Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

Hvad investorer bør vide, når et af verdens største overvågningsfirmaer børsnoteres

En af regeringers foretrukne producenter af overvågningsudstyr bliver nu endnu større, og i Myanmar må teleselskabers topchefer ikke forlade uden at spørge om lov af militærjuntaen. I Abu Dhabi stiger frygten for overvågning via scanninger af nethinden, og tech giganter truer med at trække sig ud af Hong Kong. Velkommen til denne uges overblik om tech og rettigheder!
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Den ligner en klodset tablet, men når ledningen først er koblet til en smartphone, er den populær til overvågning. Et såkaldt Universal Forensic Device kan trække billeder, telefonbog, kontakter, sms’er og al anden data ud af telefonen. Det er den israelske virksomhed Cellebrites, som står bag den tykke tablet, og når den er værd at nævne, er det fordi Cellebrite indgår et partnerskab med virksomheden TWC Tech Holding og står overfor en amerikansk børsnotering. Det betyder, at en af verdens største digitale overvågningsvirksomheder med al sandsynlighed snart får endnu flere kunder. 

Cellebrites udvikler og sælger produkter til “en sikrere verden”, men Cellebrite har flere handler i bagagen med stater, der har købt overvågningsudstyr til tvivlsomme formål. Ifølge det japanske moderselskab Sun Corporation, har politi, militær og efterretningstjenester i flere end 150 stater købt Cellebrites’ UFED. 

I marts meddelte Cellebrite, at det var slut med at sælge software til Rusland og Belarus, og i oktober 2020, at Kina og Hong Kong ikke længere er kunder hos dem. Cellebrite solgte ellers teknologi til Kina og Hong Kong indtil oktober 2020, hvor en israelsk advokat, Eitay Mack hævdede, at Cellebrites UFED har trukket data ud af knap 4000 borgeres smartphones. Eitay Mack har også fremlagt dokumenter, der viser, at Cellebrite i november 2019 har solgt overvågningsudstyr til Bangladesh’s såkaldte “Dødspatrulje”, Rapid Action Battalion, der angiveligt står bag mord, tvungne forsvindinger og tortur af civile, herunder LGBTQ+-personer og journalister.

I april kom det frem, at Cellebrite også var i stand til at trække data ud af Signal, en af de mest sikre former for digital kommunikation. Signal svarede dog hurtigt igen. Eksperter hos Signal var tilfældigvis kommet i besiddelse af en UFED, som de vurderede til at have “alvorlige sikkerhedsbrister”. Tabletten, der bruges til at hacke smartphones i hele verden, virker kun, hvis man står med telefonen i hånden, og mulighederne for at trække data ud af Signal, er minimale, hævder Signal. 

Signal har omkring 20 millioner brugere globalt, og app’en er foretrukket af journalister og aktivister, menneskerettighedsforkæmpere, kritikere og minoriteter, der er beskyttet af international menneskeret mod staters overvågning. Og så selvfølgelig kriminelle med en lyssky dagsorden. Eksemplet med Cellebrite viser, at store virksomheder skal lave omfattende risikovurderinger, før de sælger deres produkter, som kan få krænke menneskers rettigheder. Og det anerkender Cellebrite i deres ansøgning til USA børs.

“Nogle af vores produkter kan blive brugt af vores kunder på en måde, der er eller kan opfattes som uforeneligt med menneskerettighederne. Sådanne opfattelser kan påvirke vores omdømme, omsætning og resultater”.

I Cellebrites investorinformation er menneskerettighederne nævnt én gang. Det er for lidt, lyder det fra kritikere. Cellebrite har svaret, men det bliver for langt til et nyhedsbrev, så læs videre her.

Cellebrites’ Universal Forensic Device er regeringers foretrukne spionværktøj, der har en historie for at falde i de forkerte hænder. Nu skal selskabet bag værktøjet Cellebrites børsnoteres, og derfor bør deres fokus på menneskerettigheder skærpes. Illu: Sarah Hartvigsen Juncker.

Her kommer flere nyheder om teknologi og menneskerettigheder:

  • I Myanmar forbydes chefer i landets teleselskaber at forlade landet uden tilladelse. Norske Telenor, Ooredoo, statsejede MPT og Mytel modtog et brev fra militærjuntaen, der siden februar har haft magten i landet, om at myndighederne fra 5. juli har ret til at overvåge selskabernes brugeres data. Danwatch afslørede samme dag, at Telenor har været tvunget til at udlevere data fra 18 millioner telekunder i Myanmar, og få dage efter meddelte Telenor, at selskabet sælges til M1 Group. Et selskab, der er på FNs liste over virksomheder med forbindelse til Myanmars militærjunta.
  • I Abu Dhabi er aktivister bekymrede for befolkningens privatlivsrettigheder på grund af Covid19 scannere, der angiveligt scanner folks øjne, når de kommer ind i landet eller bare går i supermarkedet. En sikkerhedsvagt oplyser til Reuters, at man via mobiltelefoner foretager nethindescanninger, der viser, om man er testet eller vaccineret. Myndighederne benægter, at oplysningerne lagres.
  • I Hong Kong overvejer Google, Facebook, Twitter og Apple at trække sig ud som følge af en ny kinesisk privatlivslov, der kan give strenge straffe til alle, der udgiver private oplysninger, såkaldt “doxing”. Det er urimeligt, siger virksomhederne, da det ikke er dem, men privatpersoner, der udgiver på deres platforme.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Under fredagsbønnen blev 37 uskyldige afghanske shiamuslimer dræbt, da en bombe gik af i Afghanistans tredje største by Kandahar. Det er anden fredag i træk, at en bombe detoneres og dræber uskyldige shiamuslimske afghanere i provinshovedstaden Kandahar. Selvom ingen har taget ansvar for angrebet, menes Islamisk Stat at stå bag ifølge New York Times.

Sidste uge blev 40 shiamuslimer fra Hazara-minoriteten dræbt i et lignende terrorangreb i den nordafghanske by Kunduz.

Mere

Mindst seks mennesker er i dag blevet dræbt og 30 mennesker er blevet såret i Beirut, da væbnede kampe brød ud i den libanesiske hovedstad, skriver AlJazeera.

Skyderierne brød ud mellem ukendte rivaliserende grupper ved en demonstration, hvor Hizbollah-tilhængere havde samlet sig i den libanesiske hovedstad for at protestere for at kræve fyringen af en ledende efterforsker i sagen om havneeksplosionen i Beirut d. 4. august sidste år, som kostede 217 mennesker livet.

Mere

I et åbent brev bragt i den engelske avis The Guardian, fordømmer over 390 anonyme medarbejdere i techgiganterne Google og Amazon, at deres arbejdspladser vil sælge teknologi til det israelske militær, som bruges til at undertrykke palæstinensere. Ifølge brevet er medarbejderne anonyme, fordi de frygter repressalier fra deres to respektive arbejdsplader.

Det såkaldte “Project Nimbus” er en kontrakt på 1,2 milliarder dollars mellem Israel og Google/Amazon, hvor sidstnævnte techgiganter skal bygge et omfattende cloud-system med sensitive data, der bl.a. skal bruges af det israelske militær.

I det åbne brev advarer medarbejderne mod “et bekymrende mønster af militarisering, manglende transparens og opsyn” med henvisning til at deres arbejdspladser i stigende grad byder ind på militær- og sikkerhedskontrakter i USA og Israel.

“Vi kan ikke se den anden vej, mens vi bygger produkter, som bruges til at nægte palæstinensere deres basale rettigheder, tvinge palæstinensere ud af deres hjem og angribe palæstinensere i Gaza-striben,” skriver medarbejderne bl.a. i det åbne brev.

Mere

En ny meningsmåling fra YouGov viser, at 80 procent af borgere i forskellige EU-lande bakker op om at indføre nye EU-love, der holder virksomheder ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og miljøovertrædelser, som de begår i lande udenfor Europa.

Borgere i ni forskellige lande indgik i undersøgelsen – f.eks. Tjekkiet, Slovenien, Spanien og Holland – og der var i alle landene en opbakning på over 80 procent til, at europæiske virksomheder skal være juridisk bundet til at overholde menneske- og miljørettigheder, samt at ofre for sådanne overtrædelser skal kunne sagsøge virksomhederne, i landet hvor de har hovedsæde.

Mere

I et åbent brev kalder 12 direktører i prominente koncerner på politisk handling fra verdens regeringer. Business for Nature, som sammenslutningen kalder sig, tæller virksomheder, der ifølge dem selv sammenlagt repræsenterer over 4.7 billioner dollars i årlig omsætning. 

Blandt underskriverne findes både direktører for Unilever, H&M og Holcim.

“Vi må anerkende naturtab for den krise, det er”, lyder det i brevet, der lander på åbningsdagen for FN’s konference om biodiversitet, som afholdes i Kina disse dage. Der opfordres til, at der indgås en ambitiøs politisk aftale i stil med Paris-aftalen. 

Brevet opfordrer således  til, at verdens regeringer forpligter sig på at vende udviklingen i tab af natur og biodiversitet inden 2030. Desuden lyder det, at regeringer verden over skal opstille “ambitiøse og handlingsorienterede” mål, der kan danne rammer for alle typer af aktører.

“Vi opfordrer regeringer til at fjerne eller omlægge alle skadelige støtteordninger. Regeringer subsidierer stadig en masse industrier og initiativer, der er yderst skadelige for naturen”, udtaler Roberto Marquez, direktør i Natura & Co. til the Guardian.

Virksomheder: | | |
Lande:
Mere

FN’s Menneskerettighedsråd mener, at det skal være en menneskeret at have adgang til et sikkert og sundt miljø. Et forslag, som får stor opbakning fra lande, der især er sårbare over for klimaforandringer.

Der er dog også en række lande, som på nuværende tidspunkt ikke tilslutter sig forslaget. Det gælder lande som USA, Storbritannien, Brasilien og Rusland, hvoraf de to sidstnævnte er lodret imod.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dør cirka 13,7 millioner mennesker om året på grund af luftforurening og andre former for dårligt miljø. Det svarer til næsten hvert fjerde af det samlede antal dødsfald i verden.

Temaer:
Mere

Menneskerettighedsorganisationen Global Witness kan i en ny rapport “The true price of palm oil” dokumentere, hvordan store finansielle institutioner såsom BlackRock er med til at finansiere skovrydning og menneskerettighedskrænkelser i palmeoliens tjeneste i Papua Ny Guineas.

Undersøgelsen viser, hvordan tre af Papua Ny Guineas nyeste palmeolieproducenter er impliceret i alvorlig kriminalitet, mens deres praksisser har alvorlige konsekvenser for miljø og mennesker. Blandt andet kan medarbejdere i virksomhederne fortælle om bestikkelse af ministre, skatteunddragelse og brugen af børnearbejde.

Ifølge rapporten har flere store internationale brands, herunder Kellogg’s, Nestlé, Colgate og Danone, købt palmeolie fra de nævnte producenter.

Brancher:
Mere

To journalister, der begge sætter livet på spil for at afdække magtmisbrug og menneskerettighedskrænkelser, er i dag udnævnt til vinderes af Nobels fredspris.

Prisvinderne er Maria Ressa, som har startet det filippinske undersøgende medie Rappler, og Dmitrij Muratov, der er redaktør for det russiske undersøgende medie Novaja Gazeta.

Seks journalister fra Novaja Gazeta er blevet dræbt som følge af deres arbejde, blandt dem Anna Politkovskaja, som blev dræbt i oktober 2006.

Mere

FN’s generalsekretær advarede i går om, at konflikten i Tigray i det nordlige Etiopien nu har ført til, at omkring 400.000 mennesker står overfor en sultkatastrofe.

Op til syv millioner mennesker i det nordlige Etiopien er nu afhængige af nødhjælp, sagde han.

Mere

Et nyt studie fra IMF viser, at kul, olie og gasindustrien, der alle bidrager til den globale opvarmning når de fossile brændstoffer afbrændes, er endog meget tungt subsidieret.

Det skriver The Guardian. 11 millioner USD, tilsvarende cirka 70 millioner danske millioner kroner, modtager industrien i subsidier hvert eneste minut, døgnet rundt, viser IMF-rapporten.

Mere

En række store, multinationale selskaber er medlemmer af en lobbyorganisation, der forsøger at sætte kæppe i hjulene for en ny klimalov i USA, der skal bidrage til at begrænse den globale opvarmning.

Det gør virksomheder som Apple, Amazon, Microsoft og Disney, til trods for at de selv hævder, at de er optaget af at bekæmpe klimakrisen, skriver The Guardian.

Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.