En stærkt forurenende diamantmine i det nordøstlige Angola drives på danske pensionskroner. Det viser en gennemgang, Danwatch har lavet.
Catoca, hedder minen, og er verdens fjerdestørste diamantmine med en produktion, der står for over 75 procent af alle Angolas diamanter.
Tæt på Catocas østside løber Tshikapa, en biflod til Kasai-floden, der fra sit udspring i det centrale Angola bevæger sig nordpå og hele vejen ind i nabolandet DR Congo. Normalt ligner Tshipaka en hvilken som helst anden flod i området, men den seneste tid har vandet skiftet farve. Det er blevet rødligt.
Det røde vand blev først konstateret i midten af juli af småsamfund langs Tshipaka-flodens bredder, og nu mener man at have fundet årsagen: Catoca. Et af minens reservoirer har lækket mineaffald, og det er sluppet ud i Tshikapa, hvorfra det har spredt sig til Kasai-floden og videre op gennem DR Congo. Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af Congo Basin Water Resources Research Center (CRREBaC), et forskningsinitiativ på Université de Kinshasa i den congolesiske hovedstad.
Som i enhver anden slags minedrift produceres der et restprodukt i forbindelse med udvinding af diamanter. Typisk er der tale om stærkt forurenede materialer, ofte indeholdende tungmetaller, og det er disse, der har fundet vej ud af mineområdet – til fare for hundredetusindvis, måske endda millionvis af menneskers helbred, adgang til vand og fødevaresikkerhed.
Satellitdata fra det franske analyseinstitut Vision Terra viser, at forureningen allerede den 4. august kunne spores så langt væk som tusind kilometer fra Catoca. Forskerne frygter, at giftstofferne snart vil nå Kwamouth, hvor Kasai møder Congo-floden, Afrikas næstlængste vandvej, der slår ind gennem Kinshasa og dens 12 millioner indbyggere. I Kwilu, en provins 350 kilometer fra hovedstaden, har man allerede forbudt enhver slags fiskeri.
“Vi har aldrig set så stor forurening i Congo. Det er stadig stigende, og konsekvenserne er værre end, vi kunne have forestillet os. Det er en hidtil uset miljøkatastrofe”, siger Raphael Tshimanga, leder af det congolesiske vandresearchcenter, til Reuters.
Catoca-minen er delvist ejet af den russiske diamantgigant Alrosa. De sidder på 41 procent af aktierne - ligesom Angolas statslige diamantselskab Endiama - og det er gennem dem, at Catoca kan forbindes til danske pensionsmidler. Helt nøjagtigt 39.7 millioner kroner.
Danwatch har henvendt sig til de otte pensionskasser, der har penge i Alrosa. Alle svarer, at de enten allerede er i gang med at undersøge sagen, eller at de nu vil gøre det på foranledning af Danwatch.
Med en investering på over 22 millioner kroner har Lærernes Pension lagt flest penge i Alrosa.
“Vi har også modtaget informationer om forureningen af floden og finder det stærkt bekymrende. I vores politik for ansvarlige investeringer lægger vi blandt andet vægt på at investere ansvarligt i forhold til miljø og menneskerettigheder. Derfor er vi i fuld gang med - sammen med vores screeningsbureau - at undersøge Alrosas og Catocas rolle”, oplyser kommunikationschef Susanne Bych i et skriftligt svar.
Det gælder både om, hvorvidt Catoca har handlet uagtsomt eller generelt har truffet ansvarlige foranstaltninger for at forhindre forurening i forbindelse med minedriften, og hvordan de forholder sig til den aktuelle situation”, skriver Susanne Bych.
Hos AkademikerPension er Alrosa, Endiama og Catoca-minens sidste investor, kinesiske Leviev International, foreløbigt sat i karantæne. Pensionskassen understreger, at de ikke har aktier direkte i Alrosa, men i en obligation udstedt af russerne.
“Vi er ved at undersøge sagen nærmere og vil straks rette henvendelse til den eksterne kapitalforvalter, der har foretaget investeringen for os. Hvis vores undersøgelse viser, at selskabet ikke har gjort nok for at undgå udslippet og nu ikke gør nok for at råde bod på det, vil vi kraftigt overveje at sælge vores investering og sætte selskabet på vores eksklusionsliste”, skriver AkademikerPension i en mail til Danwatch.
“Indtil vi kan konkludere på vores undersøgelse, sætter vi de tre selskaber i karantæne. Det vil sige, at AkademikerPension og vores eksterne forvaltere på pensionskassens vegne ikke må øge investeringerne i selskaberne, så længe selskaberne står på karantænelisten”, skriver AkademikerPension.
"Det er korrekt, at vi har investeringer i Alrosa, og vi følger også situationen i DR Congo og Angola. Som vi forstår det, er man stadig ved at danne sig et fuldstændigt overblik over omfanget af forureningen og den præcise kilde, men hvis det - som meget peger på - viser sig at være Alrosas mine, kommer det uden tvivl til at påvirke vores syn på selskabet, og vi vil forvente, at de påtager sig ansvaret for at restaurere eller rehabilitere de områder, der er blevet beskadigede."
"Nu hvor P+ er blevet opmærksom på problemstillingen, vil vi tage kontakt til Alrosa for at få klarlagt om Catoca-minen er involveret i forureningen. Såfremt det bliver bekræftet fra Alrosa eller via andre kilder vil P+ 1) gå i dialog med Alrosa om at de skal sørge for at få stoppet udledningen og indkapsle forureningen, 2) skabe overblik over hvilken negativ påvirkning der er sket og håndtere denne, samt 3) sikre at tilsvarende udledning ikke sker igen."
”Vi tager den slags sager meget alvorligt, og vi undersøger det nu nærmere. Vi har investeringen gennem en ekstern manager, som vi nu tager kontakt til med spørgsmål om sagen.”
”Det er en relevant sag, som har vores og vores rådgivers opmærksomhed. Vi følger med i om virksomheden løfter sit ansvar eller om en øget engagement-strategi skal følges.”
”Vi kender ikke til de nævnte forhold og har bedt vores bæredygtighedsrådgiver ISS ESG om at undersøge det nærmere.”
Vi kommer naturligvis til at undersøge den nye sag sammen med vores bæredygtighedsrådgiver Sustainalytics. Vi har tidligere haft en konstruktiv dialog med Alrosa, og derfor er det også den vej, vi i første omgang vil gå, da vi ønsker at leve op til vores ansvar som aktiv investor og præge selskaber indefra, så langt det er muligt. Som vi flere gange har vist, er vi dog ikke tilbageholdende med at sælge et selskab fra og ekskludere det, hvis en dialog ikke fører til en mærkbar forbedring.
Forureningen er ikke omtalt på Catocas hjemmeside, men i både congolesiske og angolanske medier fremgår det, at myndighederne har rettet kontakt til minen.
Netmediet Digital Congo skriver at, begge landes udenrigsministre i næste uge rejser til udslippets kilde sammen med en række eksperter, mens avisen Ver Angola oplyser, at det nationale direktorat for miljøkonsekvenser i første omgang har givet Catoca en indskærpelse.
Ifølge Reuters har Catoca meddelt, at lækket er blevet standset, ligesom mineselskabet efter sigende har udstyret naboerne langs Tshipaka-floden med nødhjælpspakker.
Undersøgelsen fra forskerne hos CRREBaC lægger imidlertid op til et langt mere omfattende genopretningsarbejde.
“De umiddelbare konsekvenser af katastrofen er vandforurening, forgiftning, tab af dyre- og planteliv, vandbårne sygdomme blandt flodsamfundene og vandmangel”, skriver de.
Oveni kommer risikoen for, at forureningen siver hele vejen ned i grundvandsreservoiret.
“Hvis det sker, kan det tage år, måske endda årtier, at løse problemerne”, siger Raphael Tshimanga, lederen af vandresearchcentret i Kinshasa, til Reuters.
Oscar Rothstein