17. juni 2021

For 10 år siden opfandt han regler for erhvervsliv og menneskerettigheder. Nu siver de ind i lovgivning overalt i verden

Sidste uge besluttede endnu to lande at lovgive om obligatorisk risikovurdering for virksomheder med globale varekæder. En milepæl dagen efter 10 året for "Ruggie"-principperne opkaldt efter manden, der skabte FN's retningslinjer for virksomheder. Og så historier om corona i Cambodjas tøjfabrikker og russisk olie, der forurener


En Iphone er produceret af flere end 785 underleverandører i 31 lande, og ingen af dem er underselskaber til Apple. Alligevel er varekæden for en Iphone relativt lille, påpeger John Ruggie. Og han ved, hvad han taler om. Han er Harvardprofessor og stamfader til FN's Retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder, som i dag er blandt de mest anerkendte retningslinjer for virksomheder med globale værdikæder.  

Først et par realiteter. 80 procent af vores varer rejser på tværs af kloden, før vi køber dem, og i takt med globaliseringen bliver virksomheder større og mere magtfulde.. Derfor kom John Ruggie op med rammeværket protect, respect and remedy, der blev vedtaget i 2011 og fyldte 10 år i går. Stater skal beskytte menneskerettighederne ved at lave love, som virksomheder skal respektere - også når stater ikke lever op til at beskytte menneskerettighederne. Når menneskerettighederne overtrædes, skal ofrene have mulighed for at klage og få kompensation.

Frankrig, Storbritannien, Holland, Schweiz og Finland har allerede gjort FNs retningslinjer til lov.  I maj 2021 afleverede canadiske menneskerettighedseksperter en skitse til en lov, der betyder, at virksomheder i Canada skal forebygge at komme på kant med mennesker eller miljø. Og i sidste uge vedtog parlamenter i Tyskland og Norge, at store virksomheder skal kende risici for negativ påvirkning på menneskerettighederne og miljøet, når de køber eller producerer varer i resten af verden.

En sådan skitse pønser EU-Kommissionen også på. Men John Ruggie er ikke udelt begejstret. I et åbent brev til Kommissionen peger han på flere problemer ved en fælles EU-ramme for virksomheders due diligence, som det hedder på fagsprog. En udfordring er, at flere lande allerede har vedtaget nationale love, og et direktiv fra EU-Kommissionen risikerer at skabe forvirring. På den anden side sikrer man en ensretning af reglerne. Dernæst hævder danske virksomheder, at en due diligence-lov om menneskerettigheder vil koste dem i omegnen af 100 millioner euro om måneden at indføre. En tredje oplagt udfordring er demokratisk deltagelse. Hvis retningslinjer bliver til lov, skal sager om virksomheders due diligence ikke længere afgøres i de nuværende mæglingsinstitutioner i OECD-landene.

Mæglingsinstitutionerne kan tage sager op på egen hånd, og de kører sagerne gratis. I stedet skal kommende tvister mellem ofre for menneskerettighedskrænkelser og virksomheder afgøres af domstole, hvor der kan være ventetid og behov for advokater. Og dem, der har de dyreste advokater, har en tendens til at vinde. Alligevel er det en sejr. Fordi lovgivning med John Ruggies egne ord sikrer en stemme til dem, hvis basale værdighed og lighed er i risiko på grund af måden, som en virksomhed kan drive forretning på.

Flere end 1000 deltagere var samlet i Geneve i 2012, da professor John Ruggie fremlagde principperne for FN's Retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder. I år er det 10 år siden, at principperne blev vedtaget.

Her kommer flere nyheder om virksomheders påvirkninger af menneskerettigheder og miljø fra resten af verden:

  • I Rusland anklages olieselskaber for ulovligt at bortskaffe millioner af tons forurenet boreaffald og forurene nordlige floder, der løber ud i det arktiske hav. Det hævder en undersøgelse fra Radio Free Europe. Miljøforureningen foregår blandt andet gennem bestikkelse og trusler mod inspektører, der skulle forhindre bortskaffelsen af ulovligt affald. 
  • I Cambodja stiger antallet af arbejdere med coronavirus kraftigt, fordi arbejderne ikke kan undgå at stå tæt sammen, når de arbejder, spiser eller transporteres i tætpakkede lastbiler til og fra arbejde. Det skriver Cambodja News. Myndighederne rapporterede mandag om 542 nye coronatilfælde, hvilket bringer det samlede antal af smittede op på 38.696 siden pandemiens begyndelse i 2020. 
  • I Indien tvinges arbejdere i væverier og spinderier til at arbejde i alt for mange timer til for lav løn under dårlige vilkår, afslører en ny rapport fra den hollandske ngo, SOMO, der har kortlagt varekæden til 20 internationale brands, herunder Carrefour, GAP, IKEA, Marc O’Polo, NEXT, Sainsbury’s, Tesco, The Cookie Company Group, WE Fashion og Zeeman, der angiveligt har forbindelse til disse væverier og spinnerier.
Flere artikler fra serien:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram