Har du et tip? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
Danwatch har kortlagt 17 stoffer, som myndighederne har givet Cheminova (nu FMC Rønland) tilladelse til at udlede i Vesterhavet, selvom de betragtes som så problematiske, at de ikke længere er godkendt til brug i EU. Efter artiklens udgivelse har vi (29/10-2025) foretaget præciseringer vedr. Malathion og Cloquintocet-mexyl i faktaboksen.
Chlorpyrifos, dimethoat og PFOA – alle sammen kemiske stoffer, der er så farlige, at de ifølge forskning kan kobles til alt fra kræft til hjerneskader hos børn. Derfor er stofferne blevet forbudt i hele EU og må ikke længere anvendes inden for unionens grænser.
Men som Danwatch nu kan dokumentere, så har danske virksomheder fortsat lov til at hælde kemikalierne ud med deres spildevand – med grønt lys fra myndighederne. Danwatch har gennemgået data fra Cheminovas egenkontrol af deres spildevand på websitet Kemidata og identificeret mindst 17 stoffer, som ikke længere er lovlige at anvende i EU, fordi de skader miljøet og menneskers sundhed i selv helt små mængder.
At det er lovligt, vækker undren hos flere eksperter, som advarer om, at kemikalierne er så farlige, at de selv i små mængder under myndighedernes grænseværdier er skadelige for miljøet.
Professor i toksikologi Lisbeth E. Knudsen på Københavns Universitet skriver i en mail:
“Havet er ikke en stor skraldespand, der kan rumme alt muligt, og fremmedstoffer forgår ikke. Så der skal renses for, hvad der kan renses for, uanset om det er under eller over grænseværdier”, siger hun.
Lektor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, Jes Jessen Rasmussen, forklarer, at selv langt under myndighedernes grænseværdier, er stofferne “ekstremt toksiske nervegifte overfor især smådyr”.
Hos Danmarks Naturfredningsforening undrer man sig også. Seniorrådgiver og geolog Walter Brüsch forklarer, at “det er uhyre potente stoffer”:
“Det burde ikke kunne bruges i produkter produceret i Danmark – også moralsk er det forkert at bruge et stof, som ikke er tilladt i EU og i Danmark”.
FAKTA
Her er de forbudte stoffer, som Cheminova må udlede i Vesterhavet
Stofferne i de orange rækker er fundet i vandprøver, som Cheminova selv har foretaget. Vi har hentet data fra september 2024 indtil september 2025. Ifølge virksomheden har ingen af kontrollerne vist fund over grænseværdierne.
Kilde: Kemidata, Miljøportalen.
NB: Malathion kan under strenge betingelser være tilladt til brug i lukkede drivhuse med permanent struktur – begrænsningen skyldes, at Malathion er et meget giftigt stof, og anvendelse skal derfor ske under strenge vilkår for at forhindre afstrømning til jord og vandløb.
Cloquintocet-mexyl er ikke godkendt som selvstændigt sprøjtemiddel, men er godkendt som safener, dvs. et hjælpestof, der øger planters tolerance over for herbicider, i visse godkendte pesticidprodukter
Hvor store mængder af de resterende stoffer, som Cheminova reelt udleder og hvornår, kan offentligheden ikke læse ud af Kemidata, men Cheminova oplyser selv, at de ikke har overskrevet grænseværdierne for nogle af stofferne det seneste år.
Jakob Kyllesbech er adm. direktør for Cheminova, der i dag hedder FMC, og han understreger i en mail, at “Danmark har høje miljøstandarder, som virksomheden overholder”:
“Pointen med at have en miljøtilladelse med konkrete grænseværdier er, at grænseværdierne skal overholdes. Derfor holder vi os så langt under grænseværdien i miljøtilladelsen, at risikoen for at overskride miljøtilladelsens grænseværdier er stort set nul – og det har vi heller ikke gjort i nogle af de tilfælde, som fremgår af data”.
Danwatch har selv besøgt Thyborøn, hvor Cheminova udleder sit spildevand gennem to rør, der rækker flere hundrede meter ud i Vesterhavet, som fører spildevandet ud i havbunden.
Kemifabrikken på Harboøre Tange har gentagne gange skabt overskrifter. I april 2024 afslørede DR, hvordan Cheminova fik lov til at pumpe miljøfarlige stoffer ud i havet, uden at Miljøministeriet – som ifølge eksperter prioriterede hensynet til erhvervslivet – greb ind.
Og som Danwatch beskrev i sidste måned, er der en god grund til, at Cheminova bliver ved med at være kilde til ulovlige stoffer, som ikke længere må anvendes i EU. For trods forbuddet må Danmark stadig eksportere farlige pesticider til tredjeverdenslande.
PFAS-stoffer, der er for farlige for miljø og mennesker
De ulovlige stoffer, som Cheminova fortsat må udlede, falder groft sagt i to kategorier:
Den ene gruppe er PFAS-stofferne, de såkaldte evighedskemikalier, som regeringen arbejder på et forbud imod, fordi de virker hormonforstyrrende og påvirker fertiliteten. PFAS-stoffer kan anvendes til at producere sprøjtemidler. Eksempelvis PFOA, der har været godkendt til industrielt brug, men er blevet forbudt på grund af mistanke om kræft, leverskader og lav fødselsvægt.
I 2023 opdagede myndighederne usædvanligt høje niveauer af PFAS-stoffer i udledningen af fabrikkens spildevand, og virksomheden fik et påbud om at finde ud af, hvor PFAS-stofferne kom fra. Kildeopsporingen viste sig at frikende Cheminova:
“Stofferne vurderes primært at stamme fra tidligere anvendelse af brandskum i forbindelse med brandøvelser samt mulige indblæst havskum fra Vesterhavet”, lød det i pressemeddelelsen.
I 2015 blev kemifabrikken Cheminova til FMC, der efter eget udsagn er en af verdens fem førende producenter af sprøjtemidler. Virksomhedens miljøgodkendelse skulle have været revurderet af Miljøstyrelsen i 2020. Det er endnu ikke sket.
Insektmidler, der skader centralnervesystemet
Den anden gruppe af sprøjtemidler er insektmidler, de såkaldte organofosfater, der påvirker vandløbssmådyr, selv under grænseværdien, forklarer Jes Jessen Rasmussen:
“Vores egne og andre europæiske undersøgelser viser effekter på vandløbssmådyr ved pesticidkoncentrationer, der ligger under miljøkvalitetskravene. Derfor er det grundlæggende problematisk, at der tillades udledninger af så giftige stoffer direkte til vores vandmiljø – også selvom de gældende miljøkvalitetskrav overholdes,” siger han.
Problemet er, at organofosfater virker på samme måde hos mennesker. Særligt små mennesker. Flere studier viser eksempelvis en sammenhæng mellem chlorpyrifos og påvirkning af hjernen hos fostre og spædbørn, siger professor i miljømedicin, Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet.
Han uddyber, at det bl.a. er bevist, at chlorpyrifos i moderens krop, og det kan vise sig som lavere fødselsvægt, større forekomst af skader på nervesystemet samt ADHD, autisme og lavere IQ hos barnet.
“Jo mere chlorpyrifos børn får, desto dårligere en start på livet får det”, siger Philippe Grandjean.
“Derfor var det så vigtigt, at vi fik et forbud. Det giver ikke mening at tale om en grænseværdi for chlorpyrifos i fødevarer, for stoffet er jo forbudt. Når der er fundet hjerneskader ved lave eksponeringer den laveste dosis, der kan måles, så kan man per definition ikke definere en grænseværdi – den er jo nul”, siger professoren. Og det har EU også konkluderet ved at forbyde stoffet i fødevarer.
Professoren mener ikke umiddelbart, at havvand med chlorpyrifos er farligt at bade i, men:
“Det er klart, at når man bader, kommer man også til at sluge noget vand, så det er først og fremmest noget med, hvor meget vand, man kommer til at sluge”, siger Philippe Grandjean.
Direktør for Cheminova, i dag FMC, har fuld tillid til de grænseværdier, er der fastsat af Miljøstyrelsen:
“Efter min erfaring er de danske myndigheder grundige og anvender også forsigtighedsprincippet, når de fastsætter disse grænser. Værdien er baseret på en konkret risikovurdering for hvert enkelt stof – og i den risikovurdering indgår en sikkerhedsfaktor, som varierer afhængigt af, hvor godt det pågældende stof er forstået. Det betyder, at værdien sættes særligt lavt for stoffer, man har begrænset viden om, for at være ekstra forsigtig. Men om en enkelt grænseværdi er for høj, bør være et spørgsmål, som myndighederne besvarer”.
Vi har gentagne gange bedt om Miljøstyrelsens kommentar til de fastsatte grænseværdier, som eksperterne mener er for høje. Men styrelsen er ikke vendt tilbage med et svar.
Et smuthul for kemifabrikkerne
I 2015 blev Cheminova solgt til FMC, der med egne ord er blandt verdens fem førende producenter af plantebeskyttelsesmidler. I 2024 solgte Cheminova sprøjtemidler for cirka 3,1 milliarder kroner – et markant fald på knap 600.000 kroner fra 3,7 milliarder kroner i 2023.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) kaldte sidste år eksport af bl.a. forbudte sprøjtemidler for “uforsvarligt og uetisk” og lovede at arbejde for et forbud:
“Vi har en politisk og moralsk forpligtelse til at beskytte menneskers sundhed og miljøet ikke bare i vores eget land og kontinent, men globalt. Det er paradoksalt, at vi har et EU-forbud mod en række farlige sprøjtemidler, mens vi fortsat tillader eksport af de samme kemikalier til lande uden for EU”.
I en mail Danwatch i oktober lover miljøministeren endvidere, at en opdateret miljøgodkendelse for FMC (Cheminovas red.), som har været forsinket siden 2020, er på vej:
”Ja, det er paradoksalt, at EU forbyder salg af pesticider internt, men stadig tillader produktion og eksport. Det er præcis derfor, vi kæmper for et EU-forbud. Sideløbende er Miljøstyrelsen ved at revurdere FMC-Rønlands miljøgodkendelse med nye opdaterede krav til udledningen af spildevand, herunder udledningen af pesticidstoffer.”
Eksporten af ulovlige sprøjtemidler stiger
Samtidig med, at EU har ambitioner om at stoppe eksporten af pesticider, der er ulovlige i EU, så er eksporten faktisk steget siden 2018, hvor EU vedtog deres kemikaliestrategi, forklarer Jes Jessen Rasmussen:
”I samme periode er eksporten af de stoffer faktisk fordoblet. Kun Belgien og Frankrig har lavet nationale forbud mod denne eksport. Men uanset er det da problematisk, at man vurderer det nødvendigt at forbyde brugen af visse pesticider i landbruget for at lave tilstrækkelig beskyttelse af mennesker og natur, og så samtidig giver tilladelse til at udlede præcist de samme stoffer direkte til vandmiljøet.”
Miljøministeren skriver endvidere i mailen til Danwatch, at han fortsat vil arbejde for både et eksport- og produktionsforbud i EU-regi, men ministeren giver dog ikke et bud på, hvorfor Danmark ikke bare går forrest med et forbud:
”Vi har en politisk og moralsk forpligtigelse til at beskytte menneskers sundhed og miljøet ikke bare i vores eget land og kontinent, men globalt. Vi skal ikke bidrage til, at mennesker og miljøet i lande uden for EU udsættes for farlige stoffer, som vi ikke vil tillade her. Det er uforsvarligt og uetisk. Derfor har Danmark i flere år arbejdet for et EU-eksportforbud, som i praksis også vil være et produktionsforbud. Det gør vi stadig, og jeg mener ikke, at hverken produktionen eller eksporten af forbudte sprøjtemidler hører hjemme i EU”.
