2025 har indtil videre været et tumultarisk år for Danmarks mest værdifulde virksomhed, Novo Nordisk.
Og det er ikke kun aktiekursen, der er i frit fald.
Også medicinalgigantens respekterede strategi for samfundsansvar og etisk lederskab er i forfald. Årtiers opbyggede normer, klimahensyn og social integritet viser nu synlige tegn på opløsning.
Værdierne eroderer, fordi Novo Nordisk ser ud til at tilpasse sig nye politiske strømninger i USA, hvor Donald Trump har vundet magten og skabt uvante anti-ESG (Environment, Social og Governance) realiteter for erhvervslivet.
ESG-mål har i årevis været pejlemærker for ansvarlige virksomheder, især for Novo Nordisk. Men samfundsansvaret vakler på Novo Alle 1 i Bagsværd.
Et etisk kollaps truer, og flere medier stiller spørgsmålstegn ved, om Novo Nordisk stadig lever op til eget vedtægtsbestemte formål om en social, miljømæssig og økonomisk balanceret drift – den tredelte bundlinje, som Novo Nordisk er kendetegnet ved og berømt for.
Forskellen på Novo Nordisk nu og før er, at nu tjenes der penge på bekostning af klimaet – før gik det mere hånd i hånd – “The Novo Nordisk Way” – selvom den vej naturligvis har været oversolgt.
Ubalance på den tredelte bundlinje
Virksomhedens CO2-udledninger steg således med alarmerende 23 procent i 2024 i forhold til året før, imens profitten blev øget med 25 procent.
Ubalancen mellem klimahensyn og de økonomiske resultater er netop det bemærkelsesværdige i det seneste regnskab, hvor de tre bundlinjer stak i hver sin retning.
Her meldte Novo Nordisk også ud, at de ellers ambitiøse initiativer for diversitet og mangfoldighed på arbejdspladsen ikke længere gælder datterselskaber i USA – virksomhedens største marked, hvor Trump truer med bål og brand, hvis minoriteter bliver prioriteret for at kompensere for systemisk racisme.
Forklaringen fra Novo Nordisk er, at ændringer i lovgivningen gør det ulovligt. Men den påstand tilbagevises af flere amerikanske jurister. Men regler eller ej – hvorfor kæmper Novo Nordisk ikke mere hårdnakket for sin egen identitet?
Virksomhedens lobbyindsats i USA har også taget en drejning. Novo Nordisk har doneret penge til en republikansk organisation af ultrakonservative statsadvokater – kendt for at modarbejde både abortrettigheder, klimainitiativer og mangfoldighedsprogrammer.
Det rimer dårligt på Novo Nordisks egne principper i The Novo Nordisk Way og sender mørke skyer over virksomhedens bæredygtige omdømme, imens det styrtregner med dollars i sparebøssen.
Siden 2021 har virksomheden offentliggjort, hvor i verden og hvordan den betaler skat – herunder oplysninger om aktiviteter i skattelylande. Men i 2024-regnskabet er de informationer forduftet.
Gennemsigtighed er ikke længere højt prioriteret, og orden i eget penalhus er tilpasset omstændighederne. Man har nok i sig selv.
Den globale mediedækning er øget. Desværre for Novo Nordisk er opmærksomheden negativ. Det viser en søgning i analyseværktøjet GDELT, der måler volume og tone i den globale mediedækning.
Det er primært aktiekursens styrtdyk, der driver det aktuelle mediebillede af Novo Nordisk. Men uanset hvad, afspejles Novo Nordisk mere negativt nu, end for tre måneder siden. Det er en alvorligt tendens set i et image-perspektiv.
Beslutning hen over Novo formandens hoved
Sidst, men naturligvis ikke mindst. Faktisk tværtimod! Bestyrelsesformand for Novo Nordisk, den norske oliemand og tidliger topchef for StatoilHydro, nu Equinor, Helge Lund, er sat skakmat i forhold den vigtigste opgave, han har: At ansætte en administrerende direktør og sikre det rette ledelseshold.
Helge Lund er formand for det udvalg i Novo Nordisk-bestyrelsen, der varetager vurderingen af direktionens performance.
Men hovedaktionæren var ikke enig. Novo Nordisk Fonden tvang fyringen af topchef Lars Fruergaard Jørgensen igennem hen over Helge Lunds hoved.
Uhørt, og uvant forretningsgang i det øverste beslutningslag i en (tidligere) moderne virksomhed. Det forklarer måske også den kluntede håndtering af fyringen over for offentligheden – det var ikke helt efter bogen.
Krisen mellem topledelse, bestyrelse og ejere vidner om dybere strukturelle problemer – en ledelsesstruktur itu og kommandoveje i sammenbrud.
Det er ikke første gang, at den norske oliemand for bordenden mangler opbakning fra ejere. Han er nemlig også formand for oliegiganten BP, der tidligere på året rullede sine klimaambitioner tilbage.
Det fik 25 procent af aktionærerne på BP’s generalforsamling til at stemme imod et genvalg af Helge Lund som formand. Det er mistillid, der er til at få øje på. Blandt modstanderne til nordmanden var Danske Bank samt pensionskasserne Danica og Sampension, der alle har aktieinvesteringer i BP – og i Novo Nordisk.
Hvis man før aktiekrisen i Novo Nordisk ikke bemærkede den interessekonflikt, Helge Lund repræsenterer – med BP’s store oliefund i den amerikanske kontrollerede del af Den Mexicanske Golf på den ene side og Novo Nordisks identitet som global frontløber inden for samfundsansvar på den anden – så burde det nu være tydeligt for enhver.
Helge Lund personificerer Novo Nordisks dilemma. Man kan ikke både være global ledestjerne for samfundsansvar og samtidig tjene styrtende med penge i USA, hvor anti-ESG bevægelsen sidder helt inde i det ovale rum i Det Hvide Hus.
Hvis ikke snart voksne erhvervsfolk i Bagsværd igen begynder at respektere formålsparagraffen i vedtægterne om at drive virksomheden “på økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvarlig vis”, så fortsætter Novo Nordisk mod et etisk kollaps, som kan trække flere virksomheder med sig.
Novo Nordisk, der engang blev hyldet for sit samfundsansvar og for at balancere profit med klimahensyn og mennesker, synes nu at føje sig for kortsigtede interesser og politisk pres fra USA’s ekstreme højrefløj.
