Danfoss har i årevis leveret komponenter til den russiske flåde

En Danwatch-undersøgelse

Danfoss har i årevis leveret komponenter til den russiske flåde

I december 2016 fordømmer FN en række grove menneskerettighedsbrud på Krim-halvøen, som Rusland annekterede to år tidligere.

På det tidspunkt er Krim allerede underlagt sanktioner fra EU, som også har indført en våbenembargo mod Rusland på grund af deres militære aggression.

Alligevel vælger den danske industrikoncern Danfoss blot et halvt år senere at sælge varmevekslere til det topmoderne våbentransportskib ‘Gennady Dmitriev’, der blev søsat i juni 2021 og snart vil indgå i det russiske militærs Sortehavsflåde ved Sevastopol på netop Krim.

Det kan Danwatch nu afsløre i samarbejde med DR på baggrund af omfattende research i blandt andet russiske udbudsdokumenter, reklamemateriale og produktkataloger.

Dokumenterne viser, at Danfoss fra sit 100 procent ejede russiske datterselskab, AO Ridan, bød ind på – og vandt – to kontrakter om levering af industrielle varmevekslere til skibsværftet Vympel til to våbentransportskibe – vel vidende, at slutkunden var det russiske forsvarsministerium.

Året forinden var det i russiske medier og af skibsværftet selv meldt ud, at ‘Gennady Dmitriev’ og det andet våbenskib skulle til henholdsvis Sortehavsflåden og Østersøflåden.

Et salgsdokument på Ridans hjemmeside afslører også, at selskabet – udover de to våbenskibe – har produceret og leveret varmevekslere til mindst seks andre militære projekter for den russiske flåde mellem 2015 og 2021. Herunder til et højt profileret krigsskib i korvet-klassen udrustet med missilsystem og torpedoer samt to redningsfartøjer, en isbryder, et kommunikationsskib og et hydrografisk fartøj.

DOKUMENTATION

AO Ridan vandt bl.a. udbud på at levere varmevekslere til et våbentransportskib, der skal til Ruslands flådebase på Krim. Klik på billederne for at se dokumentationen.

Dette dokument stammer fra de indledende specifikationer i udbuddet, offentliggjort i starten af juni 2017. I overskriften står der, at det drejer sig om varmevekslere til "våbentransport Projekt 20360M" (markeret i teksten). — Udbud (1)

Dette dokument er fra det udbud, som AO Ridan vandt. I overskriften henvises der til "Projekt 20360M" og skibsnummer 01551, som er hovedskibet "Gennady Dmitriev", som skal tilhøre Sortehavsflåden på Krim. Det fremgår desuden, at der er tale om 2 stk. lamelvarmevekslere af modelnummer NN14 til en værdi af 584.247,85 russiske rubler. — Udbud (2)

Dette dokument er en officiel bekendtgørelse om, at kontrakten er indgået med en enkelt leverandør. Det er underskrevet af formanden for den russiske indkøbskommission d. 28. september 2017. Den fremhævede tekst viser, at modtageren er Skibsværftet "Vympel", at beløbet er 584.247,85 rubler, og at leverandøren er AO Ridan. — Udbud (3)

Det ligner absolut et brud på UNGP-retningslinjerne, fordi man hjælper en militærmagt med at krænke menneskerettighederne.

Jacob Dahl Rendtorff, professor i virksomhedsetik, RUC

Smykker sig med retningslinjer

Da menneskerettighederne fyldte 70 år i 2018, understregede Danfoss’ direktør, Kim Fausing, at de altid har været “en del af virksomhedens DNA”, som Danfoss til stadighed værner om.

“At respektere menneskerettigheder handler i bund og grund om anstændighed”, slog han fast.

Danfoss smykker sig også med at følge FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder (UNGP), som skal sikre, at virksomheder ikke bidrager til overtrædelse af menneskerettighederne.

I 2017, da Danfoss’ datterselskab leverede til de to våbenskibe, hvoraf det ene skulle til Krim, havde FN året inden fordømt, at befolkningen på den besatte halvø blev udsat for vold, drab og bortførelser, og at de blev frarøvet basale menneskerettigheder som forsamlings- og religionsfrihed.

Ifølge professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet, Jacob Dahl Rendtorff, er Danfoss’ militære handler derfor klart i strid med FN’s retningslinjer.

“Det ligner absolut et brud på UNGP-retningslinjerne, fordi man hjælper en militærmagt med at krænke menneskerettighederne. Hvis Danfoss havde udført en ansvarlig due-diligence (risikovurdering, red.) i forhold til leverandørkæde og slutprodukt, så stod det jo klart, at slutkunden var det russiske militær, og at varmevekslerne skulle bruges til et våbenskib på Krim”, siger han.

Jacob Dahl Rendtorff mener også, at det er problematisk, at Danfoss udover leverancen til våbenskibet på Krim har leveret til syv andre skibe i den russiske flåde, herunder den missil-bærende korvet.

“Det er jo helt vildt, at man overhovedet har ladet det her gå igennem. Igen så ved man, at der er en våbenembargo og sanktioner mod Rusland – og så fortsætter man alligevel med at sælge”, siger han.

Afviser sanktionsbrud

Danfoss har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, men i et skriftligt svar til Danwatch og DR bekræfter Danfoss, at ‘Ridan solgte varmevekslere til forskellige skibsværfter indtil Ruslands invasion af Ukraine’. Danfoss skriver samtidig, at selskabet nu har brugt 48 timer på en undersøgelse af sagen, der viser, at ‘der ikke er sket brud på internationale sanktioner.’

“Men vores egne interne retningslinjer går videre end sanktionerne, der blev vedtaget efter Ruslands ulovlige annektering af Krim og Sevastopol i 2014, og vi vil nu undersøge til bunds om vores interne kontroller over for vores datterselskaber er tilstrækkelige,” skriver Mikkel Ballegaard Pedersen, pressechef i Danfoss.

Danwatch og DR har desuden spurgt konkret ind til de enkelte projekter, som Ridan selv i salgsmaterialet fra 2021 har angivet at have leveret varmevekslere til.

I den forbindelse bekræfter Danfoss i en opfølgende mail, at man har solgt varmevekslere til projektet 20360M, der omhandler de to våbenskibe.

I salgsmaterialet fra Ridan - som nu er fjernet fra hjemmesiden - fremgår det også, at Danfoss har leveret varmevekslere til virksomheden Zvezda i forbindelse med projekt 20386, som er den omtalte missil-korvet. Danfoss bekræfter, at Ridan har leveret produkterne til Zvezda, men vil hverken be - eller afkræfte om varmevekslerne er indgået i projektet.

“Nej, vi kan kun bekræfte, at Ridan i 2016 solgte varmevekslere til virksomheden Zvezda, men vi kan ikke bekræfte, at de blev leveret til dette projektnummer.”

I en anden mail om projekt 20386 skriver Danfoss:

“Jeg beklager, hvis vi var uklare med hensyn til 20386. Projektet er fra 2016. Projektet er heller ikke færdiggjort, og ligesom ved de andre, ved Ridan ikke, hvornår eller om det nogensinde vil blive færdig”

Danfoss skriver desuden, at "der er uoverensstemmelse mellem de data, der står i Ridans salgsmateriale."

Herudover oplyser Danfoss om to andre projekter:

"Kun to skibe med vores varmevekslere er færdigbyggede. Det ene er et redningsfartøj, der er lavet til brandslukning, til brug i Det Kaspiske Hav, og værftet var også placeret der. Det andet er et hydrograf fartøj til kortlægning af havbunden."

Danfoss meldte den 1.april i år ud i en pressemeddelelse, at man forbereder exit fra Rusland og Belarus.

"Vores tanker går fortsat til det ukrainske folk og alle andre der lider under denne krig. Vores førsteprioritet er fortsat vores ukrainske team og deres familiers sikkerhed."

"Efter at have sat vores forretninger på pause i Rusland den 28. februar og i Ukraine den 4. marts har vi løbende evalueret situationen. På baggrund af effekten af sanktionerne, forstyrrelser i forsyningskæden og andre logistiske udfordringer har vi besluttet at lave en kontrolleret exit fra Rusland og Belarus."

På baggrund af den tidligere udmelding om et exit skriver Danfoss i en mail om Ridan:

"Jeg kan derudover oplyse, at Ridan er en del af det igangværende salg af vores russiske forretning."

“Ja, Ridan har leveret til to skibe, som endnu ikke er færdiggjort, og det er uklart om, de bliver færdige, da Vympel værftet nu er underlagt sanktioner”.

Det er ikke umiddelbart klart, hvor meget Danfoss i alt har tjent på at sælge varmevekslere til den russiske flåde. I udbudsmaterialet til de to våbenskibe fremgår det, at de har en samlet værdi på 1.168.495,70 rubler, svarende til omkring 117.000 kr. i daværende kurs.

Ansvarlig for undersøgelse

Ifølge dokumenter fra Ridans hjemmeside indgår varmevekslerne til våbenskibene og missil-korvetten i henholdsvis det centrale kølesystem og til oliekøling af gearkassens smøresystem.

Og selv om varmevekslere ikke i sig selv er et militært produkt, så har Danfoss et ansvar for, hvor de ender. Det fortæller Elin Wrzoncki, afdelingsleder for Menneskerettigheder og Erhverv ved Institut for Menneskerettigheder:

“Det er vigtigt at understrege, at når vi taler UNGP, så er en virksomhed som Danfoss ikke kun ansvarlig for at undersøge brud på menneskerettighederne i forhold til, hvem de leverer til. De skal også undersøge, hvor produktet ender henne, og hvad det skal bruges til”.

“I det her tilfælde burde flere alarmklokker ringe, fordi man laver forretninger med Ruslands militær, og fordi selvsamme militær har stået bag dokumenteret overtrædelse af internationale menneskerettigheder. Det kan man ikke bare ignorere,” siger hun.

Højt profilerede skibe

Våbenskibene og missil-korvetten, som er udstyret med varmevekslere fra Ridan, hører til blandt de mest profilerede nye flådeprojekter i den russiske flåde. Fartøjer af netop de klasser kan nemlig gå hen at spille en stor militær rolle for Rusland, fortæller Anders Puck Nielsen, som er militær forsker ved Forsvarsakademiet.

“Jeg har undret mig en del over det skib”, siger han med henvisning til våbenskibet.

“De fleste flåder har forsyningsskibe, det har vi også i Danmark, men ikke sådan nogle der er dedikeret til våben. Vores bærer typisk brændstof og forsyninger og den slags. Men Rusland er i en situation, hvor de i modsætning til amerikanerne ikke har mange flådebaser rundt om i verden – og der kan sådan nogle dedikerede våbenskibe spille en stor rolle, fordi de kan overføre ammunition til andre skibe, som derfor ikke behøver at sejle langt væk til en base”, siger han.

Også de højteknologiske missil-korvetter spiller en central rolle for den russiske flåde, der har lagt en klar strategi om at satse på sådanne mindre skibe frem for store slagskibe. For på trods af deres størrelse har de alligevel stor militær betydning for Rusland, fortæller Anders Puck Nielsen.

“Korvetterne er mindre skibe, som er beregnet til kystforsvar og til at forsvare flådebaser. Man har så kompenseret for den lille størrelse ved til gengæld at udstyre dem med langtrækkende missiler. Det er netop den slags korvetter, vi nu ser ligge i Sortehavet, hvorfra de skyder missiler langt ind i Ukraine”, siger han.

FAKTA

Projekt 20386 missil-korvet

Danfoss’ russiske datterselskab, AO Ridan, leverede i 2019 varmevekslere til brug i en specialbygget gearkasse i en spritny klasse af missilbærende korvetter. I den interaktive grafik herunder kan du se nogle af de våben, den er udstyret med.

To måneder før Rusland invaderede Ukraine, modtog Danfoss’ daværende bestyrelsesformand, Jørgen Mads Clausen, en ærefuld venskabsorden fra Ruslands præsident Vladimir Putin. I et dekret underskrevet af Putin den 20. december 2021 i Kreml står der om Jørgen Mads Clausen:

“For et stort bidrag til styrkelse af venskab og samarbejde mellem folkene i Rusland og Danmark”.

Danfoss har været aktive i Rusland siden 1993, og på selskabets russiske hjemmeside takkede Jørgen Mads Clausen efterfølgende for ordenen. I artiklen får de russiske ansatte også en anerkendelse:

“Jørgen Clausen lykønsker alle medarbejdere i Danfoss-koncernen i Rusland med denne pris, som er en høj anerkendelse af vores utrættelige samarbejde om at forbedre effektiviteten i forskellige industriers tekniske systemer.”

Efter Ruslands invasion af Ukraine er Jørgen Mads Clausen tilsyneladende kommet på andre tanker.

Ifølge en artikel i Ekstra Bladet valgte han i et brev til den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, dateret den 22. marts, at takke nej til at modtage medaljen, der er formet som en femtakket stjerne og forgyldt i sølv, på grund af krigen i Ukraine, som Danfoss ifølge brevet fordømmer.

Ikke gået fra Danmark

Varmevekslerne til skibene i Ruslands flåde er produceret på Danfoss’ datterselskabs AO Ridans fabrik i den russiske region Nizhni Novgorod. Danfoss købte ifølge selskabets årsrapport virksomheden Ridan i 2007, og i dag har datterselskabet 25 ansatte og havde sidste år en omsætning på knap 41 millioner danske kroner.

Fordi varmevekslerne blev solgt fra et datterselskab i Rusland, kunne handlen foregå problemfrit.

Men skulle varmevekslerne i stedet eksporteres fra Danmark eller et andet EU-land, ville Danfoss sandsynligvis ikke havde fået en eksporttilladelse til at kunne sælge til det russiske militær. For selv om komponenterne ikke i sig selv betragtes som militært udstyr, ville salget formentlig være blevet standset af EU’s såkaldte catch all-regler, fordi produktet skulle bruges i militært udstyr i et land, der er underlagt våbenembargo fra EU.

EU har siden 2014 haft sanktioner mod Rusland, der blandt andet forbyder handel med militære produkter og såkaldte dual-use produkter, der både kan anvendes til civile og militære formål.

Det har ikke været muligt for Danwatch og DR at få klarhed over, hvorvidt Danfoss’ varmevekslere er omfattet af sanktionerne mod Rusland, hvilket Danfoss som tidligere nævnt selv afviser.

Det vil i sidste ende være op til myndighederne at vurdere. På samme måde er det også en vurderingssag, om Danfoss kan gøres juridisk ansvarlig for et russisk datterselskabs salg.

Elin Wrzoncki pointerer, at selv om Danfoss ikke har brudt nogle sanktioner ved salget af varmevekslere til det russiske militær-projekt i 2017, så spiller det alligevel en rolle, når virksomheder skal undersøge leverandørkæde og slutprodukt.

“Når der er tale om konfliktzoner, så siger UNGP, at virksomheder skal undersøge salget ekstra grundigt, fordi risikoen for at bryde menneskerettigheder er meget høj”.

“På det tidspunkt var der også en række sanktioner mod Rusland, som også bør få alarmklokkerne til at ringe. Selvom det måske ikke juridisk set bryder en sanktion, at deres produkt ender op på et militært skib på Krim, så er sanktionerne en skærpende omstændighed, der skal tages med i overvejelserne, om der kan være risiko for negativ indvirkning på menneskerettighederne”, siger hun.

Danwatch og DR har spurgt Erhvervsstyrelsen om de har været i dialog med Danfoss angående salg til det russiske militær, men styrelsen oplyser, at de ikke kan udtale sig om konkrete sager grundet tavshedspligt.

Har du et tip om Danfoss? så kontakt journalisterne Thomas Gösta Svensson og Mathias Glistrup på danwatch@protonmail.com

FAKTA

Her er to af de krigsskibe, Danfoss har leveret til

Projekt 20360M: Våbentransport i fem etager

Moderne krigsskibe er ikke meget værd, hvis de løber tør for ammunition. Så når Ruslands ubåde og korvetter har affyret alle deres krydsermissiler ind over Ukraine eller Syrien fra deres positioner i Middelhavet, det Kaspiske Hav eller Sortehavet, er det guld værd at have nogen i nærheden, der kan komme med nye forsyninger.

Det er her, de massive våbentransportskibe under projektnummer 20360M, som Danfoss datterselskab har leveret komponenter til, kommer ind i billedet.

Med to lastrum, en platform til containerlast, en kran der kan løfte 20 tons, samt en helikopterlandingsplads er skibene bygget til at assistere i moderne krigsførsel. De kan lastes med alt fra almindelig ammunition til missiler og torpedoer og er designet til at kunne sejle op på siden af krigsskibe og ubåde og omlaste ammunitionen på åbent hav.

Netop den opgave kan være kritisk for et land som Rusland, som i modsætning til amerikanerne ikke har mange flådebaser rundt om i verden, siger militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet.

“Der kan sådan nogle dedikerede våbenskibe spille en stor rolle, fordi de kan overføre ammunition til andre skibe, som derfor ikke behøver at sejle langt væk til en base”, siger han.

Uden styrehus er skibene cirka lige så høje som et 5-etagers hus. Da hovedskibet “Gennady Dmitriev” skulle søsættes i juni 2021 ved skibsværftet Vympel, måtte man hæve vandstanden i Volga-floden med flere meter for ikke at støde på bunden.

Moderskibet “Gennady Dmitriev” skal tjene i Sortehavsflåden med base på Krim, mens søsterskibet “Vladimir Pyalov”, der stadig er under konstruktion, kommer til at høre til Østersø-flåden.

Danwatch har gennem åbne kilder forsøgt at lokalisere “Gennady Dmitriev”. Satellitbilleder viser, at skibet i hvert fald lå til kaj ved Vympel skibsværft i august 2021. Nylige russiske udbudsdokumenter antyder, at det stadig ligger der, men inden længe skal sejles til Krim.

Ifølge udbud fra så sent som starten af april 2022 skal svejse- og rørarbejde udføres på selve skibsværftet. Men fra den 10. april 2022 og frem skal alle opgaver, herunder malerarbejde og isolation, leveres i Sevastopol på Krim.

Bliver skibene en succes, planlægger forsvarsministeriet at masseproducere modellen.

Længde: 77,8 m.
Bredde: 15,8 m.
Dybgang: 4 m.
Vægt: ca 2.200 tons
Hastighed: 14 knob (ca. 26 km/t.)
Rækkevidde: 3.000 sømil (ca. 5.550 km.)
Besætning: 32
Planlagt antal: 2 – måske masseproduktion

Projekt 20386: En moderne stealth-dræber

Forventningerne til Ruslands nyeste klasse af missil-bærende korvetter, som Danfoss’ datterselskab har leveret varmevekslere til, er mildest talt høje.

Krigsskibene, der produceres under projektnummer 20386, er da også noget helt særligt. Med spritny teknologi i alt fra radar- og kontrolsystemer til avancerede robotsystemer, der gør det muligt at reducere bemandingen, hører korvetterne til blandt de mest moderne krigsmaskiner.

Og så er de bygget i et glat design med store blanke overflader og et specialudviklet blylag, der for fjendtlige radarer får skibene til at ligne små, ufarlige fiskekuttere.

Selv om korvetter er nogle af de mindste krigsskibe i en moderne flåde, er de ikke til at spøge med. Korvetter af projekt 20386-typen vil være udstyret med kanon, våbentårne og maskingeværer samt dusinvis af missil-celler, hvorfra der kan affyres krydsermissiler, anti-skibsmissiler samt torpedoer. Der er desuden landingsplads til en helikopter, der kan parkeres under dæk.

Og så er 20386-korvetten både større og tungere end almindelige korvetter, hvilket ifølge flere iagttagere får den til at minde mere om en let udrustet fregat.

Skibene er en videreudvikling af to succesfulde klasser af korvetter, og hvis alt går efter planen, vil det russiske forsvarsministerium bestille mindst 10 af slagsen. Indtil videre er mindst en af dem – klassens moderskib – ved at blive bygget. Det kommer efter alt at dømme til at hedde Derzky, som bedst kan oversættes til Dristig.

Teknologien i moderskibet er så ny, at flere dele stadig er under udvikling, og det har skabt flere forsinkelser i byggeriet. Mens skibet Dristig tidligere var udpeget til at skulle tjene i Sortehavsflåden på Krim, er det ifølge Aleksei Rakhmanov, som er chef i det statsejede United Shipbuilding Company, i dag usikkert, hvor skibet kommer til at tjene.

Længde: 109 m.
Bredde: 13 m.
Dybgang: 4,3 m.
Hastighed: 30 knob (ca 56 km/t.)
Rækkevidde: 5.000 sømil (ca. 9.300 kilometer)
Besætning: 80
Planlagt antal: 10

Danfoss har i årevis leveret komponenter til den russiske flåde

Journalist

Dato

Samarbejdspartner

En Danwatch-undersøgelse