Uden at vide det har Grønland uddelt nye råstof-licenser til lyssky forretningsmand

“Aktiv Licens”.

Sådan står der med blåt tre steder ud for virksomheden ‘John Wally Resources Greenland’ på Grønlands officielle licensportal.

Her fremgår det, at virksomheden fik sin første licens til at undersøge et stykke af Grønlands undergrund i september, og den 1. januar i år kom yderligere to licenser til.

Det er dog sparsomt, hvad der ellers findes af offentlige oplysninger om John Wally Resources Greenland.

I det danske CVR-register fremgår det, at selskabet blev stiftet 4. september sidste år, og at det er en grønlandsk afdeling af et udenlandsk selskab ved navn Wally John Resources Limited, der har adresse på Isle of Man.

Hvem der står bag, står der dog ingenting om.

Overfor Danwatch erkender Råstofdepartementet, at de heller ikke vidste det, da de tildelte licensen.

Men nu kan Danwatch fortælle, at manden bag virksomheden er en person, som australske medier samt en række danske politikere og miljøfolk har advaret om i årevis.

Nemlig den omstridte mineinvestor og prospektør, Michael Mihran Shemesian. 

Også kendt som ‘Mick Many Names’.

Ifølge australske medier har han blandt andet været involveret i mineprojekter, hvor kinesiske statstilknyttede selskaber har haft ejerandele. Derudover har han medvirket i adskillige retslige tvister.

Og de nye oplysninger giver panderynker hos flere eksperter.

Særligt fordi Råstofdepartementet oplyser, at det er “begrænset, hvor dybt der bliver tjekket” i forbindelse med efterforskningstilladelser, og at de ikke “havde kendskab til”, at Michael Shemesian står bag Wally John Resources Greenland, før Danwatch gjorde opmærksom på det:

“Det er absolut bekymrende. Jeg får indtryk af, at man giver licens til nogen, man ikke ved, hvem er, og det betyder jo, at der potentielt kan stå nogen i et mærkeligt hjørne af Grønland og gøre, hvad de vil. (…)I den konkrete situation frygter jeg, at licenserne skal bruges til at manipulere markedet og derfor ikke kommer Grønland til gode”, siger Flemming Getreuer Christiansen, der indtil 2020 var vicedirektør i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), og som i dag arbejder som konsulent.

Også Jacob Kaarsbo, der er sikkerhedsrådgiver og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, kommer med skarp kritik af, at Råstofdepartementet ikke kontrollerer ejerne bedre:

“Det her er meget alvorligt. Vi bevæger os i et hajfyldt farvand rent sikkerhedspolitisk, og hvis man ikke kontrollerer ejerne, ender man jo med, at der pludselig sidder en person med relation til den kinesiske stat for enden af selskabet, eller måske nogen fra Trump-administrationen, der vil bruge det til at underminere Rigsfællesskabet”, siger han og fortsætter:

“Hvis ham her (Shemesian, red.) kan få licenser uden, at Råstofdepartementet ved det, hvem kan så ellers få?”

En “mystery man”

57-årige Michael Shemesian kommer fra Perth i Australien og har fået øgenavnet ‘Mick Many Names’, fordi hans navn staves på mindst ni forskellige måder i hans talrige mineralinvesteringer og komplekse selskabsstrukturer rundt om i verden.

Den australske avis Perth Now beskriver Michael Shemesian som en “mystery man”, fordi han opererer diskret og uigennemsigtigt.

Og det er helt bevidst, fortalte Shemesian til Sunday Times i 2017, da deres reporter fik en sjælden kommentar fra ham:

“Jeg kan godt lide at holde lav profil”, udtalte han.

Helt lav profil har han dog ikke holdt. Avisen Sunday Morning Herald kæder nemlig Michael Shemesian sammen med både “fyrede betjente”, “fordrukne geologer”, “en central figur” i den italiensk-australske mafia og pirater.

Ifølge avisen The Age skal Michael Shemesian tilbage i 2008 således have købt olierettigheder af militser i den somaliske Puntland-provins, som mistænkes for at kontrollere piraterne langs Somalias kyst.

Derudover er det beskrevet, hvordan flere af Shemesians mange mindre selskaber har været genstand for flere retslige tvister, der primært har handlet om ejerskab, kontrol og kontrakter i internationale mine- og investeringsprojekter.

Han er dog, ifølge Danwatchs oplysninger, aldrig blevet dømt i nogen af dem. 

Særligt i årene 2008 – 2017 dukkede Michael Shemesians mange navne jævnligt op i australske aviser.

Men de seneste år har han stort set været forsvundet fra radaren.

I hvert fald i mediebilledet.

“Du ser ham ikke, men han er over det hele”, siger Per Kalvig, der, udover at være geolog og tidligere chefkonsulent i GEUS, i mange år har overvåget mineral- og råstofselskaberne i Grønland tæt.

“Han har haft en finger med i spillet i mange selskaber”, tilføjer han.

Og altså også på Grønland.

Isle of Man, Jersey og Dubai

For at finde ud af, hvilken rolle Michael Shemesian har i Wally John Resources Greenland, har Danwatch gennemgået virksomhedsregistre i både Australien, Jersey og Isle of Man.

Her fremgår det, at moderselskabet, Wally John Resources Limited, blev registreret på Isle of Man i 2021.

Det blev dog oprindeligt stiftet på Jersey i 2008 under navnet Exchange Minerals, som Michael Shemesian ifølge Bloomberg har stiftet, og er reel ejer af.

Og det er da også virksomhedens gamle navn, Exchange Minerals, som Shemesian primært benytter sig af i dag. Men altså ikke i Grønland.

Af Exchange Minerals hjemmeside fremgår det således, at virksomheden har kontor på 41. etage i Emirates Towers i Dubai.

Hjemmesiden er dog mere eller mindre blottet for detaljer.

Og det rejser det andet røde flag hos eksperterne:

”Jeg finder det altid påfaldende, hvis de virksomheder, man har med at gøre, kun har adresser i lande, som har andre skatteforhold. Så bliver jeg altid lidt bekymret. Og det burde sagsbehandlerne i Grønland også blive. For hvad ligger der egentlig bag det her?”, spørger geolog og konsulent Flemming Getreuer Christiansen.

Myndigheder blev advaret i 2013

Samme spørgsmål stillede en række politikere og miljøfolk i en kronik i Information i 2013.

Her advarede de både de danske og grønlandske myndigheder om Michael Shemesians rolle i forbindelse med det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy Limited (GMEL), der står bag Grønlands nok mest omtalte minesag, Kvanefjeld-projektet.

Ifølge kronikørerne og australske medier var Michael Shemesian nemlig “grundlægger” og “sandsynlig hovedaktionær” i GMEL. Også på det tidspunkt, hvor det kinesiske selskab Shenghe Resources Holding blev inviteret ind, selvom Danmark advarede mod store kinesiske investeringer i Grønland.

Niels Henrik Hooge, der er medlem af miljøbevægelsen NOAHs urangruppe, er en af de seks kronikører, der krævede en undersøgelse af GMEL på grund af Michael Shemesians rolle.

Han er overrasket over, at Michael Shemesians navn nu endnu engang dukker op:

”Jeg må indrømme, at jeg er noget forfærdet. For det viser jo, at Shemesian – som vi har advaret om i 12 år – stadigvæk er aktiv”, siger han og fortsætter:

”Kvanefjeld kan spores tilbage til ham fra den spæde begyndelse, og her solgte man ud til kineserne. Det blev en kæmpe skandale, efter vi havde advaret. Og det kan sagtens ske igen, hvis ikke Råstofdepartementet har mulighed for at kontrollere ordentligt.”

“Forholdsvis simple krav”

Det er Råstofdepartementet i Grønland, der uddeler licenser til Grønlands undergrund, men når det kommer til efterforskningslicenser, stiller departementet “forholdsvis simple krav”, oplyser de.

Det drejer sig primært om at få dokumentation for ansøgerens tekniske og økonomiske kapacitet, skriver Råstofdepartementet i en mail til Danwatch.

Derudover stilles der et nyt grønlandsk krav om, at rettighedshavere, ledelsen og ejerkredsen ikke må være dømt for blandt andet bestikkelse, svig, terrorhandlinger, hvidvaskning af penge, brug af børnehandel eller menneskehandel.

Ifølge Råstofdepartementet er det dog “begrænset, hvor dybt der bliver tjekket” i forbindelse med en efterforskningstilladelse:

“En udfordring kan være, at ansøgere ofte indgår i internationale koncernstrukturer, hvor det kræver en grundig gennemgang at klarlægge ejerskab, finansiering og den reelle beslutningskompetence.(…). Derudover kan det være en udfordring at foretage vurderinger i en branche, hvor selskaber typisk er projektselskaber uden lang historik”, skriver Råstofdepartementet.

“Et kæmpe problem”

Alligevel mener man i det grønlandske Råstofdepartement ikke, at der er grund til bekymring, fordi der foretages “en grundigere vurdering, når der skal tages stilling til udnyttelsestilladelser”, skriver de. Altså når de skal uddele de licenser, der giver virksomhederne eneret til at udvinde mineraler eller ressourcer.

Her benyttes blandt andet eksterne konsulenter til at foretage undersøgelsen.

Men det er ikke nok, mener konsulent Flemming Gertreuer Christiansen:

”Man er simpelthen nødt til at kigge på, hvem der får efterforskningstilladelserne til at begynde med, for ifølge den grønlandske råstoflov har selskaberne krav på en udnyttelsestilladelse, hvis de finder noget. Så hvis man først trækker stikker dér, risikerer man at lande i retssager som med Kvanefjeldet, og det er ikke godt for Grønland”, siger han og fortsætter:

”Departementschefen og ministeren bør give ordre til sagsbehandlerne om, at den røde lampe skal tændes lige på stedet, hvis privatejede virksomheder fra skattelylande søger om efterforskningslicenser.”

Også sikkerhedskonsulent Jacob Kaarsbo mener, at Grønlands Råstofdepartement må stramme op med det samme:

“Vi står i en situation, hvor det bare ikke er godt nok at sætte et stempel på en licens og så af sted. Det er et kæmpe problem, hvis man ikke har nok ressourcer til at tjekke virksomhedernes ejere ordentligt”, siger han.

Licensernes placering “ser underlig ud”

Alene licensernes geografiske placering i den konkrete sag med Michael Shemesian burde få alarmklokkerne til at ringe hos Råstofdepartementet, mener den tidligere chefkonsulent i GEUS, Per Kalvig.

For ud over at alle licenserne dækker “sværvægtsklassen” af mineraler og råstoffer, så ligger de geografisk også næsten så langt fra hinanden, som de kan komme.

Afstanden samt den manglende infrastruktur gør det nærmest umuligt at nå at lave efterforskning på de fem år, som licenserne varer, lyder det:

”Mineralforskning er et kæmpe arbejde, og når man kaster sig ned i tre vidt forskellige geologier, som de har gjort, hvoraf en betydelig del tilhører sværvægtsklassen af de vanskeligste mineraler – nemlig platin og sjældne jordartsmetaller – så er det her altså en lidt pudsig måde at gøre det på. Det ser underligt ud”, siger Per Kalvig.

Han beskriver mineralefterforskning som en slags byttehandel, hvor Grønland tildeler foreløbige rettigheder til virksomheder mod at få vigtige geologiske data. Men de senere år er Per Kalvig begyndt at bekymre sig for flere af de små virksomheders hensigter i efterforskningsbranchen:

”Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke ønsker at hænge hele branchen ud. Der er i dén grad en masse seriøse små efterforskningsvirksomheder”, starter Per Kalvig:

”Men efterhånden ser jeg desværre et mønster, hvor de her små mærkelige efterforskningsselskaber dukker op, hver gang der er noget med kritiske råstoffer eller sjældne jordartsmetaller. Meget entreprenante investorer får minerallicenser, hvorefter de på et meget tyndt datagrundlag rejser penge til efterforskning af de såkaldte kritiske råstoffer – men de gennemfører ikke nogen seriøse programmer. De er skruppelløse.”

Mineselskab stiller Grønland ultimatum: Grønt lys til kontroversiel mine eller 15 milliarder i erstatning

Ligesom Flemming Getreuer Christiansen efterlyser Per Kalvig mere transparens i forhold til, hvad Råstofdepartementet bygger sine beslutninger på.

Han mener blandt andet, at de geologiske arbejdsprogrammer, som ligger til grund for efterforskningstilladelserne, bør være offentligt tilgængelige.

Men er man ikke bare nødt til at stole på, at Råstofdepartementet har lavet en fyldestgørende vurdering?

”Jeg mener, at når vi har en sag som den her, som stikker sådan ud, så må tvivlen komme os til gode. Større transparens, herunder bedre adgang til de geologiske programmer, der ligger til grund for efterforskningen, vil også være noget, efterforskningsselskaberne ønsker”, siger han.

Kan tilbagekalde tilladelse

Råstofdepartementet oplyser i en mail til Danwatch, at de vurderer, at den nuværende ordning samlet set sikrer en høj grad af gennemsigtighed.

Samtidig understreger de, at Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.) kan foretage undersøgelser løbende, hvis de har en formodning om, at kravene ikke bliver opfyldt.

Er det tilfældet, har myndighederne mulighed for at tilbagekalde tilladelsen. “Der er med andre ord både krav, kontrol og konsekvenser indbygget i systemet”, lyder det.

I forhold til påstanden om, at flere små efterforskningsvirksomheder bruger licenserne som en handelsvare, skriver Råstofdepartementet, at “det er vanskeligt at bruge licenser som handelsvarer”, samt at “personer, der dømmes eller anklages for svig eller spekulation’ vil kunne få taget deres licenser.”

Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra Michael Shemesian ved at række ud til advokatfirmaet Nuna Law, som er Wally John Resources Greenlands c/o-adresse i Nuuk.

Her tilbød en medarbejder at sende vores henvendelse videre til direktøren, men vi hørte aldrig mere.

Vi har også forsøgt at komme i kontakt med Michael Shemesian ved at sende en mail til Exchange Minerals, ligesom vi har talt med receptionisten på Exchange Minerals hovedkontor i Dubai, men heller ikke her er Shemesian vendt tilbage.

Endelig har Danwatch forsøgt at få et interview med Naaja Nathanielsen, der er minister for erhverv, råstoffer og energi i Grønland, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.