Den 5. november mødtes repræsentanter fra EU’s medlemslande i et aflangt mødelokale i Bruxelles.
De europæiske repræsentanter sad rundt om et stort hestesko-formet mødebord med skærm, landeskilte og svanehals-mikrofoner foran sig, mens vi, Danwatch, var blevet placeret for enden af lokalet i det, der måtte være talerstolen.
Dørene blev lukket, og nu sad vi så der, dybt inde i EU’s maskinrum, hvor der knokles for at få stablet flere sanktionspakker mod Rusland på benene, som skal stække landets krigsøkonomi og hjælpe Ukraine til sejr.
Vi var inviteret til Europas Hjerte, som Bruxelles kalder sig selv, for at tale om vores journalistiske afsløringer om den russiske skyggeflåde i et lukket råd under arbejdsgruppen RELEX Sanctions. Gruppen indsamler viden, koordinerer og forbereder arbejdet omkring EU’s sanktioner, i dette tilfælde mod Rusland.
Det er Danmark, der lige nu har EU-formandskabet, og selvom der ikke ofte fortælles meget om det udadtil, er fornemmelsen hos Danwatchs kilder helt generelt, at arbejdet om sanktioner er intensiveret under det danske formandskab.
Danwatch var blevet inviteret med til mødet af Udenrigsministeriet, som håbede, at vores afsløringer kunne være med til at inspirere deres kolleger til at stramme sanktionerne yderligere. Vi deltog ikke for at påvirke nogen, men kom udelukkende for at fortælle om den journalistik, vi laver.
Droner forhindrede deltagelse
Det var enten skæbnens ironi eller helt overlagt, at nogle medlemslande slet ikke nåede frem til mødet om russiske sanktioner, fordi endnu en mystisk dronehændelse aftenen forinden lukkede Bruxelles’ lufthavne ned. Hændelserne tilskrives normalt Rusland, men der er fortsat ikke blevet rettet nogen officiel pegefinger.
Da det var et lukket råd, kan vi ikke citere fra det. Vi blev lukket ind klokken 15.30, talte og svarede på spørgsmål i en time og blev derefter lukket ud igen, så vi ved desværre heller ikke, hvad udfaldet af mødet blev.
Men det er nok ikke for meget at sige, at Danmark og flere ligesindede lande meget tydeligt er i gang med at lægge større pres for at få udvidet omfanget af sanktionerne mod Ruslands olie, skyggeflåden og det omkringværende edderkoppespind af virksomheder.
Det ligner også, at man er ved at tænke mere kreativt i forhold til, hvem der skal blive ramt af de her sanktioner. Set fra myndighedernes øjne er det nødvendigt at begynde at skrue bissen på overfor de virksomheder, der er med til at understøtte skyggeflåden.
EU har vedtaget 19 sanktionspakker, men det vrimler stadig med ikke-sanktionerede skyggeflådeskibe i hele Europa, som laver forretning med europæiske selskaber – ligesom i Skagen, hvor de danske serviceselskaber fortsætter med at spinde guld på skibe med russisk last.
Trods sanktionerne er faktum nemlig, at Ruslands dyrebare olie stadig flyder i stride strømme gennem Østersøen og finansierer krigen i Ukraine – selv på de skibe, der er blevet sanktioneret.
I skrivende stund er der skibe med kapacitet til at laste millioner af tons olie på vej ind og ud af Finskebugten, og derfor er det nok heller ikke så mærkeligt, at Danmark presser på for handling, når alle skibene nu rent faktisk ender med at sejle gennem danske farvande.
Så hvad er planen fra EU’s side?
Alle med bare en smule kendskab til europæisk politik ved, at tingene meget hurtigt kan gå i den helt store bureaukratiske hårknude, når de 27 medlemslande skal nå til enighed.
Der er mange interesser at pleje, og nogle lande er mindre udsat for russisk aggression og potentielle miljøkatastrofer, mens andre har en hel industri, der er afhængig af energiproduktion i Rusland. Og så er der dem, der måske slet ikke er enige i den hårde tilgang over for Putin.
Skærpet indsats?
Et enkelt besøg i Bruxelles har selvsagt ikke gjort Danwatch til de førende sanktionseksperter, og vi ved selvfølgelig stadig ikke, hvad der kommer til at ske.
Alligevel ligner det, at tendensen for tiden er dårligt nyt for Rusland. Med USA’s omfattende sanktioner mod russisk olie, som især er målrettet Kina og Indien, er der også banet vej for nyere og strammere sanktioner fra Europa.
Det er rigtig dårligt nyt for Ungarn, og det er samtidig et godt eksempel på, hvor kompleks situationen er i EU.
USA’s præsident Donald Trump har flere gange udtalt sig kritisk om, at europæiske lande stadig er afhængige af russisk energi. Desværre for Trumps bedste ven i EU, Ungarns præsident Viktor Orban, så er det netop ungarerne, der er allermest afhængige.
Orban har derfor været på charmeoffensiv i D.C. for at få lov til at blive undtaget de nye og meget hårde sanktioner mod russisk olie, som ellers ville betyde, at ungarerne måtte tage en kold tyrker fra russisk energi.
Flere store medier analyserer sig frem til, at Orban langtfra fik alt det, han kom efter, samtidig med, at han måtte acceptere en masse krav fra amerikanerne – men Ungarn blev i sidste ende undtaget, i hvert fald midlertidigt.
Og i sidste ende illustrerer mødet også meget fint både den kompleksitet, der er forbundet med at lande nye sanktioner mod Rusland på tværs af både Atlanterhavet og de europæiske landegrænser.
Ingen opsummerer det bedre end Orban selv, der fra Det Hvide Hus først roste Trumps forsøg på at mægle fred i Ukraine og straks efter sendte en bredside til sine europæiske venner:
”Vi er ikke forenede, fordi Bruxelles og europæerne har en anden tilgang til krigen. De eneste fortalere for fred er USA og lille Ungarn i Europa. Alle de andre regeringer vil fortsætte krigen, fordi mange af dem tror, at Ukraine kan vinde på frontlinjen, hvilket er en misforståelse. Så det er meget komplekst”.