Nyhedsoverblik

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, der handler om en udskældt frugt, som er klimavenlig, men dog kun hvis den sammenlignes med kød. Vi runder også giften i frugt og grønt, som du ikke ved, du spiser, og husker du bananerne, som supermarkederne droppede på grund af tonsvis af pesticider sprøjtet fra fly? De er nu igen på hylderne i dagligvarehandlen.

Velbekomme!

Skriv dig op til vores nyhedsbreve her
En mark i Chile, udtørret af avocadotræer, der dræner undergrunden for vand til mennesker og dyr. Danwatch
12. januar 2024

Mytedræber 2.0

I denne uge har jeg lært, at avocadoer slet ikke er så skidt for klimaet. Du og jeg kan bare spise løs af den grønne frugt fragtet hertil med skib fra de varme himmelstrøg, for det betyder langt mere for klimaet, hvad du spiser, end hvor det kommer fra. 

Sådan skrev Zetland i denne uge, og det er gode nyheder, for jeg elsker avocado. Jeg elsker også journalistik, der dræber myter, men kan det virkelig være rigtigt, at jeg bare kan fylde avocadoer i indkøbskurven med ren samvittighed? 

Myten, der dræbes af Zetland, er, at lokalt producerede fødevarer altid er godt. Eller rettere, artiklen beskriver, at globale fødevarer ikke altid er skidt for klimaet. I CO2-regnestykket betyder det mere, hvordan fødevarer produceres, end hvordan den er transporteret. 

Avocado er et glimrende paradoks. En elsket frugt, der er udskældt for et massivt vandforbrug og lige så massive mængder CO2-udledninger fra transporten til os fra Mellemamerika og Mellemøsten.

Men, lyder det i Zetland-artiklen, avocado er stadig bedre for klimaet end – kød. Oksekød og lammekød topper listen over fødevarer med den største CO2-udledning, som altovervejende kommer fra produktionen. 

Så hvis du sammenligner avocado med leverpostej, kyllingebryst og flødeost, så er klimaaftrykket mindre. Alt er bedre end kød. 

Men hvad nu, hvis man sammenligner avocadoer med bananer? 

Klimaaftrykket for to avocadoer er ifølge Carbon Footprint Ltd næsten dobbelt så stort (846,36 g CO2) som et kilo bananer (480 g CO2).

Hvert år spiser vi – verden – knap 5,5 millioner tons avocado. Et tal, der er eksploderet de sidste ti år, og indtil nu har den grønne frugt ærlig talt været problematisk.

Én avocado kræver 70 liter vand at producere. I hvert fald i Petorca-provinsen i Chile, hvor netop produktionen af avocado har udtørret hele provinser. Danwatch dokumenterede i 2016, at vand blev stjålet fra fattige bønder, som fik vand kørt ud til deres huse for overhovedet at overleve. Et problem, som først nu er ved at blive løst af en ny lov

Den er også gal i Mexico. Her forsvinder 9,5 millioner tons vand hver eneste dag til  produktion af avocado. Den voldsomme udtørring af vandreserver har ført til mindre jordskælv i Mexico, der også bøvler med vold og korruption, afskovning og kriminelle karteller, der slår folk ihjel for avocado. 

“Det er selvfølgelig ikke godt”, skriver Zetland. 

Nej, og det bliver ved. 

I Kenya er arbejdere på avocadoplantager blevet udsat for seksuelle overgreb og derefter truet til tavshed. I Peru er avocadoplantager under pres fra konsortier, der monopoliserer markedet og presser prisen på avocado. 

Man kan vælge at sammenligne frugt med kød for at få en god smag i munden. Man kunne i stedet sammenligne avocado med avocado for ti eller tyve år siden, hvor der var langt mindre pres på de mennesker og systemer, der producerer den populære frugt. 

Får du alle vores nyhedsbreve?

Nyhedsbrev sign-up

Læs mere om fødevarer, der burde være bæredygtige:

Overblik: Alle Danwatchs afsløringer om de danske virksomheder, der sælger øl og te, chokolade og frugter som bæredygtigt, og alligevel afsløres i modernes slaveri, seksuelt misbrug af arbejdere og korruption. 

Den Skjulte Gift:  Afdækningen af forbudte pesticider, der findes i vores bananer, kroppe og grundvand kan du læse mere om i vores undersøgelser om giften, du ikke ved, du spiser, og Landbrugets Skjulte Magt.

Svineri: Den danske landbrugslobby får pesticider frikendt og promoveret “klimagrisen” gennem påvirkning af vores politiske system. Læs mere om, hvem de er, og hvordan de redigerer uvildig forskning i vores seneste undersøgelse, Svinerapporten.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down