“Shop den nye kollektion og vis din støtte til menneskerettigheder.”
Så flot lyder det, når Amnesty og Hummel i dag præsenterer en ny fælles tøjkollektion.
Danwatch kan nu afsløre, at en kasket, der var med i kollektionen, skulle produceres i Kina, som Amnesty ellers har konkluderet, begår forbrydelser mod menneskeheden.
Efter Danwatch begyndte at undersøge sagen, er kasketten kort inden dagens lancering blevet trukket tilbage fra kollektionen.
Årsagen for beslutningen, er Amnesty og Hummel ikke enige om. Ifølge Hummel skal produktet ikke med, fordi det er farligt for den kinesiske fabrik og dens arbejdere at blive sat i forbindelse med Amnesty. Men for Amnesty handler det om, at man slet ikke vil have produkter fra Kina.
Ifølge eksperter stiller sagen dog ingen af parterne i et særligt kønt lys, og kasketten burde være trukket tilbage langt tidligere, siger Jan Vang, professor og sektionsleder ved Global Sustainable Production på SDU.
Forløbet omkring beslutningen har været mærkværdigt. Og det kommer på et tidspunkt, hvor Hummel får kritik for med den danske landsholdstrøje at prædike moral og menneskerettigheder, mens de får produceret tøj i lande, hvor der netop er problemer med krænkelser af menneskerettigheder.
Det har ikke været muligt at få Hummel til at redegøre for, hvor mange kasketter, der allerede er blevet produceret, hvad der nu skal ske med dem, eller hvorvidt leverandøren bliver kompenseret for de produkter, som nu er trukket tilbage.
Tøjkollektionen er en del af et partnerskab mellem Amnesty og Hummel, som Hummel offentliggjorde i en pressemeddelelse den 16. september.
I den forbindelse henvender vi os fra Danwatch til Hummel for at få at vide, hvor tøjet til den nye kollektion bliver produceret.
Den 22. september svarer Hummel. I den forbindelse beder Hummel om, at navnene på fabrikkerne holdes fortroligt, fordi det kan få “direkte konsekvenser for arbejderne på disse fabrikker”, hvis fabrikkens navn bliver offentliggjort i forbindelse med Amnesty.
Dele af kollektionen, der skal sætte fokus på menneskerettigheder, skal altså produceres på fabrikker, hvor det er risikabelt at blive sat i forbindelse med en menneskerettighedsorganisation som Amnesty.
Efterfølgende forklarer Hummel, at det drejer sig om en fabrik i Kina. I de næste dage er Danwatch i kontakt med Hummel og Amnesty for at afklare, hvorfor de vil producere tøj til en menneskerettighedskollektion i Kina, hvor det kan udgøre en risiko for fabrikken og dens arbejdere.
Men den 5. oktober tager sagen så en drejning. Hummel meddeler Danwatch, at kasketten, der produceres i Kina, tages ud af produktion.
Ifølge Amnesty er kasketten blevet trukket tilbage på deres foranledning, efter de fandt ud af, at den skulle produceres i Kina.
“Vi har tidligt sagt, at vi gerne ser, den her tøjkollektion ikke bliver produceret i et højrisikoland”, siger Dan Hindsgaul, der er chef for advocacy i Amnesty med henvisning til lande, hvor der er store problemer med menneskerettigheder.
“Da vi efterprøver det, finder vi ud af, at et af tøjstykkerne er produceret i Kina, og det siger vi, at vi ikke kan leve med,” siger Dan Hindsgaul.
Danwatch har bedt Amnesty om at forklare, hvornår de gjorde klart for Hummel, at de ikke ville have produceret tøj til kollektionen fra Kina. Det har Amnesty ikke kunne svare på. De har heller ikke kunne svare på, hvornår de blev opmærksomme på, at der rent faktisk var et produkt fra Kina i kollektionen.
Vi kan på Danwatch konstatere, at beslutningen om at trække produktet tilbage først sker efter vores henvendelse og kort inden lanceringen.
Det skulle ifølge Jan Vang, professor ved SDU, være sket tidligere.
“Det er alt for sent. Det virker umiddelbart som om, at Amnesty ikke har lavet deres hjemmearbejde forbundet med partnerskabet. De burde jo have fået sendt listerne til intern godkendelse og kan ikke bare frasige sig ansvaret,” siger han.
Han undrer sig også over, at navnene på fabrikkerne skulle være fortrolige:
“Det er en forudsætning for fremskridt i varekæderne i beklædningsbranchen, at man har gennemsigtighed. Hvis man som NGO med fokus på menneskerettigheder accepterer og promoverer hemmelighed omkring underleverandører, bidrager man til, at det er svært for forskere, organisationer og journalister at tjekke arbejdsforholdene,” siger han og tilføjer, at de tit er ringe i udviklingslandene.
Danwatch har anmodet Hummel om en liste over virksomhedens leverandører.
Men Hummel har “af konkurrencemæssige årsager” ikke ønsket at udlevere leverandørlisten, mens andre virksomheder som Bestseller og Adidas har offentlige leverandørlister.
Af Hummels hjemmeside fremgår det, at 30,5% af deres tøj produceres i Kina.
Selvom det er begrænset, hvad de fortæller, stemmer Amnestys forklaring ikke overens med Hummels. Sportstøjsgiganten forklarer, at beslutningen handlede om at beskytte fabrikken.
“På grund af en øget risiko for, at fabrikken bliver boykottet, har vi i samarbejde med leverandøren besluttet at trække produktet tilbage fra kollektionen,” skriver Ulla Vitting Richards, chef for gruppekøb, indkøb og CSR i Hummel, i en mail til Danwatch.
Ifølge Dan Hindsgaul fra Amnesty bliver beslutningen truffet inden for 24 timer, efter Amnesty fortæller Hummel, at de ikke kan tolerere kasketter fra Kina i kollektionen. Men han vil ikke kommentere på, om Amnesty skulle have ydet indflydelse tidligere, for at undgå tøj produceret i Kina.
Om risikoen for boykot skulle spille en rolle for beslutningen vil han heller ikke kommentere på. Men ifølge Jørgen Delman, der er tilknyttet Kinastudier på Københavns Universitet som professor emeritus, kan det være risikofyldt at blive sat i forbindelse med Amnesty i Kina.
“Amnesty er ikke anerkendt i Kina. Derfor kan det få en række konsekvenser, at blive sat i forbindelse med Amnesty. Det kan være en påtale, et søgsmål eller en lukning af fabrikken, afhængigt af alvoren i sagen,” siger han.
En af årsagerne til, at det i Kina kan være risikofyldt at blive sat i forbindelse med Amnesty er deres kritik af den kinesiske regerings krænkelser af menneskerettighederne.
Amnesty har senest i 2021 udgivet en rapport om forholdene i Xinjiang-provinsen. Her dokumenteres det, hvordan den kinesiske regering udsætter uighurer, khasakker og andre muslimske minoriteter for overgreb, tortur og forbrydelser mod menneskeheden.
Amnestys undersøgelse af forholdene i lejrene i Xinjiang bygger på satellitfotos, fortrolige statsdokumenter og interviews med myndighedspersoner, tidligere indsatte og familiemedlemmer til forsvundne.
Amnesty dokumenterer blandt andet:
84% af Kinas bomuld bliver produceret i Xinjiang. Det er ifølge Dan Hindsgaul noget nær umuligt at spore bomulden i produktionen. Det har Danwatch også tidligere beskrevet. Derfor vil Amnesty ikke have tøj produceret i Kina i deres kollektion med Hummel.
“Den manglende adgang til Xinjiang og det, at der ikke er et troværdigt sporbarhedssystem for bomuld, betyder, at det i praksis er umuligt at give en garanti for, at der ikke er bomuld i produktionen i Kina, som stammer fra Xinjiang og kan hvile på brug af tvangsarbejde,” siger Dan Hindsgaul.
Det afviser Hummel dog. Ifølge Ulla Vitting Richards har Hummel indsigt nok i varekæden i Kina til at kunne undgå bomuld fra Xinjiang. Både i produktionen af de kasketter, der nu er fjernet fra kollektionen, og i Hummels øvrige produktion. For over 30% af Hummels tøj produceres fortsat i Kina.
“Som en del af vores due diligence process har vi en code of conduct, som alle leverandører skal underskrive for at arbejde sammen med os. Den indeholder en klausul om, at der ikke må benyttes bomuld fra Xinjiang til Hummels produkter, ligesom der heller ikke må gøres brug af tvangsarbejde til produktionen,” skriver Ulla Vitting Richards til Danwatch.
Selvom Amnesty ikke selv vil have produceret tøj i Kina, mener organisationen ikke, at virksomheder bør sortliste landet, selvom menneskerettighederne er under pres. Så længe virksomheden har styr på forholdene i sin egen varekæde.
Resten af kollektionen bliver produceret i Tyrkiet. Et land, der også er kendt for dårlige arbejdsforhold i tekstilbranchen.
Ifølge en rapport fra Clean Clothes Campaign producerer 1,5 millioner tekstilarbejdere i Tyrkiet til internationale mærker. Men ofte til en løn, der er svær at leve for, og under forhold, som er kritisable.
“Udfordringer med kønsdiskrimination, udnyttelse af migrantarbejdere, fagforeningsbrud, usikre arbejdsforhold, dårlige kontrakter, uformel arbejdskraft og børnearbejde er meget udbredt på de fleste tøjfabrikker i Tyrkiet,” skriver Dila Hisarlı, kommunikationschef for Clean Clothes Campaign i Tyrkiet, i en mail til Danwatch.
De udfordringer anerkender Dan Hindsgaul også. Men han mener, at det er Hummels ansvar at sikre, de forhold ikke gør sig gældende i tekstilproduktionen til deres kollektion.
“Der er selvfølgelig problemer mange steder i tøjbranchen, men vi er trygge ved Hummels produktionssteder. Det, vi ikke har gjort, er at rejse derned og besigtige. Det har vi ikke ressourcer eller ekspertise til. Men det, vi har gjort, er at gennemgå deres politikker, se audits fra leverandører og løbende være i dialog med Hummel,” siger han.
Ulla Vitting Richards forklarer, at Hummel jævnligt aflægger deres leverandører og fabrikker i Tyrkiet et besøg for at sikre gode arbejdsforhold. Derudover kræver de, at leverandørerne lever op til deres code of conduct.
Men det er sjældent tilstrækkeligt, fortæller Jan Vang, professor ved SDU.
“Code of conducts og auditering fungerer overordnet set ikke særligt godt. Der er mange ting, de ikke ser, og det er ikke tilstrækkeligt til at sikre ordentlige arbejdsforhold,” siger han.
Jan Vang fortæller også, at man som NGO med høj moralsk profil bliver nødt til at forholde sig kritisk til det partnerskab, man har med en virksomhed, så det ikke risikerer at blive greenwashing og windowdressing. Ifølge Dan Hindsgaul har Amnesty lavet en etisk screening af Hummel, vil kigge virksomheden efter i sømmene og stille krav til forbedringer.
