I 1569 fandt den flamske geograf Gerardus Mercator på et nyt verdenskort, der revolutionerede navigation for søfarende.
Det er et af de kort, der bliver brugt i verden i dag, hvor Grønland fremstår så kolossal, at det nærmest er på størrelse med Afrika. Men så stort er Grønland slet ikke.
Dagens geografitime drejer sig faktisk ikke om Mercatorprojektionen, som den kaldes, men om Donald Trump, den 47. præsident af Amerikas Forenede Stater, som har set sig ekstremt lun på vores rigsfæller i Grønland. Et land, han ikke afviser at indtage med militær magt, om nødvendigt.
På sociale medier lød det hånende fra Trump-kritikere, at han kun ville have Grønland, fordi han ikke forstod netop Merkatorprojektionen og derfor troede, at han kunne fordoble USA’s territorium med et fingerknips.
Det kunne vi sådan set godt dvæle lidt ved, men i stedet synes jeg, at vi skal bruge den vittighed til at tale om noget meget reelt: Trumps retorik.
Hans politiske ambitioner er altid store, bombastiske og vil sprænge hele det regelbaserede verdenssystem, som vi kender det. Ingen skal stoppe ham. Men i realiteten er det som regel ikke det, der ender med at ske.
Han bruger ekstreme vendinger til at true om told og militær magt – han er endda ikke bleg for at indsætte soldater mod amerikanske borgere, siger han – for at få sin vilje. Told vil gøre USA ”rige som bare pokker”, og hans politiske modstandere er ”syge mennesker, radikale venstregalninge”, som nationalgarden skal håndtere.
På den måde er hans politik jo nærmest verdenslederudgaven af Merkatorprojektionen. Han bruger voldsomt store ord, men i virkeligheden er det hele meget mindre, end det ser ud.
Men skjult i retorikken ligger der noget reelt. Selvom truslerne bliver manet til jorden af politikere og analytikere i Europa, sidder der nogen i EU og forbereder sig på dem alligevel.
EU-Kommissionen er gået i våbenkælderen i Bruxelles og har trukket et våben frem, en ”bazooka”, som det åbenbart kaldes i hjertet af det europæiske bureaukrati. Den skal skræmme Donald Trump fra at gøre virkelighed af sine trusler om at indtage Grønland med tvang mod Danmark og Rigsfællesskabet.
Bazookaen er proppet med økonomisk sprængstof. Alt fra eksportforbud til at nægte amerikanske virksomheder at deltage i offentlige udbud, anvende deres patenter og investere i EU.
Imens der oprustes til handelskrig mellem NATO’s tætte allierede, så foregår en anden slags “handelskrig” fortsat. I knap to år har den russiske skyggeflåde opereret i Østersøen og Danmark for at undgå de vestlige sanktioner mod Ruslands olieeksport, og det er kun taget til.
Hundredvis af tankskibe med uigennemskuelige og tvivlsomme ejerforhold og forsikringer transporterer fortsat millioner og atter millioner tons russisk olie ud fra Den Finske Bugt for næsen af Vesten.
Men den 25. december eskalerede også den handelskrig, hvis man kan kalde den det. Skibet Eagle S, en del af skyggeflåden, har med stor sandsynlighed saboteret datakabler mellem Estland og Finland med sit anker, og det ligger stadig tilbageholdt i finsk farvand, mens det bliver undersøgt.
Sidenhen har flere medier beskrevet, hvordan mærkelige sejlruter og maskinstop over undersøiske kabler pludselig er taget til.
NATO har indsat flådeskibe til at patruljere og beskytte kritisk undersøisk infrastruktur i Østersøen fra den russiske skyggeflåde og lignende, men det er faktisk ikke kun her, at kabler pludselig bliver revet over af handelsskibe.
I Taiwan har man nu ad flere omgange oplevet, at undersøiske kabler pludselig bliver afbrudt og revet over, og det kunne derfor tyde på, at Pandoras æske har åbnet sig.
Flere militæranalytikere sagde for nylig til Danwatch og Information, at man ikke længere kan læne sig tilbage og lade som om, at de her handelsskibe, der river kabler over, handler tilfældigt. Det er ifølge dem stater som Rusland, der står bag – i hvert fald i Østersøen.
USA har store interesser både i Østersøen og i Taiwan. Derfor er det også meget interessant, hvordan Donald Trump vil håndtere den her situation oveni hans egne trusler mod amerikanske allierede.
Med andre ord lyder det til, at man skal til at finde flere definitioner på ordet ”handelskrig”.