18. december 2011

Mindsteløn er ikke leveløn

Diddihatono dyrker peber på familiens ene hektar jord. Han arbejder også på en gummiplantage med sin bror for at få råd til mad til familien.


Tusmørket lægger sig hurtigt i de tropiske skove på den fugtige ø Bangka, som ligger mellem Sumatra og Borneo i Indonesien. På sin ramponerede scooter er Diddihatono på vej hjem til den lille landsby Delas. Havde det ikke været for vores besøg, havde han overnattet i en lille træhytte på marken. Benzin er dyrt og en scooter endnu dyrere. Men den er nødvendig på grund af de 11 kilometer til hans peberplanter.

“Min far, bror og jeg ejer en pebermark hver. Tilsammen ejer vi en hektar jord”, siger 25-årige Diddihatono efter at have hilst på sin kone og nyfødte søn.

Høsten slog fejl

Diddihatono og hans kone og søn bor sammen med hans forældre i en landsbyhytte lavet af træ og betonsektioner. Sektionerne er blevet tilføjet i takt med, at familien er vokset, fortæller den 37-årige storebror Joserin.

Familien består af syv medlemmer, der alle deles om indkomsten fra deres peberplanter. Alle arbejder i markerne, selv den 75 år gamle og næsten blinde far Harris, der stille lytter til vores samtale fra et hjørne på gulvet.

“Vi kan ikke leve af peberdyrkning. Så Joserin og jeg arbejder på en gummiplantage til middag, før vi tager hen til vores marker. Vores peberhøst slog fejl sidste år, så i lang tid har vi kun tjent penge på gummi”, siger Diddihatono. Joserin tilføjer, at han måske bliver nødt til at sælge sin scooter for at have råd til mad og tøj til familien.  Diddihatono og Joserin høster 10 kg gummi på en normal dag. De får 11.000 rupiah/kg, så den daglige indtjening via gummi er 110.000 rupiah. Det svarer til 4 euro pr. person. På en måned tjener de hver 1,1-1,2 mio. rupiah, hvilket er en smule mere end den nationalt fastsatte mindsteløn på 1,0 mio. rupiah på Bangka.

“Man kan ikke leve et ordentligt liv på mindstelønsniveau, ikke hvis man er en familie. Man har brug for mindst 2 millioner rupiah om måneden for en familie på 3-4 personer på Bangka”, fortæller Koko Sadmoko os senere. Han har været Reuters’ journalist på Bangka de seneste fire år og har skrevet adskillige rapporter om landområderne.

“Og man skal huske på, at peber- og gummipriserne var lavere for nogle år siden”, fortsætter han.
Diddihatonos familie har råd til et måltid om dagen. Det består altid af grøntsager fra deres marker og ris, som de selv køber. Kød – lokale fisk eller kylling – er en sjældenhed og er begrænset til en gang hver anden uge. Santila, Diddihatonos smukke 22-årige søster, er den eneste, der har fået nyt tøj i et år.

“De fleste små peberbønder har ingen andre afgrøder end peber. Så de er meget afhængige af deres peberhøst. Mange tjener også lidt ekstra ved at arbejde enten i større landmænds marker eller i tinminer. Peberpriserne var i årevis lavere, end de er nu, og plantesygdomme er mere almindelige end nogensinde, så de fleste bønder har brug for ekstra penge”, siger embedsmanden Cartino fra de lokale myndigheder i Bangka-Beleitung provinsen med ekspertise i landbrug.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram