Nyhedsoverblik

Kære læser

Velkommen til denne uges nyhedsbrev, hvor vi ser tilbage på det seneste år, hvor vi har afsløret, at Putins flåde er ladet med dansk udstyr. Og spørger, hvad vi har lært om, hvor sammenfiltret vi er med Rusland, og hvordan vi filtrer os ud igen.

Skibet Er Ladet Med

1. jun '23

I over et år har vi afdækket dansk udstyr i Putins krigsmaskine. Her er, hvad vi har lært

Da ukrainske styrker i marts 2022 åbnede motorhjelmen på et militært køretøj, de havde erobret fra det russiske militær, fandt de blandt andet en magnet-ventil fra Danfoss.

Det var der som sådan ikke noget fordækt i, da ventilen var en reservedel, man kunne købe hos almindelige forhandlere i hele verden. Men på Danwatch fik det os til at spørge os selv: Hvilket dansk udstyr kan vi finde i Putins krigsmaskine?

Det spørgsmål blev til et projekt, vi har arbejdet på lige siden. For lidt over et år siden, skrev vi de første historier om, at der sad industrielle varmevekslere fra Danfoss i våbenskibe i den russiske flåde.

Siden har vi skrevet godt 50 historier om dansk udstyr i det russiske militær og i går kom vi med en af de meste potente afsløringer i rækken: Tre fregatter, der bliver kaldt de “mest dødelige” i Ruslands flåde og Putins “supervåben”, er isoleret med Rockwool.

Det var alt for dette overblik.

Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved bare at besvare dette nyhedsbrev.

De bedste hilsner

Jonathan Tybjerg