Syv syrere lægger sag an mod to af Torben Østergaards selskaber, som de anklager for medvirken til krigsforbrydelser i Syrien. Danwatch og Ekstra Bladet har mødt flere af dem, der står bag politianmeldelsen, og som var vidner til bombninger af skoler og hospitaler i 2016.
Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Brændstof til krigsforbrydelser?
- De danske selskaber Dan-Bunkering og Bunker Holding er blevet politianmeldt af en gruppe syriske øjenvidner, som hævder, at selskabernes jetbrændstof, der blev leveret til det russiske militær i Syrien, blev brugt til luftangreb mod civile mål i Syrien i 2016.
- Luftangrebene kostede mange civile livet, og vidnerne peger på, at brændstoffet fra de danske selskaber kan have gjort angrebene mulige. Anmeldelsen sigter derfor på mulig medvirken til krigsforbrydelser.
- En ny dansk lov, der trådte i kraft i 2025, gør det muligt at retsforfølge internationale forbrydelser, herunder krigsforbrydelser, når danske aktører er involveret. Det er på baggrund af denne lov, at politianmeldelsen nu indgives i Danmark.
Klokken var omkring 21 den 27. april 2016, da oversygeplejerske Ahmed Drash og tre kolleger forlod Al-Quds-hospitalet i Aleppo for at holde en kort pause i deres embedsbolig på den anden side af gaden.
Men netop som de skulle til at krydse vejen, lød de første eksplosioner tæt på hospitalet, og de fire kolleger besluttede sig for at tage tilbage på arbejdet for at være klar til at tage imod de sårede.
“Vi vidste ikke, at det næste mål for bomberne ville være os,” fortæller 35-årige Ahmed Drash, mens han tørrer øjnene med en papirserviet.
Han er en af de syv syrere, der er gået sammen om at politianmelde Torben Østergaard-Nielsens selskaber Dan-Bunkering og Bunker Holding for krigsforbrydelser i Syrien.
De hævder, at virksomhederne har leveret jetbrændstof til fly, der er blevet brugt til at bombe under krigen i Syrien.
Danwatch og Ekstra Bladet møder Ahmed Drash en novemberdag i den tyske by Rostock, hvor han har boet siden 2023 og arbejder i den tyske ældrepleje.
Selvom angrebet på hospitalet i Aleppo skete for mere end ni år siden, husker han stadig den aften i detaljer.
Kort tid efter at Ahmed Drash og det øvrige hospitalspersonale havde samlet sig på skadestuen, blev bygningen ramt af en bombe. De efterfølgende minutter beskriver han som ‘dødens øjeblik’:
“Alt blev sort, strømmen gik, og vi kunne intet se. Man kunne kun høre folk skrige rigtig højt.”
Da elektriciteten kom tilbage, var Al-Quds hospital – det eneste hospital i byen med speciale i børn og kvinder – forvandlet til et kaos af støv, murbrokker og kvæstede personer.
“Udover at hjælpe patienter brugte vi også tid på at lede efter vores kollegaer. Nogle af de dræbte fandt vi kun dele af – der var nærmest ingen hele lig”, fortæller en tydelig berørt Ahmed Drash, der blandt andet fandt kropsdelene af en nær ven og kollega i ruinerne.
“Kan vi tage en rygepause?” spørger han, mens han gnider sig i øjnene.
Over tv’et i stuen hænger der et lille skilt, hvor der med arabisk kalligrafi står: “Må Gud beskytte dette hjem”.
Angrebet på Al-Quds hospital, 27. april 2016
- Ifølge Læger Uden Grænser (MSF) sårede angrebet omkring 80 personer og dræbte mindst 55 – heriblandt byens eneste tilbageværende børnelæge.
- Det er aldrig blevet officielt fastslået, hvem der stod bag angrebene på Al-Quds-hospitalet, der lå i et oprørskontrolleret område.
- Flere uafhængige humanitære- og menneskerettighedsorganisationer vurderer, at angrebet med stor sandsynlighed blev udført af russiske luftstyrker på vegne af det daværende syriske regime, selvom både Rusland og Bashar al-Assad-regimet har afvist at være ansvarlige.
‘Rigtig meget blod’
Det er ikke kun angrebet i Aleppo, der indgår i politianmeldelsen mod de to danske virksomheder Dan-Bunkering og Bunker Holding.
Også et angreb på den lille by Hass i Idlib-provinsen i det nordvestlige Syrien indgår i anmeldelsen.
“Hass var en by, der var kendt for sine gode uddannelsesinstitutioner,” husker øjenvidnet Abdullah Haj Suleiman, der også er en del af politianmeldelsen.
Det ændrede sig dog den 26. oktober 2016, hvor luftangreb ramte flere af byens skoler og forvandlede et sted for læring til et sted for ødelæggelse.
Angrebet på skoler i Hass, 26. oktober 2016
- Ifølge Unicef blev 22 børn og seks lærere dræbt den dag.
- Både Frankrig og USA konkluderede efter angrebet, at det kun kunne være regimet i Syrien eller Rusland, der stod bag det, fordi de var de eneste parter i krigen, der var i stand til at udføre luftangreb af den type.
- Organisationen Human Rights Watch har på baggrund af satellitbilleder konkluderet, at angrebene i Hass blev udført af den fælles russisk-syriske militæroperation i Syrien.
- Det russiske forsvarsministerium har benægtet, at angrebene fandt sted.
40-årige Abdullah Haj Suleiman, der før krigen i Syrien arbejdede som advokat, husker, hvordan han om morgenen før angrebet kom kørende i udkanten af Hass, da han pludselig så bomberne begynde at regne ned over byen.
Støvet fra de mange bomber gjorde det svært for ham at se noget, og han ventede en halv time, før han kørte ind i byen.
Da han havde sikret sig, at hans egne børn var uskadte derhjemme, tog han tilbage til skolerne, der var blevet ramt under angrebene.
“Stemningen var meget desperat for alle ledte efter deres egne børn og andre børn i murbrokkerne. Der var afrevne lemmer, rigtig meget blod overalt. Man fandt en hånd uden at vide, hvem den tilhørte. Det var nogle forfærdelige timer, og ødelæggelserne var ekstreme,” siger han.
Mens Abdullah Haj Suleiman havde betragtet tragedien, der endte med at koste 13 af hans familiemedlemmer livet, på afstand, oplevede hans lillebror Ahmad det hele på nærmeste hold.
“Jeg husker alt fra den dag, selvom jeg kun var 7 år. Min mor, min søster, min bedste ven, mine venner og min lærer døde den dag,” fortæller den nu 16-årige dreng, da Danwatch og Ekstra Bladet besøger ham i en forstad til Hamborg, hvor han bor hos en anden af sine brødre.
Ahmad Haj Suleiman husker, hvordan han og hans klassekammerater sad til arabiskundervisning, da naboskolen blev ramt af en bombe. Trykket fra eksplosionen blæste vinduerne ind i hans klasseværelse, og der udbrød med det samme panik blandt skolebørnene.
“Vores lærer prøvede at samle os: ‘Kom her, forbliv samlet,’ sagde hun, men jeg græd og ville have min mor.”
Ude på legepladsen mødte han andre lærere, der ikke ville have, at eleverne forlod skolen, men den 7-årige dreng stak af og løb hjem til familiens hus, der lå en kilometer væk.
I huset, hos naboerne og i hele kvarteret ledte han desperat efter sin mor og søster. Senere på dagen, hjemme hos sin storebror, fik han overbragt nyheden om, at de begge var blevet dræbt i angrebet.
Interviewet stopper brat, for Ahmad Haj Suleimans stemme knækker.
Tårerne har presset sig på, og de begynder langsomt at trille ned af den 16-årige drengs kinder.
Han tørrer dem hurtigt væk, inden han tager en dyb vejrtrækning for at svare på, hvordan han har det i dag:
“I dag er min mor altid i mine tanker. Jeg husker hende og min søster, jeg husker, hvordan vi boede sammen, og hvordan vi plejede at grine sammen. Jeg spørger altid: Hvorfor skete det for mig, hvorfor skete det for os? Og så begynder jeg at græde,” siger han, mens han gemmer sit ansigt i hænderne.
Hans far døde, da han var 14 dage gammel, og uden sin mor endte han med at flytte rundt mellem forskellige familiemedlemmer.
I 2018 kom han til noget familie i Tyrkiet, men efter det store jordskælv i landet i 2023, var han nødt til at flytte igen. Denne gang til sin bror i Tyskland, hvor han i dag går i skole.
Hør 16-årige Ahmad Haj Suliman fortælle om dagen i 2016, hvor hans skole blev angrebet. Video: Mikkel Berg Pedersen
Et spørgsmål om retfærdighed
Tilbage i Rostock er Ahmed Drash færdig med at ryge en cigaret.
Hans etværelseslejlighed er sparsomt indrettet, men over sengen hænger et stort syrisk flag – uafhængighedsflaget med den grønne stribe, som igen er Syriens officielle flag efter Assads fald og som symboliserer frihed og en ny begyndelse.
Det var i december 2024, at Assad-styret kollapsede efter 50 år på magten i et land, hvor brutal undertrykkelse og menneskerettighedskrænkelser i årtier havde udgjort et af Mellemøstens mest frygtede regimer.
For Ahmed Drash handler politianmeldelsen både om, at verden skal kende til Assad-regimets rædsler og holde styrets støtter ansvarlige for deres handlinger.
“Vi ved godt, at det er et meget lille skridt på vejen, men hvorfor ikke forsøge at opnå retfærdighed, så de mennesker ved, at næste gang skal de ikke blande sig i andre landes forhold og ikke hjælpe med at slå folk ihjel.”
“Disse mennesker er blottet for medmenneskelighed,” siger Ahmed Drash om de ansvarlige i Dan-Bunkering og Bunker Holding. Video: Mikkel Berg Pedersen
Det er med samme motivation, at 20-årige Inas Alama er en del af politianmeldelsen.
Hun gik i 6. klasse, da også hendes skole i Hass blev bombet i oktober 2016. Hendes mor blev dræbt af den første bombe, som også ramte hendes bror. Han døde to dage senere af sine kvæstelser.
“Den danske virksomhed har et ansvar, fordi de har støttet Assad i at bombe børn, som ikke var skyldige i noget. Jeg håber, at alle involverede får en retfærdig straf,” siger hun.
For begge Haj Suleiman-brødrene er det også et spørgsmål om retfærdighed.
“Som ofre ønsker vi ikke økonomisk kompensation, og der er ikke tale om hævn, men om retfærdighed. Også som eksempel for fremtiden, så det er klart for alle, at man ikke kan støtte op om kriminelle regimer,” siger Abdullah Haj Suleiman.
Hans 16-årige lillebror Ahmad Haj Suleiman var heller ikke i tvivl om, hvorvidt han skulle tage del i politianmeldelsen:
“Fordi jeg mistede min mor, jeg mistede mine venner, jeg mistede min søster, jeg mistede en masse værdifulde mennesker i mit liv. Hvordan kan jeg ikke tage del i den? Jeg er ensom.”
