Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

For 10 år siden opfandt han regler for erhvervsliv og menneskerettigheder. Nu siver de ind i lovgivning overalt i verden

Sidste uge besluttede endnu to lande at lovgive om obligatorisk risikovurdering for virksomheder med globale varekæder. En milepæl dagen efter 10 året for "Ruggie"-principperne opkaldt efter manden, der skabte FN's retningslinjer for virksomheder. Og så historier om corona i Cambodjas tøjfabrikker og russisk olie, der forurener
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

En Iphone er produceret af flere end 785 underleverandører i 31 lande, og ingen af dem er underselskaber til Apple. Alligevel er varekæden for en Iphone relativt lille, påpeger John Ruggie. Og han ved, hvad han taler om. Han er Harvardprofessor og stamfader til FN’s Retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder, som i dag er blandt de mest anerkendte retningslinjer for virksomheder med globale værdikæder.  

Først et par realiteter. 80 procent af vores varer rejser på tværs af kloden, før vi køber dem, og i takt med globaliseringen bliver virksomheder større og mere magtfulde.. Derfor kom John Ruggie op med rammeværket protect, respect and remedy, der blev vedtaget i 2011 og fyldte 10 år i går. Stater skal beskytte menneskerettighederne ved at lave love, som virksomheder skal respektere – også når stater ikke lever op til at beskytte menneskerettighederne. Når menneskerettighederne overtrædes, skal ofrene have mulighed for at klage og få kompensation.

Frankrig, Storbritannien, Holland, Schweiz og Finland har allerede gjort FNs retningslinjer til lov.  I maj 2021 afleverede canadiske menneskerettighedseksperter en skitse til en lov, der betyder, at virksomheder i Canada skal forebygge at komme på kant med mennesker eller miljø. Og i sidste uge vedtog parlamenter i Tyskland og Norge, at store virksomheder skal kende risici for negativ påvirkning på menneskerettighederne og miljøet, når de køber eller producerer varer i resten af verden.

En sådan skitse pønser EU-Kommissionen også på. Men John Ruggie er ikke udelt begejstret. I et åbent brev til Kommissionen peger han på flere problemer ved en fælles EU-ramme for virksomheders due diligence, som det hedder på fagsprog. En udfordring er, at flere lande allerede har vedtaget nationale love, og et direktiv fra EU-Kommissionen risikerer at skabe forvirring. På den anden side sikrer man en ensretning af reglerne. Dernæst hævder danske virksomheder, at en due diligence-lov om menneskerettigheder vil koste dem i omegnen af 100 millioner euro om måneden at indføre. En tredje oplagt udfordring er demokratisk deltagelse. Hvis retningslinjer bliver til lov, skal sager om virksomheders due diligence ikke længere afgøres i de nuværende mæglingsinstitutioner i OECD-landene.

Mæglingsinstitutionerne kan tage sager op på egen hånd, og de kører sagerne gratis. I stedet skal kommende tvister mellem ofre for menneskerettighedskrænkelser og virksomheder afgøres af domstole, hvor der kan være ventetid og behov for advokater. Og dem, der har de dyreste advokater, har en tendens til at vinde. Alligevel er det en sejr. Fordi lovgivning med John Ruggies egne ord sikrer en stemme til dem, hvis basale værdighed og lighed er i risiko på grund af måden, som en virksomhed kan drive forretning på.

Flere end 1000 deltagere var samlet i Geneve i 2012, da professor John Ruggie fremlagde principperne for FN’s Retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder. I år er det 10 år siden, at principperne blev vedtaget.

Her kommer flere nyheder om virksomheders påvirkninger af menneskerettigheder og miljø fra resten af verden:

  • I Rusland anklages olieselskaber for ulovligt at bortskaffe millioner af tons forurenet boreaffald og forurene nordlige floder, der løber ud i det arktiske hav. Det hævder en undersøgelse fra Radio Free Europe. Miljøforureningen foregår blandt andet gennem bestikkelse og trusler mod inspektører, der skulle forhindre bortskaffelsen af ulovligt affald. 
  • I Cambodja stiger antallet af arbejdere med coronavirus kraftigt, fordi arbejderne ikke kan undgå at stå tæt sammen, når de arbejder, spiser eller transporteres i tætpakkede lastbiler til og fra arbejde. Det skriver Cambodja News. Myndighederne rapporterede mandag om 542 nye coronatilfælde, hvilket bringer det samlede antal af smittede op på 38.696 siden pandemiens begyndelse i 2020. 
  • I Indien tvinges arbejdere i væverier og spinderier til at arbejde i alt for mange timer til for lav løn under dårlige vilkår, afslører en ny rapport fra den hollandske ngo, SOMO, der har kortlagt varekæden til 20 internationale brands, herunder Carrefour, GAP, IKEA, Marc O’Polo, NEXT, Sainsbury’s, Tesco, The Cookie Company Group, WE Fashion og Zeeman, der angiveligt har forbindelse til disse væverier og spinnerier.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Mere

Arrestationer af politiske ledere, journalister og aktivister fortsætter i Sudan, efter militæret tidligere på ugen tog magten ved et kup. Det rapporterer den uafhænge sudanske radio- og tv-station Dabanga.

Blandt de arresterede er Siddig El Sadig El Mahdi, ledende medlem af det moderate islamistiske parti National Umma Party og Ismail El Taj fra fagforbundet Sudanese Professionals Association, der repreæsenterer 13 forskellige fagforeninger.

Den internationale menneskerrettighedsorganisation Human Rights Watch advarer om, at friheds- og menneskerettighederne er under voldsomt pres i Sudan efter kuppet og opfordrer landets nye ledelse til at beskytte såvel forsamlings- som ytringsfriheden.

Militærets magtovertagelse skete

Mere

Mere end en tredjedel af Den Europæiske Investeringsbank (EIB)’s EU-långivning sker via mellemmænd. Alligevel forsvinder de fleste af disse penge i et sort hul, uden at der offentliggøres nogen oplysninger om de endelige modtagere og ingen kontrol fra EIB af deres miljømæssige og sociale konsekvenser.

Det viser en ny rapport, udarbejdet af organisationen CEE BankWatch.

Ifølge rapporten ydede den europæiske bank alene i 2020 lån til mellemmænd for mere end 22,6 milliarder euro.

Mere

Mere end fem år efter FBI gjorde Bagmandspolitiet opmærksom på det danske firma Dan-Bunkerings salg af jetbrændstof, som er brugt til at bombe civile i Syriens borgerkrig, starter sagen endelig i dag ved byretten i Odense.

Anklagemyndigheden kræver at Dan-Bunkering og dets ejerselskab Bunker Holding betaler en klækkelig bøde samt fængselsstraf til firmaets direktør Keld Demant for brud på FN’s embargo mod Syrien.

Hele tre advokatfirmaer er hentet ind for at forsvare de anklagede, der påstår, at de ikke vidste, hvor de 172.000 tons jetbrændstof skulle anvendes.

Mere

Israels beslutning om at forbyde seks palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer møder skarp kritik, både i og uden for Israels grænser. Den israelske avis Jerusalem Post kritiserer blandt andet regeringen for ikke at fremlægge beviser for organisationernes påståede forbindelse til terrorisme.

De seks organisationer Addameer, Al-Haq, Defense for Children Palestine, the Union of Agricultural Work Committees, Bisan Center for Research and Development og Union of Palestinenian Women Committees beskyldes for forbindelser til den palæstinensiske organisation Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP), hvilket de pure afviser.

De seks organisationer er stærke fortalere for menneskerettigheder i de israelske besatte områder og tilbyder blandt andet advokatbistand til palæstinensere, som kommer i klemme i det israelske retssystem.

Ifølge Human Rights Watch og Amnesty International er det israelske forbud et forsøg på at stække den palæstinensiske menneskerettighedsbevægelse.

Mere

Brasiliens højrepopulistiske præsident Jair Bolsanaro anklages i en omfattende senatsrapport for forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med hans katastrofale håndtering af corona-pandemien.

Det skriver det britiske magasion The Economist.

Den mere end 1.200 sider lange rapport, der er blevet lækket til medierne, anklager Bolsanaro for at have en “makaber” tilgang til pandemien, herunder at modsætte sig restriktioner og nedlukninger samt organisere store folkemøder uden hensyntagen til smitterisikoen.

Rapporten anbefaler at præsidenten samt yderligere 65 ansvarlige personer retforfølges for forbrydelser mod menneskeheden, skriver The Economist.

Corona har indtil videre kostet 606.000 brasilianere livet, en dødsrate kun overgået af USA.

Mere

»Vi er ikke interesserede i at finansiere Taleban«. Sådan lyder forklaringen på, at flere danske smykkebutikker nu stopper importen af smykkestenen labis lazuli fra Afghanistan. Det skriver Dagbladet Information.

Blandt dem, der stopper importen er smykkefirmaet Ole Lynggaard og butikken Magiske Krystaller.

Danwatch har for nylig sat fokus på den problematiske import af smykkesten, der støtter diktaturer. Læs mere her.

Mere

Forskere fra den franske olie- og gasgigant Total advarede allerede i 1971 om, at den fortsatte brug af fossile brændsler kunne have “katastrofale konsekvenser”.

Men Total offentliggjorde aldrig resultaterne og begyndte i stedet at “promovere skepsis omkring forskning om global opvarmning fra 1980’erne af”.

Sådan lyder det ifølge France 24 i en ny forskningsartikel fra det videnskabelige tidsskrift Global Environmental Change.

Tidligere er det blevet afsløret, hvordan Shell og ExxonMobil på lignende vis har kendt til klimaforandringernes effekt i mange årtier men sået tvivl om klimaforskningen udadtil.

“Disse afsløringer beviser, at Total Energies og andre olie- og gasgiganter har stjålet afgørende tid fra en hel generation til at bremse klimakrisen”, lyder det blandt i en udtalelse fra klimaorganisationerne 350.org og Notre Affaire a Tous ifølge France 24.

Temaer:
Brancher:
Virksomheder:
Mere

De fonde, som danske kapitalforvaltere præsenterer som allermest bæredygtige, investerer særligt i tech-virksomheder og nogle endda i gas og minedrift. Et fåtal af investeringerne er i virksomheder, der decideret arbejder for en grøn omstilling.

Det viser en analyse, som FinansWatch har lavet.

Mediet har undersøgt 15 danske fonde, som ifølge nye EU-regler om bæredygtig investering kan betegnes som “mørkegrønne”. De er kategoriseret på en måde, så bæredygtighed skal være et selvstændigt mål med investeringerne. 

Men det er altså tilfældet i de færreste af de danske fondes investeringer, som særligt tæller store tech-virksomheder som Apple og Microsoft, og ellers inkluderer virksomheder som Nestlé, det russiske gasselskab Gazprom og sydafrikanske African Rainbow Minerals, der driver platin-, kobber- og kulminer.

Temaer:
Lande: |
Mere

Det er misvisende ‘green-washing’, når Arla på deres mælkekartoner angiver, at mælken er CO2-neutral. Sådan lyder det fra miljøorganisationen NOAH og Forbrugerrådet TÆNK, som begge vil have Miljø- og Fødevareklagenævnet til se se på mejerigigantens markedsføring af deres produkter.

Det skriver Fagbladet Journalisten.

Kritikken går grundlæggende på, at fødevarer ikke kan kaldes CO2- eller klimaneutrale, for det efterlader forbrugeren med det indtryk, at produktet slet ikke efterlader sig noget klimaaftryk. Arla betegner nogle af deres produkter som ‘CO2-neutrale’, når de udligner den udledte CO2 med investeringer i projekter, der binder en tilsvarende mængde drivhusgasser. Men klimakreditter er ikke det samme som ikke at udlede CO2, lyder kritikken. 

Allerede i november sidste år klagede Margarineforeningen til Fødevarestyrelsen over Arlas markedsføring af den ‘CO2-neutrale’ mælk, men Fødevarestyrelsen gav ikke medhold i klagen. Det er den afgørelse, som NOAH og TÆNK nu vil anke til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Temaer:
Brancher:
Virksomheder:
Lande:
Mere

Indonesien vil foreløbig ikke give nye tilladelser til etablering af palmeolie-plantager. Sådan lyder det fra landets Miljø- og Skovministerium, efter et officielt forbud mod nye plantager ellers udløb i september.

Forbuddet har eksisteret siden 2018, og miljøorganisationer har udtrykt stor bekymring for, hvad der ville ske, når det udløb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Indonesien er det land i verden med tredjemest tropisk regnskov. Samtidig har det en enorm palmeolieproduktion. Men landets miljøministerium hævder ifølge Reuters, at man er lykkedes med at reducere skovrydning med 75 procent – blandt andet ved hjælp af et forbud mod at fælde regnskov fra 2011 og en større kontrol med skovbrande og ulovlig rydning.

Brancher: |
Lande:
Mere

Det populære legetøj Fidget Spinners kan indeholde stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, viser en undersøgelse af Forbrugerrådet Tænk.

I alt er 21 forskellige Fidget Spinners blevet undersøgt for en række kemiske stoffer og her indeholder 9 ud af 21 Fidget Spinner-legetøj altså stoffer som ftalat, PAH, naftalin eller siloxaner.

Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.