Ingen kan stoppe skyggeflåden

I årevis har eksperter gisnet om det mest effektive våben i den vestlige kamp mod Ruslands berygtede skyggeflåde.

Lyssky tankskibe, der er omgærdet af mystiske ejerforhold, tvivlsomme certifikater og ugyldige forsikringer.

Som reaktion på skyggeflåden sejler der i skrivende stund et hav af NATO-skibe rundt i Østersøen, som holder øje med skibenes færden og russerne generelt, ligesom der er indført alverdens kontroller i Finskebugten og Kattegat for at stoppe svindel med papirerne.

Men heller ikke det virker. Myndighederne er blevet snydt af falske papirer igen og igen – som dokumenteret af Danwatch, i øvrigt – og det er notorisk svært at gøre noget ved det.

For på lige fod med, at et skib skal have en forsikring, en flagstat og andre foranstaltninger, der beskytter kyststater mod ulykker og miljøkatastrofer, skal myndigheder have en utrolig god grund til at stoppe handelsskibe i at sejle frit i internationalt farvand.

Derfor kan man lige nu kun spørge høfligt, om de vil indgive de her oplysninger frivilligt. Hvis ikke de gør det, så risikerer de at blive sanktioneret.

Resulatet er, at skyggeflåden – på trods af patruljerende NATO-skibe og 18 forskellige sanktionspakker – stadig seljer rundt i Østersøen med Ruslands dyrebare olie.

Selvom der er hevet mange forskellige ting op af EU’s store, bureaukratiske værktøjskasse i forsøget på at stoppe skyggeflåden, er det med meget blandede resultater.

En af værktøjskassens mest hårdtslående redskaber er hammeren – de historisk hårde sanktioner mod Rusland og særligt landets olieeksport for at straffe dem økonomisk.

Mange af disse sanktioner går målrettet efter skyggeflåden. Nye tal viser dog, at ikke engang de kan stoppe skibene helt.

Klar effekt, men hvor stor?

Alle skibe har et unikt registreringsnummer tilknyttet, og dét nummer har skibet i hele sin levetid, uanset hvor mange gange det bliver solgt eller skifter navn og flag.

Så hvis først et skib er sanktioneret, risikerer det at blive en slags persona non grata til søs, eller i det her tilfælde, nave non grata.

Der er set eksempler på, at et skib bliver sanktioneret af enten Storbritannien, EU eller USA og pludselig ligger stille i ugevis. Men en helt ny analyse viser, at det vist ikke er helt så effektivt, som først antaget.

I en netop publiceret forskningsartikel har adjunkt Yevgeniy Golovchenko fra Københavns Universitets Institut for Statskundskab forsøgt at kortlægge sanktionernes effekt. Kort opsummeret så påvirker sanktionerne skibenes evne til fortsat at sejle med russisk olie i et relativt stort omfang, men de fortsætter alligevel sejladsen – dog mere besværet.

Alt efter øjnene der ser, så er analysens resultat enten meget opmuntrende eller nedslående. Skibene går mindre i havn, sejler kortere ruter og laver færre kontroversielle lastoverførsler til søs.

Manden bag undersøgelsen, Yevgeniy Golovchenko, siger til Danwatch, at de her tal viser, at de “målrettede sanktioner rent faktisk virker i forhold til at reducere” skibenes ruter, havneanløb og lastoverførsler.

Men tallene viser samtidig, at den sanktionerede del af skyggeflåden “fortsætter med at sejle i et vist omfang, også selvom deres aktivitet er enormt reduceret”, påpeger Golovchenko.

Så hvis formålet er at stoppe skyggeflåden helt, må man i lyset af de her tal også erkende, at der skal mere til end de sanktioner, der er blevet vedtaget indtil nu.

Til gengæld overtog Danmark EU-formandsskabet i juli, og der har fra dansk side været et hårdt pres for at få flere sanktioner indført mod Rusland og skyggeflåden i særdeleshed. 

Så man kan sagtens forvente, at den seneste sanktionspakke ikke er den sidste.  

Nye droner spionerer på spionerne

Udover sanktionerne, så er værktøjskassen fyldt med en masse ting, der vel bedst kan beskrives som en håndfuld forskellige schewizerknive.

Nogle forskellige instrumenter, der skal modarbejde den hybride del af kampen mod skyggeflåden, som efterhånden er ved at nærme sig et meget varmt punkt.

For det drejer sig ikke længere kun om lyssky olieskibe uden orden i papirerne.

Meldinger om kameraer, spionudstyr og uniformerede personer om bord på skibene er taget til, og i nogle tilfælde ligner det, at Rusland bruger flådeskibe til at skræmme NATO væk, når de værste af de værste tankskibe sejler gennem Østersøen. Her taler vi om de skibe, der giver falske oplysninger om at være registreret lovligt i en række lande, der slet ikke har nogle skibsregistre.

Skibene kaldes statsløse og er en af de største udfordringer for NATO-landene i Østersøen lige nu. Mange østersølande ønsker at sætte hårdt mod hårdt over for skyggeflåden og særligt de her statsløse skibe, men da Estland forsøgte at gøre netop det og stoppe skibet Jaguar tilbage i maj, blev de mødt af et russisk jagerfly, som skræmte esterne væk. Endda i Estlands eget luftrum.

Hele seancen blev ovenikøbet filmet og delt af besætningen om bord på det statsløse tankskib. Jaguar forlod halvanden uges tid efter den tilspidsede episode igen russisk farvand og sejlede helt uforstyrret forbi Estland, Finland, Sverige, Tyskland og Danmark. Om det skyldtes russernes aggressive adfærd er svært at sige, men det er som minimum iøjnefaldende.

Der hersker altså absolut ingen tvivl om, at Vestens kamp mod skyggeflåden er noget, som Rusland tager meget alvorligt og er villige til at gå langt for at bekæmpe. Rusland har blandt andet anklaget Storbritannien for at planlægge sabotageaktioner mod tankskibe fra skyggeflåden.

Konflikten ses også hjemme i Danmark, hvor særligt udstyrede forskningsskibe og slæbebåde fra Ruslands flåde sejler rundt og udviser patruljerende adfærd.

Derfor har Danmark i øvrigt investeret i to nye sødroner med et stort sejl på, såkaldte “saildrones”, der skal overvåge og beskytte de stolte danske farvande.

Selvom jeg nu tvivler på, at det er nok til at skræmme Rusland væk, når man tænker på, at den estiske kystvagt blev skubbet tilbage af russiske jagerfly, så har Forsvaret i hvert fald ikke tøvet med at tage dem i brug.

Da den militære slæbebåd Aleksandr Frolov i knap ti dage sejlede rundt i Østersøområdet syd for Møn og Langeland, blev den ifølge skibsdata fra MarineTraffic sandsynligvis nøje observeret af en af de to saildrones.

Forsvaret har ikke ønsket at bekræfte over for Danwatch, at de holdt øje med russerne, men skriver i en mail, at de gennemfører “en operativ afprøvning af ubemandede, sejlende enheder fra den amerikanske virksomhed Saildrone”.

Hvis prøven bliver bestået, så kan det meget vel være, at vi skal vænne os til flere sødroner i danske farvande.