Højesteretsopgør på vej, mens danskudrustede kampfly bomber Iran

Tirsdag indledes et principielt retsopgør ved Danmarks øverste domstol, når Højesteret skal afgøre, om den danske stat kan sagsøges for at tillade eksport af militært udstyr, der bruges i strid med folkeretten.

Det skal de, efter at Østre Landsret sidste år afviste et søgsmål fra fire menneskerettighedsorganisationer samt en herboende palæstinenser om den danske våbeneksport til israelske kampfly, der har bombet Gaza.

Samtidig som Højesteret skal behandle sagen, deltager både amerikanske og israelske F-35-kampfly med dansk militært udstyr nu i angreb på Iran. Angreb, der ifølge folkeretseksperter ved Københavns Universitet er en “klar overtrædelse” af folkeretten og FN-pagtens magtanvendelsesforbud.

Danwatch og Information har fundet videoer på både det israelske og amerikanske militærs sociale medier, der viser de to landes F-35-fly lette med kurs mod Iran, da de natten til lørdag den 28. februar indledte luftangrebene på Iran.

Ud over landets øverste politiske og militære ledelse er også mere end 1.000 civile iranere indtil videre blevet dræbt i angrebene, anslår det USA-baserede Human Rights Activists News Agency (HRANA).

Både militæret i USA og Israel bekræfter over for Danwatch, at F-35-flyene deltager i angrebene.

Det amerikanske militærs centralkommando, U.S. Central Command, oplyser til Danwatch, at de i løbet af luftangrebenes tre første dage, og ved hjælp af blandt andet F-35-kampflyene, har ramt mere end 1.700 mål for at “nedbryde det iranske regimes sikkerhedsapparat”.

Det israelske militær IDF afviser i et svar til Danwatch, at angrebene på Iran sker i strid med folkeretten.

“Operation “Roaring Lion” markerer ikke begyndelsen på en ny væbnet konflikt. I årevis har det iranske regime gennemført en vedvarende aggressionskampagne mod Israel gennem en kombination af angreb udført gennem dets regionale stedfortrædere – herunder Hizbollah, Hamas, Palæstinensisk Islamisk Jihad og Houthierne – og direkte angreb fra Iran selv”, skriver de.

Frygter Højesteret vil “lukke døren for juridisk kontrol”

Mens bomberne regner over Mellemøsten, skal Højesteret tirsdag og onsdag i denne uge behandle sagen om dansk eksport til kampflyene. 

Den sag handler netop om, hvad danske myndigheder har gjort for at sikre, at dansk militært udstyr ikke bidrager til krigshandlinger i strid med folkeretten.

Danske virksomheder, primært Terma, producerer dele til F-35-kampflyene, der produceres i USA og videresælges til blandt andet Israel, der har brugt flyene til at bombe Gaza. Eftersom der er tale om militært udstyr, kræver eksporten en særlig våbeneksporttilladelse fra de danske myndigheder. 

Som Danwatch og Information har afdækket, har den danske regering valgt at opretholde eksporten og flere gange fornyet virksomhedernes eksporttilladelser trods anklager om israelske krigsforbrydelser og et muligt folkedrab i Gaza. Store dele af det palæstinensiske område er jævnet med jorden, og titusindvis af mennesker har mistet livet.

Ifølge en række eksperter strider den danske eksport med både EU’s og FN’s regler for våbeneksport, der netop kræver, at militær eksport afvises, hvis der er en “klar” eller “overvejende” risiko for, at udstyret anvendes til krigsforbrydelser eller folkeretsbrud. 

Og derfor har de fire organisationer Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark og palæstinensiske Al Haq samt en ung palæstinensisk mand, der studerer i Danmark, og som har mistet familiemedlemmer i Gaza, sagsøgt de danske myndigheder for at bryde reglerne.   

For snart et år siden, i april 2025, afviste Østre Landsret så at tage stilling til, om Danmarks eksport til kampfly, der har bombet Gaza, er lovlig. Det gjorde de med den begrundelse, at sagsøgerne ikke havde såkaldt “retlig interesse” i at føre sagen.

Den afgørelse ankede sagsøgerne til Højesteret, der altså starter sin behandling af sagen tirsdag.

Og sagen rejser store principielle spørgsmål, mener organisationerne bag søgsmålet.

“Hvis Højesteret vurderer, at vi ikke har såkaldt retlig interesse, bliver døren for juridisk kontrol af danske våbeneksporttilladelser lukket fuldstændigt. En sådan afgørelse kan få vidtrækkende konsekvenser”, lyder det i en udtalelse fra de fire organisationer.

“Ønskværdigt” hvis Højesteret omgør landsrettens dom

Sune Klinge, der er lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet, giver sagsøgerne ret i, at der ikke er nogen mulighed for juridisk kontrol med den danske stats våbeneksport, hvis Højesteret stadfæster dommen. Han vil selv bænke sig i Højesteret i Prins Jørgens Gård for at følge sagen. 

“Det nemmeste for Højesteret vil jo være bare at stadfæste Østre Landsrets dom. For det vil helt klart vække opsigt, hvis de gør noget andet. Men jeg mener, at det ville være ønskværdigt, hvis Højesteret gjorde noget andet end landsretten”, siger han.

“Hvis Højesteret stadfæster, så sidder vi altså tilbage med et system, hvor man ikke kan gå til domstolene med denne type søgsmål. For hvem andre skulle kunne sagsøge staten i denne her sag? Det må man jo i så fald tage til efterretning”, siger Sune Klinge. 

De danske domstole stiller generelt høje krav til, at sagsøgere skal være konkret, direkte og individuelt berørte af det spørgsmål, de vil have prøvet for at få retlig interesse. Og det betyder, at det kan være meget svært at få prøvet sager af mere ideel karakter, som netop myndighedernes overholdelse af de internationale regler for våbeneksport.

Under Østre Landsrets behandling af sagen om F-35-flyene advarede regeringens advokater om en glidebane, hvis landsretten tillod sagsøgerne at føre sagen. 

Forbindelsen mellem de omstridte eksporttilladelser og sagsøgernes forhold i Gaza er “helt principielt for abstrakt og indirekte til at kunne begrunde retlig interesse”, indvendte Rass Holdgaard fra Kammeradvokaten i landsretten sidste år. 

“Det handler i denne her sag om dansk våbeneksportspolitik, men hvad er det næste generelle spørgsmål, som disse organisationer vil have de danske domstole til at afklare?”, sagde Rass Holdgaard i Østre Landsret.

Han mente, at “store dele af verdens befolkning” vil få ret til at prøve lignende sager ved danske domstole – og i den konkrete sag, at borgere i samtlige lande, der risikerer at blive angrebet med F-35-fly, kan få adgang til at lægge sag an ved de danske domstole.

“Der er potentielt millioner af mennesker og juridiske personer, der så skulle kunne få prøvet grundlaget for dansk eksport til F-35 programmet ved danske domstole”, sagde advokaten.

Sune Klinge er dog ikke bekymret for sådan en glidebane.

“Det er meget svært at få øje på en sagsøger, der er et direkte offer, hvor man kan bevise, at de er direkte, konkret og individuelt berørt af den danske eksport til F-35-programmet, men man må alligevel sige, at en retlig prøvelse af Danmarks ansvar i denne her sag ville være relevant. Juraen, folkeretten, er jo meget klar på det her område“, siger Sune Klinge.

Han peger på, at Højesteret tidligere har lempet kravet om retlig interesse. Det skete i en sag om Maastrich-aftalen, der dannede grundlaget for dagens EU, hvor Højesteret konkluderede, at overførslen af lovgivningskompetance fra Danmark til Bruxelles havde indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed.

“Så det ville jo være spændende med et nyt “Maastrict-moment” i Højesteret. Og det ville heller ikke ødelægge noget for retssystemet, selv om regeringens advokater har advaret om en bølge af retssager mod den danske regering, hvis der gives søgsmålsadgang i denne her sag. For så tager man altså ikke højde for, hvad det koster at føre sådan en retssag”, siger Sune Klinge.

Også den danske jurist Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Storbritannien, har taget til orde for, at Højesteret bør udvide søgsmålsadgangen. 

“Danmark har en meget konservativ linje, når det gælder at give organisationer adgang til at anlægge sager som denne. En række europæiske lande har udvidet adgangen, men her halter Danmark bagefter”, sagde han til Danwatch og Information i forbindelse med Landsrettens afgørelse i april sidste år.

Det forventes, at Højesteret træffer afgørelse i næste uge.