Sandheden om din laks:
Parasitter, sygdom og massedød
Danwatch afslører: Syge, deforme laks dør i milliontal. Optagelser fra industrielt havbrug viser fisk med parasitter, sår og misdannelser. “Folk ved nok ikke så meget om, hvordan produktionen af laks foregår,” siger en dansk ekspert.
De sælges til danskerne som friske atlanterhavslaks.
Men de har levet et liv i overfyldte bure langt fra iltende bølger og nærende havstrømme. Bag en af danskernes mest populære delikatesser gemmer sig en brutal virkelighed.
Det kan Danwatch dokumentere efter at have besøgt industrigigantens Mowis havbrug i Skotland, hvorfra 400 tons laks i år allerede er havnet i Danmark, ifølge importtal fra Toldstyrelsen.
Mowi, verdens største producent af laks
- Mowi er verdens største producent af laks i opdræt med produktion og havbrug i 25 lande. Mowi producerer årligt 500.000 tons laks fra opdræt og sidder på 20 procent af verdens marked. Mowi leverer opdrætslaks til bl.a. Salling Group og Coop. Mowi omsatte i 2024 for 40 milliarder kroner.
- Mowi ejer mere end 328 saltvandsfarme i verden, hvor ca. halvdelen er placeret i Norge. Scotland er med 54 laksehavbrug Mowies næststørste produktionsland. Hertil kommer en række ferskvandsfarme, hvor laksene lever de første år, inden de flyttes til havbrug.
- Mowi oplyser selv, at 15 procent af deres laks dør og når aldrig til slagteriet. Tallet gælder hele produktionskæden. Dødstallet er højere alene for havbrugene, hvor laksene fedes op i to år.
- For 2025 er dødeligheden på Mowis laksefarme i Skotland foreløbig på 17,4 procent, svarende til 1,6 millioner døde laks. På tværs af alle farme i Skotland er tallet på 5,5 millioner døde laks, viser tal fra brancheorganisationen Scotland Salmon.
Danwatchs optagelser er fra en af Mowis største havbrug i Loch Harport — en smuk fjord ved øen Isle of Skye i det både barske og betagende landskab i det vestlige Skotland.
Her er millioner af laks presset sammen i bure, hvor de svømmer i deres egen afføring og kæmper mod parasitter – de såkaldte lakselus – som gnaver sig ind i fisken og efterlader åbne sår og dårlig dyrevelfærd.
Resultatet er, at millioner af opdrættede laks dør. Hos Mowi i Skotland var dødsraten i 2024 på hele 27,5 procent – langt over gennemsnittet på 15 procent for alle virksomhedens 328 industrielle laksefarme i flere andre lande. Det viser Mowis egne indberetninger til Salmon Scotland – den skotske erhvervsorganisation for lakseindustrien.
“Et af de største problemer i opdræt af laks er den høje dødelighed. Det er der nok mange forbrugere, der ikke véd. I det hele taget ved folk nok ikke så meget om, hvordan produktionen af laks foregår”, siger Britt Bang Jensen, professor i epidemiologi hos akvatiske dyr ved DTU Aqua og leder af Sektion for Fiske- og Skaldyrssygdomme.
Mowi har ikke ønsket at svare på Danwatchs konkrete spørgsmål, men skriver i en mail:
“Mowi er ikke i stand til at verificere billederne, som er taget uden vores samtykke, af laks, der angiveligt befinder sig på vores farm ved Loch Harport. Vi kan derfor ikke kommentere på de specifikke anklager.”
Danmark er global laksehub
- Danmark er et centrum for den globale handel med laks, primært for Norge, hvor Mowi har hovedkontor. Mowi er verdens største producent af laks fra havbrug.
- Størstedelen af den laks, der købes i Danmark, er primært importeret fra opdræt i Norge, men også fra andre steder i verden som Scotland. Ifølge tal fra Fødevarestyrelsen, som Danwatch har fået indsigt i, importerede Danmark i årets første otte måneder laks til værdi af ca. 5 milliarder kroner. Meget af det eksporteres videre som forarbejdede fødevarer til lande i hele verden.
- Samlet set importerer Danmark over 100.000 ton atlanterhavslaks fra havbrug ejet af den norske milliardkoncern Mowi, der er verdens største producent af industrifisk.
- Ifølge Coop Analyse spiser 420.000 danskere, syv procent af befolkningen, på en gennemsnitlig dagligdag et måltid med laks.
Videre skriver Mowi: “Den skotske lakseindustri er den mest regulerede i verden, og vores opdrættere opdrætter fisk efter de højeste velfærdsstandarder i verden”.
De høje dødstal for opdrætslaks er ifølge Britt Bang Jensen ikke kun et problem i Skotland. Det gælder alle steder, hvor der er opdræt.
“Når vi kigger på tallene for lakseindustrien og de farme, der er rundt omkring i verden, er der ret høje dødstal. Hvis man ser på tal i Norge, døde der sidste år omkring 60 millioner fisk i havfasen”, siger Britt Bang Jensen.
Hun peger på, at en tredjedel af fiskene dør på grund af behandlinger mod lakselus, 40 procent på grund af sygdomme og 10 procent dør på grund af algeopblomstringer og brandmænd.
“For de resterende cirka 20 procent kender man ikke dødsårsagen,” forklarer Britt Bang Jensen.
Dødeligheden kan være højere
Dødstallen kan være betragteligt højere, mener flere dyrevelfærdsorganisationer. Blandt andre Animal Equality i Storbritannien, der peger på, at ikke alt fra de skotske havbrug bliver indrapporteret til myndighederne.
“Rapporteringen er fuld af smuthuller – den udelukker fisk, der dør under transport, som bliver aflivet, eller som dør i løbet af de første seks uger efter, at de er sat ud i havburene”, siger organisationens direktør, Abigail Penny, der arbejder for at oplyse om de negative konsekvenser fra industriel opdræt af laks.
Hun får i Skotland politisk opbakning fra Alex Rowley, medlem af det skotske parlament og tidligere formand for det skotske Labour-parti. De er i opposition, men har næstflest antal pladser i det skotske parlament.
Han vil suspendere Mowis ekspansionsplaner i Storbritannien.
“Mowi vil erobre mere og mere af det britiske marked. De har fortalt mig, at de ville fordoble størrelsen af deres nuværende produktion i Skotland. Jeg siger stop for mere ekspansion, indtil problemerne i industrien er blevet løst,” siger han til Danwatch.
Millioner af laks stuvet sammen
I september rejste Danwatch til Loch Harport, en fjord på vestkysten af Isle of Skye i Skotland. Her, hvor elvene fra det skotske højland løber ud i fjorden, ligger laksefarmen mellem de mørke fjelde, hvis tinder forsvinder op i den stille dis højt over landskabet
Under fjordens mørke vandoverflade er der havbrug. Mowi farmen i Loch Harport gemmer millioner af laks i store runde bure.
Det er her, at Danwatchs optagelser dokumenterer, at laks er stuvet sammen i hobetal og at flere af dem er deforme og ramt af parasitter. Manglende dyrevelfærd, som ifølge Britt Bang Jensen kendetegner industrien og som forårsager massedød.
Mowis egne tal for Loch Harport viser, at havbruget i skrivende stund har fire lus per laks, hvilket gør det til et af Mowis havbrug i Skotland, der er hårdest ramt af parasitter. Det giver ikke alene alvorlige problemer for dyrevelfærd, men øger også risikoen for smitte til vilde fisk.
“Skaderne, jeg ser på jeres billeder, er typisk noget, man ser, efter at fiskene er blevet behandlet mod lakselus. Disse behandlinger er ret hårde ved fiskene. Derfor får de en masse mekaniske skader som sår og afpillede finner”, siger Britt Bang Jensen, efter at Danwatch har vist hende optagelserne fra farmen i Skotland.
Parasitter
Behandlinger mod lakselus foregår ved, at hundredtusindvis af fisk pumpes op fra burene, hvorefter der venter en hårdhændet lusekur med afbørstning eller varmt vand. Det er en behandlingsform, der er så voldsom, at der er høj risiko for, at laksen dør.
Dyrevelfærd for laks måles i antallet af lus, sygdomme og misdannelser – men i høj grad også på, hvor mange der dør. Det siger noget om den generelle tilstand på farmerne og i industrien som helhed.
Branchen opererer selv med en grænseværdi på en halv lus per laks i gennemsnit – det er samtidig den såkaldte lusegrænse, der bestemmer, hvornår fisken skal behandles.
Forbrugerne skal have besked
De høje dødstal som følge af ringe dyrevelfærd står i skærende kontrast til de miljø- og dyrevelfærdsordninger, som stort set alle farme er certificeret under.
Laks markedsføres ofte som bæredygtig og velfærdsmæssigt forsvarlig under certificeringer som ASC – et mærke, danske forbrugere genkender fra emballagen.
Men der skal meget mere oplysning til, mener Britt Bang Jensen.
“Som forbruger i dag er det ikke så let at vide, hvad man skal gøre, hvis man gerne vil købe en fisk, der har haft det godt. Vi kender velfærdsordninger fra andre områder, og jeg mener, det er samme vej, man skal gå, når det gælder laks,” siger hun.
Ugen efter Danwatchs optagelser fra farmen i Skotland steg dødeligheden blandt fiskene.
“Jeg vil meget gerne have dødelighedstallet ned. Det er der også enighed i industrien om at gøre noget ved. En af måderne er at undgå smitte ved at have større afstand mellem anlæggene,” siger Britt Bang Jensen.
Hun foreslår desuden mere fokus på vacciner for både at beskytte mod sygdomme og for at nedbringe den høje dødsrate på laksefarmene.
“Vi har rigtig gode vacciner mod de fleste bakteriesygdomme, og der er også begyndt at komme gode vacciner mod mange virussygdomme. Det er et område, man burde kigge mere på,” siger hun.
Hos Salling Group, som sælger laks fra Mowi, vælger man at tro på, at certificeringsordningerne er holdbare, men anerkender, at de kan kræve justeringer.
“De få produkter, vi sourcer fra Mowi, er ASC-certificerede med oprindelse fra Norge. Som udgangspunkt stoler vi på den indsats, der ligger i ASC, men vi er samtidigt opmærksomme på de forbedringsindsatser, der potentielt kunne være nødvendige,” siger Christoffer Roslyng Green, pressekonsulent i Salling Group.
Hos Coop understreger ESG- og bæredygtighedschef Trine Rubæk Olsen, at deres laks fra Mowi kommer fra Norge.
“I Coop arbejder vi generelt med at højne dyrevelfærd, blandt andet ved at implementere ASC-certificering på vores fiskesortiment. Vores laks fra Mowi under Änglamark- og Coop-brandene er ASC-certificerede, men vi oplyser ikke yderligere om dyrevelfærd på vores specifikke fiskeprodukter,” siger hun.
Det har vi spurgt Mowi om
Danwatch har nedenstående mail og spørgsmål til Mowi, som de ikke konkret har besvaret.
Vores dokumentation viser laks med mange lakselus, sår og misdannelser på Loch Harport-farmen. Jeres egne data viser, at de hunlige laks på daværende tidspunkt havde et gennemsnit på fire (4) lus per laks, hvilket er et højt niveau og generelt over retningslinjerne på 0,5 til 1. Derudover kan vi ud fra dataene se, at dødeligheden var stigende, og at fiskene havde “gællesundhedsproblemer”.
Eksperter, vi har talt med, mener, at sår, manglende rygfinner og misdannelser indikerer hårdhændet håndtering, og at den generelt høje dødelighed på farmene ofte er forårsaget af stressende behandlinger mod havlus.
Spørgsmål vedrørende dyrevelfærd:
- Hvor mange laks dør som følge af behandlinger mod havlus på denne farm og på tværs af alle Mowis farme?
- Hvad gør Mowi for at begrænse skaden på fisk forårsaget af behandlingerne?
- Hvad gør Mowi generelt for at reducere dødeligheden på sine laksefarme?
- Ifølge dyrevelfærdsorganisationer er der huller i rapporteringssystemet vedrørende dødelighedsrater. Erkender I, at der er et uindberettet antal døde laks?
- Ifølge aquaculture.scotland.gov.uk lider fisk på Loch Harport af “Gællesundhedsproblemer, så de kan ikke behandles før høst”. Hvad sker der med fiskene nu?
- Hvordan retfærdiggør Mowi dyrevelfærd, når vores observationer viser laks med lus, sår og deformerede kroppe?
