Havet stiger, og byerne synker. Sådan siger de – folkene, der lever på kanten af verden, og hver eneste dag mærker naturens svar på klimaforandringerne. De må flytte sig, fordi dyrene, de jager, flytter sig, og planter, som de har levet af i århundreder, forsvinder under havets overflade.
I Alaska smelter isen, og temperaturen stiger to til tre gange hurtigere end i resten af verden. Familier må rykke deres liv op, forlade huse, før de styrter sammen eller bliver ædt af havet.
Hele byer forsvinder fra landkortet.
Newtok var i 2019 en lille by i Alaska. Nu er den helt forladt. Allerede i 2019 vidste de knap 300 indbyggere, at den smeltende permafrost og stigende vandstand ville tvinge dem til at finde et nyt sted at bo.
“Jeg vil gerne invitere alle, der ikke tror på klimaforandringer, på besøg”.
– Calvin Tom, tidligere indbygger i Newtok, byen, der ikke længere findes.
Knap 15 kilometer fra Newtok ligger Metarvik, en by, der på kort tid er opstået ud af ingenting. Nye veje fører ind mellem grå træhuse i lange lige rækker, udenfor byen skal der anlægges en landingsbane, og nye forretninger og en skole skyder op.
“Jeg vil gerne invitere alle, der ikke tror på klimaforandringer, på besøg”, siger en tidligere indbygger i Newtok til nyhedsmediet AP, mens han ser på det, der tidligere var hans jord, men nu er forsvundet i sort mudder.
Ifølge The Arctic Institute lever mindst 30 samfund i Alaska i overhængende risiko for fordrivelse fra erosion og oversvømmelser – og det kommer til at koste millioner af dollars at sikre, at tusinder af mennesker ikke skal flygte fra deres hjem, før de forsvinder.
Rejser efter føden
Historien gentager sig på tværs af Arktis, hvor veje, jernbanespor, rør og bygninger bryder sammen, bliver ædt af stigende vandstande eller hårde storme og risikerer at efterlade fire millioner mennesker hjemløse: Oprindelige folk, der lever i udkanten af lande og civilisationer, hvor de lever af jagt eller fiskeri i deres egen kultur.
I Sverige må samerne flytte efter renerne, der rejser efter nye områder for at finde føde i takt med landskabet, der skifter.
I Ruslands fjerneste nordvestlige hjørne ligger Srednekolymsk, en region med knap 8000 indbyggere fordelt på ti landsbyer på den frosne jord. Endnu. Kortere vintre og varmere somre tør langsomt jorden op. Rensdyrene vandrer til nye områder, og nye insekter og planter er kommet til. Jægere kan ikke længere holde kød og fisk frosset under jorden, og de må købe mad i butikker i stedet for at jage, selvom det er skamfuldt, som en af jægerne sagde til New York Times i 2019.
Efter årtiers oversvømmelse hvert forår indvilligede en anden russisk landsby, Beryozovka, i at flytte hele landsbyen op på toppen af en bakke.
Risiko for flodbølger 19 steder i Grønland
I Grønland styrtede en fjeldtop i 2017 i fjorden og skabte en flodbølge, der på kort tid udslettede bygden Nuugaatsiaq. Og man forventer, at flodbølger vil gentage sig i fremtiden. Forskere hos Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) har fundet mindst 19 steder i Grønland, hvor der er risiko for, at fjelde styrter i havet og skaber flodbølger, som kan destruere hele bygder.
Overalt i Arktis er folk på flugt fra klimaforandringer, og alligevel anerkendes de ikke som flygtninge af FN, og derfor får de ikke den nødhjælp og støtte til at skabe et hjem, som de har brug for.
Sagen er nemlig den, at man først er flygtning, når man krydser grænsen til et andet land – hvis man derfor kun flygter fra sit hjem til et andet hjem i det samme land, er man klimamigrant, og så er det landet selv, der skal betale regningen.
Dermed er mennesker på flugt fra havet, der æder deres hjem, altså ikke FN’s, men nationalstaternes hovedpine.