre sig, at de ikke påvirker menneskerettigheder og miljø på en negativ måde,” siger hun.

Ifølge Kommissionen vil de nye regler omfatte omkring 13.000 europæiske virksomheder, svarende til cirka en procent af den samlede mængde firmaer som findes i EU. Derudover vil cirka 4.000 udenlandske firmaer, som har forretninger i EU være omfattet.

Herhjemme var der ifølge Danmarks Statistik 326.007 virksomheder i Danmark i 2020, hvoraf kun 409 havde en omsætning på mere end 150 millioner euro. Det svarer til 0,13 procent af det samlede antal danske virksomheder.

Risiko for udvanding

Ifølge Andreas Rasche, professor med speciale i virksomheders samfundsansvar på Copenhagen Business School, er de nye regler, hvis de bliver vedtaget, et stort fremskridt.

Men de er “langt fra tilstrækkelige,” siger han. 

“Reglerne vil ganske vist dække de største virksomheder, der driver globale forsyningskæder, men der vil stadig være mange virksomheder, der vil falde gennem nettet,” siger han. 

Både Sanne Borges og Andreas Rasche understreger, at der stadig er lang vej, før EU Kommissionens forslag bliver til reel lovgivning. Og risikoen for yderligere afvanding i løbet af de kommende forhandlinger er stor, siger Rasche.

“Den store risiko er virkelig lobbyisme – det har vi før set med anden EU-lovgivning, at den bliver udvandet betydeligt på grund af en tung lobbyindsats,” siger han.

Ifølge Kommissionens forslag skal det fremover være muligt for de enkelte lande at udstede bøder til de virksomheder, som ikke lever op til deres forpligtelser. Præcis hvor store bøderne skal være, fremgår ikke af forslaget, men Kommissionen understreger, at bøderne  skal være afpasset efter virksomhedernes omsætning og størrelse.

Forslaget fastslår også, at det skal være muligt for eventuelle ofre at rejse en civil retssag ved EU-landenes nationale domstole mod firmaer, der medvirker til at krænke menneskerettigheder eller ødelægge miljøet.

Og det er et af de punkter, som Andreas Rasche frygter, kan blive svækket inden lovgivningen bliver endelig vedtaget.

“Jeg er bange for, at der vil opstå smuthuller, som forhindrer seriøse retssager mod virksomheder, der ikke overholder kravene,” siger han. 

Omvendt roser han EU-Kommissionen for at stille særlige krav til virksomheder, der er aktive i brancher, hvor risikoen for krænkelser og miljøsvineri er særligt store. 

“Det er bestemt et godt tegn, og det viser, at der er en grad af seriøsitet bag denne lovgivningsindsats,” siger han. 

“Hvis forslaget bliver lov (som det er udformet nu), vil det helt sikkert hæve barren, og det vil sætte bæredygtighed og ansvarlighed endnu højere på virksomhedens dagsorden.”

Sanne Borges fra Amnesty påpeger, at det er vigtigt at reglerne i sidste ende bliver så omfattende, at det ikke bliver muligt at drible uden om ansvaret, f.eks. ved konstant at skifte leverandører, så man ikke har et varig forhold til dem, eller ved at ignorere hvad virksomhedernes produkter anvendes til.

“Det er vigtigt, at man ikke får mulighed for at fralægge sig ansvaret for,hvad der foregår i leverandørkæden eller for hvad kunderne bruger ens produkter til,” siger hun.

“Og så er det vigtigt, at ofrenes adgang til at sagsøge en europæisk virksomhed bliver både retfærdig og reel,” understreger hun.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram