I slutningen af  juli 2022, mens Ruslands brutale invasion af Ukraine rasede, offentliggjorde Rockwools russiske datterselskab et reklamekatalog, hvori virksomheden fremhæver, at selskabets produkter er blevet brugt i renoveringen af den russiske flådes 53.000 kvadratmeter store hovedkvarter i Skt. Petersborg.

Det er herfra, ordrerne til russiske krigsskibe udstikkes, og blot 14 dage før Rockwools offentliggørelse havde en russisk ubåd sendt missiler ind over den ukrainske by Vinnytsia, hvor de dræbte 28 civile, herunder 3 børn. Flåden spillede også en central rolle i Ruslands ulovlige annektering af Krim i 2014.

Rockwool angiver i kataloget, at arbejdet på hovedkvarteret er udført i 2020, og at det drejer sig om to specifikke typer af Rockwool til tagisolering. Ifølge de russiske myndigheder har flådens hovedkvarteret efter en ordre fra Forsvarsministeriet gennemgået en årelang renovering, der blev færdig i 2021.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere, da en del af renoveringen var færdig, besøgt hovedkvarteret, hvor han ifølge sin egen nyhedstjeneste skrev i gæstebogen:

Danwatch og Ekstra Bladet har stillet Rockwool en række konkrete spørgsmål om hovedkvarteret, men kommunikationschef Michael Zarin afviser i en mail at gå ind i detaljer om konkrete handler.

“I Rockwool plejer vi ikke at kommentere på detaljerne, I spørger ind til, der vedrører konkrete projekt- eller kundeforhold. Men som vi tidligere har udtalt, har Rockwool omfattende retningslinjer, når det kommer til risikovurderinger og due diligence.”

Afviser at have handlet uetisk

Danwatch og Ekstra Bladet har tidligere dokumenteret, at Rockwool har tjent millioner af kroner på, at selskabets produkter fra 2014 og frem til 2020 er havnet i forskellige militære projekter i Rusland, herunder flådeskibe og i Forsvarsministeriets hovedkvarter i Moskva.

For nylig konkluderede Erhvervsstyrelsen dog, at Rockwool ikke har brudt nogle sanktioner i forbindelse med eksport af produkter til Rusland.

Rockwools bestyrelsesformand, Thomas Kähler, afviser også, at selskabets forretninger i  Rusland skulle være uetiske.

“I Rockwool er vi uforstående over for beskyldningerne om, at vi skulle have handlet uetisk (…) For det har vi ikke,” skrev han for nylig i et brev til Danwatch.

Den udlægning er professor i virksomhedsetik Jacob Dahl Rendtorff dog langt fra enig i, når det gælder flådens hovedkvarter. 

“Rockwool kan selvfølgelig godt sige, at de har overholdt loven. Men ud fra en etisk betragtning er det selvfølgelig problematisk, og ledelsen har været moralsk blinde over for de ting, der ligger udover det rent juridiske”.

”De bidrager jo til, at en totalitær stat opbygger en stærk flåde. En stat, der ikke respekterer menneskerettighederne, ikke respekterer ytringsfriheden og i det hele taget forfølger sine borgere,” siger han.

Jacob Dahl Rendtorff kritiserer også, at Rockwool sendte reklamen med flådens hovedkvarter ud midt under krigen i Ukraine.

”Det, at de reklamerer med at have arbejdet på flådens hovedkvarter midt under krigen, er grundlæggende set udtryk for en blindhed og manglende refleksion over det etiske og moralske ansvar,” siger han.

Kritik fra Ukraine

Hos den ukrainske organisation Stop Business with Russia (SBWR), der kæmper for, at internationale virksomheder trækker sig ud af Rusland, påpeger man, at annekteringen af Krim i 2014 allerede dengang blev erklæret ulovlig og fordømt på det kraftigste af EU og FN. 

“Enhver virksomhed, der siden annekteringen af Krim har drevet forretning med russiske statsejede virksomheder og russiske regeringsinstitutioner, har derfor bevidst truffet en beslutning om at engagere sig i uetisk forretningspraksis”.

“Vi er rystede over, at Rockwools produkter er leveret til Ruslands forsvarsministerium og flådehovedkvarter og til at bygge flådefartøjer. Det strider imod alle ESG-standarder”, udtaler en talsperson fra SBWR til Danwatch. 

Rockwool er ikke det eneste danske selskab, der har tråde til den russiske flåde. Du kan læse mere i vores serie under artiklen.

Danmark havde engang et af verdens mest restriktive regelsæt for våbeneksport. 

Skiftende danske regeringer havde en klar politik om ikke at eksportere våben og militært udstyr, der kunne ende i krig og konflikt. Selv når danske virksomheder var underleverandører, krævede den danske regering indflydelse på, hvem de færdige våben blev solgt til. 

Men for 23 år siden – i september 2000 – skifter den danske regering kurs. 

Fremover skal Danmark ikke længere have nogen form for indflydelse på, hvor dansk militært udstyr ender, når danske forsvarsvirksomheder leverer udstyr til store udenlandske militærprojekter. Så længe det færdige produkt ikke fremstår som dansk, skal der stort set være frit spil. 

Det viser en aktindsigt hos Udenrigsministeriet, som Information og Danwatch har fået.

Kursskiftet på våbeneksportområdet kræver ikke nogen lovændring og skaber ikke den store offentlige debat i år 2000. Det bliver klaret med en administrativ praksisændring og en efterfølgende skriftlig orientering af Folketingets retsudvalg.

Men i dag, 23 år senere, står det klart, at den nye politik har alvorlige konsekvenser. 

Som Danwatch og Information har afsløret, leverer Danmarks største forsvarsvirksomhed, Terma, masser af dele til F-35 kampfly, som Israel har anvendt til operationer i Gaza, hvor der er  begået mulige krigsforbrydelser.

De seneste to år er mere end 75 børn blevet dræbt i luftangreb, som dansk-udstyrede kampfly har deltaget i, hvilket får både Amnesty International og Human Rights Watch til at opfordre den internationale krigsforbryderdomstol ICC til at undersøge sagen.

Det er netop den nye eksportpolitik fra år 2000, der fører til, at Udenrigsministeriet i dag undlader at vurdere risikoen for krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med eksport af dansk udstyr til F-35-kampflyene, som produceres af USA og sælges videre til blandt andet Israel.

Ifølge juridiske eksperter handler de danske myndigheder i strid med både EU’s regler for våbeneksport og FN’s våbenhandelstraktat.

På grundlag af en stor mængde dokumenter, som Information og Danwatch har fået aktindsigt i, kan vi nu afsløre, hvordan den nye politik blev til for 23 år siden. 

Dokumenterne kaster lys over det fem år lange forberedende arbejde op til den nye politik blev indført og viser som noget helt nyt, at den danske forsvarsindustri har haft fuldstændig afgørende indflydelse på udfaldet.

Forsvarsindustriens interesser

Når en forsvarsvirksomhed vil eksportere våben eller militært udstyr til en kunde i udlandet, kræver det en eksporttilladelse fra de danske myndigheder.  

Tilbage i 1990’erne bliver den danske våbenlov forvaltet efter det hovedprincip, at der ikke bliver givet tilladelse til eksport til krigsførende lande eller til lande, hvor forholdene er så urolige eller ustabile, at der er risiko for væbnet konflikt. 

Det er et princip, der bliver opretholdt, både når danske virksomheder eksporterer direkte til et andet land – og når der er tale om eksport til et land, der sælger udstyret videre til tredjelande. 

De danske regler betyder, at Udenrigsministeriet skal høres — og potentielt kan nægte at godkende både eksport og re-eksport – hvis udstyret risikerer at ende i hænderne på menneskeretskrænkere eller krigsforbrydere.

Det er en situation, som skal blive aktuel for netop danske forsvarsvirksomheders muligheder for at få milliardordrer på leverancer til århundredets største kampflyprojekt, det såkaldte Joint Strike Fighter-program, der i dag er kendt som F-35.

Uudnyttede muligheder

I 1995 begynder en proces i det danske embedsværk, som ender med at åbne døren for eksport til lande, som de danske myndigheder ellers ikke vil tillade salg af våben og militært udstyr til. 

Anledningen er en henvendelse fra danske våbenfabrikanter, fremgår det af det skriftlige materiale, som Information og Danwatch har fået aktindsigt i. 

Et notat fra Erhvervsministeriet fra juni 1995 beskriver, de “uudnyttede muligheder i dansk forsvarsmaterielindustri”, som skyldes, at de danske regler er mere restriktive end andre NATO-landes.   

“Danske virksomheder føler i stadigt stigende omfang, at de generelle erhvervsbetingelser på området er væsentligt ringere end i andre lande inden for den vestlige verden, som vi sædvanligvis sammenligner os med,” skriver ministeriet i notatet.

Ifølge notatet har ministeriet aktuelle eksempler på, “at danske virksomheder udelukkes som samarbejdspartnere, fordi udenlandske våbenproducenter ikke ønsker at benytte underleverandører, hvis komponenter kun må eksporteres til et stærkt begrænset antal lande”. 

Erhvervsministeriets notat vinder hurtigt politisk opbakning i den daværende trekløver-regering bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Centrum-Demokraterne. 

Regeringens centrale koordinationsudvalg med statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for bordenden beslutter, at Justitsministeriet skal undersøge mulighederne for “i videre omfang at tage hensyn til danske virksomheders behov i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om udførselstilladelser.” 

Oplægget bliver sendt ikke bare til de andre ministerier, der er en del af arbejdet, men også direkte til Dansk Industri. I brevet gør Justitsministeriets fuldmægtig det ganske klart, hvor stor indflydelse industrien kan forvente at få:

“Som det fremgår af oplægget, har Justitsministeriet forudsat, at der mellem de berørte ministerier og Dansk Industri kan opnås enighed om de stillede forslag.”

Dansk Industri får altså ikke bare stillet i udsigt, at organisationen kan komme med forslag til nye regler for våbeneksport. Det bliver en forudsætning, at industrien er enige i myndighedernes nye retning.

Senere i processen, da der er arbejdet videre med notatet, understreger Erhvervsministeriet også over for de andre ministerier:

“Notatet bør i lighed med det tidligere udkast fra februar sendes i høring inden forelæggelse for koordinationsudvalget. Erhvervslivets synspunkter vil være vigtige elementer i beslutningsgrundlaget.”

Derimod får hverken menneskeretsorganisationer eller andre udenforstående tilsyneladende mulighed for at komme med input.

Klassisk dansk lobbyisme

Anne Binderkrantz er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og ekspert i lobbyisme. 

Hun betegner forløbet som “klassisk dansk” med en markant inddragelse af erhvervslivets store interesseorganisation frem for de enkelte virksomheder, der bliver berørt af lovgivningen. 

At det drejer sig om en administrativ praksisændring og ikke en decideret lovændring har stor betydning for, hvem der bliver hørt, forklarer hun. 

“Jo længere, det kommer ned i administrative praksisser og cirkulærer, jo mere ensidig bliver inddragelsen også”, siger Anne Binderkrantz. 

I den lukkede proces afskærer man stort set alle andre parter fra indflydelse — hvis de da overhovedet bemærker, at ændringerne er på vej. 

“Amnesty International — eller hvem der ellers kunne være relevante her — har ikke kontakter ind i embedsværket på samme måde, som erhvervslivet har. Der sidder ikke nogen på den anden side, der er lige så stærke som Dansk Industri”, siger hun.

PR-kampagne i pressen

Parallelt med lobbyindsatsen lægger Dansk Industri også pres på regeringen i offentligheden.  

I begyndelsen af marts 1996, få uger efter Justitsministeriet rundsender det første udkast til en ny praksis til regeringens koordinationsudvalg, starter en længere artikelserie i Berlingske Tidende om de restriktive vilkår, industrien er underlagt. Det viser en søgning i mediedatabasen Infomedia.

“Forsvarsindustri slås med forældet lov”, lyder overskriften i Berlingske på en artikel, hvis eneste kilder er to ansatte i Dansk Industri, der giver hinanden ret i, at der er et stort problem. 

Avisen følger op med historier om, at Danmark risikerer at blive hægtet af kommende samarbejder i den europæiske forsvarsindustri, hvis man opretholder den skrappe linje. 

Senere kommer der også eksempler på mistede ordrer på grund af den strikse lovgivning og – trods alt – et lyserødt portræt af en dansk virksomhed, der formår at få “Vækst trods skrap våbenlov”.

Ifølge Dansk Industris talspersoner er problemet blandt andet, at forvaltningen af lovgivningen er så “unuanceret”, at selv beskyttelsesdragter og udstyr, der udelukkende kan bruges defensivt, bliver betragtet som våben. 

De stramme danske regler betyder, at der “er store huller på verdenskortet, der er totalt lukket land for eksport af dansk forsvarsudstyr”, som det hedder i Berlingske Tidende. 

Og at reglerne også omfattede underleverancer til andre allierede lande gør det kun endnu mere umuligt for de danske forsvarsvirksomheder. Som Marianne Castenskiold, chefkonsulent i Dansk Industri, formulerer det i Berlingske Tidende:

“Det er jo illusorisk at tro, at Danmark kan bestemme, hvor USA skal eksportere til. Vi kan ikke diktere, og derfor vælger de bare en anden og mindre besværlig leverandør.”

Skynd jer nu lidt

Mens embedsmændene følger med i forsvarsindustriens store udfordringer i dagspressen, arbejder de videre på at finde en ny model, der kan hjælpe virksomhederne. 

Men selv om intentionerne bag forslaget ligger klar, ender processen med at gå i stå midt i en diskussion mellem de forskellige ministerier om, hvordan man bedst fremlægger det for regeringens koordinationsudvalg. 

I marts 1997 rykker Dansk Industris administrerende direktør Hans Skov Christensen derfor direkte justitsminister Frank Jensen (S) for, om der ikke snart sker noget. 

Han henviser til, at Dansk Industri i de seneste to år havde deltaget i et “samarbejde med de relevante ministerier, herunder Justitsministeriet”, om i “videre omfang at tage hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne”, men at det trods “gode intentioner fra alle sider” ikke er lykkedes at nå til et resultat. 

“Dansk Industri skal derfor henstille til, at bestræbelserne på at realisere dette mål intensiveres,” skriver Hans Skov Christensen til justitsministeren.

Information har været i kontakt med flere kilder tæt på processen, men ingen af dem kan huske, hvorfor det trækker så længe ud. Ingen af dem husker et specielt kontroversielt forløb med store uenigheder på det politiske niveau. 

Baner vej for milliard-eksport

Jørgen Estrup, der er medlem af Folketinget fra 1984-2000 for Radikale Venstre, husker ikke interne diskussioner omkring lempelsen på våbeneksportområdet. Radikale Venstre er med i den daværende regering, og Jørgen Estrup er formand for Udenrigsudvalget og medlem af forsvarsudvalget. Men han understreger, at han ikke er involveret i beslutningen, da den bliver holdt på regeringsniveau.

Efter at have læst sagens dokumenter har han dog et bud på, hvorfor det endelig lykkedes at blive enige om en ny praksis i år 2000. 

“Det var kort efter det forsvarsforlig, hvor man gik fra options- til udviklingsfasen i Joint Strike Fighter projektet,” siger han med henvisning til projektet, der i dag er blevet til F-35. 

“Det er nok grunden til, at man endeligt lander det på det her tidspunkt.”

Jørgen Estrup kan godt huske våbenindustriens pres på politikerne i de år.

Presset drejer sig særligt om Terma og virksomhedens deltagelse i Joint Strike Fighter projektet. 

At Dansk Industri spiller en så stor rolle for lovændringen er ikke overraskende, synes han. 

“Ikke mindst hos Socialdemokratiet var der en væsentlig interesse i, at Dansk Industri og dermed også fagbevægelsens interesser blev varetaget. Der var arbejdspladser på spil,” siger Jørgen Estrup.

Information har også kontaktet daværende finansminister – og medlem af Koordinationsudvalget Mogens Lykketoft (S) om sagen. Han husker ikke, da det bliver drøftet i udvalget for 23 år siden. 

Efter at have fået tilsendt sagens dokumenter understreger han, at han ikke mener, at Danmark bør eksportere våben til Israel. 

Han vurderer dog, at der ikke er meget at stille op i forbindelse med F-35-samarbejdet.

“Danmark har aldrig haft mulighed for at forhindre USA i at levere kampfly til Israel. Et forbud mod re-eksport af danske komponenter i amerikansk kampfly-produktion i USA havde desværre ikke forhindret bombardementer af Gaza, men alene medført at amerikanerne selv eller andre lande havde leveret disse komponenter i stedet for danske Terma”, siger Mogens Lykketoft.

Daværende justitsminister Frank Jensen (S) ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Den mest liberale løsning

I det endelige notat, som bliver forelagt regeringens koordinationsudvalg i februar 2000, er der – i tråd med Jørgen Estrups teori – eksplicitte referencer til Joint Strike Fighter-programmet.

Aktindsigten viser, at der undervejs er flere modeller i spil for en lempelse af myndighedernes praksis. Det ender med den mest vidtgående.

Forslaget indebærer “en liberalisering af gældende praksis”, i det der ikke længere vil blive stillet krav om oplysninger om re-eksport i militære samarbejdsprojekter som Joint Strike Fighter. 

Fremover vil det alene være op til det allierede EU- eller NATO-land, hvor det færdige produkt bliver samlet, at beslutte, hvem de ønsker at eksportere det færdige militære udstyr til.  

Det danske embedsværk eksemplificerer det endda i et notat til regeringstoppen specifikt med henvisning til eksport til et af verdens mest brutale diktaturer, Saudi-Arabien.

“Forslaget vil (..) muliggøre eksport af danske dele til fremstilling af f.eks. fly i USA med henblik på eksport af færdige fly til bl.a. Saudi Arabien – også selvom dette som anført formentlig ikke vil kunne ske efter den hidtidige praksis”, står der i notatet — med en beroligende tilføjelse i den følgende sætning.

“Det bør dog understreges, at det færdige produkt ikke vil fremstå som dansk”, står der i notatet.

Ikke-dødbringende kampfly

Et par måneder senere orienterede justitsminister Frank Jensen Folketingets retsudvalg i væsentligt mere overordnede toner. 

I hans notat til udvalget forklarer Frank Jensen, at den nye praksis vil betyde, at der fremover vil blive givet tilladelse til eksport til EU og NATO-lande “uden krav om oplysning om eventuel re-eksport”, når det vedrører bi- og multilaterale samarbejdsprojekter mellem militære myndigheder i Danmark og disse lande. 

Men det bliver samtidig understreget, at lempelsen kun gælder “ikke dødbringende” materiel. 

Et begreb, der måske umiddelbart kan lyde tilforladeligt. 

Men hvis medlemmerne af retsudvalget nærstuderer det vedhæftede bilag, kan de se, at begrebet “ikke dødbringende” materiel  bliver defineret lidt anderledes, end man umiddelbart skulle tro. 

Fly, krigsskibe og pansrede køretøjer samt dele til disse bliver ifølge bilaget anset som ikke-dødbringende og er dermed omfattet af de nye liberale regler. 

Det bliver ikke skåret ud i pap for folketingsmedlemmerne. Og der står heller ikke et ord om hverken det internationale kampfly-samarbejde eller om potentielle kampfly til Saudi Arabien, sådan som embedsmændene ellers gjorde opmærksom på på de indre linjer. 

At det ikke helt er gået op for politikere i Folketinget, hvad ændringen egentlig indebærer, kan man se af en sag, der dukker op i pressen i 2002, godt halvandet år senere. 

Her kan blandt andre Politiken beskrive, at der sidder nogle displays fra Terma i Israels F-16-fly. Eksporten til Israel er foregået via den amerikanske producent af flyene – og dermed er man sluppet uden om den tidligere så restriktive danske politik. 

Som Børge Witthøft, daværende direktør for Airborne Systems i Terma, ærligt konstaterer i Politiken: 

“Jeg tror ikke, at vi kunne få eksporttilladelse, hvis det var direkte til Israel, så derfor søger vi det heller ikke”. 

Eksporten til de israelske F-16-kampfly møder kritik fra ikke bare Enhedslisten, men bemærkelsesværdigt nok også fra Radikale Venstre og fra Socialdemokratiet  — kun et år efter, at partiet selv har været drivkraften bag liberaliseringen af våbeneksportlovgivningen. 

“Jeg mener ikke, at vi skal eksportere den slags udstyr til Israel, når de har brugt kampfly til angreb på de palæstinensiske områder”, siger Socialdemokratiets daværende forsvarsordfører, Per Kaalund.

I et efterfølgende folketingssvar om våbeneksporten til Israel henviser den nye justitsminister Lene Espersen (K) til, at Folketingets retsudvalg er blevet orienteret om ændringerne af reglerne og de nye kategoriseringer af våben. 

“Det fremgår heraf, at fly er kategoriseret som våbenplatforme, der ikke i sig selv anses for dødbringende materiel,” skriver ministeren.  

I dag ved vi, at den nye liberale eksportpolitik baner vej for, at den danske forsvarsindustri bliver  en del af F-35-projektet. Danske virksomheder har foreløbig modtaget ordrer for mere end 3,7 milliarder kroner for at levere dele til F-35-flyenes amerikanske producent Lockheed Martin. 

Den største leverandør er Terma, som ifølge virksomheden selv har 800 ansatte involveret i produktionen af dele til F-35.

Derfor er det heller ikke længere bare displays til kampflyene, der kommer fra Danmark. Alle F-35-fly indeholder et stort antal komponenter, der er produceret af bl.a. Terma. 

Mest iøjnefaldende er de såkaldte pyloner, eller bombeophæng, som anvendes til at holde og affyre flyenes eksterne bomber og missiler. 

Det, der af Dansk Industri bliver kaldt en “unuanceret” dansk kategorisering af våben og eksemplificeret med beskyttelsesdragter og andre ikke-kontroversielle genstande, har altså banet vejen for eksport af udstyr, der er noget mere offensivt.

Og det, der over for Folketinget bliver fremstillet som ikke-dødbringende materiel, er endt med at bidrage til særdeles dødbringende bombardementer af Gaza.

Information og Danwatch har forelagt artiklen for Udenrigsministeriet, som ikke har ønsket at kommentere beskrivelsen af forløbet.

I et mailsvar til Information og Danwatch skriver DI’s direktør for forsvar og industri, Joachim Finkielman, at organisationen fortsat støtter “ordningen fra 2000, der sikrer danske eksportmuligheder til vores nærmeste og vigtigste allierede”.

Det handler ikke bare om industripolitik, men også om sikkerhedspolitik, pointerer han.

“I en usikker verden, hvor der er krig i Europa, har vi alle set behovet for øgede forsvarsinvesteringer og produktion af forsvarsmateriel. Her har det vist sig, at sammenholdet i Europa og med USA har været afgørende for europæisk sikkerhed. Det vil det blive ved med at være”, skriver Joachim Finkielman.

Det danske udenrigsministerium har traditionelt været imod at tillade militær eksport fra Danmark til Israel. Risikoen for, at udstyret kan blive brugt til alvorlige brud på menneskerettighederne, har været for stor.

Alligevel kunne Danwatch, Information og Lighthouse Reports mandag afsløre, at israelske F-35-kampfly med militært udstyr fra Danmark har deltaget i bombardementer af Gaza i maj 2021 og august 2022. Her blev 75 børn dræbt, og menneskerettighedsorganisationer vurderer, at det israelske luftvåben begik mulige krigsforbrydelser under bombardementerne.

Men det kan Danmark ikke stille noget op overfor, lyder det fra regeringspartierne Socialdemokratiet og Venstre. Vi har nemlig besluttet, at dansk forsvarsindustri skal deltage i det amerikanske F-35-program, og dermed lader vi det også være op til USA at bestemme, hvem de dansk udstyrede fly sælges til.

“Samarbejdet om F-35 har den konsekvens, at der indgår danske dele i de fly, som sælges til allierede, for eksempel Israel. Selvom der er lande, som set med danske øjne er problematiske, kan de have legitime sikkerhedshensyn”, lyder det fra Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen. 

Han mener ikke, at danske myndigheder bør stille krav til, hvem USA sælger de dansk-udstyrede kampfly til, eller at Danmark bør lave en vurdering af menneskeretssituationen i de pågældende lande.

– Er der så ikke risiko for, at dansk militært udstyr ender i hænderne på lande, der krænker menneskerettighederne?

”Det er nok umuligt helt at afvise, at det kan ske. Men det afgørende er, at Danmark som et land, der er helt afhængigt af NATO-samarbejdet, har et tæt samarbejde med USA”.

– Men hvordan har du det personligt med at dansk udstyrede fly kan blive anvendt til at slå børn ihjel?

”Det gør altid indtryk, når børn bliver dræbt. Det tror jeg, det gør på alle. Men det ændrer ikke på, at det er vitale sikkerhedsinteresser, der er det afgørende her.”

Milliardforretning

For dansk forsvarsindustri er F-35-samarbejdet en særdeles god forretning. Leverancerne til kampflyet gav sidste år Aarhus-svirksomheden Terma en omsætning på lidt over en milliard kroner. Mere end 700 F-35-fly med Terma-dele er allerede blevet leveret, og mere end 3.000 er planlagt, oplyser virksomheden. 

Israel har indtil videre modtaget 36 af de i alt 50 F-35-kampfly, som landet har bestilt. Men Danmark skal ikke gøre noget for at undgå, at de israelske fly udstyres med dansk isenkram, mener Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

”Sagt ligeud er det den amerikanske regering, der beslutter, hvem de skal sælge F-35 til, og det er den amerikanske regering, der har besluttet at sælge dem til Israel”, siger han.

Selvom ordføreren ”langt fra er tilhænger af alt, hvad der foregår” i Israel, så er det ikke årsag nok til, at danske virksomheder ikke skal deltage i F-35-programmet.

”For det ville være konsekvensen. USA ville aldrig tillade at vi skulle være medbestemmende for, hvem amerikanerne sælger F-35 til”, siger Michael Aastrup Jensen.

Venstrefløjen vil stoppe eksport

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil ikke stille op til interview om sagen, og det er ikke lykkedes Danwatch og Information at få en kommentar fra en anden ordfører fra Moderaterne.

På venstrefløjen mener både Enhedslisten og Alternativet, at Danmark omgående bør stoppe eksporten til de israelske kampfly.

Udenrigsordfører hos Enhedslisten Trine Pertou Mach kalder det ”vanvittigt” og ”afskyeligt” at læse om de danske bidrag til Gaza-krigene. Hun har nu kaldt både erhvervs- og udenrigsministeren i samråd om sagen.

”Man kan ikke sætte respekt for menneskerettigheder og krigens love på pause, fordi der er et industriprojekt eller et erhvervseventyr, som man gerne vil forfølge. Sådan spiller det simpelthen ikke.”

– Så selv hvis det skulle koste os deltagelsen i F-35-projektet, så skulle vi stoppe det?

”Ja, det mener jeg. Ellers skal man overtale amerikanerne til ikke at sælge dem videre. Man skal påtage sig et ansvar som stat for ikke – mod bedre vidende – at lave eksport som havner hos det israelske militær med den ageren, som de har udvist i årevis.”

Alternativets udenrigsordfører Sascha Faxe mener også, at Danmark om nødvendigt må træde ud af F-35-samarbejdet, hvis samarbejdet betyder, at Danmark bidrager til menneskeretskrænkelser og mulige krigsforbrydelser. Hun har nu stillet en række spørgsmål til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i sagen.

Trods flere forsøg er SF er ikke vendt tilbage på Danwatch og Informations henvendelser om sagen.

Dialog med USA

Hos Radikale Venstre mener udenrigsordfører Christian Friis Bach godt, at Danmark kan tage spørgsmålet om re-eksport af F-35 flyene op med USA. Både når det gælder Israel og andre kontroversielle lande. Han tror godt nok, det er svært at ændre på den måde, som samarbejdsaftalen og eksporten allerede er indrettet.

“Men jeg mener, at vi bør gøre mere for at dokumentere og monitorere eventuelle menneskeretskrænkelser, der måtte ske i områder, hvor der kunne være delkomponenter fra dansk våbenindustri”.

Og hvad angår USA, bør Danmark gå i dialog om problemet, mener han.

“Danmark bør gøre mere for at lægge pres på vores partnere – i det konkrete tilfælde USA” siger han.

“Vi bør styrke dialogen om, hvordan de kontrollerer deres våbeneksport til lande, hvor der kan ske krænkelser af folkeretten, menneskerettighedskrænkelser eller i værste fald krigsforbrydelser. Her påhviler der Danmark en forpligtelse”, siger den tidligere udviklingsminister. 

Christian Friis Bach fortæller, at han tidligere har rejst spørgsmålet om, hvorvidt Danmark har en dialog med USA om eksportkontrol. Det skete på et møde i Udenrigspolitisk Nævn, men da møderne her er underlagt tavshedspligt, kan han ikke referere svaret.

Den 8. august 2022, på dagen hvor Israel afsluttede sin seneste tre dage lange bombeoperation i Gaza, lagde det israelske luftvåben en video på Twitter:

Et spritnyt F-35 fly triller langsomt ud af en hangar, inden en gruppe piloter ser ud til at modtage en briefing fra en overordnet. Deres uniformer afslører, at de er fra Israels ”Sydens Løver”- eskadrille, og på videoens sparsomme mængde lyd, kan man ane, at briefingen blandt andet handler om ”kamphandling”. I videoen står kampflyets bombe-lastrum åbne, og til sidst ser vi en række bomber blive gjort klar, før en anonym F-35 pilot iklæder sig sin flyverdragt.

אתמול, אנשי מערך האחזקה של חיל האוויר השלימו את הבדיקה להימצאות פגם במנגנון הפלטה במושבי הטייס במטוסי F-35.

ממצאי הבדיקות העלו כי אין חשד לפגם במנגנון זה במטוסי האדיר הישראליים. pic.twitter.com/cpoi62o480

— Israeli Air Force (@IAFsite) August 8, 2022

Som Danwatch, Information og Lighthouse Reports har dokumenteret, deltog de israelske F-35 fly, som indeholder en række afgørende danske komponenter fra blandt andet den danske virksomhed Terma, i operationer i Gaza i 2021 og 2022. Her blev 75 børn dræbt, og menneskerettighedsorganisationer hævder, at Israel begik mulige krigsforbrydelser.

Vi har nu set nærmere på de bomber, som ser ud til at blive lastet i det dansk-udstyrede fly. Og vi kan dokumentere, at der er tale om de tonstunge GBU-31, som er nogle af de mest kontroversielle bomber, som det israelske militær anvender i Gaza.

Med sine knap 1.000 kg er GBU-31 en af de tungeste bomber i det israelske militærs aktive arsenal, og bomben har ifølge International Røde Kors så voldsom en effekt, at den ikke bør anvendes i byområder. 

En kommission nedsat af FN’s Menneskerettighedsråd citerer i en rapport ingeniører og våbendesignere for, at trykbølgen fra en GBU-31 ”kan sprænge lunger og bihuler og rive lemmer af folk hundredvis af fod (30-90 meter red.) fra eksplosionsstedet.”

”Når den rammer, genererer [GBU-31] en 8.500 graders ildkugle og udhugger et 20 fods (6 meter red.) krater, mens den fortrænger 10.000 pund snavs og sten og genererer nok vind til at vælte vægge flere blokke væk og kaste metalfragmenter et mil (1,6 kilometer red.) eller mere”, skriver kommissionen videre.

Alligevel har Israel jævnligt smidt bomberne i Gaza, der med sine over 2 millioner indbyggere på et område på størrelse med Langeland er et af verdens mest tætbefolkede områder.

I løbet af de seneste år har GBU-31 i flere tilfælde fået hele boligkomplekser i Gaza til at styrte sammen med mange civile ofre til følge. Amnesty International og Human Rights Watch har i årevis kritiseret Israels brug af GBU-31 bomberne i Gaza og vurderer flere af bombardementerne til at være krigsforbrydelser. 

FN-kommissionen vurderede i 2015, at Israels militær risikerer at overtræde krigens love, så snart det anvender bomben i de beboede områder af Gaza: ”Angreb, som bruger denne type våben i tætbefolkede, bebyggede områder af Gaza vil (…) sandsynligvis udgøre en overtrædelse af forbuddet mod vilkårlige angreb“, skrev kommissionen i sin rapport til FN’s Menneskerettighedsråd.

Et enkelt angreb dræbte 44 civile

F-35-kampflyets producent, Lockheed Martin, skriver selv, at F-35A, som er Israels version af en F-35, holder to GBU-31 bomber i sit interne lastrum som sin “standard interne våbenladning”. Og det israelske luftvåben skriver på dets hjemmeside, at F-35-flyet kan holde to GBU-31 bomber som “standard opsætning”.

Danwatch og Information har fundet, at den samme type bombe, som man ser på videoen fra august, optræder på andre billeder af de israelske F-35. Og vi har været igennem en længere teknisk process for at kunne identificere, om der er tale om de tonstunge GBU-31 bomber.

Ved hjælp af omvendte billedsøgninger på nettet og opslag i diverse militære manualer lykkedes det os at bestemme, at der er tale om en standard-flybombe, som med et ydre styringssystem er blevet konverteret til en “smart bombe“, som styres mod målet ved hjælp af GPS. Med teknisk assistance fra det internationale researchcenter Lighthouse Reports har vi herefter med visuelle sammenligninger af det ydre system kunne bestemme, at der er tale om en GBU-31. 

Videoen fra det israelske luftvåben er lagt op den 8. august 2022, hvor Israels Operation Breaking Dawn i Gaza blev afsluttet, og i en kommentar til videoen skriver luftvåbnet, at F-35 flyene netop har deltaget i den tre dage lange bombekampagne. Det har ikke været muligt at finde svar på, hvilke bomber der blev brugt over Gaza i den tre dage lange offensiv i august 2022, hvor mindst 32 palæstinensere, heriblandt otte børn, blev dræbt af israelske luftangreb.

Derimod har vi dokumentation for, at Israel brugte de kontroversielle bomber under Gaza-krigen i maj 2021, hvor vi ved, at de dansk udstyrede F-35-kampfly deltog aktivt. Blandt andet blev bomberne anvendt under krigens dødeligste angreb den 16. maj, hvor israelske bomber fik tre beboelsesejendomme til at styrte sammen, og 44 civile, heriblandt 18 børn, blev dræbt.

Ifølge månedlange undersøgelser fra New York Times og Human Rights Watch skyldtes boligkompleksernes kollaps med al sandsynlighed fire GBU-31 bomber, som israelske kampfly kastede på vejen og fortovet få meter fra bygningerne.

Ifølge New York Times oplyser de israelske myndigheder, at israelsk militær forsøgte at ramme Hamas-bevægelsens underjordiske tunnelsystem, men at Hamas viste sig at have et større underjordisk kommandocenter på stedet, hvilket var årsagen til, at bygningerne langs vejen kollapsede. Israel har imidlertid ikke fremlagt nogen beviser for den påstand, og Hamas nægter, at det er tilfældet. 

Amnesty International mener, at det israelske militær burde have forudset “de potentielt katastrofale følger” ved at smide så tunge bomber i så tæt beboet et område. Og Human Rights Watch skriver i en rapport om angrebet, at “brugen af eksplosiv ammunition med stor effekt som GBU-31-bomber i så tætbefolket et område forårsagede forudsigelig skade på civile og civile genstande”.

Krigens love tilsiger, at civile skal advares, hvis militær infrastruktur i deres nærhed angribes, men ingen af beboerne i bygningerne blev ifølge New York Times og menneskerettighedsorganisationerne advaret. 

Både Amnesty International og Human Rights Watch vurderer efter længere tids undersøgelser bombardementet til at være en mulig krigsforbrydelse, og Amnesty mener, at det bør være en del af en kommende undersøgelse af Israel ved den Internationale Straffedomstol, ICC.

Mediehus jævnet med jorden 

GBU-31-bomber blev også anvendt under andre store angreb i maj 2021. Ifølge en undersøgelse foretaget af  tv-stationen Al Jazeera var det med al sandsynlighed denne type bombe, som blev brugt, da et 13-etager højt mediehus i Gaza blev jævnet med jorden under krigen den 15. maj 2021. 

Israeli air strikes just destroyed the building housing Al Jazeera’s bureau, other media offices and people’s homes in Gaza #gaza #IsraelPalestine @AJENews @AJEnglish pic.twitter.com/5erQekL187

— Kalvin Ng (@kalvin_ng) May 15, 2021

Mediebygningen var blandt andet hjemsted for nyhedsbureauet Associated Press, tv stationen Al Jazeera og en række andre medier i Gaza, men Israel hævder, at bygningen også husede militante medlemmer af Hamas-bevægelsen.

Det israelske militær advarede ejeren af bygningen en time før bombardementet, og ingen civile blev derfor dræbt i angrebet. Men både Associated Press og Committee to Protect Journalists fordømte bombningen som et angreb på pressefriheden i Gaza, og Reporters without Borders har opfordret den Internationale Straffedomstol (ICC) til at undersøge angrebet som en krigsforbrydelse.

Det har ikke været muligt at sige, hvilke israelsk fly som kastede bomberne den 15. eller 16. maj 2021. Skønt vi ved, at de dansk-udstyrede F-35 fly deltog aktivt i operationen, kan flere andre israelske kampfly også bære disse bomber.

Danwatch og Information har spurgt det israelske forsvar, IDF, om deres F-35 kampfly bærer GBU-31-bomber, og om kampflyene har brugt bomberne ved angreb i Gaza. Det har de ikke svaret på. 

Vilkårlig og ulovlige

Israels brug af de kontroversielle GBU-31-bomber i Gaza er blevet kritiseret i mange år, inden Israel fik leveret F35-flyene. 

Efter den tre uger lange krig i Gaza i 2014, der kostede mindst 1462 civile palæstinensere og 5 civile israelere livet, fik Israel kritik af en kommission nedsat af FN’s Menneskerettighedsråd for at bruge GBU-31 i Gaza.

FN-kommissionen vurderede, at "uanset hvor præcis bomben er, er det fortsat yderst tvivlsomt, om et våben med et så bredt nedslagsområde giver dets operatører mulighed for at skelne tilstrækkeligt mellem civile og civile mål og angrebets militære mål, når det bruges i tætbefolkede områder.”

Kommissionen konkluderede som sagt, at brugen af GBU-31 i tætbefolkede, bebyggede områder af Gaza sandsynligvis udgør en overtrædelse af forbuddet mod vilkårlige angreb. Med ’vilkårlige angreb’ menes der angreb, som ikke skelner mellem militære og civile mål, hvilket er forbudt og kan være en krigsforbrydelse ifølge folkeretten.

Den vurdering deles af seniorlektor i international lov og menneskerettigheder ved Utrecht Universitet, Katharine Fortin, som særligt forsker i international lov under væbnet konflikt.

Hun understreger, at det er et kardinalprincip i international humanitær ret, at de krigende parter skelner mellem lovlige, militære mål og ulovlige, civile mål. Derfor forbyder international lov brug af våben, der i sagens natur er vilkårlige, fordi de for eksempel er unøjagtige eller ude af stand til at blive dirigeret.

”Men loven forbyder også de krigende parter at anvende våben, der, selvom de ikke er vilkårlige, har en vilkårlig virkning på grund af de omstændigheder, som de bruges under”, siger hun.

”Når sprængstoffer med et bredt nedslagsområde anvendes i et tæt befolket område, er der stor chance for, at de bliver gjort vilkårlige og derfor ulovlige.”

Selvom Israels GBU-31 er en ”smart bombe”, der guides forholdsvist præcist med GPS, kan den altså stadig komme til at virke vilkårligt, fordi den er så kraftfuld.

Katharine Fortin tilføjer, at brugen af eksplosive våben med så stort et nedslagsområde i et tætbefolket område også risikerer at overtræde to andre vigtige regler under international lov; nemlig at man altid skal sørge for at skåne civilbefolkningen og civile genstande, når man planlægger angreb, samt at et angreb ikke skal udføres, hvis de civile tab forventes at være for store i forhold til den direkte militære fordel, man søger.

Danske våbenholdere

Forsvarsgiganten Terma og en række andre danske virksomheder har fået ordrer på mere end 3,7 milliarder kroner til at levere militært udstyr til F-35 kampflyenes producent Lockheed Martin, som indtil videre har leveret 36 F-35 fly til Israel ud af de i alt 50, som landet har bestilt. Ifølge militæreksperter er flere af de danskproducerede dele helt afgørende for, at flyet overhovedet er operationelt, og Terma har blandt andet leveret de pyloner - eller våbenholdere - som holder og affyrer flyets eksterne bomber og missiler.
Pylonerne er aftagelige, og i det israelske luftvåbens video med GBU-31 bomberne sidder pylonerne ikke på F-35 flyet, hvis interne bombe-lastrum derimod står åbent. Ifølge en oversigt fra det amerikanske luftvåbens F-35-program kan det topmoderne kampfly imidlertid også bære GBU-31 bomber eksternt under sine vinger.

Hverken Terma eller Lockheed Martin har svaret på vores henvendelser, om det er de danskproducerede pyloner, som i så fald holder – og slipper - mega-bomberne. Men to fotos fra det amerikanske militær viser GBU-31 bomber, der hænger under et F-35-flys vinger i det, der ligner Termas pyloner:

F-35 loaded for Bear! GBU-31 testing at Pax River. Great flying and impressive weapons carriage. Who says this jet cannot carry lots of ordnance! pic.twitter.com/kkdECJqBxs

— Billie Flynn (@billieflynn) April 12, 2018

Danwatch har i israelske medier og på det israelske luftvåbens Facebook-side fundet to fotos af de israelske F-35 fly, hvor det, der ser ud til at være de danskproducerede pyloner, er lastet med bomber. I begge tilfælde er der dog tale om andre bomber end GBU-31.

Danmark bør stoppe eksport

Overtrædelser af krigens love i Gaza er sket i så mange år, at Danmark burde have forudset, at dansk udstyr risikerer at blive involveret, mener direktør for Israel og Palæstina i Human Rights Watch, Omar Shakir. Han siger, at fundet af GBU-31 bomber er endnu et argument for, at Danmark helt bør suspendere leverancerne til de israelske F-35-fly.

”I Gaza befinder der sig mere end 2,1 millioner mennesker på en 40 gange 11 kilometer lang landstribe. Og den israelsk praksis har været, at man ofte har smidt højeksplosive våben i tætbefolkede områder her på måder, der er dokumenteret uforholdsmæssige, og som har ført til civile tab”, siger han.

”Den her historik med overtrædelser af international lov bør forstås af dem, som ønsker at gøre forretninger med det israelsk militær. Det er en langvarig praksis fra den israelske regering og en, der tydeligvis har enorme civile konsekvenser.”

Danwatch har tidligere fortalt om et israelsk nyhedsindslag, hvor en anonym F-35 piloter fortæller om, hvordan det er at bombe i Gaza, som med sine 2,1 millioner mennesker samlet på et område på størrelse med Langeland er et af verdens tættest befolkede områder:

”I Gaza er man aldrig glad for at skulle angribe. Du siger til dig selv: ’Jeg skal løse min opgave præcist, og jeg må ikke lave nogen fejl’. Det er det sidste sted i verden, hvor man skal lave fejl”, fortæller han. 

Du kan læse mere om de dansk-udstyrede F-35-flys missioner i Gaza her:

Rockwool har tjent millioner af kroner på, at selskabets produkter fra 2014 og frem til 2020 er havnet i forskellige militære projekter i Rusland.

Det har Danwatch og Ekstra Bladet tidligere dokumenteret.

Handlerne har dog ikke været i strid med sanktioner på området. Det fremgår af et brev fra Erhvervsstyrelsen til Rockwool:

“På baggrund af de på sagen foreliggende oplysninger finder Erhvervsstyrelsen ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen. Erhvervsstyrelsen anser derfor sagen for afsluttet,“ skriver Erhvervsstyrelsen til Rockwool.

Rockwool har lagt hele korrespondancen med Erhvervsstyrelsen frem – og heri erkender selskabet, at de russiske datterselskaber gennem eksterne distributører har solgt produkter, der er havnet i russiske flådefartøjer.

“ROCKWOOL A/S har kendskab til, at almindelige isoleringsprodukter – samt isoleringsprodukter til brug i civile applikationer til skibsfarten solgt via de Russiske Datterselskabers eksterne distributører – i visse tilfælde er blevet anvendt i russiske flådefartøjer (…).”

Rockwools danske hovedkvarter i Hedehusene oplyser også, at alle produkter til det russiske marked produceres på koncernens fabrikker i Rusland, og at datterselskaberne selv står for alt salg i Rusland gennem et netværk af distributører.

Toldstyrelsen involveret

I Erhvervsstyrelsens svar til Rockwool fremgår det ikke konkret, hvorfor Rockwool ikke har begået sanktionsbrud, men som udgangspunkt er Rockwools russiske datterselskaber underlagt russisk lov og derfor ikke omfattet af EU-sanktioner.

Erhvervsstyrelsen skriver også i brevet, at de at de oplysninger, som Rockwool A/S har afgivet omkring import til EU fra Rusland, er videregivet til Toldstyrelsen til deres videre behandling, da Toldstyrelsen er ansvarlig myndighed for importforbuddene i sanktionerne mod Rusland.

Til det svarer Rockwool:

“Vi noterer os, at vores afgivne oplysninger er videresendt til Toldstyrelsen og skal her blot bemærke, at der ikke er noget forbud mod import af stenuldsprodukter fra Rusland til EU. Vi stoppede frivilligt al import af stenuldsprodukter fra Rusland i midten af 2022.”

Du kan se hele Rockwools korrespondance med Erhvervsstyrelsen her.

Når F-35 kampfly med dansk udstyr deltager i israelske bombninger af Gaza, der anklages for at være krigsforbrydelser, så risikerer Danmark at være medskyldig. Og den risiko kender Danmark godt.

Sådan lyder det med én stemme fra flere folkeretseksperter, efter Danwatch og Information har afsløret, at Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma har leveret flydele til de supermoderne F-35 kampfly, som er blevet anvendt under Israels to seneste bombekampagner i Gaza i maj 2021 og i august 2022

Amnesty International og Human Rights Watch vurderer, at flere af de flyangreb, Israel har gennemført under de bombekampagner, udgør mulige krigsforbrydelser. Og derfor advarer flere eksperter nu Danmark mod at fortsætte eksporten af dele til de israelske kampfly, som landet har købt foreløbig 50 styks af.

En af de eksperter, der advarer Danmark, er Marc Schack, lektor i folkeret ved Center for Operativ Folkeret på Forsvarsakademiet.

“Danmark påtager sig en retlig risiko, når man tillader at eksportere våben eller våbendele til et land, hvor det er velkendt, at der er udfordringer med at overholde krigens love”, siger han.

Og det er Zeray Yihdego enig i. Han er professor i folkeret ved University of Aberdeen og en af Europas førende eksperter i våbenkontrollovgivning.

“Danmark er forpligtet til at nægte eksport af dele og komponenter til F-35, hvis de danske myndigheder har viden om, at flydelene vil blive anvendt til alvorlige brud på Genève-konventionerne, herunder angreb på civile og civile mål eller andre krigsforbrydelser”, siger han.

Zeray Yihdego henviser til FN’s Våbentraktat, som Danmark tiltrådte i september 2014.

I strid med EU’s regler

De to eksperter bakkes op af flere andre folkeretsjurister, som Danwatch og Information har talt med, heriblandt Linde Bryk, direktør for Business and Human Rights Clinic ved Amsterdams Universitet og specialist i våbeneksport og menneskerettigheder.

Ud over FN’s Våbentraktat henviser hun også til EU’s Fælleserklæring om Våbenhandel, som Danmark har været forpligtet til at følge siden 2008.

“EU’s fælles erklæring siger, at hvis der er en klar risiko for, at våbnene kan blive brugt til at begå alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret, skal Danmark nægte eksport”, siger hun og vurderer, at det er tilfældet, når det kommer til eksport af dele til de israelske kampfly.

“Hvis Israel har brugt F-35-flyene til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret, og det er en situation, der kan opstå igen, så er der en klar risiko for et brud på folkeretten og dermed stærke argumenter for at nægte eksport”, siger hun.

Danwatch og Information har forgæves forsøgt at få et interview med udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), om Danmarks mulige medansvar for, hvad danske kampflydele bliver anvendt til. 

Men han afviser at stille op til interview.

Udenrigsministeriets presseafdeling ønsker heller ikke at svare på konkrete spørgsmål om F-35-eksporten til Israel. I et kort mailsvar oplyser Udenrigsministeriet blot, at;

”Danmark har generelt en restriktiv tilgang til eksport af militært udstyr med udgangspunkt i EU’s Fælles Regler for eksportkontrol, hvor der ses nøje på risikoen for, om udstyret kan anvendes til menneskerettighedskrænkelser, intern repression eller i regionale konflikter".

Danmark ved, hvad der foregår

Når eksperterne mener, at Danmark kan pådrage sig et medansvar for eventuelle krigsforbrydelser i Gaza, skyldes det, at de vurderer, at Danmark udmærket kender risikoen ved at eksportere militært udstyr til et land som Israel.

De seneste tolv år har FN’s Menneskerettighedsråd, flere kommissionsundersøgelser samt menneskeretsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Watch i rapport efter rapport vurderet, at en række af Israels bombninger i Gaza udgør mulige krigsforbrydelser.

Så sent som i efteråret 2022 opfordrede Amnesty International i rapporten They were just kids til, at Israels bombninger af Gaza i august 2022 skal efterforskes af Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag samt til en international våbenembargo mod Israel.

Som Morten Kjærum, direktør for det svenske forskningscenter Raoul Wallenberg Instituttet og tidligere direktør for det danske Institut for Menneskerettigheder, udtrykker det:

“Israel er et land, hvor vi ved, at der er dokumenterede krænkelser af menneskerettighederne og af den humanitære folkeret gennem årene. Så derfor bør man være ekstra påpasselig med at eksportere til et land som Israel”, siger han.

Artiklen fortsætter under tidslinjen

Folkeretten gælder også Danmark

Folkeretsprofessor Zeray Yihdego vurderer også, at Danmark har vidst besked.

“Med de mange rapporter, der er udgivet, og de diskussioner, der har været blandt andet i FN's Menneskerettighedsråd, er det vanskeligt for danske myndigheder at påstå, at de ikke er bekendt med risikoen for, at dele og komponenter til de israelske F-35 fly vil blive anvendt til mulige krigsforbrydelser”, siger han.  

Han understreger, at uanset hvad FN’s våbentraktat og EU's regler om våbeneksport siger, så er Danmark også bundet af den internationale folkeret, som regulerer staters opførsel.

“Den generelle folkeret gælder under alle omstændigheder, og den fastslår, at en stat ikke må levere dele eller komponenter til et andet land, der er involveret i brud på folkeretten. Det kan under visse omstændigheder karakteriseres som medvirken, og medvirken er forbudt i henhold til international lov”, siger Zeray Yihdego.

Det er en pointe, som også Marc Schack understreger.

“Der er ingen tvivl om, at Danmark kan have et medansvar. Men det afhænger af den konkrete situation, og hvilket regelgrundlag, man arbejder med”, siger han.

Forbereder krigsforbrydersag  

Siden 2014 har den internationale krigsforbryderdomstol ICC i Haag været i gang med en såkaldt indledende undersøgelse af mulige krigsforbrydelser i de palæstinensiske områder, herunder Vestbredden, Østjerusalem og Gaza. 

Præcis hvilke mulige krigsforbrydelser, sagen kommer til at omfatte, er stadig uklart, men Amnesty International og Human Rights Watch opfordrer til, at domstolen inkluderer de israelske bombekampagner i Gaza i foråret 2021 og efteråret 2022.

Det er de to kampagner, hvor Danwatch kan dokumentere, at F-35 fly med dansk udstyr ombord, har været anvendt.

Danwatch og Information har været i kontakt med ICC for at høre, om de har tænkt sig at inkludere de to bombekampagner, hvor Amnesty International og Human Rights Watch vurderer, at Israel har begået krigsforbrydelser.

Men anklagemyndigheden afviser at besvare spørgsmål om undersøgelsens karakter og  omfang.

“Fortrolighed er et afgørende aspekt af anklagemyndighedens aktiviteter. Derfor diskuterer vi ikke offentligt detaljer relateret til igangværende undersøgelser. Dette er vigtigt, ikke kun for at beskytte undersøgelsernes integritet, men også for at sikre ofre, vidner og alle dem, som kontoret interagerer med”, skriver ICC i et mailsvar.

Israel har nægtet at anerkende og samarbejde med domstolen, men i begyndelsen af 2021 afgjorde ICC selv, at de som domstol har jurisdiktion til at undersøge mulige krigsforbrydelser i “områder besat af Israel siden 1967; Gaza, Vestbredden og Østjerusalem". Og kort efter oplyste anklagemyndigheden, at undersøgelsen vil omfatte forbrydelser begået i perioden fra den 13. juni 2014 og frem. Det er den dato, ICC blev anmodet om at overveje sagen.

Israelske F-35-kampfly med militært udstyr fra Danmark har deltaget i bombardementer af Gaza i maj 2021 og august 2022, hvor 75 børn blev dræbt. 

Det kan Danwatch afsløre i samarbejde med Information og det internationale researchcenter Lighthouse Reports.

Afsløringen kommer efter en gennemtrawling af israelsk militærs sociale medier, lokale nyhedsindslag, våbenproducenters PR-materiale samt fotos og video fra bombeangreb under operationerne “Breaking Dawn” og “Guardian of the Walls”. 

Kulegravningen viser, at israelske F-35-kampfly holder og affyrer bomber og missiler med teknologi fra den danske forsvarsvirksomhed Terma. Og at flyene har deltaget i bombardementer på dage og tidspunkter, hvor civile palæstinensere er blevet dræbt.

Israel har foreløbigt fået leveret 36 af ialt 50 F-35 kampfly og er det første lande uden for USA til at tage flyene i brug. 

Det israelske forsvar (IDF) bekræfter over for Danwatch og Information, at flyene har deltaget i de to militære operationer, vi har undersøgt, i maj 2021 og august 2022.

“Adir-flyet er del af det israelske luftvåbens kampfly-kapacitet, og deltog i ‘Operation Guardian of the Walls’ og ‘Operation Breaking Dawn’”, skriver en talsperson for IDF. 

Adir betyder “Den mægtige”, og er det israelske forsvars navn for F-35 flyet. 

Kræver stop for eksport 

Amnesty International og Human Rights Watch vurderer, at flere af de israelske bombardementer, som har ramt civile palæstinensere under de to operationer, er krigsforbrydelser.

Efter Danwatchs afsløring af, at kampfly med dansk militær teknologi har deltaget i angrebene, er menneskerettighedsorganisationerne ikke i tvivl om, hvad Danmark bør gøre. 

De opfordrer begge de danske myndigheder til omgående at sætte en stopper for eksporten af alle former for militært udstyr til Israel – inklusiv dele til de israelske kampfly.

Det gør de på grund af risikoen for, at danske militære produkter vil blive anvendt til menneskeretskrænkelser på Vestbredden og i Gaza, forklarer Martin Lemberg-Pedersen, chef for politik og samfund i den danske afdeling af Amnesty International.

“Vi opfordrer det internationale samfund, inklusiv Danmark, til øjeblikkeligt at stoppe både direkte og indirekte eksport af våben, ammunition og sikkerhedsudstyr til det israelske militær”, siger han.

“Øget våbeneksport til israelsk militær vil understøtte systematiske menneskerettighedskrænkelser mod tusindvis af mænd, kvinder og børn”, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Samme melding kommer fra Omar Shakir, direktør for Human Rights Watch’s afdeling for Israel og Palæstina. 

“Human Rights Watch har dokumenteret væsentlige menneskerettighedskrænkelser begået af de israelske myndigheder, herunder forbrydelser mod menneskeheden som apartheid og forfølgelse”, siger han.

“Og på den baggrund mener vi, at det internationale samfund bør suspendere alle former for militær bistand til den israelske regering, så længe den fortsætter med at begå den slags alvorlige forbrydelser”, siger Omar Shakir.

Dansk milliardforretning

Kampflyene er en milliardforretning for dansk forsvarsindustri. Terma er den største leverandør, og leverancerne til kampflyet gav sidste år Aarhus-virksomheden en omsætning på lidt over en milliard kroner.

Terma har i dag over 800 ansatte alene til at producere dele til F-35-flyene, der produceres af den amerikanske våbengigant Lockheed Martin.

Israel har valgt at modificere sine F-35-fly med udstyr fra den israelske våbenindustri. I en mail til Danwatch og Information bekræfter Lockheed Martins kommunikationsafdeling, at alle F-35-fly indeholder mindst seks essentielle dele, som er produceret af Terma.

Mest iøjnefaldende er de såkaldte pyloner, som holder og affyrer flyets eksterne bomber og missiler. 

Men alle seks dele er afgørende for flyets funktion, forklarer major Karsten Maarup, leder af Center for Luft- og Rumoperationer på Forsvarsakademiet. 

“Alle de dele, Terma leverer, er nødvendige, for at F35 kan anvendes på militære operationer. Der er ikke noget på sådan et fly, som ikke er nødvendigt,” siger han. 

Udenrigsministeren afviser interview

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har ikke ønsket at stille op til interview om de dansk-udstyrede kampflys deltagelse i bombeoperationer i Gaza.

I et skriftligt svar oplyser Udenrigsministeriet, at “risikoen for, at udstyr anvendes til menneskerettighedskrænkelser”, normalt “indgår som et centralt parameter” i vurderingen af ansøgninger om tilladelse til eksport af våben og militært udstyr. Men som følge af en praksisændring i år 2000 foretager ministeriet ikke sådan en vurdering, når det handler om “eksport af delkomponenter til projekter, som sker i et samarbejde med EU- og NATO-lande”, forklarer ministeriet.

“Det omfatter også eksport til F-35-samarbejdet, som ledes af USA”, skriver Udenrigsministeriet.

Heller ikke forsvarsvirksomheden Terma har ønsket at stille op til interview. 

I en mail til Danwatch og Dagbladet Information skriver Terma:

“I Terma er vi glade for og stolte over at være en del af F-35 programmet – og derigennem yde et betydeligt bidrag til Danmarks vigtige alliance med USA og andre lande. Dansk industris deltagelse i F-35 programmet, som er verdens største industriprojekt, skaber vækst og rigtig mange, gode danske arbejdspladser”, skriver Termas pressechef Sara Westphal Emborg Neergaard. 

“Al Termas eksport foregår åbent og transparent og er naturligvis fuldstændig i overensstemmelse med dansk lovgivning”, skriver hun.

Det israelske militær (IDF) afviser ligeledes at stille op til interview om F-35-flyenes deltagelse i de to operationer. Men i en generel kommentar til operationerne i maj 2021 og august 2022 skriver IDF’s talsmand, at det israelske militær kun bomber militære mål, og at de ellers tager alle mulige hensyn for at minimere civile tab under operationerne i Gaza, der er et af verdens tættest befolkede områder.

“Beskyttelsen af menneskeliv er en kerneværdi, også under væbnet konflikt”, skriver IDF.

Journalister Nikolaj Houmann Mortensen, Emilie Ekeberg og Charlotte Aagaard
Illustrationer Ditte Lander Ahlgren & Signe Grundtvig Müller
Digital fortælling Johan Seidenfaden
Samarbejdspartnere Dagbladet Information & Lighthouse Reports

Dette er historien om et dansk eksporteventyr. Det er også historien om en 5-årig pige, der bliver dræbt i Gazas gader. Og så er det historien om 36 F-35 kampfly fyldt med dansk isenkram.

De første af kampflyene ankom til Israel en decembermorgen i 2016, og de fik hurtigt tilnavnet Adir, ‘Den mægtige’. Få år senere blev Israel det første land uden for USA til at tage de super avancerede kampfly i brug. 

På undersiden af vingerne til de nye fly sidder resultatet af en dansk erhvervsoffensiv: Seks højteknologiske pyloner, udviklet og produceret i Østjylland, der holder og smider flyets eksterne bomber. Og det er bare en af de 80 danske dele, der er udviklet til F-35 kampflyene.

Men der er en pris ved at være en våbenproducerende nation.

I dag kan Danwatch i samarbejde med Dagbladet Information og Lighthouse Reports afsløre, at de danskudstyrede F-35 kampfly i 2021 og 2022 har deltaget i bombekampagner over Gaza, der har kostet mere end hundrede civile livet. 75 af dem var børn. 

Det israelske militær røber ikke, hvilke bomber der er smidt af F-35 kampflyene, men det er lykkedes os at identificere to dage, hvor kampflyene har været på vingerne under operationer over Gaza

For at finde ud af, hvad der skete de to dage, har vi kulegravet israelsk militærs sociale medier og operationsrapporter, lokale nyhedsindslag, danske og amerikanske våbenproducenters PR-materiale, samt fotos og video fra bombardementer og satellitkort. 

Dette er historien om de to dage, om bombeangreb, om civile ofre og om dansk-udstyrede kampfly.  

Den våbenproducerende nation

Den 17. juni 2003 har den store våbenmesse Paris Airshow allerede været igang i to dage i Le Bourget-lufthavnen, da et afgørende øjeblik for dansk våbenhandel indtræffer. Ved kampflyproducenten Lockheed Martins pavillion på plads A-399 er der gjort klar til en ceremoni. Omkring kl. 14 sætter en mand ved navn Tom Burbage sin underskrift på et vigtigt stykke papir. 

På det tidspunkt er Tom Burbage Executive Vice President for Lockheed Martin, og papiret indeholder en aftale med den danske forsvarsvirksomhed Terma om at levere dele til de F-35 kampfly, der er under udvikling og skal blive state-of-the-art.

Her i 2023, 20 år senere, er kampflyene en milliardforretning for dansk forsvarsindustri. Her kan du se nogle af de vigtigste dele, som danske virksomheder har leveret til flyet.

Terma er Danmarks største forsvarsvirksomhed og den største leverandør til F-35.  Leverancerne til kampflyet gav sidste år Terma en omsætning på lidt over en milliard kroner. Terma har i dag over 800 ansatte alene til at producere dele til F-35. Mere end 700 F-35-fly med Terma-dele er allerede blevet leveret, og mere end 3.000 er planlagt, oplyser virksomheden.

Terma leverer efter eget udsagn 80 forskellige dele til kampflyene,  men det er især udstyret på flyets underside, der er værd at holde øje med. På hver vinge sidder der to pyloner – en slags våbenholdere – som anvendes til at transportere og affyre bomber og missiler under militære operationer.

Lockheed Martin bekræfter over for Danwatch, Information og Lighthouse Reports, at samtlige F-35 besidder en række komponenter fra Terma – heriblandt våbenholderne.

Alle delene, som Terma leverer, betegnes af militære eksperter som essentielle for flyenes brug i militære operationer.

Dette danske eksporteventyr har kun kunnet lade sig gøre, fordi skiftende danske regeringer har givet det forsvars- og sikkerhedspolitisk topprioritet.

Ifølge de samme danske myndigheder er respekt for menneskerettighederne og folkeretten helt central, når Danmark eksporterer våben og militært udstyr. Netop derfor har Udenrigsministeriet traditionelt været imod at tillade militær eksport fra Danmark til Israel. Risikoen for, at udstyret kan blive brugt til alvorlige brud på menneskerettigheder, er for stor.

Termas eksport er imidlertid gjort mulig af Danmarks deltagelse i det amerikansk-ledede forsvarssamarbejde om F-35-flyene, hvor de danske dele først sendes til Lockheed Martin i USA.

Og den genvej lægger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nu op til at åbne yderligere op for.

I midten af marts ophævede han det forbud, der tidligere har været mod våbeneksport til Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, hvis militær har stået bag brud på menneskerettigheder og drab på civile.

“Man kan godt være et land, der sådan set er problematisk med vores øjne. Og så alligevel have nogle legitime sikkerhedspolitiske interesser”, sagde han til Politiken.

I samme ombæring nævnte han, at regeringen vil slække på deres holdning til videresalg af våben til og fra USA, når de er en del af internationale samarbejdsprojekter.

Danmark vil ikke på samme måde “stå vagt om”, hvad produkterne i sidste ende bliver brugt til, var beskeden fra udenrigsministeren.

Den potentielle konsekvens af den tilgang kan vi se på en sommerdag i 2022 i Gaza. 

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har ikke ønsket at stille op til et interview om de dansk-udstyrede kampflys deltagelse i bombeoperationer i Gaza. 

I et skriftligt svar oplyser Udenrigsministeriet, at “risikoen for, at udstyr anvendes til menneskerettighedskrænkelser”, normalt “indgår som et centralt parameter” i vurderingen af ansøgninger om tilladelse til eksport af våben og militært udstyr. Men som følge af en praksisændring i år 2000 foretager ministeriet ikke sådan en vurdering, når det handler om “eksport af delkomponenter til projekter, som sker i et samarbejde med EU- og NATO-lande”, forklarer ministeriet.

“Det omfatter også eksport til F-35-samarbejdet, som ledes af USA”, skriver Udenrigsministeriet.

Heller ikke forsvarsvirksomheden Terma har ønsket at tale med os. 

I en kortfattet mail til Danwatch og Information skriver Terma, at deres eksport foregår åbent og transparent og i fuldstændig overensstemmelse med dansk lovgivning. 

“I Terma er vi glade for- og stolte over at være en del af F-35 programmet – og derigennem yde et betydeligt bidrag til Danmarks vigtige alliance med USA og andre lande”, skriver Termas pressechef Sara Westphal Emborg Neergaard. 

På baggrund af afsløringen af, hvordan danske flydele risikerer at blive anvendt til mulige krigsforbrydelser i Gaza, opfordrer menneskerettighedsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Watch nu Danmark til at stoppe leverancerne til de israelske kampfly.

En række eksperter i folkeret og menneskerettigheder advarer samtidig om, at Danmark risikerer at medvirke til krigsforbrydelser og vurderer, at eksporten er i strid med både FN’s Våbentraktat, EU’s regler for våbeneksport og den generelle folkeret.

Læs om det her:

Iqon-skyskraberen i Quito i Ecuador, et trekantet lejlighedskompleks i New York og ikke mindst den såkaldte Amager-bakke i København.

Over hele verden og herhjemme troner den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels arkitektur som et symbol på dansk innovation og talent. 

Men Danwatch og Frihedsbrevet kan nu dokumentere, at Ingels og hans tegnestue Bjarke Ingels Group (BIG) portefølje også tæller den kontroversielle fremtidsby Neom i Saudi-Arabien.

Et fremtidsby, der mange steder beskrives som en dystopi, og som allerede inden første spadestik har været forbundet til drab og tvangsfordrivelser. Neom er samtidig et prestigeprojekt for Saudi Arabiens de-facto leder, kronprins Mohammed bin Salman, der er kendt for at slå brutalt ned på dissidenter. 

BIG’s engagement i Neom har ikke hidtil været offentliggjort, men en gennemgang af sociale medier og rapporter fra Udenrigsministeriet viser, at BIG har taget sig betalt af det saudiske styre for at tegne konceptet for den flydende industriby Oxagon, der en del af Neom.

I en rapport fra Udenrigsministeriet fremgår det, at BIG har “stået for udviklingen af masterplanerne for mega-projekterne NEOM og Qiddyah, hvor der i høj grad fokuseres på den bæredygtige udvikling”. 

BIG selv vil hverken be- eller afkræfte, om de er involveret i fremtidsbyen, men i en kommentar i den britiske avis The Guardian kan Bjarke Ingels måske have antydet det. 

Her skulle den danske arkitekt angiveligt have sagt, at han er involveret i et fortroligt projekt i Saudi-Arabien, som er et “menneskeskabt økosystem, der er så tæt på en utopi, som man tør forestille sig”. En formulering, der i forskellige afskygninger går igen i beskrivelser af Neom.

Den flydende industriby

Neom er den saudiske kronprins, Mohammed bin Salmans, hjertebarn og en del af den storstilede “Vision 2030”-plan, som skal vise vejen væk fra olien.

Det omtales ofte som én by, men i realiteten er der tale om et område på størrelse med Belgien, der skal huse flere fremtidsbyer, som alle skal rejses af den evige sand midt ude i ørkenen. 

En af byerne er det ottekantede industrimekka Oxagon. Som med alt andet i Neom er planerne vilde: Byen vil være delt i midten af en kanal til den store skibstrafik, og hvis byen bliver realiseret vil det være verdens største flydende konstruktion. 

Ifølge de offentliggjorte planer kommer Oxagon til at ligge ud til det røde hav, tæt på Suez-kanalen, som er en af verdens travleste knudepunkter for skibstrafik. 

En ideel placering, der på sigt, hvis alt går efter bin Salmans plan, bliver en central spiller i den globale handel. 

“Oxagon vil være katalysator for økonomisk vækst og mangfoldighed i NEOM og kongeriget og dermed opfylde vores ambitioner under Vision 2030″, har det lydt fra kronprinsen. 

Og manden og tegnestuen bag er altså dansk. Udover rapporten fra Udenrigsministeriet angiver en række BIG-medarbejdere på deres linkedin-profiler, at de arbejder på “North & South Masterplan for Oxagon”, mens samarbejdspartnere skriver, at det er BIG, der er arkitekt på projektet.

Drabet på Jamal Khashoggi

Hvornår og i hvilket omfang BIG har været involveret i Neom, har Danwatch og Frihedsbrevet ikke fået svar på. Generelt har det været svært at få millionvirksomheden i tale. 

Men projektet har i flere år været forfulgt af dårlige sager og kritik. 

Ikke mindst drabet på den regimekritiske journalist Jamal Khashoggi i 2018 har hængt som en sort sky over bin Salmans vision. 

Kronprinsen selv nægter at have været en del af Khasghoggis død, men i 2021 offentliggjorde USA en amerikansk efterretningsrapport, der konkluderer, at han godkendte drabet – og sandsynligvis også beordrede det. 

Sagen med Jamal Khashoggi fik efterfølgende flere arkitekter til at trække sig fra Neoms advisory board. En af dem var den verdensberømte arkitekt Norman Foster, som i en mail til Danwatch skriver, at de stadig ikke er en del boardet.

Drab, fordrivelser og fængslinger 

I de seneste år er det så også kommet frem, hvordan drømmen om Neom er blevet til et mareridt for områdets stammefolk. 

For at gøre plads til projektet – og herunder også Oxagon – skal mindst 20.000 medlemmer af Huwaitat-stammen tvangsfordrives fra deres jord, hvilket har mødt stor kritik fra flere organisationer. 

“Bestræbelserne på at tvangsforflytte den indfødte befolkning er et forsøg, der er i strid med enhver norm og regel i den internationale menneskerettighedslovgivning”, har blandt andre den administrerende direktør for Democracy for the Arab World Now, Sarah Lea Whitson, sagt. 

For dem, der har gjort oprør, har det været med livet på spil. En af dem er Abdul Rahim al-Huwaiti, som i kampen om sit hjem blev skudt af saudiske sikkerhedsstyrker. 

Store problemer med menneskerettighedskrænkelser 

De sidste par år har Bjarke Ingels turneret med visionen “Masterplanet”. En ide, der helt overordnet går ud på at redesigne vores klode, så den bliver mere bæredygtig og klimavenlig.

Kort og godt en plan for at redde verden. 

Sideløbende har BIG været til stede i det olieafhængige Saudi-Arabien, der ifølge utallige rapporter udsætter sin egen befolkning for grove menneskerettighedskrænkelser. 

Blandt andet blev det i 2019 offentliggjort, at BIG havde tegnet masterplanen for den saudiske underholdningsby Qiddiyah, der er ved at blive opført.

Saudi-Arabien kritiseres ikke mindst for at begrænse ytringsfrihed, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed, mens brugen af dødsstraf er næsten fordoblet de seneste seks år.

”Det er ingen hemmelighed, at der er mange udfordringer i Saudi-Arabien, når det gælder menneskerettigheder. Både når det drejer sig om arbejdstagerrettigheder og rettigheder for kvinder, seksuelle minoriteter, menneskerettighedsforkæmpere og journalister”, har direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck tidligere sagt til Danwatch.

BIG: Arkitektur skaber demokrati 

Vi har spurgt BIG, hvilke overvejelser de har gjort sig i forhold til at være involveret i Saudi-Arabien, som er berygtet for dets menneskerettighedskrænkelser.

I det korte svar, vi har modtaget fra BIG, skriver partner Daria Pahhota, at det overordnet set “er en forsimpling af et stort og komplekst byplanlægningsprojekt, der skal skabe nye bygninger og offentlige byrum til den støt voksende saudiske befolkning,”, når kritikere blander arbejdet med Neom sammen med det at arbejde i Saudi Arabien generelt.

Hun skriver videre: 

“BIG er ligesom andre internationale tegnestuer aktive i Mellemøsten, fordi vi som arkitekter kan bidrage til en positiv udvikling ved at give form til nye skoler, biblioteker, kulturbyggerier og bypladser.”

Lignende udmeldinger har Bjarke Ingels tidligere kommet med. Til The Guardian siger Ingels, at han “oprigtig tror, at den byomdannelse i Saudi-Arabien, som vi deltager i, er en del af vejen til en klart nødvendig social og kulturel reform af landet”. ”

“Medskyldige i Saudi-Arabiens forbrydelser”

Men den opfattelse vækker kritik hos den saudiske menneskerettighedsorganisation ALQST. 

“Når en virksomhed eller en arkitekt er en del Neom, giver de også legitimitet til et projekt, der rent faktisk slår folk ihjel. Neom er bygget på blod”, siger kommunikationschef hos ALQST, Lina Alhathloul, i en talebesked over Signal. 

“Så de virksomheder og arkitekter har et ansvar, når de driver forretning på blodjord uden at stille betingelser for overholdelse af menneskerettigheder”.

I en kommentar i arkitekturmagasinet Deezen deler forfatter og urbanist Adam Greenfield den samme holdning: 

“Der er ingen anden måde at sige dette på: Hvis du accepterer penge for at arbejde på et hvilket som helst aspekt af Neom-projektet, skal du vide, at du er medskyldig i disse voldshandlinger”, skriver Adam Greenfield. 

Vi har forelagt kritikken for BIG, men heller ikke det har vi fået svar på.

Alt imens hele den vestlige verden efter 2014 fordømte Vladimir Putin og hans styre for at annektere Krim-halvøen, pralede den danske koncern Rockwool med, at selskabets produkter blev brugt til at modernisere ikke bare ét, men to ikoniske russiske ministerier i hjertet af Moskva. 

Det afslører nu slettede dokumenter fra Rockwools russiske hjemmeside, som Danwatch og Ekstra Bladet er i besiddelse af. 

Danwatch har tidligere i samarbejde med Ekstra Bladet afsløret, at Rockwool i oktober 2015 reklamerede med, at selskabets produkter blev brugt til at lydisolere det russiske forsvarsministeriums hovedkvarter i Moskva. Det er herfra, at krigen i Ukraine bliver koordineret.

Nu viser en artikel fra Rockwool i Ruslands hjemmeside, at Rockwool-produkter også er blevet brugt i udenrigsministeriets bygning i hjertet af Moskva, hvor udenrigsminister Sergej Lavrov har til huse.

I et opslag fra 17. maj 2016 skriver Rockwool, at “Udenrigsministeriets bygning i den russiske føderation er ved at blive moderniseret ved hjælp af Rockwool termisk isolering.”

Og ifølge Rockwool blev selskabets produkter konkret brugt i tagkonstruktionen:

“For at skabe en holdbar og brandsikker tagkonstruktion blev der valgt ikke-brændbare ROCKWOOL stenuldsplader.”

Arbejdet er ifølge de russiske myndigheder sket i forbindelse med en større ombygning af udenrigsministeriet, der blev færdig i 2017, og hovedentreprenøren var et selskab under Ruslands sikkerhedstjeneste FSO. 

Dybt involveret i annekteringen af Krim

Ifølge ekspert i russiske forhold Jakob Tolstrup fra Aarhus Universitet, så er Rockwools involvering i renoveringen af udenrigsministeriet sket i en tid, hvor Rusland var udsat for massiv kritik efter den ulovlige annektering af Krim i 2014.

“Det er bemærkelsesværdigt, hvis en stor dansk virksomhed med åbne øjne indgår forretninger med nogle af hovedinstitutionerne i Putins regime på et tidspunkt, hvor den aggressive russiske udenrigspolitik kritiseres over en bred kam.”

“Både Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet var jo dybt involveret i den ulovlige annektering af Krim,” siger han. 

Danwatch og Ekstra Bladet har stillet Rockwool en række spørgsmål om brugen af Rockwool i udenrigsministeriet, herunder hvem der leverede og hvornår, om Rockwool modtog specifikationerne på projektet inden dets udførelse, samt om man havde nogle betænkeligheder ved, at hovedentreprenøren var den russiske sikkerhedstjeneste FSO.

Det ønsker kommunikationschef Michael Zarin ikke at svare på, men oplyser i stedet i en mail: 

“Via distributører er vores produkter bredt tilgængelige på det russiske marked, hvilket også er tilfældet på mange andre markeder. Hverken ROCKWOOL A/S eller vores russiske datterselskaber sælger direkte til russiske slutbrugere.”

Læs Michael Zarins fulde svar i bunden af artiklen eller ved at klikke her.

Putins håndlanger

Jakob Tolstrup vil derimod gerne sætte et par ord på FSO, som var ansvarlig for det byggeri, hvor Rockwool blev anvendt:

“Det er en slags specialenhed, som er sat i verden for at beskytte den politiske top i Rusland. De har således ansvaret for eksempelvis præsidentens og ministrenes sikkerhed, men også for beskyttelsen af strategisk vigtige bygninger som præsidentens residenser, Dumaen og deslige.”

“Som en naturlig følge af deres opgaver er det ikke meget, vi ved om tjenesten. Men det er en relativt lille, men absolut essentiel del af det russiske sikkerhedsapparat. Ansættelse heri anses for prestigefyldt, og tjenesten får angiveligt rigeligt med ressourcer.”

Det russiske udenrigsministeriums ikoniske bygning med det danske islæt har siden 2004 huset udenrigsminister Sergej Lavrov. Han kom sammen med Vladimir Putin på USA’s sanktionsliste 25. februar 2022 – dagen efter Ruslands invasion af Ukraine. 

“Præsident Putin og minister Lavrov er direkte ansvarlige for Ruslands yderligere uprovokerede og ulovlige invasion af Ukraine, en demokratisk suveræn stat,” skriver de amerikanske myndigheder blandt andet.

Og ifølge Jakob Tolstrup har Lavrov altid været en meget loyal støtte for Putin.

“Lavrov har været en politisk nøglefigur i næsten hele Putins tid som Ruslands leder. Han har altid ageret loyalt overfor Putin og søgt på bedste vis at føre hans udenrigspolitik ud i livet.“

“Lavrov skal snarere ses som en omend højtstående loyal embedsmænd end en egentlig selvstændig politisk spiller. Og det er sandsynligvis også derfor, at Putin har valgt at holde på ham så længe, som han har,” siger han.

Erhvervsstyrelsen er i øjeblikket i færd med at undersøge, om Rockwool har begået sanktionsbrud i forbindelse med selskabets aktiviteter i Rusland. Det skete efter en række artikler i Danwatch og Ekstra Bladet, som du kan læse her.