Klokken var over midnat, da de fire mænd fra Algeriet og Palæstina og den iranske kvinde med hendes to døtre i november 2020 blev pågrebet af kroatisk politi i en skov nær grænsen til Slovenien.
Betjentene beordrede de fire mænd til at tage alt deres tøj af og lægge sig på knæ i skovbunden. Her blev de blev slået med kæppe og ydmyget, mens betjentene drak whisky og brændte deres overtøj og rygsække på et bål.
Derefter kørte betjentene de afklædte flygtninge en times tid i bil, indtil de mødte en gruppe på 13-14 maskerede mænd i uniformer. De tre algeriere og palæstinenseren blev igen gennemtæsket med knipler og knytnæver, mens den iranske kvinde og hendes børn så til på afstand.
Inden gruppen blev beordret til selv at gå tilbage over grænsen til Bosnien og dermed ud af EU, blev de fire mænd tvunget ud i en sø i grænseområdet.
”Forestil dig det. Det var nat. Så mørkt og så koldt. Så begyndte de at kaste sten i vandet i vores retning. Det var mørkt, og de havde drukket. Hvad hvis en sten havde ramt mig i hovedet?”
Sådan lyder en af førstehåndsberetningerne fra Europas grænseland i den nye bog ”The Black Book of Pushbacks”, der er udgivet af det internationale netværk Border Violence Monitoring Network (BVMN).
Fortællingen er bare én ud af mere end 800 foruroligende vidnesbyrd fra bogen, som opsamler beretninger om såkaldte ’pushback’-aktioner, hvor flygtninge – ofte ved brug af vold – tvinges tilbage over EU’s ydre grænser uden mulighed for at søge asyl.
Pushback-aktioner er klart ulovlige i henhold til international lov, fordi det krænker retten til at søge asyl. Tilbagesendelserne kan tage mange forskellige former og har ad flere omgange været på dagsordenen i EU på det seneste.
I sidste uge udtrykte FN’s Flygtningeorganisation UNHCR stor bekymring over flere og flere beretninger om pushbacks ved Europas grænser.
I forrige uge kom det frem, at EU Kommissionens anti-korruptionskontor, OLAF, efterforsker EU’s grænseagentur, FRONTEX, som blandt andet er anklaget for chikane og pushback-aktioner mod asylansøgere ved EU’s ydre grænser.
Undersøgelsen kommer i kølvandet på en række afsløringer i efteråret 2020, hvor de undersøgende medier Bellingcat og Lighthouse Reports sammen med blandt andet det tyske magasin Der Spiegel og tv-stationen ARD kunne dokumentere, at FRONTEX-skibe har deltaget i eller passivt overværet pushback-aktioner, der har tvunget asylansøgere væk fra Grækenland og ud i tyrkisk eller internationalt farvand.
Og lige før årsskiftet afleverede Border Violence Monitoring Network så deres 1.500 sider lange Black Book of Pushbacks til EU-Kommissionen.
Bogens 892 kollektive vidnesbyrd omhandler i alt 12.654 ofre for menneskerettighedskrænkelser begået af nationale politimyndigheder, grænsevagter og soldater mellem 2017 og 2020 på særligt den såkaldte Balkan-rute ind i EU.
Udgivelsen er blevet til i et samarbejde mellem Border Violence Monitoring Network og et netværk af 15 flygtningeorganisationer med finansiering fra EU-parlamentets Fælles Venstrefløjsgruppe.
I en fælles udtalelse til bogens forord lyder det fra otte medlemmer af gruppen, at de er ”chokeret over de endeløse beretninger om nådesløs, sadistisk og nedværdigende vold – der giver mindelser til brutale diktaturer”.
”Bogen her understreger, at vi ikke har at gøre med enkelte, isolerede tilfælde men regelmæssige overgreb. De indsamlede vidnesbyrd viser, at der foregår en systematisk og organiseret praksis, som de ansvarlige myndigheder bør holdes til ansvar for”, lyder det i forordet fra blandt andre det svenske Vänsterpartiets Malin Björk, Miguel Urban fra det spanske parti Podemos og Cornelia Ernst fra Tysklands Die Linke.
Hope Barker, der er talsperson for Border Violence Monitoring Network og redaktør på bogen, mener også, at udgivelsen først og fremmest tydeliggør, hvor udbredt og systematisk pushbacks anvendes.
”Myndigheder og politikere taler meget sjældent om det. Men alle, der holder øje med det her, ved, at pushback-aktioner er ekstremt udbredte”, siger hun til Danwatch.
“Når vi samler vidnesbyrdene, kan vi se, at der er tale om nogle helt faste, etablerede metoder, som må siges at fungere som et centralt element i en række europæiske landes migrationspolitik”, lyder det fra Hope Barker, der selv er baseret i Grækenland, hvor hun monitorer myndighedernes behandling af asylansøgere.
Danwatch har tidligere dokumenteret, hvordan penge fra Danmark og EU hjælper Tyrkiet med at spærre krigsflygtninge inde i Syrien, samt hvordan Danmark er med til at forhindre, at migranter og asylansøgere når frem til Europa fra Libyen.
The Black Book of Pushbacks fokuserer i stedet på den såkaldte Balkan-rute ind i EU. De 1.500 sider er fordelt på to bind, hvor første del handler om overgreb i Italien, Grækenland, Slovenien og Ungarn. Andet bind handler udelukkende om Kroatien, hvor pushback-aktioner ifølge udgivelsen er særligt udbredte og meget ofte voldelige og ydmygende.
Det bakkes op af blandt andet tal fra Dansk Flygtningehjælp, som ikke har bidraget til The Black Book of Pushbacks men selv overvåger pushback-aktioner og overgreb i grænseområderne.
I 2020 registrerede den danske organisation således mere end 15.000 pushbacks alene fra Kroatien til Bosnien-Hercegovina.
Af dem var 60 procent angiveligt voldelige og omfattede ifølge Dansk Flygtningehjælp blandt andet seksuelle overgreb såsom asylansøgere, der får tvunget kæppe op i anus.
Vidnesbyrdene i The Black Book of Pushbacks bakkes i bogen op af fotos, der viser mærker og sår fra overgreb, samt koordinater og anden data, som organisationerne har indsamlet for at krydstjekke og kortlægge fortællingerne.
Ikke desto mindre er der hovedsageligt tale om vidnesbyrd, som ikke kan efterprøves 100 procent, medgiver BVMN. Organisationen peger på, at fotodokumentation fra tilbagesendelser og overgreb sjældent er en mulighed, blandt andet fordi mange får konfiskeret eller ødelagt deres telefoner i mødet med myndighederne.
”Men der er et helt klart mønster i de fortællinger, vi modtager, og vi kan efterhånden nærmest forudsige, præcis hvilke oplevelser folk har med bestemte myndigheder i bestemte områder”, siger Hope Barker.
”Det er svært at forestille sige, at der ikke skulle være en sandhed i det, når så mange mennesker med forskellige nationaliteter og sprog på forskellige tidspunkter fortæller os de samme historier”, siger hun.
Både FN og flygtningeorganisationer appellerer nu til, at EU indfører en større grad af uafhængig overvågning af europæiske myndigheders håndtering af asylansøgere i områder nær de eksterne grænser.
EU har et ansvar for modtagelsen af asylansøgere og for, at flygtninge presses ud i mindrebemidlede tredjelande nær grænserne som for eksempel Bosnien, lyder det.
”Den humanitære krise i Bosnien-Hercegovina er et resultat af en migrations- og asylpolitik, der fokuserer på at holde flygtninge og asylansøgere ude af Europa”, siger Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Charlotte Slente blandt andet til Danwatch og peger på, at EU bør sikre økonomisk støtte til Bosniens modtagekapacitet for asylansøgere.
I sidste uge appellerede FN’s Flygtningeorganisation UNHCR til, at EU og de enkelte medlemslande tog de mange rapporter om vold og pushbacks langt mere alvorligt.
UNHCR’s assisterende højkommissær Gillian Triggs pegede blandt andet på, at antallet af asylansøgere, der kommer til EU, er stadigt faldende. I 2020 var tallet 95.000, hvilket er 23 procent lavere end i 2019 og 33 procent lavere end i 2018.
“Med så lave tal burde EU være i stand til at håndtere situationen på ordentlig vis”, sagde Gillian Triggs.
Kroatiske myndigheder har regelmæssigt benægtet anklager om overgreb og politibrutalitet mod migranter.
Trods dokumentationen i udgivelserne fra Bellingcat, Lighthouse Reports og Der Spiegel benægter EU’s grænseagentur Frontex stadig at have været involveret i nogen form for pushback-aktioner.
Nikolaj Houmann Mortensen
