Det siges, at når der er officielt russisk besøg i Nordkorea, så tager de et smuttur forbi et af landets store krigsmuseer. Her skulle udstillingen vise det tætte bånd mellem Rusland (eller Sovjetunionen) og det nordkoreanske juche-styre, som er den særlige gren af nordkoreansk kommunisme.
Der fortælles lystigt om det tætte venskab og samarbejde med Sovjetunionen under Koreakrigen og de russiske bidrag til at sikre Nordkorea mod indblanding fra fjendtlige stater
Men når de russiske gæster forlader Nordkorea igen, så pakkes udstillingen angiveligt sammen. I stedet stilles den normale udstilling frem, som ikke fortæller om det tætte venskab med Rusland, men i stedet om den nordkoreanske overmagt, der slog Sydkorea og deres amerikanske allierede.
Sådan fungerer nordkoreansk propaganda.
Det er et land, hvis afdøde, men evige leder (som er den officielle titel), er Kim Il-Sung, der har nærmest guddommelig status, og som ifølge propagandaen skulle nedstamme fra Dangun, den mytiske landsfader af Korea og en frelserskikkelse, der var søn af en gud og en bjørn.
Nordkorea beskytter ifølge sig selv det rene, uskyldige koreanske folk fra den onde, imperialistiske omverden, og det er altså også den nuværende leders eksistensberettigelse. Den kære leder, Kim Jong-un, er nu tredje led i det tyranniske Kim-dynasti, der har terroriseret landet siden 1948.
En del af den nordkoreanske fortælling er, at hele verden frygter dem, fordi det er verdens største militærmagt. Men den skrøbelige selvforståelse er konstant under pres af hungersnød og fattigdom.
Styret nægter at erkende den permanente krise i Nordkorea, så militæret paraderer nødhjælpssække med amerikanske flag på rundt i gaderne og erklærer, at det er krigstrofæer. Nordkorea har altså ikke brug for hjælp fra USA og Sydkorea, men landene overgiver deres egen mad i håbet om nåde, må man forstå.
Den nordkoreanske fortælling er en historie om frygt, hvor amerikanere har hjernevasket Sydkorea med kemikalier og våben, og Nordkorea skal frelse broderfolket fra USA’s besættelse – og de undertrykte sydkoreanere glæder sig ifølge Juche-styret til, at de bliver befriet.
Det lyder jo næsten som noget, vi har hørt før. Det stakkels ukrainske folk er blevet besat af ukrainske nazister og NATO, og de skal befries af Rusland, hvilket Putin slog fast foran rullende kamera med et slag i bordet. Russerne forsøger at frelse deres broderfolk, som higer efter frihed fra den onde præsident Volodymyr Zelenskyj og dennes undertrykkende voldsregime.
Kyiv ville falde på to dage, fordi russernes imponerende militærmagt var uden sidestykke, lød det for 974 dage siden.
Nu smelter Nordkoreas og Ruslands skrøbelige fortællinger sammen.
For Nordkorea sender tilsyneladende tusindvis af nordkoreanske soldater til slagmarken i Ukraine for at hjælpe den russiske kamp om at befri ukrainerne fra sig selv. Ukraines præsident hævder, at 12.000 nordkoreanske tropper er på vej ind i landet, og USA’s forsvarsministerium, Pentagon, bekræftede også i onsdags, at den nordkoreanske hær nu befinder sig i Rusland.
Det viser på den ene side, hvor fuldstændig desperate Ruslands militære ledelse er, at man tyer til at indsætte verdens største pariastats militær i krig i Europa. Men på den anden side illustrerer hjælpen fra de nordkoreanske tropper også, at russerne ikke står så alene, som nogle europæiske statsledere nok havde håbet.
Det forlyder dog allerede, at Sydkorea står klar til at sende våben til Ukraine, hvis nordkoreanerne blander sig.
Det er ikke for sjov, at man siger: Min fjendes fjende er min ven.
Direktøren for den uafhængige ukrainske anti-korruptionsgruppe NAKO, Olena Tregub, skriver i en klumme på Atlantic Council, at Vesten er naiv, hvis ikke den tager kontant handling – nu.
Hun kalder den nye alliance mellem Rusland, Kina, Iran og Nordkorea for “autokraternes akse”, som bekriger vestlige demokratiers værdier på europæisk jord.
Derfor opfordrer hun til, at vestlige lande som minimum tager skridtet videre og lukker ned for smuthullerne af eksporten af vital teknologi til våbenproduktion i “autokraternes akse”. Hun pointerer, at kritisk vestlig teknologi bliver fundet i missiler fra selv Nordkorea, som ellers har været underlagt verdens absolut hårdeste sanktioner i årevis.
“Hvis vestlige ledere ønsker at underminere Putins krigsmaskine, må et af de første skridt være at forhindre Rusland og deres allierede i at anskaffe vestlige dele til at vedligeholde deres våbenindustri og forsyne militæret”, skriver hun.
Har hun ret?
Vi må vente og se, hvor alvorligt vestlige ledere mener, at nordkoreanske tropper på europæisk jord er.