Åbner i en ny fane
17/09/2022Nyhed

NGO’er og eksperter: EU-lov skal også sikre virksomhedsansvar i konflikter

EU Kommissionens forslag til en ny lov om virksomhedsansvar mangler klare bestemmelser for virksomheders skærpede ansvar i konfliktområder. En række organisationer og eksperter opfordrer i et åbent brev Kommissionen til at rette op.
France Ukraine EU
EU-Kommissionen har fremsat et lovforslag, der gør danske og europæiske virksomheder medansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder og miljø. Men nu er der fundet nye huller i forslaget.Foto: Jean-Francois Badias/AP/Ritzau Scanpix
Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.

Klare bestemmelser for virksomheders skærpede ansvar i konfliktsammenhænge er nødvendige for at forhindre, at virksomheder medvirker til grove menneskerettighedskrænkelser og brud på international lov. 

Sådan lyder beskeden i et åbent brev, som en række organisationer og akademikere med ekspertise inden for erhverv, konflikt og menneskerettigheder har sendt til EU Kommissionen.

EU-Kommissionens forslag

u003cpu003eEU-Kommissionens forslag til et direktiv om virksomhedsansvar forpligter de 27 medlemslande til at vedtage eller tilpasse deres egen lovgivning om virksomhedsansvar, at så både private og offentlige firmaer fremover bliver forpligtet til at identificere, forebygge og afbøde menneskeretskrænkelser og overtrædelser af miljøstandarder i deres værdikæde.u003c/pu003enu003cpu003eIfølge Kommissionen omfatter forslaget cirka 13.000 europæiske virksomheder samt cirka 4.000 udenlandske virksomheder, som:u003c/pu003enu003culu003enu003cliu003eHar mere end 500 ansatte eller en omsætning på mere end 150 millioner euro (1.115.880.000 kroner).u003c/liu003enu003cliu003eHar mere end 250 ansatte og en omsætning på mere end 40 millioner euro (297.568.000 kroner) og halvdelen af deres omsætning kommer fra tekstilindustri, minedrift eller landbrug.u003c/liu003enu003cliu003eVirksomhedernes ansvar skal omfatte væsentlige leverandører, som virksomhederne har et etableret forretningsmæssigt forhold til.u003c/liu003enu003cliu003eVirksomheder, der ikke lever op til deres forpligtelser, skal kunne pålægges en bøde, hvis størrelse skal afhænge af virksomhedens omsætningu003c/liu003enu003cliu003eDet skal være muligt at sagsøge virksomheder, der ikke lever op til deres forpligtelser.u003c/liu003enu003c/ulu003e
Kilde: EU-Kommissionens forslag

De forsøger at gøre opmærksom på “en højst bekymrende mangel” i Kommissionens forslag til en ny EU-lov om virksomhedsansvar. Kommissionens lovforslag  indeholder nemlig ikke nogen bestemmelser om det særlige ansvar virksomheder har, når de opererer i områder, hvor der er konflikt eller krig. 

Afsenderne af det åbne brev slutter sig til en lang række af kritikere, som beskylder  EU Kommissionens lovforslag for at være fuldt af smuthuller, som vil gøre det muligt for virksomheder at undgå ansvar, hvis de påvirker mennesker eller miljø negativt, når de laver forretning rundt omkring i verden.

Krav om skærpet due diligence

Forskning fra den britiske NGO The Business and Human Rights Resource Centre viser, at langt de fleste virksomheder har udfordringer med at operere i konfliktområder på ansvarlig vis og derfor risikerer de  at medvirke til menneskerettighedskrænkelser og brud på folkeretten.

Afsenderne af det åbne brev opfordrer EU Kommissionen til at tilføje nogle klare bestemmelser om skærpet virksomhedsansvar i konfliktsammenhænge i den nye lov. 

“Ved at kræve, at virksomheder udøver skærpet due diligence i konfliktzoner og højrisikoområder, kan direktivet hjælpe virksomheder med at undgå, at forårsage eller forværre konflikter og negativ påvirkning af menneskerettigheder i konfliktområder,” står der blandt andet i brevet. 

Hvad er due diligence?

u003cpu003eDue diligence oversættes ofte med “rettidig omhu” eller “risikovurdering” på dansk, men ingen af begreberne er rigtigt dækkende. Begrebet dækker over en praksis, hvor virksomheden løbende vurderer sin påvirkning af samfundet.u003cbr /u003eu003cbr /u003eIfølge u003cstrongu003eFN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervu003c/strongu003e (UNGP) skal alle virksomheder uanset størrelse løbende gennemføre en grundig due diligence for at sikre sig, at de ikke påvirker hverken menneskerettigheder eller miljø på en negativ måde.u003cbr /u003eu003cbr /u003eHvis det alligevel sker, skal virksomheden omgående rette op på forholdene, forebygge gentagelse og sikre oprejsning til ofrene.u003c/pu003e
Kilde: UNGP

EU-lov skal leve op til FN-retningslinjer

Ifølge forfatterne bør den kommende due diligence-lov leve op til FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, UNGP, som har særlige bestemmelser for virksomheders ansvar i konfliktområder. 

Professor ved Copenhagen Business School og ekspert i FN-retningslinjerne Andreas Rasche fortæller, at FN’s retningslinjer tager konflikter meget seriøst. 

“Retningslinjerne siger, at virksomheder har et øget ansvar for at respektere menneskerettigheder i konfliktramte områder, og for at respektere international humanitær lovgivning, hvilket kræver en mere vidtrækkende due diligence proces,” siger han.

Andreas Rasche mener ligesom forfatterne bag det åbne brev, at EU-Kommissionens lovforslag skal være mere specifikt, hvis det skal sikre, at virksomheder handler ansvarligt i konfliktsammenhænge. 

Han fremhæver særligt to punkter, som han mener er vigtige at få med, hvis forslaget skal leve op til FN-retningslinjerne: 

“For det første er der behov for eksplicit at nævne den rolle folkeretten spiller i konfliktsammenhænge, og forventningen om, at virksomheder der opererer i konfliktzoner lever op til den lovgivning. For det andet bør det nævnes, at der er behov for mere grundig due diligence i disse situationer.” 

Grundig due diligence kræver flere ressourcer 

Mere grundige due diligence processer er noget af det, afsenderne efterlyser.

De nævner blandt andet, at virksomheder skal foretage konfliktanalyser for bedre at forstå de lokale dynamikker, og hvordan deres operationer påvirker dem, så de kan forhindre eller minimere en eventuel negativ påvirkning. 

Men mere grundig due diligence kræver flere ressourcer,  og derfor understreger Andreas Rasche også, at EU-loven bør indeholde bestemmelser, som sikrer, at virksomhederne afsætter de nødvendige ressourcer til at udøve grundig due diligence i konfliktområder. 

“Der er først og fremmest behov for finansielle ressourcer – grundigere due diligence kræver flere mennesker sammenlignet med normal due diligence. Derudover er der også behov for ekstra juridisk ekspertise, fordi humanitær lovgivning er et meget specialiseret område, som mange virksomheder ikke er bekendt med,” forklarer han. 

I de kommende måneder skal forslaget til den nye lov om virksomheders ansvar forhandles både i Europa-Parlamentet og det Europæiske Råd, før den kan vedtages som gældende lov.

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.