Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Ny rapport: Sådan pynter Vesten sig med lånte klimafjer

Som en del af FNs klimaaftaler skal verdens rigeste lande donere penge til klimatilpasning i verdens fattigste lande. Men der kommer ikke nær så mange penge af sted, som de rige lande har lovet - og af de penge, der faktisk kommer af sted, lander alt for få i klimatilpasning, viser ny rapport.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Hvad har et landbrugsprojekt, som skal sikre bedre fødevarer i Ethiopien med klimatilpasning at gøre? Hvad med et demokratiprojekt i Filippinerne? Eller byggeriet af motorvejsbroen Friendship Bridge i Mekongdeltaet?

Umiddelbart ikke rigtigt noget. Broen i Mekong-deltaet skulle ifølge sin egen projektbeskrivelse bidrage med at forbedre social og økonomisk udvikling i området. 

Alligevel har Japan meddelt OECD og FN, at de 2,678 milliarder kroner, Japan har lånt den vietnamesiske regering, så broen kan blive opført, er en del af den klimatilpasning, verdens rigeste lande har forpligtet sig til at betale for i verdens fattigste lande som en del af Paris-aftalen.

Projektet er endda et af flere, som rige lande har skrevet på listen over klimatilpasningsprojekter for at bevise, at de lever op til de internationale klimaaftaler indgået i København og i Paris, men som enten slet ikke eller nærmest ikke har noget med klimatilpasning at gøre. Mange af projekterne er endvidere slet ikke finansierede af de rige lande. I stedet er der tale om et lån, som skal betales tilbage.

Det slår den internationale udviklingsorganisation Care International fast i en ny rapport

I rapporten har Care sammen med en række civilsamfundsorganisationer i Ghana, Uganda, Etiopien og Filippinerne gennemgået 112 projekter, der tilsammen udgør 13 procent af alle de klimatilpasningsprojekter, de rige lande har meldt ind, at de har opført i det globale syd med henvisning til Paris-aftalen.

Og resultatet er opsigtsvækkende.

Ifølge Care har de rige lande nemlig overdrevet hvor mange penge de bruger på klimatilpasning i det globale syd med 42 procent i de 112 undersøgte projekter.

“Hvis man overfører det til de resterende projekter, bliver det 20 milliarder dollars (red. 124 milliarder kroner)”, lyder det i en pressemeddelelse fra Care. 

Løftet i Paris

Før Parisaftalen var det kun de rigeste lande i verden, som var forpligtet til at reducere udledningerne af drivhusgas. Men i Paris i 2015 gav politikere fra hele verden håndslag på at undgå, at temperaturen på jorden stiger med to grader – og helst skal den ikke stige med mere end halvanden grad. Derfor lavede man en struktur og et system for, hvordan vi tilpasser os klimaændringerne og hvem, der skal betale for det arbejde. 

Kort fortalt indebærer det, at de rige lande skal betale for en stor del af den klimatilpasning, der sker i de fattige lande. 

At det ikke sker i det omfang, de rige lande har forpligtet sig til, bekræftes af en rapport fra FN, som udkom i december 2020. Den viser, at de rige lande langt fra betaler det beløb for  klimatilpasning, som de skal ifølge Parisaftalen. Og at hvis verdens lande ikke får trykket speederen i bund på klimatilpasningen, så vil temperaturen stige med 3,2 grader, lyder det i rapporten fra FN. 

En oversigt fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD viser, at de rige lande betalte 104 milliarder kroner til klimatilpasning i det globale syd i perioden 2013-2017. Og det er altså det beløb, som Care nu mener er 42 procent for højt. 

“Verdens fattigste er ikke ansvarlige for klimakrisen. Alligevel er det dem, der bliver ramt hårdest” siger John Nordbo fra Care Danmark. 

“Og ikke alene har de rige lande i verden sjoflet det globale syd ved ikke at betale de penge, de har lovet til klimatilpasning. De har sågar prøvet at få det til at se ud som om, de donerer mere, end de faktisk gør. Det er virkelig pinligt for dem. Der skal præsenteres en ny plan, som viser, hvordan de rige lande reelt har tænkt sig at leve op til deres forpligtelser – med rigtige penge og ikke med indberetningstricks”, siger han.

Lån eller gave?

Det er langt fra første gang, de rige landes finansiering af verdens klimatilpasning høster kritik. I efteråret 2020 slog ulandsorganisationen Oxfam Ibis også alarm. I en rapport kaldte organisationen de rige landes klimaløfte for en hullet si.

”Verdens fattigste lande, der intet ansvar har for klimakrisen og som mærker de alvorligste konsekvenser, når oversvømmelser eller tørke rammer, får simpelthen ikke tilstrækkelig hjælp”, siger Kristian Weise, der er generalsekretær i Oxfam Ibis.

“Vores undersøgelse viser, at kun 25 pct. af klimafinansieringen går til klimatilpasning, mens hele 66 pct. går til at reducere CO2-udledning. Dette selvom Paris-aftalen klart fastslår, at der skal sikres en balance mellem tilpasning og reduktion,” siger han.

I rapporten gennemgik Oxfam Ibis de projekter, som verdens rigeste lande havde rapporteret til OECD og FN, at de havde gennemført som offentlig klimafinansiering.

Og her fandt de ud af, at ud af de knap 370 milliarder kroner, der er rapporteret som offentlig klimafinansiering i 2017 og 2018, var den reelle værdi kun omkring 120 milliarder kroner om året, når man fraregner tilbagebetaling af lån, renter og forskellige former for overrapportering i projekter.

Oxfam-rapporten viste også, at Danmark var blandt verdens bedste til at sikre, at klimabistanden gives som gavebistand fremfor som lån, da 98 procent af de to milliarder kroner, Danmark i 2017 og 2018 donerede til klimabistand. Rapporten viser dog samtidig, at andre lande som Frankrig og Japan slet ikke følger trop og i vid udstrækning benytter sig af lån:

”Det er godt, at stort set hele Danmarks globale klimafinansiering er tilskud til verdens fattigste lande, da det er et afgørende skridt på vejen, når vi skal leve op til vores klimaansvar. Desværre kan vi se, at andre lande som Frankrig og Japan slet ikke følger trop og i vid udstrækning benytter lån, der tilføjer til den negative gældsspiral mange udviklingslande allerede er fanget i. Et stort problem, Danmark med rette kan løfte i internationale fora”, siger Kristian Weise.

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Hjælp os med at forbinde dig til verden …​

Danwatch holder dig opdateret på, hvordan Danmark er forbundet til de mest sårbare mennesker i verden. Vi holder øje med de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under, og vi holder øje med, hvad danske virksomheder laver i udlandet.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Samtidig mener vi ikke, at vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.