”Vi har ikke råd til brød længere. Kun de mindste af børnene får stadig hvedeboller. Det er bedre for deres maver end kasava (en slags rodfrugt, red.), som vi andre nu spiser til morgenmad”, siger 48-årige Lucy, mens hun sætter Michael på et år ned på gulvet og dirigerer ham væk fra køkkenets glohede brændeovn.
Lucy er i gang med frokosten og lægger ekstra kulstykker på ildstedet. Hun laver posho, en slags majsmos. Lille Michael har fundet kusine Derissa på halvandet og leger på jordgulvet i stuen.
”Alle priserne på mad stiger. Prisen på brød og ris er fordoblet på et år. Det er svært at få råd til husleje og til børnenes skolegang, når maden bliver dyrere og dyrere”, siger Lucy, der bor alene med fire af sine fem børn og to børnebørn på en bakkeskråning i udkanten af Kampala.
De fleste af døgnets timer bruger hun ved sin slidte symaskine. Hun er skrædder og reparerer tøj for familier i lokalområdet.
”Jeg blev skilt for seks år siden, og min eks-mand bidrager ikke med noget til børnene. Vi er lige flyttet hertil for at spare penge på huslejen. Heldigvis sender Lilian (ældste datter, red.) penge engang imellem, hun arbejder i en bank i centrum”, fortæller Lucy med en vis stolthed i stemmen.
Peter Khallash Bengtsen
