Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt over de seneste to år af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
- Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
- Skibene har ofte flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
- De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
- Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
- Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC
Artiklen er opdateret 17. januar 2025 med en kommentar fra Jazz’ ejere.
Et tankskib, der mistænkes for at være en del af skyggeflåden, fik på vej fra Rusland mod Nordsøen helt usædvanligt maskinstop tre gange. Tankskibet ligger nu på ankerpladsen ud for Skagen.
Skibet ‘Jazz’ oplevede maskinproblemer ved Finland, Sverige og mellem Danmark og Tyskland.
En kortlægning lavet af Danwatch og Dagbladet Information viser, at skibet ved samtlige maskinstop befandt sig umiddelbart over undersøiske kabler i Østersøen.
Den 29. december klokken 17.45 meldte skibet om maskinproblemer og sænkede farten til 1,6 knob, hvorefter det langsomt drev hen over ni undersøiske kabler ud for den finske havneby Hanko.
Et af kablerne er kommunikationskablet C-Lion 1, der går mellem Tyskland og Finland, og som tidligere er blevet ødelagt af et anker fra det kinesiske handelsskib Yi Peng 3.
Skibet drev rundt i to dage, inden det sejlede videre mod Rusland den 31. december. En lille uges tid senere fyldte Jazz lasten med op mod 50.000 tons olie og satte derefter kurs mod Østersøen og Storebælt.
Her røg skibet igen i maskinproblemer to gange. Først 9. januar klokken 04.23, endnu en gang tæt på det undersøiske kabel C-Lion 1 ud for det svenske Gotland.
Det skete igen den 11. januar klokken 03.58, hvor skibet standsede over et afbrudt undersøisk kabel mellem Lolland og Bornholm og drev rundt i nærheden af gasrørledningen Baltic Pipe og C-Lion 1-kablet.
Forsvarsanalytiker Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet kalder det “meget usædvanligt”.
“Det ligner, at de leger maskinstop hver gang, at de har brug for en undskyldning for at sejle langsomt. Når det så sker over kabler alle tre gange, kan man godt lægge to og to sammen og sige, at det nok handler om noget andet end maskinstop”, siger han.
Kan være overvågning
Danwatch og Information har kontaktet ejeren af C-Lion 1-kablet, Cinia, som oplyser, at de ikke har oplevet nogle problemer med kablet i perioden, hvor tankskibet Jazz har fået maskinstop.
Det udelukker dog ikke, at der kan være tale om overvågning af kablerne, mener Peter Viggo Jakobsen.
“Det er jo mærkeligt, at man ender med at komme ud af kurs på en måde, så man får bedre mulighed for at kigge på et kabel, der ligger på havbunden. Det ser ud som om, at man prøver at lægge sig optimalt for at kigge på kablerne eller gøre noget ved dem”, siger han.
Orlogskaptajn og militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen mener ikke, at der kan være tale om tilfældigheder, når skibet stopper tre gange i nærheden af undersøisk infrastruktur.
“Det finder jeg ikke særligt sandsynligt. Jeg er sikker på, at det er ud over det, vi kalder tilfældigheder. Det bekræftes jo også af, at de går ned i fart, de sænker hastigheden til de her én til to knob, og det er lige grænsen for, hvornår man kan smide anker”, siger han.
Han mener, at “man skal se det her som et forsøg på noget, der ikke er lykkedes” eller et slags forsøg på at teste NATO-landenes beredskab i tilfælde af sabotage.
Selvom det fortsat er uvist, hvad Jazz har foretaget sig – og om det har foretaget sig noget – mener Peter Viggo Jakobsen, at tiden er inde til at stoppe med at “lade tvivlen komme russerne til gode”.
“Det generelle trusselsbillede lige nu er, at hvis vi har nogle vigtige kabler under vandoverfladen, så skal vi tage forholdsregler. Vi skal holde øje med de her skibe”, siger han.
Bør “gå helt ud til kanten” mod skyggeflåden
Forsvarets Efterretningstjeneste beskrev frygten for hybridkrigshandlinger fra skyggeflåden i sin seneste trusselsvurdering, men har ikke ønsket at kommentere denne artikel.
Til gengæld har der tirsdag været NATO-topmøde i Finland, hvor statsminister Mette Frederiksen efterfølgende sagde, at hun “er bekymret for skyggeflåden” og lovede nye tiltag i Østersøen.
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel, siger ovenpå topmødet, at tiden er inde til at reagere på truslen fra skibe som Jazz.
“Det handler om at bruge de redskaber, der er, i kampen mod skyggeflåden. Se, hvad der er, og gå helt ud til kanten af det, der er muligt”, siger han.
Ifølge Splidsboel er der bred enighed om, at det ikke længere er nok at sige, “vi kan ikke bevise, det er Rusland”.
“Vi er nået til et sted, hvor man siger, at det her får konsekvenser for russerne”, siger han.
I skrivende stund ligger skibet Jazz fortsat for anker uden for Skagen, men her foretager Søfartsstyrelsen generelt ikke havnestatskontroller, som Danwatch og Information beskrev mandag. Søfartsstyrelsen har endnu ikke svaret på, om de har foretaget en inspektion af Jazz.
Styrelsen har ifølge eksperter ellers fuld myndighed til at udføre inspektioner ved Skagen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarsministeriet, Søværnskommandoen, Søfartsstyrelsen eller Statsministeriet.
Danwatch og Information har desuden forsøgt at kontakte Jazz’ angivelige ejere, ‘T Rex Maritime Trading’, men det har ikke været muligt.
Afviser beskyldning
Efter artiklens udgivelse er Danwatch blevet kontaktet af et advokatkontor i Dubai, som siger, at de repræsenterer selskabet Jazz Maritime and Trading Limited, der ifølge dem ejer skibet Jazz. Her afviser man blandt andet, at tankskibet skulle være en del af skyggeflåden.
“MT JAZZ afviser anklagerne om, at skibet er en del af skyggesflåden, og vi kan bekræfte, at det opererer i fuld overensstemmelse med internationale sanktioner og regler for prisloft.”
Selskabet anerkender, at skibet oplevede et mekanisk problem med en af sine motorer – hvilket bliver forklaret som en “standard motorfejl”. Problemet er siden blevet løst, og skibet vil fortsætte sine operationer som planlagt, forlyder det i mailen.
“Vores skib har ingen forbindelse til nogen undervandskabler, som nævnt i artiklen”.