19. jan '25Sikkerhed og våben

Regeringen vil ændre loven, så de fortsat kan sende reservedele til israelske kampfly

I en længe ventet juridisk redegørelse frikender regeringen sig selv for midt under krigen i Gaza at sende reservedele til israelske kampfly. Eksperter er stærkt kritiske over for regeringens juridiske forsvar i sagen, mens regeringen varsler ny lovgivning.

Bb V01
Foto: Pixabay/Hosny Salah

Mens julefreden sænkede sig over Danmark den 23. december, fremsendte regeringen i al ubemærkethed et lovforslag, der skal gøre det muligt at sende reservedele direkte fra Danmark til F-35 kampfly i Israel.

Kampflyene har siden krigens start bombet i Gaza, hvor titusinder er døde, og hvor Israel er blevet anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Lovforslaget kommer efter, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i midten af juni måned orienterede Folketinget om, at Danmark “i enkelte tilfælde” i foråret 2024 havde sendt reservedele til kampflyene. 

Samtidig varslede han, at Forsvarsministeriet i samarbejde med Justitsministeriet og Udenrigsministeriet ville vurdere, om det er i tråd med reglerne for våbeneksport at sende disse reservedele til Israel uden eksporttilladelse. 

Danmark er nemlig forpligtet til at foretage en risikovurdering, før våben og militært udstyr eksporteres fra Danmark, og til at afvise eksporten, hvis der er en klar risiko for, at udstyret bliver brugt i strid med folkeretten. Men ingen havde søgt om tilladelse til at sende F-35-reservedelene til Israel. 

Vurderingen, som landede lige før jul, konkluderer, at der er “juridisk grundlag for at opretholde den eksisterende praksis”, hvor F-35 reservedele uden eksporttilladelse og “efter amerikansk beslutning” kan sendes fra flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland “til et andet lager i et F-35-land med et prioriteret behov”.

Israel har under krigen i Gaza haft et ekstraordinært stort behov for reservedele til F-35 flyene, der har været på vingerne i døgndrift og kastet tonstunge bomber over det tætbefolkede område.

Det er USA, der leder det F-35-program, som Danmark deltager i. Regeringens juridiske vurdering beror på, at reservedelene “forbliver amerikansk ejendom”, og dermed ifølge Forsvarsministeriet er undtaget dansk eksportkontrol. 

Alligevel mener Forsvarsministeriet, at der er behov for ny lovgivning på området, fordi den gældende lovgivning “ikke udtrykkeligt” tager stilling til et samarbejde som det, der finder sted i F-35-programmet. De vil derfor “præcisere” våbenloven.

Eksperter: Ny lovgivning i strid med Danmarks forpligtelser

Fire eksperter, som Danwatch og Information har konsulteret om den juridiske vurdering, afviser regeringens forsvar i sagen.

“Vurderingen er meget snæver, og den tager ikke højde for alle relevante internationale forpligtelser”, siger den danske jurist Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Storbritannien.

Og den nye lovgivning løser heller ikke problemet fremover, vurderer eksperterne.

“Uanset om den danske våbenlov tillader overførsel af F-35-dele og komponenter uden tilladelse og eksportkontrol eller ej, fritager det ikke Danmark fra sine forpligtelser under international ret”, siger Zeray Yihdego, professor i international ret ved University of Aberdeen og ekspert i reglerne for våbenkontrol. 

Samme vurdering har professor Stuart Maslen, der er forfatter til flere juridiske lærebøger om de internationale regler på området. 

“Jeg mener, at det er meget problematisk, at et land som Danmark vil lave en lov, der bryder med statens internationale forpligtelser”, siger han.

Afviser blankt argument om amerikansk ejerskab

Regeringens argument om, at reservedelene til kampflyene “forbliver amerikansk ejendom”, og dermed kan undtages for eksportkontrol, beror på den særlige måde, F-35-samarbejdet er bygget op på. 

Ifølge ministeriet er det formelt set USA, der ejer alle dele og komponenter til flyene. Først i det øjeblik de bliver monteret på et andet lands fly, overgår ejerskabet. Derfor bliver reservedelene juridisk set ikke eksporteret fra Danmark til Israel, mener Forsvarsministeriet. 

Det til trods for, at delene altså sendes direkte fra Danmark til Israel, og at det er medarbejdere i det danske forsvar, der pakker reservedelene, angiver en modtageradresse i Israel og derefter overlader dem til en transportør.

“Det bør være ejerskabet på tidspunktet for udførslen, der er afgørende for, om der skal gælde et krav om eksportkontrol”, skriver Forsvarsministeriet i det lovudkast, der i øjeblikket er i høringsproces.

Men det argument giver eksperterne ikke meget for.

“Lovforslaget lægger op til en læsning af våbenhandelstraktaten, som de facto indebærer, at man indfortolker en undtagelse til traktatens anvendelsesområde, som ikke findes i teksten, og som undtager dele og komponenter fra traktatens regulering alene på baggrund af forhold omkring ejerskab”, siger Marc Schack, lektor i folkeret ved Københavns Universitet. 

“Den læsning finder jeg ikke overbevisende”, siger han.

Stuart Maslen er medforfatter til lærebogen om FN’s våbenhandelstraktat ‘The Arms Trade Treaty: A Commentary’, der er udgivet på britiske Oxford Universitys forlag. 

Han afviser blankt Forsvarsministeriets argumenter for, at forsendelserne af reservedele til Israel skulle være omfattet af den særlige undtagelsesbestemmelse. Det afgørende er ikke, hvem der ejer reservedelene, men at de bliver overført fra Danmark til Israel, mener han.

“Argumentet om, at det her er amerikansk udstyr udstationeret i udlandet, giver ikke mening”, siger han. 

Der er tale om overførsel af militært udstyr, og i den forbindelse er de danske myndigheder forpligtet til at afvise eksport eller overførsel af reservedelene, hvis der er en klar risiko for, at udstyret kan blive brugt i strid med menneskerettighederne eller folkeretten, påpeger Stuart Maslen. 

“Så vidt jeg kan se, er der i dag ingen måde at lave en risikovurdering på, som ville tillade sådan en overførsel til det israelske militær”, siger han.

Designet for egne styrkers brug

Jacques Hartmann fra University of Dundee mener, at Forsvarsministeriet fortolker FN’s våbenhandelstraktat på en måde, der “fundamentalt afviger fra den normale fortolkning”.

Det er rigtigt, at traktaten indeholder en undtagelse for flytninger af våben, som bliver foretaget af eller på vegne af et lands militær til eget brug, forklarer han. 

Hvis det danske forsvar eksempelvis skal på en mission i udlandet, behøver man altså ikke søge om eksporttilladelse først for at kunne tage udstyr med. Undtagelsen forudsætter dog, at en række betingelser er opfyldt, herunder at der er tale om en flytning af udstyr til eget brug, og at udstyret ikke skifter ejer. 

“De to sidste betingelser er uden tvivl de vigtigste, og dem mener jeg ikke er opfyldt, hvis våbnene senere overføres til et andet land”, siger Jacques Hartmann. 

Han fremhæver, at det i bemærkningerne til FN’s våbenhandelstraktat fremgår, at undtagelsen er “designet til at dække situationer, hvor en stat flytter våben internationalt for at forsyne sine egne militære styrker eller fredsbevarende styrker”.

Danwatch og Information har præsenteret Forsvarsministeriet for eksperternes kritik, men de “har ikke yderligere kommentarer” til vurderingen.

Tavshed om forsendelser

Danwatch og Information har over længere tid forsøgt at få svar på, hvor mange og hvilke reservedele der er sendt fra Danmark til israelske luftbaser. 

Vi har også spurgt forsvarsministeren, om han kan garantere, at der ikke er sendt reservedele fra Danmark til Israel efter marts måned.

De spørgsmål afviser Forsvarsministeriet at svare på.

“Forsvarsministeriet ønsker af hensyn til det mellemstatslige samarbejde med andre F-35-lande ikke at oplyse nærmere om operative detaljer om F-35-reservedelslageret i Skrydstrup”, skriver Forsvarsministeriets presseafdeling i en mail.  

Antyder uenighed i regeringen

Stuart Maslen tror, at der kan være intern uenighed blandt regeringens jurister omkring lovligheden af at sende reservedele til israelske kampfly.

“Hvis loven er klar, hvorfor er der så brug for at omskrive den? Min læsning er, at der er uenighed om fortolkningen af loven, og at Forsvarsministeriet indser, at deres argumentation er tvivlsom. De forsøger så at løse problemet med ny lovgivning”, siger Stuart Maslen. 

Han hæfter sig ved, at Forsvarsministeriet skriver, at de “under inddragelse af” Justitsministeriet og Udenrigsministeriet vurderer, at det ikke kræver eksporttilladelse at sende F-35-reservedele fra Danmark. Der står altså ikke, at Justitsministeriet og Udenrigsministeriet er enige i Forsvarsministeriets vurdering. 

“Ordlyden er interessant. For mig at se antyder den formulering, at Justitsministeriet og Udenrigsministeriet ikke nødvendigvis er enige i Forsvarsministeriets juridiske vurdering”, siger Stuart Maslen.

Danwatch og Information har spurgt Justitsministeriet, om de deler Forsvarsministeriets vurdering af, at der er behov for en præcisering af våbenloven, og at det ikke kræver eksporttilladelse at sende F-35-reservedele fra Danmark til Israel. 

“Det bliver ikke muligt med en kommentar til denne”, lyder det korte svar i en mail fra Justitsministeriets presseafdeling.