Få politiske aftaler kan bringe vrede til overfladen som retten til råstoffer i undergrunden.
Vi så det fredag med krummede tæer og tilbageholdt åndedræt, da USA’s præsident Donald Trump beskyldte Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj for at være respektløs. Et skandalemøde, der nu har ført til pause for USA’s militærhjælp til Ukraine. Eksperter kalder det “direkte afpresning” af den ukrainske præsident.
Statslederne skulle have underskrevet et dokument, som ville forsegle aftalen om USA’s ret til Ukraines undergrund. Nærmere betegnet de såkaldte kritiske mineraler, der mest er kritiske, fordi Kina sidder på 90 procent af varekæden for mineralerne og eftertragtede, fordi de kan anvendes i verdens omstilling fra sort til grøn energi.
Men selvom mineselskaberne, der jagter de kritiske mineraler, aktivt promoverer grøn omstilling, så er der en helt anden dagsorden, der måske kan være med til at forklare Donald Trumps nedsmeltning for åben skærm.
Hvis vi et øjeblik forlader den dårlige stemning i Det Hvide Hus og ser mod Grønland og mineselskaberne, der lover mineraler til grøn energi.
Greenwashing af militærgrej
Ét af de mineselskaber, der har fået tilladelse til at udvinde kritiske mineraler er australske Tanbreez, der har solgt en del af deres forretning et andet australsk mineselskab, Critical Mining Corp.
På Critical Metal Corps hjemmeside er et idyllisk bagtæppe af en grøn nåleskov med teksten: “Sikre mineraler til Europas skift til grøn energi”.
Mineselskabets mission er at: “Reducere USA’s og Europas afhængighed af importerede råstoffer ved at udvikle bæredygtige og lokale forsyningskæder for kritiske mineraler”.
Mellem linjerne står der, at Kina ikke får nogen af mineralerne. Men ingen steder står der, at mineselskabets kunder ikke er producenter af vindmøller og solceller. Flere af dem er våbenproducenter.
Direktør i Critical Metals Corp, Tony Sage, sagde i januar, at der har været forhandlinger med våbenproducenterne RTX, Boeing og Lockheed Martin, der bla. producerer F-35 kampfly.
En af de største investorer i Critical Metals Corp er mæglerfirmaet Cantor Fitzgerald, ledet af Howard Lutnick, som Trump nominerede til at lede det amerikanske handelsministerium, og den 1. marts tiltrådte selskabets nyeste bestyrelsesmedlem med en helt særlig profil:
Michael C. Ryan har 40 års erfaring i USA’s militær, senest som vice-assisterende forsvarsminister i USA med ansvar for Europa og NATO-politik.
Critical Metals Corp har tilsyneladende et strategisk sigte mod våbenindustrien på et tidspunkt, hvor konflikter tager til omkring USA og Europa, mener en ekspert.
Mineraler til militær oprustning
I en tid, hvor verden opruster militært, er der kapløb om de kritiske mineraler, der er uundværlige i batterier, magneter, mikrochips i missilsystemer, AI, radar og satellitteknologier, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er lektor i afdelingen for Globale Studier på Malmø Universitet.
Han nævner blandt andet F-35 platformen, kommunikationssystemer, droner, radarer og satellitter.
“Meget af denne politiske interesse frames gennem den grønne omstilling, men kritiske råstoffer og sjældne jordarter bruges i høj grad også i militærteknologi”, siger Lemberg-Pedersen.
Critical Metals Corp er blot ét eksempel. Martin Lemberg-Pedersen peger desuden på mineselskaberne Bluejay Mining og KoBold Metals, der også fokuserer på titanium og sjældne jordarter.
“Bluejay Mining har etableret partnerskaber med virksomheder i luftvåben- og rumfartsindustrien, samt batteriproducenter, der også anvendes til militærteknologi”.
Lemberg-Pedersen henviser til Bluejay’s Dundas Ilmenite-projekt, som EU har udtrykt sin klare opbakning til. ERMA er navnet på den EU-organisation, der sikrer forsyningen af råstoffer til strategiske industrier, herunder forsvarssektoren.
ERMA’s direktør, Dr. Massimo Gasparon, udtalte i marts 2022, at ERMAs støtte til Bluejay Minings Dundas Ilmenite-projekt skyldes dets potentiale til at levere titanium til EU, hvilket er vigtigt for bl.a. forsvars-, marine-, energi- og luftfartssektoren.
Ingen mineraler til Kina
Kapløbet om retten til råstofferne er i øvrigt ikke ny. Danmark solgte grønlandsk kryolit til USA’s produktion af kampfly allerede under 2. Verdenskrig, og i maj 2019 underskrev USA en lignende aftale med Grønland.
I juli samme år postede ejeren af et mineprojekt i Grønland, Greg Barnes, et foto af sig selv og et hold af geologer på Facebook. Geologerne var fra US Geological Survey, og de var begejstrede. Kringlerne, som minen hedder, indeholder nemlig “en af verdens største ressourcer af kritiske mineraler”, hævder Greg Barnes.
Greg Barnes besøgte Det Hvide Hus, og ikke længe efter, i august 2019, meldte den amerikanske præsident Donald Trump for første gang, at han ville købe Grønland.
“De kritiske mineraler i Grønland er en afgørende årsag til den aggressive amerikanske interesse”, siger Martin Lemberg-Pedersen.
Vesten vil have aftaler om adgang til de kritiske mineraler overalt, hvor de kan komme til dem, fordi Kina lige nu har “meget stor indflydelse” på det, der hedder forsyningskæden, forklarer Lemberg-Pedersen:
“Trump-regeringens aktiviteter må også ses i sammenhæng med, at EU i 2023 underskrev en strategisk partnerskabsaftale med Grønland, der bla skal sikre værdikæden for kritiske råstoffer til EU, samtidig med, at aktører fra Australien og Kina også forstærker deres fokus”.
“Strategically, it would be nice”, sagde USA’s præsident første gang, han tilbød at købe Grønland.
Nice af to grunde. Den ene er den grønne omstilling, og den anden, som vi taler mindre om, er våben.
