Lækket FN-klimarapport: Nuværende politik ikke ambitiøs nok til at nå klimamål

196 lande vedtager klimaaftale ved COP-21 i Paris i 2015.
Nikolaj Skydsgaard

Journalist



Husk at dele
Tema
I et udkast til en rapport fra FN’s klimaorganisation konstaterer eksperter, at nuværende politiske handlingsplaner om at bremse den globale opvarmning ikke er ambitiøse nok til at nå målet fra den globale klimapagt, Paris-aftalen. Danske forskere er ikke overraskede.
Nikolaj Skydsgaard

Journalist



Ifølge en foreløbig rapport fra FN’s toneangivende klimaorganisation, IPCC, er risikoen “meget høj” for, at de globale temperaturstigninger vil overstige det mål, der blev sat i Paris-aftalen for 2 år siden, nemlig at begrænse opvarmningen til kun 1,5 grader. Rapporten blev oprindeligt lækket til nyhedsbureauet Reuters.

Én af de foreløbige konklusioner i rapporten er, at det kræver en hidtil uset økonomisk og teknologisk omrokering på globalt niveau, hvis målet om en stigning på kun 1,5 grader skal nås, samt at der bør “suges” CO2 ud af atmosfæren, f.eks. ved skovplantning, for at nå målet.

“Hvis de nuværende løfter opfyldes frem til 2030, er der ikke nogen scenarier, hvor den gennemsnitlige opvarmning holdes under 1,5 grader,” nævnes det i rapporten fra IPCC, International Panel on Climate Change, som Danwatch har set.

Screenshot fra IPCC's rapport med ovenstående citat

IPCC

  • IPCC, Intergovernmental Panel on Climate Change, blev grundlagt i 1988 og har som opgave at undersøge omfanget af global opvarmning ved at vurdere videnskabelige undersøgelser af de socioøkonomiske, tekniske og miljømæssige konsekvenser af klodens stigende temperatur. 
  • IPCC blev efter Paris-aftalen sat til at undersøge, hvilke konsekvenser en 1,5 graders stigning i den globale temperatur vil have for miljøet og verdens befolkning.
  • Rapporten, som Danwatch har set, er baseret på videnskabelige undersøgelser lavet frem til november, 2017.

IPCC

  • IPCC, Intergovernmental Panel on Climate Change, blev grundlagt i 1988 og har som opgave at undersøge omfanget af global opvarmning ved at vurdere videnskabelige undersøgelser af de socioøkonomiske, tekniske og miljømæssige konsekvenser af klodens stigende temperatur. 
  • IPCC blev efter Paris-aftalen sat til at undersøge, hvilke konsekvenser en 1,5 graders stigning i den globale temperatur vil have for miljøet og verdens befolkning.
  • Rapporten, som Danwatch har set, er baseret på videnskabelige undersøgelser lavet frem til november, 2017.

“At undgå at overstige de 1,5 grader kræver hurtige og dybe reduktioner i udledningen af drivhusgasser,” står det i rapporten.

Lektor emeritus i Klima- og Computerfysik ved Københavns Universitet, Aksel Walløe Hansen, er bekendt med rapportens foreløbige konklusioner og mener ikke, at det er overraskende, når man kigger på den nuværende udvikling.

“Nogle lande har skåret ned på CO2-udledningen, andre har ikke. Det er usikkert, hvad USA egentlig vil gøre i fremtiden, og der er jo ikke mange år, før det skal ske,” siger han til Danwatch og fortsætter:

“Det bliver værre og værre, jo længere vi venter. Hvis vi aktivt vil have CO2-koncentrationen holdt i ave, så skal der snart ske noget radikalt”.

Rapport er blot nyeste skud på stammen

Den endnu ufærdige rapport er blevet sendt til bedømmelse hos regeringer og forskere verden over, og den endelige version forventes at offentliggøres i oktober i år, skriver IPCC i en meddelelse og understreger, at teksten endnu kan nå at ændres betydeligt frem til den endelige version.

Dog er konklusionen fra den foreløbige rapport - nemlig at de nuværende handlingsplaner ikke er nok til at holde sig under 1,5 graders temperaturstigning - blot det nyeste skud på stammen, da FN’s miljøorganisation, UNEP, sidste år offentliggjorde en rapport med lignende konklusioner.

Da 196 lande mødtes i Paris i december 2015 og underskrev den såkaldte Paris-aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser, var ét af punkterne i aftalen, at de globale temperaturstigninger ikke måtte stige mere end 2 grader over niveauet fra før industrialiseringen (mellem år 1850-1900 ifølge rapporten), og helst ikke mere end 1,5 grader.

Paris-aftalen

Paris-aftalen var resultatet af klimatopmødet COP-21, som blev afholdt i Paris i december 2015. Den juridisk bindende aftale forpligter de 196 underskriftslande til at fremlægge nationale planer for at reducere udledningen af drivhusgasser. Læs aftalen her

Paris-aftalen

Paris-aftalen var resultatet af klimatopmødet COP-21, som blev afholdt i Paris i december 2015. Den juridisk bindende aftale forpligter de 196 underskriftslande til at fremlægge nationale planer for at reducere udledningen af drivhusgasser. Læs aftalen her

I forlængelse af Paris-aftalen udfærdigede størstedelen af deltagerlandene handlingsplaner med nationale målsætninger for at begrænse udledningen af drivhusgasser. I UNEP’s statusrapport fra november 2017 blev det dog konstateret, at de handlingsplaner kun dækkede over en tredjedel af den nødvendige reduktion i udledninger.

Konklusionerne i den nyligt lækkede IPCC rapport overrasker heller ikke klimaforsker og sektionsleder på Agroøkologi - Klima og Vand på Aarhus Universitet, Jørgen Eivind Olesen. Olesen mener heller ikke, at den endelige rapport vil ændre sig markant fra den nuværende udgave.

“Jeg tror, at virkeligheden bliver langt værre, for der lægges jo ofte i sådanne rapporter og analyser op til, at man kigger på, hvad man kunne opnå, hvis man virkelig strengede sig an, og virkeligheden er altid ondere end det,” siger han til Danwatch.

Hver en brøkdel tæller

Konsekvenserne af en stigning på 1,5 grader er mildere end en stigning på 2 grader, men er dog stadig alvorlige og mange. Øgede vandstande i verdenshavene, smeltende iskapper på Grønland og Antarktis, tab eller “blegning” af koralrev, mangel på ferskvand og oversvømmelse af mindre østater er mulige udfald ifølge rapporten.

Især de fattigere dele af verden er allerede mærket af de globale temperaturstigninger og vil være de mest udsatte for yderligere temperaturstigninger, står det i rapporten, som også nævner, at en femtedel af verdens befolkning lever i områder, der allerede har oplevet mere end 1,5 graders opvarmning i mindst én sæson.

“Vi kan jo se nogle af konsekvenserne rundt omkring i verden allerede nu, hvordan det kan udarte sig, så det bliver meget værre for hver brøkdel vi går op i temperatur,” konkluderer Aksel Walløe Hansen.

Rapporten anslog i den forbindelse, at verdens såkaldte “CO2-budget”, dvs. hvor meget der maksimum må udledes for at have mindst 50 procent chance for at nå målet om 1,5 graders temperaturstigning, vil være opbrugt inden for 12-16 år med de nuværende udledningsrater (fra 2015). Det kan oversættes til, at menneskeheden kun må udlede 580 milliarder ton drivhusgasser, hvis der skal være 50 procent-eller-bedre chance for at holde temperaturstigningen til 1,5 grader.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark udledte 91 millioner ton CO2-ækvivalent i 2016, en stigning på 4.1 procent i forhold til 2015. Dog er udledningen siden 2006 faldet samlet med 27 procent. Til sammenligning udledte USA 5.170 millioner ton CO2-ækvivalent i 2016 ifølge tal fra USAs energiagentur, EIA.

Men at begrænse udledningen af drivhusgasser er heller ikke nok ifølge rapporten, som henviser til, at CO2 skal “suges” ud af atmosfæren, hvis temperaturstigningen ikke skal overstige 1,5 grader.

“Nu når man skal holde sig til 1,5 grader bliver det endnu mere absurd nødvendigt at fjerne CO2 og få det lagret og gemt, men den virkelighed er jo ikke endnu trængt igennem i politisk sammenhæng,” mener Jørgen Eivind Olesen.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Tema

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch’ fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.