18. december 2011

Kapitalintensivt landbrug uden kapital

Fru Sawar på 70 år dyrker stadig peber på familiens jord.


Det kræver penge at dyrke peber på Bangka. Gødning, såsæd og nye pæle, som peberplanterne kan sno sig om, er absolut nødvendigt og dyrt. Pesticider er også dyre. Ikke alle små landmænd har råd til disse, og slet ikke, hvis høsten slår fejl og betalingen for peberhøsten er lavere end ventet.

Ud over nødvendigheder i landbruget bruges overskuddet fra peberhøsten også til at dække basale nødvendigheder som mad og tøj og til at betale regninger med. Hvis høsten har været god, bruges pengene til at investere i nyttefuldt udstyr som scootere, der kan sælges igen, skulle der være behov for penge.

Fru Sawar er 70 år, lille og skrøbeligt bygget men med stærke, gennemtrængende øjne. Hun bor i et toværelses hus i landsbyen Nyelanding med sin 50-årige datter. Begge er enker. Hendes to børnebørn bor her også. Hun arbejder stadig i den 1 hektar store pebermark hver dag.

-“Sidste år havde vi en succesfuld høst. Vi solgte 700 kg peber for 35 mio. rupiah. Vi brugte de fleste af pengene på såsæd, gødning og pesticider til de nye planter”, siger fru Sawar.

“Havde vi haft flere penge, ville jeg ikke ønske mere til mig selv. Men jeg ville ønske mig en scooter til mit yngste barnebarn”, siger fru Sawar.

Banken tager landet

Fru Sawar har aldrig lånt penge i banken i nødstunder. Det samme gælder alle de andre landmænd, vi møder.  I en anden landsby ikke langt fra fru Sawar besøger vi landsbyens overhoved Kohma, en buttet og myndig mand i polotrøje og shorts. Han er høvding for en landsby med 47 familier og modtager os i sit hus, der er solidt plantet på træpæle, der rager to meter op over jorden. Sammen med høvdingen er adskillige af landsbybønderne og deres familiemedlemmer hurtige til at deltage i diskussionen.  Når vi spørger, hvorfor ingen bønder optager lån i banken for at dække udgifterne til peberdyrkning, griner alle.

“Banken tager dit land, hvis du ikke kan betale dem tilbage. Vi har ikke megen tillid til bankerne. Det er for risikabelt. Du finder ikke mange landmænd her omkring, der har banklån, siger høvding Kohma”, mens adskillige andre nikker i enighed.

“Hvis en høst slår fejl på grund af sygdomme, eller hvis du får en alt for lav pris, har du ingen penge til at købe ny såsæd eller gødning. Så må nogle familier give afkald på deres land og blive daglejere for andre landmænd”, siger høvding Kohma. Han ejer selv 10 hektar land med fire peberarbejdere om dagen, som får 60.000 rupiah (5 euro). I høstsæsonen hyrer han 15-20 arbejdere.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram