Hvem har ansvaret for de 31 piger og kvinder, herunder flere mindreårige, der blev gjort gravide og forladt af ansatte på et vandkraftværk i en landsby i det vestlige Uganda – vandkraftværkets danske ejer Frontier Energy eller den underleverandør, VS Hydro, hvor mændene var på kontrakt?
Det slås de to virksomheder stadig om et halvt år efter, at Danwatch og den ugandiske tv-station NTV Uganda for første gang beskrev sagen i december 2023.
“Han krævede, at vi havde sex. Jeg forsøgte at afvise ham, men han insisterede”, fortalte Juliet Kabugho i december 2023.
Hun var 17 år, da hun blev gjort gravid af en ansat på vandkraftværket.
“Han ringede til mig flere dage i træk og bad mig møde ham nede på markedet. En dag tog jeg derned og mødtes med ham. Han sagde, at han elskede mig, men jeg forstod det ikke, for vi havde aldrig mødt hinanden. Efter to uger begyndte han at sende mig penge. Først 20.000 shillings, så 30.000 shillings (55 kroner, red.)”, fortalte Juliet Kabugho, da NTV Uganda mødte hende i landsbyen Kyarumba, hvor vandkraftværket ligger.
I en udtalelse til Danwatch kritiserer VS Hydros direktør i Uganda, Prabodha Sumanasekera, nu danske Frontier Energy for at ville tørre ansvaret for Juliet Kabugho og de øvrige berørte piger og kvinder af på VS Hydro.
VS Hydro var fra 2017 til 2021 hyret af Frontier Energy til at opføre vandkraftværket Nyamagasani Hydro Power Project.
“Vi er opsatte på at få klarhed over hændelserne og få rettet op på problemerne. Men det sociale ansvar for lokalsamfundet og kommunikationen med dem var udelukkende Frontier ansvar”, skriver Prabodha Sumanasekera.
Hos Frontier Energy ser man til gengæld stik modsat på sagen.
“I og med disse sager relaterer sig til ansatte hos hovedentreprenøren VS Hydro eller deres underleverandører, er det er oplagt, at det direkte ansvar ligger hos VS Hydro i overensstemmelse med de kontrakter, der er indgået mellem VS Hydro og projektselskabet (Rwenzori Hydro, ejet af Frontier Energy, red.)”, skriver investeringsdirektør Anders Hauch i en mail til Danwatch.
Han tilføjer:
“Det være sagt, tager ledelsen i projektselskabet (Rwenzori Hydro, ejet af Frontier Energy, red) og ledelsen i Frontier Energy sagen meget alvorligt og som ansvarlig virksomhed tager vi hånd om, at der laves en ordentlig undersøgelse, og at der følges ordentligt op i forhold til de enkelte sager”.
Efter Danwatch og NTV Uganda beskrev graviditeterne knyttet til Nyamagasani Hydro Power Project, bestilte Frontier Energy en ekstern undersøgelse af sagen.
Virksomheden har ikke ønsket at oplyse, hvornår undersøgelsen er færdig, eller hvem der udfører den, men forklarer, at formålet er både at undersøge de enkelte sager og kortlægge, hvordan lignende sager bedre kan forebygges og håndteres i fremtiden.
Hvem er Frontier Energy?
- Frontier Energy er en dansk virksomhed, der investerer i grøn energi i Afrika. Virksomheden blev grundlagt i 2011 og har kontorer i Tanzania, Kenya, Uganda, Rwanda og København.
- Udover Nyamagasani Hydro Power Project er Frontier Energy involveret i yderligere fem vandkraftværker i Uganda.
- Frontier Energy har aktiemajoriteten i Nyamagasani Hydro Power Project gennem projektselskaberne, Rwenzori Hydro og Nyamagasani 2 HPP Ltd.
- Dansk Industri var med til at stifte Frontier Energy, men er i dag ikke længere en del af selskabet. Frontier Energy modtager finansiering fra blandt andet danske pensionskasser og en række europæiske udviklingsinstitutioner.
2,5 års ventetid
Som Danwatch tidligere har beskrevet, blev en lokalt ansat medarbejder fra Frontier Energy allerede i sommeren 2021 advaret om flere tilfælde, hvor ansatte på Nyamagasani Hydro Power Project havde gjort lokale piger og kvinder gravide for derefter at skære al kontakt til dem og ikke vedkende sig børnene.
Alligevel var det først i december 2023, at Frontier Energy tog kontakt til VS Hydro om anklagerne.
Ifølge Prabodha Sumanasekera har forsinkelsen forhindret VS Hydro i at komme til bunds i sagen.
“Det er skuffende, at Frontier Energy ikke henvendte sig til os i 2021, men først to og et halvt år senere. Havde vi vidst noget dengang, havde vi hurtigere og mere effektivt kunne gøre noget ved problemerne”, skriver han i udtalelsen til Danwatch.
Investeringsdirektør hos Frontier Energy, Anders Hauch, bekræfter, at de ikke var i dialog med VS Hydro om sagen før december 2023:
“Det er korrekt, vi kontaktede VS Hydro om sagen i december 2023, men det var ikke i 2021, at vi i ledelsen blev orienteret om sagen første gang. Som vi tidligere har oplyst jer, kom den første henvendelse til en ansat i projektselskabet (Rwenzori Hydro, ejet af Frontier Energy, red.) i 2021 hverken videre til projektselskabets ledelse eller vores managementselskab”, skriver han i en mail til Danwatch.
Anders Hauch forklarer, at den danske ledelse i Frontier Energy første gang blev bekendt med sagen i maj 2023.
Ifølge Andrea Shemberg, advokat med speciale i virksomheder og menneskerettigheder, forventer de internationale menneskerettighedsstandarder, at virksomheder har en klar intern struktur til at håndtere alvorlige anklager om menneskerettighedskrænkelser.
Hun mener, at Frontier Energys manglende håndtering af sagen i sommeren 2021 vidner om, at virksomheden enten slet ikke havde en klar intern struktur til at håndtere alvorlige menneskerettighedskrænkelser eller ikke formåede at implementere den.
“Det beskytter ikke en virksomhed, hvis anklager om menneskerettighedskrænkelser kun bliver rapporteret til en lokalt ansat og ikke ledelsen. Når én ansat er blevet orienteret om mulige menneskerettighedskrænkelser, bør en virksomhed enten være i stand til at håndtere anklagerne på jorden eller sørge for, at den øverste ledelse bliver involveret. Det har de tilsyneladende ikke været i dette tilfælde”, siger Andrea Shemberg til Danwatch.
Jura og moral
Svaret på spørgsmålet om hvem af Frontier Energy og VS Hydro, der bærer det primære ansvar for de berørte piger og kvinder afhænger af, hvordan man anskuer sagen.
I henhold til FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv er Frontier Energy som ejer af Nyamagasani Hydro Power Project direkte forbundet til menneskerettighedskrænkelser forbundet til vandkraftværket, vurderer menneskerettighedsadvokat Andrea Shemberg, der selv har været med til at udfærdige FN-retningslinjerne.
“Som arbejdsgiver for gerningsmændene har VS Hydro et klart ansvar for pigerne og kvinderne, men ifølge de internationale retningslinjer deler de ansvaret med Frontier Energy som ejer bag projektet”, siger hun.
Går man juridisk til værks, er sagen mere kompliceret, forklarer Ugo Galli, selvstændig advokat med speciale i kontraktret og med opgaver for både Verdensbanken og Den Afrikanske Udviklingsbank.
Han har på VS Hydros bestilling set sagens papirer igennem – inklusiv kontrakten mellem VS Hydro og Frontier Energy samt Frontier Energys vurdering af de sociale og miljømæssige konsekvenser ved opførelsen af vandkraftværket.
Han understreger, at det generelt er udvikleren af et projekt – i dette tilfælde Frontier Energy – der har ansvaret for at tage sig af relationen til det omkringliggende samfund.
“Det er ikke anderledes her”, siger han til Danwatch. “Men spørgsmålet er, om mændene var sammen med kvinderne inden for rammerne af deres ansættelse hos VS Hydro, eller om de ikke var. VS Hydro havde ansvar for deres ansattes gerninger inden for rammerne af ansættelsen. Vi er ude i en gråzone”, siger han.
Under alle omstændigheder tvivler Ugo Galli på, at enten VS Hydro eller Frontier Energy vil kunne gøres juridisk ansvarlige for at kompensere de berørte piger og kvinder.
“Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at de har et moralsk ansvar for at hjælpe ofrene”, siger han.
