Emilie Ekeberg
En Danwatch-undersøgelse
Kupmagere har adgang til persondata fra Telenor
Tidligere
Næste
Det begyndte ellers lovende, da den skandinaviske telegigant efter et halvt århundredes militærstyre fik en telelicens i Myanmar. Milliardinvesteringen var, ifølge Telenor Myanmars daværende direktør, et historisk bidrag til landets fortsatte økonomiske og demokratiske udvikling.
Virkeligheden er i dag en helt anden.
Til trods for at virksomheden gentagne gange har udtrykt bekymring for de menneskeretlige konsekvenser af deres handlinger, må Telenor se sig involveret i militærstyrets undertrykkelse af protesterne mod den tvungne magtovertagelse af en demokratisk valgt regering.
Nu har virksomheden annonceret, at de undersøger mulighederne for at sælge sig ud af Myanmar. Men her fem måneder efter militærkuppet den 1. februar 2021 er Telenor fortsat tvunget til at udføre de ordrer, som militæret udstikker.
Telenor, som med mere end 18 millioner kunder er en af Myanmars største mobiloperatører, er blevet tvunget til at slukke for internettet, og til at blokere adgangen til sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram – medier, der blev brugt til at organisere protestbevægelsen og fortælle omverdenen om de massive krænkelser af menneskerettighederne.
Teleselskabet har fået mundkurv på af militæret, på trods af Telenors oprindelige ambitioner om i det mindste at informere det internationale samfund om de direktiver, som de modtager fra generalerne, og de har betalt en årlig licensafgift, til trods for at ngo’er har opfordret enkeltpersoner og virksomheder til at standse deres betalinger til regimet.
Nu kan Danwatch i samarbejde med journalister i Myanmar afsløre, at Telenor også er tvunget til at dele brugerdata, såsom adresser og opkaldshistorik, med et regime, der er fast besluttet på at knuse al opposition, og som siden februar har dræbt mere end 850 civile og taget mere end 5.000 politiske fanger.
Delingen af brugerdata er bekræftet af kilder i Myanmars politistyrke og teleindustri, som Danwatch har interviewet i samarbejde med det uafhængige medie Frontier Myanmar i en undersøgelse af mobilovervågning efter militærkuppet.
Bruger persondata til anholdelser
Telenor har delt brugerdata med myndighederne i Myanmar, siden de kom ind på markedet i 2014 – for eksempel i forbindelse med opklaringen af alvorlige forbrydelser og baseret på en individuel vurdering af hver enkelt sag – men nu kan virksomheden altså være tvunget til at udlevere brugerdata til militærregimet til efterforskning af regimets modstandere.
Her ses politiet under en arrestation af medlemmer af protestbevægelsen i Yangon den 26. februar 2021. Siden februar har militæret i Myanmar arresteret mere end 5.000 mennesker for deres politiske aktiviteter, ifølge Assistance Association for Political Prisoners (AAPP) i Myanmar. FOTO: STR/AFP
”Operatørerne er nødt til at give os de informationer, vi beder om, for at kunne anholde eller tjekke en person. Ellers vil det få konsekvenser for dem”, siger en politibetjent, der selv er involveret i overvågningen af protestbevægelsen i Myanmar til Frontier og Danwatch.
Politikilden udtaler sig anonymt af frygt for repressalier fra styret, som er berygtet for at fængsle kritikere uden dom.
Informationerne, som politiet kan få udleveret, er det ID-kort, der er brugt til at registrere brugerens SIM-kort, lokationsdata fra mobilmaster der kan bruges til at spore brugerens bevægelser, og brugernes adresser og opkaldshistorik, siger politibetjenten. Politikilden fortæller også, at politiet har adgang til disse oplysninger fra alle fire teleselskaber i Myanmar, inklusiv Telenor.
Delingen af brugerdata bekræftes af to af hinanden uafhængige kilder i to forskellige teleselskaber i Myanmar.
”Vi har ikke andet valg end at gøre, hvad vi får besked på”, siger en medarbejder i et af teleselskaberne.
Skandinaviens største mobilfirma med 187 millioner kunder i de nordiske lande og i Asien.
Telenors største ejer er den norske stat, der ejer 54 procent af aktierne.
Telenor gik ind i Myanmar i 2013, og har i dag mere end 18 millioner brugere i landet.
Med 1,7 millioner danske kunder ved udgangen af 2020 er Telenor Danmarks næststørste mobilfirma.
I 2020 havde Telenor Group en omsætning på 14 milliarder amerikanske dollars, svarende til cirka 85 milliarder danske kroner.
Samtidig fortæller politibetjenten, at politiet ikke har adgang til at aflytte indholdet i Telenor-kundernes samtaler – i modsætning til nogle af Telenors konkurrenter.
Ved hjælp af et overvågnings-software, der advarer politiet, når der bruges ord som “protest” og revolution”, aflytter politiet mobilkunders samtaler hos det regeringsejede teleselskab MPT og hos teleselskabet Mytel, der har forbindelser til militæret, fortæller den anonyme politikilde.
Det samme er ikke muligt for Myanmars to udenlandske mobilselskaber – Telenor, og Ooredoo fra Qatar, fortæller politikilden, til trods for at regeringsdokumenter viser, at myndighederne har presset på for at installere overvågning i realtid af også deres kunder.
Politibetjenten er interviewet af Danwatch og Frontier Myanmar før den 5, juli, hvor teleselskaberne ifølge anonyme kilder, der har udtalt sig til Reuters, har fået en sidste frist til at installere overvågningssystemet.
Det er derfor uklart, om Telenor i dag har installeret overvågningssystemet.
Bekymret for medarbejdernes sikkerhed
Telenor vil hverken be- eller afkræfte, at de deler brugerdata med militærregimet i Myanmar eller svare på, hvor ofte eller hvilken slags brugerdata, de deler. De vil ikke kommentere på situationen i Myanmar overhovedet.
Tidligere har Telenor fortalt Danwatch og Frontier Myanmar, at de ikke kan udtale sig på grund af deres ansattes sikkerhed.
“Telenor kom til Myanmar i 2013 med en klar ambition om at støtte landets demokratiske og økonomiske udvikling. Vi er meget bekymrede over de sidste måneders begivenheder siden militærkuppet den 1. februar. Desværre er det ikke længere muligt for os at kommentere på direktiver fra myndighederne, fordi vi er nødt til at afveje vores ønske om åbenhed med vores medarbejderes sikkerhed”.
Det udtalte Telenors informationschef Tormod Sandstø i et skriftligt svar til Danwatch og Frontier Myanmar den 7. maj, på spørgsmål om hvorvidt teleselskabet kunne garantere, at militærregimet i Myanmar ikke har adgang til brugerdata fra Telenor.
Mens Telenor ikke har ønsket at uddybe, hvad bekymringen består i, ser den ud til at være velfunderet.
En kilde i et af teleselskaberne fortæller til Frontier Myanmar og Danwatch, at militæret under kuppet sendte bevæbnede soldater til Telenors datacenter uden for Yangon for at lukke ned for deres telefon- og internettjenester.
Det samme oplevede de andre teleselskaber i landet, fortæller kilden.
Samtidig har Reuters for nyligt beskrevet, hvordan militæret med våben har truet ansatte i teleselskaber, der ikke har adlydt deres ordrer. De har også, baseret på anonyme kilder, rapporteret, at myndighederne i juni indførte udrejserestriktioner for udenlandske ansatte i teleselskaberne.
Telenor har forsøgt at begrænse de negative konsekvenser af de ordrer, de har modtaget fra militæret, oplyste selskabet til Danwatch og Frontier Myanmar i maj.
”Siden 1. februar har vi løbende vurderet de faktiske og potentielle menneskeretslige implikationer af vores forretning og truffet foranstaltninger for at håndtere konsekvenserne”, skrev informationschef Tormod Sandstø i en mail.
Mangler lovsikret ret til privatliv
Telenor har begrænsede juridiske muligheder for at afvise regimets ordrer i Myanmar.
I 2013 vedtog Myanmar en ny telelov, der brød det tidligere telemonopol og banede vejen for udenlandske selskaber som Telenor.
Det, som loven imidlertid ikke gjorde, var at opsætte et klart juridisk rammeværk for datasikkerhed, retten til privatliv og myndighedernes adgang til teleselskabernes brugerdata.
DOKUMENTATION
Siden har Telenor, der de seneste år også har udtrykt sin bekymring for de massive krænkelser mod Rohingya-befolkningen i Myanmar, haft få muligheder for at gøre indsigelser mod myndighedernes direktiver.
I 2020 indvilgede Telenor i 91 ud af 97 anmodninger fra myndighederne i Myanmar om at udlevere kunders historiske brugerdata, viser Telenors årlige Authority Request Disclosure Report.
Samme år efterkom selskabet alle ordrer fra myndighederne om at lukke for internetadgangen og blokere hjemmesider, herunder for medier, der rapporterede om militærets krænkelser af Rohingya-befolkningen.
Kilder siger til Frontier og Danwatch, at antallet af anmodninger om deling af brugerdata ikke er steget markant siden kuppet den 1. februar i år. Eftersom en anmodning kan gælde flere personer er det uklart, hvor mange menneskers brugerdata der er blevet delt med myndighederne i 2020.
Farlige data
Det norske statsejede Telenor bryster sig med sine politikker for samfundsansvar, og er en svoren tilhænger af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP).
Mens der i 2013 var kritikere, der hævdede, at Telenor investerede for tidligt i et regime, der stadig var stærkt påvirket af militæret, har flere bifaldet Telenor for at udbrede telefon- og internettjenester i et land, der dengang havde en meget begrænset udbredelse af mobiltelefoner – kun overgået af Nordkorea og Eritrea – og hvor adgangen til information var skarpt kontrolleret.
”Telenor har været yderst vigtig for demokratiseringsprocessen og folkets adgang til informationer og kommunikation i Myanmar”, siger Marte Nielsen, der forsker i Myanmar ved Peace Research Institute Oslo (PRIO).
“Nu står Telenor over for et ekstremt svært dilemma ved at operere under et illegitimt regime, som stort set ikke anerkendes af nogen anden stat, siger hun.
Marte Nilsen mener, at det til en vis grad kan forsvares, at Telenor har fulgt de ordrer, der er kommet fra militærstyret for at forblive i landet, som et alternativ til de regeringskontrollerede teleselskaber.
Hun finder det dog “dybt bekymrende”, hvis Telenor deler brugerdata med myndighederne efter kuppet.
“I dag er demokrati-aktivisterne enten på flugt eller gemmer sig for sikkerhedsstyrkerne. De sover forskellige steder fra nat til nat for at undgå at blive anholdt. Så kan de ikke risikere, at deres mobiltelefoner afslører, hvor de er”, siger Marte Nilsen.
SIM-registrering bekymrer
Bekymringen deles af Lucy Purdon, der er direktør for politikudvikling i ngo’en Privacy International (PI), som har fulgt spørgsmålet om overvågning og beskyttelse af privatliv i Myanmar i det sidste årti.
“Overvågning er et spørgsmål om liv og død i Myanmar. Det er meget bekymrende, hvis teleselskaber deler brugerdata med myndighederne. Der er ingen love, ingen garantier eller ansvarlighed, det står myndighederne helt frit, hvordan de vil bruge disse data”, siger hun.
Obligatorisk registrering af sim-kort, som blev introduceret af den civile regering i Myanmar i 2019, gør kun hendes bekymring større. Til trods for at Telenor selv har udtrykt bekymring for, at SIM-registreringen sker uden en lovsikret ret til privatlivets fred, lukkede Telenor alle SIM-kort, der ikke var registreret med et nationalt ID-kort eller et pas i juni måned sidste år.
Til trods for at udlevering af historisk brugerdata gennem teleselskaberne er mindre indgribende end overvågning af samtaler, SMS’er og data i realtid, kan kommunikations- og bevægelsesmønstre kombineret med et personligt ID give myndighederne et ret udfyldende billede af en person, mener hun.
“Metadata, altså information såsom fysisk placering, hvem der har ringet til hvem og varigheden af opkaldene, er meget afslørende i sig selv. Oven i det giver obligatorisk sim-registrering endnu flere oplysninger om en person, såsom deres ID-kort og adresse. Det gør folk endnu mere sårbare for overvågning”, siger Lucy Purdon.
Et etisk valg
I Myanmar opfattes Telenor alligevel som det sikreste valg blandt landets fire teleselskaber.
Mens MPT og Mytel er ejet af staten og militæret i Myanmar, har Ooredoo fra Qatar sagt meget lidt om menneskerettighedssituationen i landet og adlydt militærets ordrer uden protester.
I årets første kvartal, fra 1. januar til 31. marts 2021, fik Telenor to millioner nye mobilkunder i Myanmar. En af dem er en 23-årig universitetsstuderende fra Yangon, der er en del af protestbevægelsen mod militærkuppet.
Før februar i år var han kunde hos MPT, men da militæret intensiverede undertrykkelsen af protestbevægelsen i marts, blev han bekymret over, om hans telefon kunne blive overvåget.
Derfor skiftede han til Telenor.
”Mange siger, at Telenor er det sikreste valg. Jeg føler, at de er optaget af deres kunders sikkerhed”, siger han.
”Jeg synes, at alle skal skifte til Telenor. Hverken MPT eller Mytel er sikre, fordi de er tæt på juntaen”.
En anden aktivist, der har været på flugt siden regimet udstedte en arrestordre på hende i april, siger, at hun er enig i, at Telenor sandsynligvis er det ”sikreste” teleselskab for brugerne. Men hun er alligevel bekymret.
”Telenor har investeret under en lovgivning, der krænker menneskerettighederne. Derfor er de nødt til at lukke internettet, hvis militæret beordrer det, og de er også nødt til at give myndighederne brugerdata”, siger hun.
”Hvis Telenor modtager ordrer, der krænker folks digitale rettigheder, ville det etiske valg være at klippe båndene til militæret og forlade landet”, siger aktivisten.
Andre opfordrer Telenor til at informere deres brugere om den risiko, der er forbundet med at bruge deres tjenester.
”Vi er dybt bekymrede over alle personlige data, som Telenor måtte videregive til den ulovlige junta, og som kan bringe journalister og aktivister i fare for anholdelse, tortur og død”, siger Yadanar Maung, talsperson for ngo’en Justice For Myanmar til Danwatch og Frontier Myanmar.
“Telenor har forpligtet sig til åbenhed, i skarp kontrast til de andre mobiloperatører i Myanmar, men efter militærkuppet har de ikke været i stand til at fortsætte åbenheden. Telenor bør afklare, hvad deres holdning er til militærets aflytningssystem, og til at videregive brugerdata til juntaen”, siger Yadanar Maung.
Intensiverer overvågningen
Mens politivolden fortsætter i Myanmar, intensiverer militæret overvågningen af protestbevægelsen.
Advokater i Myanmar interviewet af Danwatch og Frontier fortæller, at politiet efter militærkuppet har præsenteret data fra mobiltelefoner som bevismateriale mod oppositionen i retten.
Khin Maung Zaw, der er forsvarsadvokater for Myanmars demokratisk valgte leder Aung San Suu Kyi, som har været tilbageholdt siden kuppet, har selv oplevet, at mobildata blev lagt frem som bevis. Det skete for eksempel under retssagen mod en anden af Khin Maung Zaws klienter, et tidligere medlem af rådet for Myanmars hovedstad, Nai Pyi Taw, der blev arresteret af militærjuntaen i marts i år for anklager om at manipulere protestbevægelsen.
”Kopier af chatsamtaler fra hans mobiltelefon og bærbare computer blev bragt for retten som bevis mod min klient U Min Thu. Politiet fandt også ud af, at han havde haft samtaler med to andre personer, som begge blev defineret som medtiltalte i hans sag”, siger Khin Maung Zaw.
Khin Maung Zaw var også forsvarer for to Reuters-journalister Wa Lone og Kyaw Soe Oo, der sad fængslet i mere end 500 dage efter, at de i 2017 blev arresteret for at rapportere om militærets etniske udrensning af Rohingya-folket i Myanmar.
“I Wa Lone og Kyaw Soe Oos tilfælde havde myndighederne brugt det israelske Cellebrite-software på deres mobiltelefoner for at få adgang til indholdet på dem”, siger Khin Maung Zaw.
Politibetjenten, der selv er involveret i overvågningen af protestbevægelsen, siger, at politiet har instruks om at konfiskere mobiltelefoner fra arresterede demonstranter, og at de er i stand til at få adgang til deres indhold.
DOKUMENTATION
“Hvis en demonstrants navn står på en overvågningsliste, vil politiet tjekke mobiltelefonens chat-applikationer, Facebook og fotogalleri for at følge op på andre mistænkte eller venner af demonstranten”, siger politikilden.
En anden fremtrædende advokat, der siden kuppet har bistået fængslede aktivister fra demokratibevægelsen, siger, at hun ikke længere stoler på nogen af mobilselskaberne i landet.
”Da jeg diskuterede en sag med en jernbanearbejder fra bevægelsen for civil ulydighed, snakkede jeg for meget om sagen over telefonen, og næste dag ransagede politiet jernbanearbejderens hjem. Efter det stoler jeg ikke længere på nogen af mobilselskaberne, og jeg har besluttet mig for at tage alle diskussioner med mine klienter ansigt til ansigt”, siger Daw Zarli Aye.
Bliver underrettet om visse ord
Samtidig med at regimet intensiverer overvågningen, udgør Telenor et alternativ til de to nationalt ejede teleselskaber, der begge har givet myndighederne adgang til at aflytte og masseovervåge deres brugere, viser Danwatch og Frontier Myanmars research.
Cirka en måned efter militærkuppet begyndte en ny overvågningsenhed i politiet – et såkaldt cybersikkerhedsteam – at overvåge opkald og SMS’er fra mobilkunder hos de myndigheds-kontrollerede teleselskaber MPT og Mytel. Det gør de ved hjælp af et overvågnings-software, der opsnapper visse ord, der knyttes til protestbevægelsen, fortæller politibetjenten, der er anonym af frygt for sin sikkerhed.
“Ord som “Revolution” (Taw Hlan Yay på burmesisk, red.) og “Protest” (San Da Pya på burmesisk, red.) er blevet tilføjet til systemet, og politiet bliver underrettet, hvis folk bruger disse ord. Hvis det bliver bemærket, at en bruger benytter de her ord ofte, tilføjes personen til en liste over mistænkte, og derefter kan politiet vælge at intensivere aflytningen af deres samtaler”, siger politikilden.
Læs mere om overvågningssystemet hos Frontier Myanmar
Planlagde aflytning af Telenor-brugere
Mens politibetjenten har fortalt, at de endnu ikke har mulighed for at aflytte opkald fra Myanmars to udenlandske teleselskaber, har der været planer om at give myndighederne adgang til at aflytte telefonsamtaler også hos Telenor.
Det viser lækkede mødeindkaldelser og offentlige budgetter, der er delt i en rapport fra Open Technology Fund udgivet i november 2020.
Den 31. januar 2019 indkaldte Myanmars kommunikationsministerium (MoTC) Telenor og landets tre andre mobiloperatører til et møde for at drøfte de tekniske aspekter af overvågning af tale og data.
På det tidspunkt hørte ministeriet stadig under den nu afsatte NLD-regering, men militæret har haft stor indflydelse i Myanmar også under det civile styre. Juntaen sad på 25 procent af pladserne i parlamentet, og de havde betydelig indflydelse over flere ministerier, herunder kommunikationsministeriet (MoTC), som havde en række militære generaler på lønningslisten.
Ministeriet tildelte efterfølgende 6,2 milliarder kyats, hvilket svarer til cirka 23 millioner danske kroner, i ministeriets budget for 2019/2020 til implementering af et overvågningssystem, der skulle give adgang til både tale, SMS og data i realtid.
Budgettet viser, at det for Telenors del skulle være muligt for regeringen at aflytte op til 120 telefonopkald på samme tid, mens det skulle være muligt at overvåge 1 gigabyte data pr. sekund.
Mere end 850 civile demonstranter er dræbt siden militærkuppet 1. februar. Her rengør en hospitalsansat en båre der er dækket af blod fra en demonstrant, der blev dræbt den 20. marts 2021 i Yangon under demonstrationer mod militærstyret. FOTO: STR/AFP
I december 2020, kun to måneder før militærkuppet, advarede Telenor i Myanmar selv om, at tidsfristen for at give myndighederne direkte adgang til mobildata i realtid var nået.
Advarslen kom i klare vendinger under Telenor Myanmars årlige Sustainability Briefing, der blev afholdt den 3. december 2020 i Yangon.
”Regeringen planlægger at få direkte adgang til hver operatør og internetudbyders systemer uden godkendelse fra sag til sag. Vi føler, at dette skaber en mulighed for misbrug, der kan krænke vores kunders menneskerettigheder”, sagde en Telenor-ansat under briefingen, som er delt af Telenor på Youtube.
Telenor advarede også om det manglende juridiske rammeværk for, hvornår og hvordan myndighederne måtte tilgå systemerne.
“Vi er bekymrede over, at eksisterende love og regler ikke indeholder klare definitioner af, hvornår sådanne beføjelser kan og ikke kan bruges, ej heller andre juridiske eller regulatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der kan sikre, at disse beføjelser anvendes på en forholdsmæssig og nødvendig måde”, sagde den Telenor-ansatte under præsentationen.
Forfatteren af rapporten fra Open Technology Fund, som har fortsat sine undersøgelser af militæret i Myanmars overvågnings-kapacitet, fortæller, at militæret for øjeblikket går målrettet efter lederskikkelser i civilsamfundet, og at de i høj grad baserer sig på menneskelige informanter til formålet.
“Når protesterne engang stilner af, tror jeg, at militæret vil øge brugen af overvågningsteknologi for at opsnuse resterne af protestbevægelsen”, siger rapportforfatteren, som har udgivet rapporten under et pseudonym af hensyn til sin sikkerhed, til Danwatch og Frontier.
DOKUMENTATION
Forfatteren roser Telenor for tidligere at have været åbne omkring de direktiver, som de har modtaget fra regeringen og for at have argumenteret for, at overvågning skal finde sted under et juridisk rammeværk, der sikrer borgernes rettigheder.
Men hun tror ikke, at Telenor har haft særlig stor mulighed for at modsætte sig militærstyrets ordrer efter kuppet.
”Militæret har overvågningsteknologi, men de har også våben. Jeg formoder, at de bare vil vade ind på mobilselskabernes kontorer og kræve at få udleveret den data, de har brug for. Jeg vil gerne tro om Telenor, at de prøver så hårdt som de kan, men jeg tror også, at det er virkelig svært for Telenor at argumentere mod et hensynsløst og voldeligt terrorregime”, siger forfatteren.
“Jeg kan ikke forestille mig, at Telenor kan bede militæret om venligst at udfylde denne formular, hvis de bliver spurgt om data”, siger rapportforfatteren.
“Begrænsede tegn på forbedring”
Telenor har ikke været villig til at give garantier imod, at myndighederne i Myanmar kan få direkte adgang til at aflytte deres mobilkunder, ej heller, at de ikke deler brugerdata med militæret, når de får besked på det.
Selskabet har imidlertid gjort det klart, at de ser ”begrænsede tegn på forbedring” i Myanmar.
Udtalelsen faldt, da Telenor under sin kvartalsfremlæggelse den 4. maj 2021 oplyste, at de har nedskrevet hele deres Myanmar-forretning med næsten fem milliarder danske kroner.
”Vi har gjort dette (nedskrevet værdien red.) på baggrund af stadig dårligere udsigter for økonomien og forretningsklimaet i landet, kombineret med en forværret sikkerheds- og menneskerettighedssituation”, sagde Telenors informationschef Tormod Sandstø til Danwatch og Frontier i en skriftlig kommentar den 7. maj, kun få dage efter pressekonferencen.
”Vi mener, at vi har gjort en forskel som udbyder af teletjenester i Myanmar. Vores fortsatte tilstedeværelse vil afhænge af udviklingen i landet og vores evne til at yde et positivt bidrag til befolkningen i Myanmar”, sagde Tormod Sandstø i den skriftlige kommentar.
Siden begyndelsen af maj er situationen i Myanmar forværret yderligere, fortæller Marte Nilsen, Myanmar-forsker ved Norwegian Peace Research Institute (PRIO).
”Der er ingen tegn på forbedringer i Myanmar, situationen bliver kun værre, og Myanmar er på vej til at blive en “failed state”. Det her er en krise, der vil vare længe”, siger Marte Nilsen.
Kvinder i Dawei i det sydøstlige Myanmar holder tre fingre op i vejret for at vise sin støtte til en demonstration mod militærkuppet den 23. maj 2021. Foto: AFP PHOTO / DAWEI WATCH
Mens Telenor ikke efterfølgende har været villig til at give yderligere kommentarer om sin tilstedeværelse i Myanmar, rapporterede erhvervsmediet TMT Finance den 1. juli, baseret på anonyme kilder, at Telenor nu forsøger at sælge sin Myanmar-forretning.
Som følge af den politiske situation og sanktionsregimet mod Myanmar, vil mulige købere mest sandsynligt være begrænset til Ooredoo fra Qatar, som allerede opererer i Myanmar, eller et kinesisk teleselskab, skriver TMT Finance. Prisen forventes at ende på mellem 800 millioner og 1,5 milliarder amerikanske dollars, skriver de.
Advarer mod at sælge til menneskerettighedskrænkere
Et eventuelt forestående salg vil ikke nødvendigvis gøre Telenors myanmarske dilemma mindre. Mens Telenor har afvist at kommentere på rygter om til hvem og hvordan, de vurderer at sælge virksomheden, har nyheden rejst bekymring hos flere ngo’er.
“Dårlige nyheder!”, skrev ngo’en Free Expression Myanmar på Twitter og tilføjede, at de var bekymrede for, at et russisk eller kinesisk teleselskab ville erstatte Telenor.
Ngo’en Justice for Myanmar opfordrer Telenor til ikke at sælge deres forretning til en virksomhed, der ikke respekterer brugernes menneskerettigheder.
”Vi er bekymrede over medieomtalen af Telenors potentielle salg af forretningen i Myanmar. Hvis de sælger til en virksomhed, der ikke forpligter sig til åbenhed og beskyttelse af personoplysninger, vil befolkningen i Myanmar blive udsat for endnu større risiko. Vi opfordrer Telenor til nøje at overveje de menneskeretslige konsekvenser af enhver tilbagetrækning fra Myanmar”, siger talsperson Yadanar Maung til Danwatch og Frontier.
FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP), som Telenor har tilsluttet sig, indebærer, at en virksomhed, der ikke kan undgå at blive medskyldig i krænkelser af menneskerettighederne, skal lukke ned for virksomheden, fortæller Andreas Rasche, der er professor ved Copenhagen Business Schools (CBS) Centre for Sustainability.
Men samtidig har de også en forpligtelse til at vurdere de menneskeretslige konsekvenser af, hvem de sælger virksomheden til, fortæller CBS-professoren.
“Ifølge UNGP skal en virksomhed foretage due diligence-vurderinger af deres forretningsaktiviteter og deres forretningsforbindelser. At sælge en del af sin virksomhed involverer både en forretningsforbindelse og en forretningsaktivitet, og FN’s retningslinjer kræver derfor, at konsekvenserne af sådan et salg inkluderes i vurderingen”, siger han.
Ved et salg af et teleselskab der opererer under militærstyre i Myanmar, skal både de reelle og de potentielle menneskeretslige konsekvenser vurderes, siger Andreas Rasche.
“Det er vigtigt at understrege, at sådan en due diligence-vurdering skal se på både de aktuelle men også de potentielle konsekvenser af et salg. Hvis man i en sådan situation skal sælge en virksomhed til et selskab fra Kina eller Qatar, er det vigtigt at holde sig de potentielle konsekvenser for øje, særligt siden begge lande har en dårlig historik for overholdelse af menneskerettighederne”, siger han.
Hverken teleselskaberne MPT, Mytel og Ooredoo eller Myanmars ambassade i Oslo har besvaret Danwatchs henvendelser.
